Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13952

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13952

Ikke kritik for brug af arkivbillede

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte i 2020 samt september 2024 artikler, som omhandlede forskellige forhold vedrørende en fiskefabrik, herunder et bødeforlæg fra Fødevarestyrelsen på grund af vildledende forbrugerinformation.

Artiklerne var blandt andet ledsaget af et billede, hvor der i forgrunden ligger et stykke fileteret fisk, og i baggrunden optræder to medarbejdere – iført hårnet, forklæde og handsker – der arbejder på fiskefabrikken.

Billedet var taget i forbindelse med en virksomhedsreportage på fabrikken, som Dagbladet Ringkøbing-Skjern tidligere havde bragt.

Den ene af de to medarbejdere klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Ringkjøbing-Skjern havde bragt billedet af hende uden hendes samtykke, og at mediet havde afvist hendes anmodning om at slette billedet fra de påklagede artikler.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Dagbladet Ringkøbing-Skjern for ikke at have indhentet samtykke og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at billedet ikke viste klager i en krænkende situation, og at det fremgik af billedteksten, at der var tale om et arkivfoto.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere, at mediet havde afvist klagers anmodning om sletning af billedet.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Det koster 15.000 kroner: Fabrik får bøde for at vildlede med betegnelsen 'frisk fisk' ”, bragt den 1. oktober 2020 på dbrs.dk, ” Fiskefabrik overtager produktion fra nordjysk kollega: - Det er fisk fra allerøverste hylde ”, bragt den 22. december 2020 på dbrs.dk og ” Norsk koncern overtager fiskefabrik: - Vi overdrager nøglerne til den bedst tænkelige ejer ”, bragt den 5. september 2024 på dbrs.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern i artiklerne uden hendes samtykke har bragt et billede, hvorpå hun fremgår, og at Dagbladet Ringkøbing-Skjern efterfølgende har afvist at slette billedet fra artiklerne på drbs.dk.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den 1. oktober 2020 artiklen ” Det koster 15.000 kroner: Fabrik får bøde for at vildlede med betegnelsen 'frisk fisk' ” på dbrs.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Administrerende direktør finder det forkert, at Fødevarestyrelsen har udstedt en bøde på 15.000 kroner til [Bynavn 1]-virksomheden [Virksomhed 1].

Styrelsen mener, at [Virksomhed 1] har gjort brug af vildledende forbrugerinformation ved at bruge betegnelsen 'frisk fisk' på færdigpakkede varer.

”

Der er øverst i artiklen indsat et billede, hvor der i forgrunden ligger et stykke fileteret fisk, og i baggrunden optræder to personer – iført hårnet, forklæde og handsker – der arbejder på en fiskefabrik.

Personerne på billedet kigger ned, imens de udfører deres arbejdsopgave.

Af billedteksten fremgår

”I oktober 2018 opkøbte den norske koncern [Virksomhed 1] [Bynavn 1]-virksomheden [Virksomhed 2], og efter en langstrakt indkøringsfase kom der ved seneste årsskifte for alvor gang i produktionen.

Arkivfoto: [Person 4]”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn 1]: Fisken fejler absolut intet, men det gør budskabet til forbrugerne: 'Frisk fisk' holder ikke som betegnelse, når der vitterligt ikke er tale om friskfanget fisk.

Det er den klare holdning i Fødevarestyrelsen, der netop har udskrevet et bødeforlæg på 15.000 kroner til [Bynavn 1]-virksomheden [Virksomhed 1].

- Vi mener, det er vildledende at sige, at det er frisk fisk, selv om den er fanget for 16 dage siden, siger [Person 1], der er leder af rejseholdet ved Fødevarestyrelsen.

I forbindelse med en ekstra kontrol 15. september hos [Virksomhed 1] på [Vejnavn 1] kiggede Fødevarestyrelsen blandt andet nærmere på mærkningen af færdigpakkede, ferske fiskevarer.

I kontrolrapporten bliver det beskrevet, at såkaldte torskeloins var mærket med holdbarhedsdato frem til 23. september - og at råvaren var landet i et tidsrum fra 7. til 9. september.

- Det er ikke fiskens tilstand, det handler om.

Den har vi også tjekket, og den fejlede ikke noget.

Det er ene og alene vildledningen, det handler om;

at det er vildledende at sige, at en fisk er frisk, hvis der kan være gået helt op til 16 dage, siden den blev fanget, tilføjer [Person 1].

Under kontrollen 15. september blev der også kigget på pakker med mørksejfilet.

Om disse pakker skrives følgende i den offentligt tilgængelige kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen: "For mørksejfilet fremgår det af sporbarhedsdokumenterne, at råvaren består af 2 råvarepartier, som er indkøbt på fiskeauktionen den 11. september 2020.

Ud over en holdbarhedsperiode på 8 dage er mørksejen således købt 12 dage før holdbarheds udløb og uden kendskab til den faktiske fangstdato.

Det vurderes, at den samlede fødevareinformation med brugen af 'frisk fisk' er vildledende".

Konstruktiv dialog

[Person 2], administrerende direktør i [Virksomhed 3], der er ejet af den norske koncern [Virksomhed 1], er overrasket over bødeforlægget på 15.000 kroner

- Vi er ikke enige i afgørelsen.

Vi er i en proces med Fødevarestyrelsen, og vi føler, vi har haft en konstruktiv dialog, så jeg finder det forkert, at de går direkte til udstedelse af en bøde, siger [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat et billede af to mænd, der står på en fiskefabrik iført kittel og hårnet.

Af billedteksten fremgår

”Da Dagbladet i februar i år besøgte [Virksomhed 1] med omkring 40 ansatte i [Bynavn 1], fortalte administrerende direktør [Person 2] (t.h.) blandt andet om en ny pakkelinje med en kapacitet til at håndtere 25.000 pakker fisk om dagen.

På billedet her ses direktøren sammen med fabrikschef [Person 3].

Arkivfoto: [Person 4]”

Af artiklen fremgår videre

” Pakning af fisk og fars

Den administrerende direktør har svært ved at forstå de danske myndigheders tolkning af principper for såkaldte MAP-fisk, der omhandler fersk fisk pakket i en modificeret, CO2-holdig atmosfære;

en fremgangsmåde, der eksempelvis også bruges ved pakning af kødfars i plastbakker.

MAP-indpakningen gør, at friske fødevarer kan holde sig længst tid muligt

- Danmark går enegang på området, og det gør, at vi ikke har de samme regler som vores norske, franske og tyske venner.

I det øvrige EU og i Norge bliver der solgt frisk fisk, som vi forstår betegnelsen, siger [Person 2].

Han forstår ikke, at Fødevarestyrelen skrider til bøde så tidligt i forløbet

- Hvis jeg forstår forvaltningen på området korrekt, så er det meget usædvanligt, at vi modtager en bøde efter sådan et kontrolbesøg, siger den administrerende direktør.

Indbragt i klagenævn

Lederen af Fødevarestyrelsens rejsehold forklarer, at [Virksomhed 1] i [Bynavn 1] tidligere på året har modtaget en indskærpelse for netop brugen af betegnelsen 'frisk fisk'

- Vi har fortalt dem én gang, at man ikke skal bruge ordet frisk, hvis det er en fisk, der ikke er fanget kort forinden.

[Person 1] oplyser, at [Virksomhed 1] klagede over indskærpelsen, som derfor blev en sag for Miljø- og Fødevareklagenævnet, der gav Fødevarestyrelsen medhold

- I klagenævnet vurderede de, at forbrugeren kan have en forventning om, at fisken forholdsvis for nylig er kommet op af vandet, når den sælges som 'frisk fisk,' siger [Person 1].

Derfor er der nu udskrevet et bødeforlæg, og [Bynavn 1]-virksomheden har ingen indsigelsesperiode.

[Person 1] oplyser, at hvis ikke virksomheden indbetaler de 15.000 kroner, så overgiver Fødevarestyrelsen sagen til politiet, hvorved [Virksomhed 1] dermed kan få sagen prøvet ved en domstol.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

” Bødens størrelse

Standardbøden for vildledning - som her med virksomheden [Virksomhed 1]s brug af betegnelsen 'frisk fisk' - er fra politisk side sat til at være på 10.000 kroner.

Der er dog mulighed for at halvere bødens størrelse eller at forhøje den med 50 eller 100%.

Dette afhænger af, om der er tale om en lille, en mellemstor eller en stor virksomhed.

Det er antallet af ansatte/omsætningen, der bestemmer virksomhedens størrelse.

På baggrund af antallet af ansatte på [Virksomhed 1] i [Bynavn 1] har Fødevarestyrelsen vurderet, at der her er tale om en mellemstor virksomhed, som skal have tillagt 50% til standardbøden.

”

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den 22. december 2020 artiklen ” Fiskefabrik overtager produktion fra nordjysk kollega: - Det er fisk fra allerøverste hylde” på dbrs.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”På fiskefabrikken [Virksomhed 1] i [Bynavn 1] bliver der ekstra travlt efter nytår, da koncernen netop har overtaget produktionen af et højkvalitetssortiment fra en kollega i Nordjylland.

”

Der er øverst i artiklen indsat det samme billede, som er beskrevet ovenfor under artiklen ” Det koster 15.000 kroner: Fabrik får bøde for at vildlede med betegnelsen 'frisk fisk' ” bragt den 1. oktober 2020.

Af billedteksten fremgår

”På fiskefabrikken [Virksomhed 1] i [Bynavn 1] skal der efter nytår også produceres og skæres fisk under varemærket [Virksomhed 4], som har en historie, der går helt tilbage til 1921.

Arkivfoto: [Person 4]”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn 1]: På fiskefabrikken [Virksomhed 1] i [Bynavn 1] får medarbejderne inden længe nye kolleger, da der netop er hevet nye ordrer i land på [Vejnavn 1].

[Person 2], administrerende direktør i [Virksomhed 3] - der er ejet af norske [Virksomhed 1] - fortæller, at koncernen overtager de aktiviteter, der hidtil har haft hjemme hos virksomheden [Virksomhed 4] nord for Frederikshavn

- Vi blev spurgt, om vi ville overtage ordreaktiviteterne og dermed levere [Virksomhed 4]-produkter fra vores fabrikker i [Bynavn 1] og [Bynavn 2], og det har vi takket ja til, siger [Person 2].

Under overskriften 'Julechok hos fiskefirma' fortæller nyhedsmediet Food Supply, at 20-25 ansatte hos [Virksomhed 4] op til weekenden blev sendt hjem med en fyreseddel og beskeden om, at virksomheden lukker 31. december.

I artiklen bliver det forklaret, at [Virksomhed 4] i dag er ejet af [Virksomhed 5], der ikke længere selv vil stå bag produktion af fisk og skaldyr.

Derfor er der nu nye varer på vej i [Virksomhed 1]s store net

- Lige på den anden side af nytår skal vi være klar, tilføjer [Person 2].

Næsten 100 år i [Bynavn 3]

Siden 1921 er der blevet skåret fisk på [Vejnavn 2] i [Bynavn 3], så det er stolte traditioner, der skal føres videre på vestkysten

- [Virksomhed 4] leverer helt klart fisk fra allerøverste hylde.

Der er virkelig tale om et højkvalitetssortiment, og det kan vi selvfølgelig også producere, siger [Person 2].

Han tilføjer, at [Virksomhed 1] og [Virksomhed 3] forsøger at hjælpe nogle af de fyrede medarbejdere hos [Virksomhed 4] videre

- Vi forventer at flytte en del af ordrerne til [Bynavn 1], og i den forbindelse har vi tilbudt en række medarbejdere at flytte med, så de kan fortsætte med at skære fisk til de samme kunder, som de har gjort i [Bynavn 3].

277 kilometer til nyt job

Ifølge [Person 2] har omkring en håndfuld ansatte indtil videre tilkendegivet, at de er klar til at flytte arbejdsadressen 277 kilometer mod sydvest, og det glæder den administrerende direktør

- Det giver os en garanti for, at [Virksomhed 4]-kunderne kan være trygge ved, at det fortsat er de samme, der skærer fisken.

I starten hjælper vi med at finde en bolig til de pågældende medarbejdere i [Bynavn 1], siger [Person 2].

[Virksomhed 4] leverer blandt andet friskfangede fisk og skaldyr til supermarkedskæden Meny samt til en række hoteller og kantiner.

”

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den 5. september 2024 artiklen ” Norsk koncern overtager fiskefabrik: - Vi overdrager nøglerne til den bedst tænkelige ejer ” på dbrs.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Nordmænd overtager driften af fiskefabrik i [Bynavn 1], hvor de omkring 50 ansatte har udsigt til flere kolleger fremover.

”

Der er øverst i artiklen indsat det samme billede, som er beskrevet ovenfor under artiklen ” Det koster 15.000 kroner: Fabrik får bøde for at vildlede med betegnelsen 'frisk fisk' ” bragt den 1. oktober 2020 artiklen.

Af billedteksten fremgår

”Den norske koncern [Virksomhed 1] rykkede i slutningen af 2018 ind på [Vejnavn 1] i [Bynavn 1] via et opkøb af [Virksomhed 2].

Arkivfoto: [Person 4]”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn 1]: Fiskefabrikken [Virksomhed 1] i [Bynavn 1] er netop kommet på nye hænder, idet ejerskabet er overtaget af den norske koncern [Virksomhed 6].

I en pressemeddelelse udtrykker kommerciel direktør hos [Virksomhed 6], [Person 5], glæde over nu også at være på landkortet i Vestjylland

- Vi er meget glade for at overtage [Virksomhed 1] [Bynavn 1].

Med dette opkøb øger vi vores samlede filetkapacitet.

Placeringen giver os en bredere indkøbsbase, og vi sigter mod - ud over norsk laks - at købe laks fra Island, Færøerne og Skotland.

Vi er nu tættere på vores kunder i Europa og på oversøiske markeder.

[Virksomhed 1] rykkede i slutningen af 2018 ind i [Bynavn 1] via et opkøb af [Virksomhed 2].

To år senere blev produktionen på [Vejnavn 1] øget, da [Virksomhed 1] overtog alle ordreaktiviteter fra [Virksomhed 4] i Frederikshavn.

I sensommeren 2022 blev der sat yderligere skub i fileteringen, da [Virksomhed 1] flyttede al produktion fra en fabrik i [Bynavn 2] til [Bynavn 1], hvor der i dag er omkring 50 ansatte.

Viljen til at vinde

Nu er det så [Virksomhed 6], der kaster snøren ud i det vestjyske

- Evnen og viljen til at vinde er en kerneværdi hos [Virksomhed 6], og jeg er overbevist om, at vi deler denne værdi med vores nye kolleger, siger administrerende direktør i den norske virksomhed, [Person 6].

[Virksomhed 6] etablerede sig i 2022 med en fabrik nordøst for Oslo, og i starten af i år blev der ekspanderet med yderligere en fabrik tæt på Bergen.

I [Bynavn 1] står der nu [Virksomhed 6] på facaden, men inde under taget er der en del af produktionen, der kører videre som vanligt.

Det forklarer [Person 2], administrerende direktør i [Virksomhed 3], der er ejet af den norske koncern [Virksomhed 1]

- Vi fortsætter med den samme salgsaktivitet til vores danske kunder fra fabrikken, hvor de danske salgsaktiviteter nu organisatorisk er adskilt i eget salgsselskab, som hedder [Virksomhed 7] .

Så vores team, som i går var danske kolleger, er nu dansk/norske kolleger, og vi vil samarbejde lige så tæt og godt fremover som hidtil, siger [Person 2] til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Benhård konkurrence

[Person 2] ser det som en styrke 'at kunne udvikle og mønstre et endnu stærkere hold ved at integrere vores norske søsterselskabs unikke kompetencer og relationer i vores samlede værdikæde'

- Det svarer til et fodboldhold, hvor du får muligheden for at specialisere dig i en af kæderne med nogle unikke kompetencer og kvalifikationer i forsvaret, og så kan vi bruge vores egne kompetencer og relationer til at fokusere endnu mere på midtbanen og i angrebet.

Samlet kommer der et meget stærkere hold ud af denne ændring.

Det glæder jeg mig meget over og ikke mindst til.

[Virksomhed 6] kører videre med den samme fabriksledelse som hidtil - nu med reference til produktionsledelsen i Norge.

[Person 2] forventer, at der fremover skal hyres flere medarbejdere til fabrikken på [Vejnavn 1]

- Vi overdrager nøglerne til fabrikken til den bedst tænkelige ejer i forhold til at tage fabrikken til næste niveau og videre.

Konkurrencen er stenhård på filetering af laks og marginerne små.

Skala, flow, kvalitet og stærke relationer er altafgørende.

Vi er derfor meget tilfredse med at kunne styrke vores udgangspunkt, konkurrenceevne og fremtidige position for kunderne med denne løsning.

”

[Klager] har anmodet Dagbladet Ringkøbing-Skjern om at slette billedet af hende fra artiklerne på drbs.dk, hvilket Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist.

[Klager]s klage over tilsidesættelse af god presseskik samt mediets afslag på sletning er modtaget i Pressenævnet den 27. oktober 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i sin klage til Pressenævnet anført blandt andet

”Jeg ønsker hermed at indgive en klage over Ringkøbing-Skjern Dagbladet i forbindelse med brugen af et billede, hvor jeg optræder uden min tilladelse.

Billedet, taget på min tidligere arbejdsplads, [Virksomhed 1], er blevet anvendt i flere artikler i avisen, selvom jeg ikke længere er ansat dér og aldrig har givet mit samtykke til hverken fotograferingen eller anvendelsen af billedet.

Grundlaget for min klage er følgende

1.

Manglende samtykke: Da billedet blev taget, blev jeg ikke informeret om fotograferingen, og jeg havde ingen mulighed for at give eller afvise samtykke.

Virksomhedens ledelse kan ikke give samtykke på vegne af medarbejdere til offentliggørelse af deres billeder.

2.

Krav om fjernelse eller anonymisering: Jeg har anmodet avisen om at fjerne billedet eller sløre mit ansigt af hensyn til min personlige integritet og mit ønske om ikke at blive associeret med en virksomhed, jeg ikke har lyst til.

Min anmodning blev afvist med henvisning til arkivprincipper, hvilket jeg mener går imod mine personlige rettigheder og fortsat det grundlæggende krav om samtykke ifm.

fotografering og anvendelse af billedet.

3.

Journalistisk indhold og GDPR: Avisen har afvist min anmodning med argumentet om, at journalistisk indhold er undtaget fra GDPR og reglerne om samtykke.

Jeg ønsker, at Pressenævnet vurderer, om denne praksis er i overensstemmelse med reglerne for beskyttelse af persondata, og presseetik i medieindhold, og om Dagbladet kan pålægges at tage hensyn til mine ønsker.

Jeg ser frem til, at Pressenævnet tager stilling til denne sag, da jeg finder det yderst ydmygende og imod min menneskelig ret, at mit billede blive fotograferet på arbejdspladsen, også bliver billedet anvendt uden min samtykke, og at min person således bliver en ufrivillig del af mediets arkiverede indhold.

”

2.2 Dagbladet Ringkøbing-Skjerns synspunkter

Dagbladet Ringkjøbing-Skjern har i sin udtalelse til Pressenævnet anført blandt andet

”Billedet, som klager ønsker fjernet, er taget i forbindelse med en virksomhedsreportage på fiskefabrikken [Virksomhed 1] i februar 2020.

I den forbindelse var fototilladelse givet af fabrikkens ledelse, og journalist og fotograf færdedes ganske åbent på fabrikkens område.

Ingen af de medarbejdere, som optræder på billederne, protesterede i situationen mod at blive fotograferet, ligesom der heller ikke efter offentliggørelsen indkom protester.

Billedet er optaget på et sted, hvor Dagbladet ifølge aftalen med ejeren af virksomheden havde adgang til at færdes og fotografere.

Det er ikke nogen krænkelse af blive fotograferet uden at have afgivet samtykke og se billedet publiceret i medier, hvis billedet ikke er krænkende – det sker konstant i det offentlige rum, til idrætsbegivenheder, kulturbegivenheder, parker, strande og så videre.

De tre artikler, klager henviser til, er skrevet senere i 2020 og handler dels om, at virksomheden er solgt, dels om en bøde fra Fødevarestyrelsen.

Altså begge informationer af klar offentlig interesse i lokalområdet.

Billeder fra reportagen er brugt i disse forbindelser, hver gang med tydelig angivelse i billedteksten af, at der er tale om arkivbilleder.

Dette er helt normal praksis i danske medier.

Det er dels vores klare vurdering, at billedet i forbindelse med såvel virksomhedsreportagen som de efterfølgende brug som arkivmateriale er publiceret i overensstemmelse med god presseskik, og dels, at det ikke falder inden for de ”følsomme eller private oplysninger”, som medier ifølge afsnit D1 i Retningslinjer for God Presseskik skal overveje rimeligheden i at hindre tilgængeligheden af, hvis det anmodes herom.

Her er tale om en helt normal og ikke på nogen måde privat eller følsom arbejdssituation.

Klager beder nævnet tage stilling til, om journalistik er undtaget GDPR-reglerne.

I den forbindelse henviser vi til Databeskyttelseslovens paragraf 3, stk 8: ”Loven og databeskyttelsesforordningens kapitel II-VII og kapitel IX finder ikke anvendelse ved behandling af oplysninger, som i øvrigt udelukkende finder sted i journalistisk øjemed.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at en klage over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Massemediets afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

I relation til punkt D.

1 i retningslinjer for god presseskik løber klagefristen på 12 uger først

fra mediets afslag på at afindeksere, anonymisere eller afpublicere.

Artiklen ” Det koster 15.000 kroner: Fabrik får bøde for at vildlede med betegnelsen 'frisk fisk' ” blev bragt den 1. oktober 2020.

Artiklen ” Fiskefabrik overtager produktion fra nordjysk kollega: - Det er fisk fra allerøverste hylde ” blev bragt den 22. december 2020.

Artiklen Norsk koncern overtager fiskefabrik: - Vi overdrager nøglerne til den bedst tænkelige ejer ” blev bragt den 5. september 2024.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist [Klager]s anmodning om sletning af billedet bragt i de tre artikler.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. november 2024, hvilket er mere end 12 uger efter, at artiklerne den 1. oktober og 22. oktober 2020 blev bragt.

Klagen for så vidt angår disse to artikler realitetsbehandles herefter alene i forhold til Dagbladet Ringkøbing-Skjerns afvisning af [Klager]s anmodning om sletning af billedet.

For så vidt angår klagen over artiklen bragt den 5. september 2o24 behandles denne derfor både, hvad angår klagen over billedbrug uden samtykke og Dagbladet Ringkøbing-Skjerns afvisning af [Klager]s anmodning om sletning af billedet.

God presseskik

Billedbrug

- Artiklen Norsk koncern overtager fiskefabrik: - Vi overdrager nøglerne til den bedst tænkelige ejer ” bragt den 5. september 2024.

[Klager] har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har bragt et billede af hende på hendes tidligere arbejdsplads [Virksomhed 1] uden hendes samtykke.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige

princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at

beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af

redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre

forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og

kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet bemærker, at sammensætning af tekst og billede i kombination kan udgøre en

krænkelse, selv om teksten og billedet ikke hver for sig ville udgøre en krænkelse .

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at billedet fra fabrikken er taget af Dagbladet Ringkøbing-Skjern ved en tidligere lejlighed med samtykke fra ledelsen på fabrikken.

På baggrund af parternes oplysninger har Pressenævnet endvidere lagt til grund, at det anvendte billede blev bragt i de påklagede artikler, uden [Klager] var orienteret herom.

Ved vurderingen af, hvorvidt Dagbladet Ringkøbing-Skjern var berettiget til at bringe billedet, må det tillægges betydning, at artiklen om salg af en større virksomhed i lokalområdet har offentlig interesse, men at det konkrete arkivbillede har begrænset nyheds- og informationsværdi.

Hertil kommer, at billedet ikke viser klager i en privat situation, men som led i hendes daværende arbejde på fabrikken, og at billedet ikke viser klager i en krænkende situation.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at artiklen ikke giver indtryk af, at personerne på billedet har noget at gøre med den sag, artiklen omhandler, og at det af billedteksten fremgår, at der er tale om et arkivfoto, samt det forhold, at [Klager] har en mindre fremtrædende position på billedet.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Dagbladet Ringkøbing-Skjern for ikke at have indhentet klagers samtykke til at offentliggøre arkivbilledet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har afvist at slette det billede, hvoraf klager fremgår, som ledsager de tre påklagede artikler.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder omtale af forskellige forhold vedrørende en fiskefabrik i [Bynavn 1].

To af artiklerne omhandler salg af dele af virksomheden, mens den tredje vedrører tildelingen af en bøde til virksomheden.

[Klager] optræder i alle tre artikler på et billede øverst i omtalen, hvor der i forgrunden er et stykke fileret fisk, mens hun og en anden person står i baggrunden med hårnet, forklæde og handsker og arbejder.

Det er Pressenævnets opfattelse, at billedet i sammenhæng med artiklerne fra 1. oktober 2020, 22. december 2020 og 5. september 2024 i Dagbladet Ringkøbing-Skjern (dbrs.dk) ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere mediet for ikke at imødekomme klagers anmodning om at slette billedet på dbrs.dk.

Afgjort den 17. juni 2025