Legislator Case Law & Legislation
W20250961325 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ligeløn - ej medhold - medhold

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9613 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ligeløn - ej medhold - medhold

KEN#LOKDOK23 2025 9613 Valid

J.nr. 23-42310

En kvinde (klager), der fyldte 18 år, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af alder i forbindelse med kvindens lønvilkår, og at kvinden den 12. april 2023 blev afskediget fra sin stilling.

Det fremgår af den fremlagte ansættelseskontrakt, at ansættelsesforholdet ikke var omfattet af kollektiv overenskomst.

På den baggrund fandt nævnet, at ansættelsesforholdet mellem kvinden og arbejdsgiveren ikke var omfattet af forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4.

Om lønvilkår

Kvinden havde klaget over, at hun fik mindre i løn end andre medarbejdere hos arbejdsgiveren.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med sit lønvilkår.

Det forhold, at kvinden var medlem af en arbejdsmæssig gruppechat, hvor arbejdsgiveren tiltalte medlemmerne som ledere, kan ikke føre til et andet resultat.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om afskedigelsen

Den 12. april 2023 blev kvinden afskediget fra sin stilling hos arbejdsgiveren.

Det fremgår direkte af sms beskeden, at afskedigelsen delvist var begrundet i, at kvinden fyldte 18 år.

Kvinden havde derfor påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af alder.

Det var herefter arbejdsgiveren, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at arbejdsgiveren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og en godtgørelse på 110.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

KEN#LOKDOK23 2025 9613 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med klagers lønvilkår hos indklagede restaurant.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager den 12. april 2023 blev afskediget fra sin stilling hos indklagede restaurant.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers løn var 95 kr. i timen hos indklagede.

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 12. april 2023 afskedigede klager fra sin stilling.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 110.000 kr. med procesrente fra den 10. maj 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 6. februar 2022 tiltrådte klager, som er født i 2005, en stilling hos indklagede.

Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a.

” Arbejdsbeskrivelse

Hovedsageligt vil jobbet indebære arbejde i området: køkken og restaurant, modtagelse af gæster, ekspedition ved kassen, rengøring og diverse arbejde.

Se specifik stillingsbeskrivelse i bilag.

…

Løn og personalemad

Lønnen er fastsat til 95,00, der vil blive udbetalt bagud senest den sidste bankdag i måneden til en bankkonto, som Medarbejderen har anvist.

Der ydes ikke tillæg ved overarbejde, arbejde i weekender, helligdage og lignende, idet der af lønnen er taget højde herfor.

Medarbejderen er ikke omfattet af overenskomst eller pensionsordning via Arbejdsgiveren.

Arbejdstid

Den normale ugentlige arbejdstid er varierende efter udarbejdet vagtplan.

Parterne aftaler således placeringen af Medarbejderens arbejdstid særskilt.

…

Kollektive overenskomster

Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af kollektiv overenskomst.

”

I bilag fremgår om stillingsbeskrivelsen

” Reference til

Restaurantchef/Souschef/Vært/værtinde

…

Ansvarsområde

Arbejdsopgaver

Den 30. december 2022 modtog klager en besked fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”I er som jeg har snakket om de første ledere på restauranten, og der kommer til at være mere fokus på dette i det kommende år.

Den her gruppe skal bruges til info som: Varermangel, medarvejder præstationer, ideer ift drift, og hvis i har snakket med medarvejder omkring noget der har relevans for alle ledere.

”

Den 12. april 2023 modtog klager en sms fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg er virkelig ked af at måtte fortælle vi desværre ikke kan beholde dig hos [indklagede].

Den primære grund til dette er at du bliver 18 og derfor bliver for dyr.

Så vil ikke kunne give dig 20 timer om ugen.

Desværre føler jeg heller ikke at du har leveret op til mine forventninger på det seneste i forhold til at du snart bliver 18 og skal have væsentligt mere i løn.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. maj 2023.

Klager har fremlagt en udateret korrespondance med en tidligere kollega A, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”[X] siger han får 135”

A

”Det tilbød [indklagede] mig hvis jeg blev fuldtid med mere ansvar.

”

Klager

”Ej hvornår var det?

”

A

”Inden jeg sagde op.

Altså vi stod bare og snakkede om hvad jeg skulle efter gym.

Og så sagde jeg bare at jeg skulle have et fuldtidsarbejde og tjene skejs.

Og så sagde han at hvis jeg gik over og blev fuldtid hos [indklagede] kunne vi snakke om at hæve min løn til 135 og så også give mig nogle flere administrative opgaver.

”

Klager har derudover fremlagt en korrespondance mellem den 10. og 11. oktober 2023 med en tidligere kollega B, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Hej [B], kan du huske hvor meget du endte med at få i løn som leder?

B

”125 i timen vidst.

”

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Klager har gjort gældende navnlig, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med lønvilkår og afskedigelse.

Om lønvilkår

En arbejdsgiver, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, må ikke give en person under 18 år en lavere løn end kollegaer over 18 år.

Alle medarbejdere hos indklagede er unge mennesker mellem 15 år til 27 år, som ikke har en køkkenuddannelse.

Klager har tidligere arbejdet i et køkken hos en anden virksomhed i to år.

Klager havde en rolle som ledende medarbejder.

Klager udførte det samme arbejde og havde de samme kompetencer som de tidligere kollegaer A og B.

Klager var medlem af en gruppechat for ledere hos indklagede.

Om afskedigelsen

Afskedigelsen var begrundet i, at klager blev 18 år.

Indklagede er ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, hvorfor det ikke er lovligt at afskedige klager.

Indklagede har ikke bestridt, at klager blev afskediget grundet sin alder.

Indklagede har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb fastsat af Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede gør gældende navnlig, at klager ikke har løftet sin bevisbyrde for, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med lønvilkår og afskedigelsen.

Om lønvilkår

Det bestrides, at samtlige af klagers ældre kollegaer modtog en timeløn på 125 kr.

En arbejdsgiver har ret til at føre en differentieret lønpolitik, der eksempelvis afspejler kompetenceniveau.

Det er således åbenbart, at der intet usædvanligt er ved, at indklagede har en differentieret lønstruktur blandt sine medarbejdere.

Klager var ikke ansat med ledelsesansvar.

Klager har heller ikke indtaget en ledende funktion hos indklagede.

Klager har ikke varetaget ledende funktioner, såsom vagtplanlægning, varebestillinger eller jobsamtaler.

Derudover er det åbenlyst, at en person under 18 år, som er deltidsansat, ikke kan indtage en lederrolle på en restaurant.

Medarbejdere, der indtager en lederrolle hos indklagede, vil være fuldtidsansat.

Klager kan ikke sammenligne sin løn med kollega B, idet han var ansat som leder.

Beskederne i gruppechatten, hvor restaurantchefen tiltalte medlemmerne for ”ledere” betød reelt, at de pågældende kunne være lukkeansvarlig.

Personerne havde ikke et ledelsesansvar eller på anden vis et over-underordnelsesforhold til andre medarbejdere i personalegruppen.

Den minimale forskel i timeløn er både sagligt og objektivt begrundet i kvalifikationer og erfaring.

Om afskedigelsen

Klager blev ikke afskediget udelukkende på grund af sin alder.

Klager blev afskediget dels som følge af indklagedes økonomiske forhold, og dels som følge af manglende performance.

Dette er saglige grunde til at afskedige klager.

Afskedigelsen af klager var i overensstemmelse med det almindelige proportionalitetsprincip.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4, finder forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til ansættelse, lønvilkår og afskedigelse ikke anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelsen er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år.

Det fremgår af den fremlagte ansættelseskontrakt, at ansættelsesforholdet ikke er omfattet af kollektiv overenskomst.

På den baggrund finder nævnet, at ansættelsesforholdet mellem klager og indklagede ikke er omfattet af forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Om lønvilkår

Klager har klaget over, at hun fik mindre i løn end andre medarbejdere hos indklagede.

Efter forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 2, foreligger der forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår, hvis der ikke ydes lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med sit lønvilkår.

Nævnet har bl.a. lagt vægt på, at indklagede har oplyst, at medarbejder B, som fik en højere løn end klager, var ansat som leder.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det ikke fremgår af klagers ansættelseskontrakt, at hun var ansat som leder eller havde arbejdsopgaver i relation til ledelse.

Det forhold, at klager var medlem af en arbejdsmæssig gruppechat, hvor indklagede tiltalte medlemmerne som ledere, kan ikke føre til et andet resultat.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om afskedigelsen

Den 12. april 2023 blev klager afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Det fremgår direkte af sms beskeden, at afskedigelsen delvist var begrundet i, at klager fyldte 18 år.

Klager har derfor påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af alder.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 110.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 110.000 kr. til klager med procesrente fra den 10. maj 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2025 9613 Valid

•

Sikre at gæsten får mad af høj kvalitet der lever op til [indklagedes] krav.

•

Sikre at gæsten oplever en service udover det forventede.

•

Sikrer at renligheden i restauranten lever op til [indklagedes] standarder.

KEN#LOKDOK23 2025 9613 Valid

•

Sikre at gæsterne får en positiv service- og kvalitetsoplevelse og mærker stemningen hos [indklagede].

•

Tilberede mad efter [indklagede] krav til kvalitet.

•

Generel rengøring både i restaurant, gæstetoiletter, køkken, lager såvel som personaleområder.

•

Opfyldning, rotation af varer, FIFO.

•

Varemodtagelse.

•

Viderebringe gæstehenvendelser til den pågældende leder.

•

Overholde floorplan samt værten/værtindes anvisninger.

•

Deltage i åbning og luk af restauranten efter korrekte procedure og gældende rutiner.

•

Have kendskab til restaurantens egenkontrol og efterlever de stillede krav til renlighed og hygiejne.

•

Deltage aktivt i personalemøder.

”

KEN#LOKDOK23 2025 9613 Valid

•

§ 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 9613 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling

KEN#LOKDOK23 2025 9613 Valid

•

§ 5 a om bestemmelser i kollektive aftaler og overenskomster

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →