Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14732

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14732

Ikke kritik af Ude og Hjemme for omtale af drabssag

Ude og Hjemme omtalte i september 2024 en gammel drabssag.

Den person, der var blevet dømt i sagen, klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet forelagt ham.

Pressenævnet fandt, henset til karakteren af sagen, at der stadig var samfundsmæssig interesse i at omtale forbrydelsen, herunder den straf, som pågældende fortsat afsonede på publiceringstidspunktet.

Nævnet fandt på baggrund heraf ikke grundlag for at kritisere mediet for at bringe omtalen uden forinden at have indhentet yderligere kommentarer eller forklaring fra den omtalte.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Ugens kriminalsag: Dansker henrettede to betjente i [Land A] ”, bragt den 26. september 2024 på udeoghjemme.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, som ikke er blevet forelagt for ham.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ude og Hjemme bragte den 26. september 2024 artiklen ” Ugens kriminalsag: Dansker henrettede to betjente i [Land A] ”.

Over overskriften er følgende tekst angivet: ”Når livet gør ondt” på udeoghjemme.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”I september [årstal 1] flygtede [Klager] fra et fængsel i [Bynavn 1].

En måned senere likviderede han to politimænd efter et røveri i [Bynavn 2].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af artiklen fremgår blandt andet

”Det var sent om natten den 22. oktober [årstal 1].

I receptionen på [Hotelnavn] i [Bynavn 2] var [Person 1] alene på arbejde.

Hotellet, som stadig eksisterer i dag, ligger i området [Område 1] i den [Land A] hovedstad, bare et stenkast fra havnen, hvor færgerne fra [Land B] ankommer.

For [Person 1] var nattevagten indtil videre forløbet som sædvanligt.

Udenfor regnede det, og de fleste gæster, som havde meldt deres ankomst den pågældende dag, var allerede tjekket ind.

Alle undtagen én.

Ved totiden ringede det pludselig på indgangsdøren, og en mand, som talte engelsk, forklarede, at han havde bestilt et værelse.

[Person 1] lukkede ham ind, og kort efter trak gæsten en pistol, rettede den mod ham og beordrede ham til at udlevere penge.

Bagefter blev [Person 1] bagbundet, og røveren stak af fra hotellet med et udbytte på 6.690 mark svarende til godt 12.000 danske kroner i dagens valuta.

Det lykkedes [Person 1] at slippe hurtigt fri, og han trykkede på overfaldsalarmen, som forbandt ham til politiet.

Betjentene [Person 2], [aldersangivelse 3], og [Person 3], [aldersangivelse 4], fik ordre om at rykke ud til hotellet.

”

Der er i artiklen indsat et billede af de to betjente.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 2], [aldersangivelse 4], og [Person 3], [aldersangivelse 5], blev skudt på klos hold, da de stoppede [Klager] på flugt efter et røveri.

”

Af artiklen fremgår videre

”På vej derhen, i krydset ved [Gadenavn 1] og [Gadenavn 2], så de en mand, som de besluttede sig for at tale med.

Skudt i baghovedet

De bad om at se hans legitimation, og mens den ene betjent gik ind i politibilen for at hente flere oplysninger, blev den anden stående på gaden med den mistænkte.

De havde ikke fået besked om, at han var bevæbnet, så da han tog sin pistol frem, blev de begge overrumplet.

Manden tvang dem ned på knæene og henrettede dem med flere skud i baghovedet, inden han flygtede fra stedet.

En menneskejagt blev nu indledt for at finde gerningsmanden, der senere skulle vise sig at være danske [Klager].

Han blev født på [Bydel a] i [årstal 3] som den yngste i en søskendeflok på fire og voksede op i et utrygt hjem med skilte forældre og en mor, som var alkoholiker.

I skolen blev han mobbet, fordi han stammede, og morens psykiske vold gjorde også livet svært derhjemme.

Allerede i sine unge år begyndte [Klager] at spille kort og billard om penge, og det blev starten på en spilafhængighed, som førte til, at han senere i livet røg ind og ud af fængsel.

Som teenager rejste han rundt i Europa, og for at finansiere turene optog han flere banklån og lånte penge af vennerne.

Gælden voksede sig stadigt større, og det blev til sidst umuligt at betale pengene tilbage.

Spilafhængigheden tog også til i denne periode, og han tilbragte megen tid på illegale spilleklubber i [Bynavn 1].

Det var på sådan en klub, han mødte en mand ved navn [Person 4], som også befandt sig i store økonomiske vanskeligheder på grund af spillegæld.

Sammen kom de frem til, at bankrøveri var løsningen på deres problemer.

Efter det første af slagsen blev udsigten til hurtige penge så fristende, at en ny ”karrierevej” startede.

Flygtede fra fængsel

[Klager] udførte flere bankrøverier over en periode på fem år.

Under et af dem bar han en kasket med [Logo]-logo på, hvilket medførte, at han i medierne blev kaldt ”[Logo]-røveren”.

Hans ulovlige foretagende fik imidlertid en brat ende, da han i [årstal 4] endelig blev pågrebet og fik rejst hele 96 tiltaler mod sig – heriblandt for ni røverier, et røveriforsøg, ti frihedsberøvelser, en voldtægt under et røveri samt en række tilfælde af bedrageri, tyveri og brud på våbenloven.

Straffen lød i første omgang på tolv års fængsel, men den blev senere forlænget med tre år, da han blev taget for at smugle narkotika ind i fængslet.

Efter at have afsonet seks år søgte [Klager] om udgangstilladelse, og mod politiets anbefaling blev ansøgningen godkendt af Kriminalforsorgen, til trods for at han blev anset som farlig.

Under den ubevogtede udgang så [Klager] sit snit til at hævne sig på en tidligere kompagnon og indkræve gæld fra vedkommende.

Han tog siden til [Land B] og hoppede derfra på en færge mod [Land A].

Vel fremme i [Bynavn 2] skulle han nu finde nye måder at skaffe sig penge, og som flugtfange var det svært at få adgang til nogen.

Han måtte holde lav profil og skjulte sig først på et lejlighedshotel i Petersgaten.

Efter en måned var pengepungen atter tom, og akkurat som før var løsningen på problemet et røveri.

Han udså sig [Hotelnavn].

Afgørende tip

I dagene efter dobbeltdrabet afspærrede politiet i [Bynavn 2] hele byen og søgte også til søs for at fange politimorderen.

Men de fandt intet, som kunne lede dem på sporet.

I løbet af det første døgn modtog de over 500 tip, men ingen af dem førte til en opklaring.

Politiet troede først, at drabene kunne relateres til en motorcykelbande, som de i samme periode havde haft problemer med.

[…]

Det, der til sidst fik bolden til at rulle, var et tip, som kom ind, efter at politiet havde offentliggjort en fantomtegning af gerningsmanden.

Tippet kom fra indehaveren af lejlighedshotellet i Petersgaten, ikke langt fra drabsstedet.

Indehaveren sagde, at en mand, som matchede fantomtegningen, havde boet der, og at han havde forladt hotellet uden at betale regningen.

Efter en razzia på mandens hotelværelse fandt politiet blandt andet drabsvåbnet, gerningsmandens jakke, identifikations­papirer samt et fotografi af drabsmanden, taget på [Land A Færgen].

De kunne også konstatere, at bestillingen af værelset på [Hotelnavn] før røveriet var foretaget fra værelsestelefonen i lejlighedshotellet.

Politiet vidste nu, hvem de jagtede: [aldersangivelse 6] [Klager] fra Danmark.

Fældet af apoteker

Efter drabene på de to politimænd var [Klager] taget tilbage til hotellet, som han havde brugt som tilflugtssted.

Han efterlod pistolen, skiftede tøj og tog derefter til et andet hotel i [Bynavn 3], omkring 100 kilometer nord for [Bynavn 2], hvor han seks timer efter henrettelserne på åben gade tjekkede ind under navnet [Navn 1].

På grund af søvnproblemer opsøgte han et apotek i nærheden for at købe sovepiller.

Apotekeren genkendte [Klager] fra billederne i medierne og kontaktede straks politiet.

Tre dage efter drabene kunne de endelig pågribe gerningsmanden, mens han flygtede ud ad bagdøren på hotellet, hvor han holdt sig skjult, og den største menneskejagt i finsk kriminalhistorie var endelig forbi.

[Klager] tilstod sine ugerninger, og ifølge sin advokat angrede han.

Forklaringen lød, at de to politibetjente ikke havde forstået hans engelsk, og at han ved et uheld havde affyret det første skud, da han prøvede at få dem ned på knæ.

Den historie troede retten ikke på.

Mens [Klager] ventede på retssagen, modsatte han sig en retspsykiatrisk undersøgelse og begyndte en sultestrejke.

I forbindelse med retssagen blev han idømt livsvarigt fængsel.

Afsoner stadig

Siden dommen er [Klager] blevet overført til Danmark, hvor han stadig afsoner.

Han vurderes som farlig og en flugttrussel.

Han har flere gange været i isolation på grund af forskellige hændelser – noget, han har bestridt med hjælp fra sin advokat.

– Jeg er godt klar over, hvad jeg har gjort, og det må jeg leve med, og jeg afsoner min straf.

Men det kan ikke være rigtigt, at jeg sidder herinde i et tidsubegrænset antal år uden rettigheder, har [Klager] sagt i et interview med Berlingske.

Flere gange i løbet af de seneste år har han forgæves søgt om at blive løsladt.

25 år efter drabene, i 2022, skulle det afgøres i en retssag, om han kunne gives en betinget løsladelse.

Retten afslog hans begæring, og nu, som snart [aldersangivelse 1], afsoner han fortsat sin livstidsdom uden tegn på løsladelse i sigte.

Navnet [Person 4] er ændret af hensyn til de implicerede.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. november 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Det er med en vis tøven af bekymring over yderligere medieomtale, at jeg henvender mig til Pressenævnet, men også med en forhåbning om sagsbehandling uden risiko for yderligere eksponering.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at ”mediebevågenhed” er blevet en faktor kriminalforsorgen skal tage med i deres overvejelser ift.

udgange og prøveløsladelse.

Jeg er blevet gjort opmærksom på en artikel i Ude og Hjemme den 26. september 2024, som jeg må protestere kraftigt imod.

En artikel, hvor mængder af oplysninger ikke er fra retsbøger og lignende, men tydeligvis ukritisk er samlet op fra andre medier eller opfundet til lejligheden.

Og her må der være tale om brud på reglerne for god presseskik, hvor det bl.a. fremgår, at mediet skal kontrollere, om oplysninger fra andre medier er korrekte, før disse formidles videre.

Der omtales bl.a. i artiklen en medgerningsmand ved navn ”[Person 4]”.

Det er første gang jeg hører dette navn nævnt.

De er altså en person, der ikke eksisterer.

Ud over de presseetiske reglers A.

1, skal jeg også støtte min klage i de presseetiske reglers A.

3.

Der har ingen kontakt været til mig eller min advokat.

Sidstnævnte er informeret og enig i min henvendelse til Pressenævnet.

Ved henvendelse til Ude og Hjemme viser det det sig, at man ikke kender forfatteren til artiklen ([Journalisten]) som ved yderligere undersøgelse viser sig at være en [Land B] journaliststuderende.

[…]

2.2 Ude og Hjemmes synspunkter

Ude og Hjemme har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

Klagen er indgivet af [Klager] (herefter omtalt klager), som omtales i artiklen.

Klager er livstidsdømt for mord og har siddet fængslet siden [årstal 4].

Klager har i sin klage til Pressenævnet påklaget følgende

- ” Mængder af oplysninger [i artiklen] ikke er fra retsbøger og lignende, men tydeligvis ukritisk samlet op fra andre medier eller opfundet til lejligheden”

- ”Der omtales blandt andet i artiklen en medgerningsmand ved navn ”[Person 4].

” Det er første gang, jeg [klager] hører dette navn nævnt.

Det er altså en person, der ikke eksisterer.

”

- ”Der har ingen kontakt været til mig eller min advokat.

”

- ”Ved henvendelse til Ude & Hjemme viser det sig, at man ikke kender forfatteren til artiklen, som ved yderligere undersøgelse viser sig at være en [Land B] journaliststuderende.

”

Det er klagers opfattelse, at dette er i strid med god presseskik.

Dette afvises af indklagede, jf. nærmere i det følgende.

Korrekte oplysninger – A1

[…] Det fremstår udokumenteret, at der ikke er bragt korrekt information og at oplysningernes ikke er kontrolleret.

Det er indklagedes opfattelse, at artiklen er skrevet på baggrund af grundig journalistisk research, og ved hjælp af troværdige kilder.

I øvrigt bemærkes hertil, at indklagede ikke har pligt til at redegøre for artiklens kilder af hensyn til kildebeskyttelse.

Det afvises således, at der er handlet i strid med god presseskik.

Forelæggelse – A3

[…] Formålet med A3 er at regulere de tilfælde, hvor oplysningerne ikke er almenkendte eller offentlige, således at den omtalte kan få lejlighed til at tage til genmæle på det, som vedkommende forholdes.

Modsætningsvis indebærer dette, at almenkendte oplysninger, som er offentlige, ikke skal forelægges for den pågældende.

Indledningsvis præciseres, at indklagede ikke har været i kontakt med hverken klager og/eller klagers advokat, ligesom det afvises, at indklagede skulle have modtaget en henvendelse vedrørende journalisten, som har skrevet den i sagen omtvistede artikel.

Den omtvistede artikel omhandler de forbrydelser, som klager har begået.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der er tale om alment kendte oplysninger, og at klager er dømt for de forbrydelser, som omtales i artiklen.

Artiklen bringer således faktuelt korrekte oplysninger, hvorfor der ikke gælder et krav om, at de skal forelægges.

Ved en Google-søgning af klagers navn ses, at der i en længere årrække er skrevet talrige artikler og bøger og lignende om klager, og klagers forbrydelser, heriblandt kan følgende nævnes

Folketingets arkiv: Spørgsmål til minister [årstal 2], hvoraf fremgik

”Den pågældende skød og dræbte to politibetjente i [Bynavn 2] den 22. oktober [årstal 1] i forbindelse med et røveri.

Han blev i juni [årstal 5] idømt 12 års fængsel for i alt ni røverier med et samlet udbytte på 5,5 mio. kr. Under trussel om anvendelse af skydevåben tog han ved flere af røverierne i årene [periode a] bankfunktionærer som gidsler.

Under et mislykket røveri i [årstal 6] voldtog han en kvindelig bankassistent og efterlod hende bundet fast med tape.

Han blev også dømt for mandatsvig.

Sammen med en anden langtidsfange i Vridsløselille Statsfængsel fik [Klager] i [årstal 7] derudover tre års fængsel for at have indsmuglet heroin i fængslet.

I september [årstal 1] udeblev han fra statsfængslet, efter at han havde været på uledsaget udgang.

”

Ydermere er klager omtalt i flere bøger og deslignende, herunder i Nordisk kriminalreportage fra 2000 under titlen: ” [Logo]-røveren dræber to [Land A] politifolk ”, udgivet af Lindhardt og Ringhof 3/10/2017, ligesom der i 1999 blev udgivet en bog under titlen ” Danske kriminalsager gennem et kvart århundrede ” af Dansk Politi-Idræts forlag, hvor klager ligeledes omtales.

I juni 2024 blev der endvidere udgivet en podcast under titlen ”[Logo]-røveren i [Bynavn 2] ” af [forfatteren].

I den trykte presse mv. er klager og klagers forbrydelser ligeledes omtalt, heriblandt i en artikel fra Ekstra Bladet fra den 24. januar 2022.

Uddrag fra artiklen er som følger

”I landsretten kom politimorderens forsvarer, advokat [Advokaten], med et krav om dørlukning under hele retsmødet, fordi han mener, at [Klager]s sikkerhed er truet, hvis der kommer oplysninger frem om hans forklaring og nye dokumenter fra december 2021.

”

Selvsamme måned og år skrev Ekstra Bladet følgende

”Politimorderen [Klager] skal fortsat sidde bag tremmer.

Det har Østre Landsret afgjort mandag, efter han havde søgt om prøveløsladelse fra sin dom på livsvarigt fængsel.

Det oplyser [Klager]s advokat, Janus Malcom Pedersen, til Ekstra Bladet.

I februar 2021 afslog Retten i [Bynavn 4] at løslade ham, og den afgørelse blev kæret til landsretten, som nu har stadfæstet byrettens beslutning.

”

Indklagedes egen udgivelse, Se og Hør, udgav i 2020 ligeledes en artikel om klager.

Af denne fremgik følgende

”Senere i denne måned skal den nu [aldersangivelse 2] forbryder stilles for en dommer i Retten i [Bynavn 4].

Denne gang er han tiltalt for at have været i besiddelse af en mobiltelefon i fængslet, hvor han afsoner sin dom: Fængsel på livstid.

”

Klager, klagers forbrydelser samt den retssag, som ligger til grund for klagers fængselsstraf på livstid, er alment kendt i offentligheden og er omtalt på utallige medier og platforme.

Det afvises på denne baggrund, at oplysningerne skulle have været forlagt klager og/eller klagers advokat.

Omtale af medgerningsmand

Klager har i sin henvendelse til Pressenævnet problematiseret, at der i artiklen omtales en medgerningsmand ved navn [Person 4], som ifølge klager ikke eksisterer.

Redaktionen har valgt at pseudonymisere medgerningsmandens navn af hensyn til de implicerede.

Klagers påstand må dog i sit hele afvises, da det skrevne, ifølge indklagede, er korrekt gengivet, ligesom det gøres gældende, at klager ikke har en retlig interesse i at klage over medgerningsmandens pseudonymisering.

Det afvises, at omtalen af en medgerningsmand er i strid med god presseskik.

Opsummering

Af de grunde som skitseres ovenfor, gøres det gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med god presseskik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som han ikke er blevet forelagt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Det følger videre, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen, og at en sigtet, tiltalt eller domfældt person skal forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for.

I anden sammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.

1 og C.

8.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet bemærker desuden, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet medie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at sagen har været omtalt i andre medier, ændrer således ikke Ude og Hjemmes ansvar for at overholde god presseskik.

Ude og Hjemme skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Af artiklen fremgår blandt andet

”På vej derhen, i krydset ved [Gadenavn 1] og [Gadenavn 2], så de en mand, som de besluttede sig for at tale med.

Skudt i baghovedet

De bad om at se hans legitimation, og mens den ene betjent gik ind i politibilen for at hente flere oplysninger, blev den anden stående på gaden med den mistænkte.

De havde ikke fået besked om, at han var bevæbnet, så da han tog sin pistol frem, blev de begge overrumplet.

Manden tvang dem ned på knæene og henrettede dem med flere skud i baghovedet, inden han flygtede fra stedet.

En menneskejagt blev nu indledt for at finde gerningsmanden, der senere skulle vise sig at være danske [Klager].

Han blev født på [Bydel a] i [årstal 3] som den yngste i en søskendeflok på fire og voksede op i et utrygt hjem med skilte forældre og en mor, som var alkoholiker.

I skolen blev han mobbet, fordi han stammede, og morens psykiske vold gjorde også livet svært derhjemme.

Allerede i sine unge år begyndte [Klager] at spille kort og billard om penge, og det blev starten på en spilafhængighed, som førte til, at han senere i livet røg ind og ud af fængsel.

Som teenager rejste han rundt i Europa, og for at finansiere turene optog han flere banklån og lånte penge af vennerne.

Gælden voksede sig stadigt større, og det blev til sidst umuligt at betale pengene tilbage.

Spilafhængigheden tog også til i denne periode, og han tilbragte megen tid på illegale spilleklubber i [Bynavn 1].

Det var på sådan en klub, han mødte en mand ved navn [Person 4], som også befandt sig i store økonomiske vanskeligheder på grund af spillegæld.

Sammen kom de frem til, at bankrøveri var løsningen på deres problemer.

Efter det første af slagsen blev udsigten til hurtige penge så fristende, at en ny ”karrierevej” startede.

Flygtede fra fængsel

[Klager] udførte flere bankrøverier over en periode på fem år.

Under et af dem bar han en kasket med [Logo]-logo på, hvilket medførte, at han i medierne blev kaldt ”[Logo]-røveren”.

Hans ulovlige foretagende fik imidlertid en brat ende, da han i [årstal 4] endelig blev pågrebet og fik rejst hele 96 tiltaler mod sig – heriblandt for ni røverier, et røveriforsøg, ti frihedsberøvelser, en voldtægt under et røveri samt en række tilfælde af bedrageri, tyveri og brud på våbenloven.

Straffen lød i første omgang på tolv års fængsel, men den blev senere forlænget med tre år, da han blev taget for at smugle narkotika ind i fængslet.

Efter at have afsonet seks år søgte [Klager] om udgangstilladelse, og mod politiets anbefaling blev ansøgningen godkendt af Kriminalforsorgen, til trods for at han blev anset som farlig.

Under den ubevogtede udgang så [Klager] sit snit til at hævne sig på en tidligere kompagnon og indkræve gæld fra vedkommende.

Han tog siden til [Land B] og hoppede derfra på en færge mod [Land A].

Vel fremme i [Bynavn 2] skulle han nu finde nye måder at skaffe sig penge, og som flugtfange var det svært at få adgang til nogen.

Han måtte holde lav profil og skjulte sig først på et lejlighedshotel i Petersgaten.

Efter en måned var pengepungen atter tom, og akkurat som før var løsningen på problemet et røveri.

Han udså sig [Hotelnavn].

[…]

Fældet af apoteker

Efter drabene på de to politimænd var [Klager] taget tilbage til hotellet, som han havde brugt som tilflugtssted.

Han efterlod pistolen, skiftede tøj og tog derefter til et andet hotel i [Bynavn 3], omkring 100 kilometer nord for [Bynavn 2], hvor han seks timer efter henrettelserne på åben gade tjekkede ind under navnet [Navn 1].

På grund af søvnproblemer opsøgte han et apotek i nærheden for at købe sovepiller.

Apotekeren genkendte [Klager] fra billederne i medierne og kontaktede straks politiet.

Tre dage efter drabene kunne de endelig pågribe gerningsmanden, mens han flygtede ud ad bagdøren på hotellet, hvor han holdt sig skjult, og den største menneskejagt i finsk kriminalhistorie var endelig forbi.

[Klager] tilstod sine ugerninger, og ifølge sin advokat angrede han.

Forklaringen lød, at de to politibetjente ikke havde forstået hans engelsk, og at han ved et uheld havde affyret det første skud, da han prøvede at få dem ned på knæ.

Den historie troede retten ikke på.

Mens [Klager] ventede på retssagen, modsatte han sig en retspsykiatrisk undersøgelse og begyndte en sultestrejke.

I forbindelse med retssagen blev han idømt livsvarigt fængsel.

Afsoner stadig

Siden dommen er [Klager] blevet overført til Danmark, hvor han stadig afsoner.

Han vurderes som farlig og en flugttrussel.

Han har flere gange været i isolation på grund af forskellige hændelser – noget, han har bestridt med hjælp fra sin advokat.

– Jeg er godt klar over, hvad jeg har gjort, og det må jeg leve med, og jeg afsoner min straf.

Men det kan ikke være rigtigt, at jeg sidder herinde i et tidsubegrænset antal år uden rettigheder, har [Klager] sagt i et interview med Berlingske.

Flere gange i løbet af de seneste år har han forgæves søgt om at blive løsladt.

25 år efter drabene, i 2022, skulle det afgøres i en retssag, om han kunne gives en betinget løsladelse.

Retten afslog hans begæring, og nu, som snart [aldersangivelse 1], afsoner han fortsat sin livstidsdom uden tegn på løsladelse i sigte.

Navnet [Person 4] er ændret af hensyn til de implicerede.

”

Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke har bestridt rigtigheden af oplysningerne i artiklen om de domme, han har modtaget for at have dræbt de to politimænd i [Land A] i [årstal 1].

I forhold til de øvrige oplysninger i artiklen om omstændighederne omkring den omtalte forbrydelse skal Pressenævnet bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til rigtigheden af disse oplysninger.

Nævnet finder imidlertid på baggrund af sagens oplysninger, at det kan lægges til grund, at sagen har været genstand for løbende medieomtale, og at der, henset til karakteren af sagen, stadig er en samfundsmæssig interesse i at omtale forbrydelsen, herunder den straf, som [Klager] fortsat afsoner samt omstændighederne omkring afsoningen, herunder spørgsmålet om prøveløsladelse.

Pressenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på kriminalitetens alvor og karakter.

På baggrund heraf finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Ude og Hjemme for at bringe den konkrete omtale uden forinden at have indhentet yderligere forklaring eller kommentarer fra [Klager] om baggrunden for forbrydelsen eller forløbet under afsoningen.

Pressenævnet bemærker, at der i artiklen er gengivet et citat fra tidligere medieomtale i Berlingske, hvor hans bemærkninger til sagen fremgår.

Nævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere Ude og Hjemme for at anonymisere ”[Person 4]” i artiklen og finder, at dette ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. juni 2025