Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14612

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14612

Fyns Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse

Fyns Amts Avis bragte i november 2024 en reportage, som omhandlede en pendlers oplevelser af togdriften mellem Svendborg og Odense.

Pendleren rejste i artiklen blandt andet kritik af kommunikationen med selskabet, som har ansvar for togdriften på den omtalte strækning.

Det fremgik i den forbindelse, at kommunikationen var sket med selskabets kommunikationschef, som i artiklen var nævnt ved navn.

Kommunikationschefen klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt de kritiske udtalelser.

Pressenævnet udtalte kritik af Fyns Amts Avis for manglende forelæggelse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Person 1]s trange rejse: - Vi får ikke den service, vi betaler for ”, bragt den 8. november 2024 af Fyens Amts Avis i den trykte udgave af avisen og digitalt på faa.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt kritiske udtalelser.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Fyens Amts Avis bragte den 8. november 2024 artiklen ” [Person 1]s trange rejse: - Vi får ikke den service, vi betaler for ” i den trykte udgave af Fyns Amts Avis på side 4-5.

Af artiklens underrubrik fremgår

”På morgentur med Svendborg-pendleren [Person 1], der systematisk kritiserer togselskabet [Selskabet] for overfyldte vogne.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1] foran en togvogn.

Af billedteksten fremgår

”Er der to, som står sammen, er det [Person 1] og Svendborgbanen.

Men formentlig kun indtil næste sommer.

”

Af artiklen fremgår

”Svendborg: Det er en almindelig tirsdag morgen i den milde efterårsnovember.

[Person 1] sidder i toget, der ruller ind på Svendborg Station nordfra.

Det er lidt af et paradoks, for [Person 1] skal slet ikke til Svendborg.

Hun skal til Odense.

- Jeg står på på Svendborg Vest og tager toget det sidste stop ind til endestationen.

På den måde kan jeg, når toget bliver tømt for folk, sætte mig på en strategisk plads tæt ved døren, så jeg er sikker på at kunne komme ud, når vi når [Sygehuset].

Jeg må altså bruge 20 minutters transporttid ekstra hver morgen bare for at undgå det værste mylder, siger [Person 1].

Og denne morgen har vi fulgt [Person 1]s opfordring til at rejse med hende for at få syn for sagn.

Opmærksomme læsere vil vide, at den [Aldersangivelse] studerende holder øje med både tog og trængsel, når hun tager afgangen 6.53 mod Odense for enten møde på sit praktiksted [Sygehuset], eller når hun kører med helt ind på Odense H for at gå på skole på [Uddannelsesinstitutionen] i [Gaden].

- Jeg har min lille notesbog, hvor jeg noterer, hvordan turen forløber dag for dag, og jeg tager billeder.

Da I havde skrevet om problemerne med overfyldte tog i september, koblede [Selskabet] et ekstra togsæt på.

Det løste problemet, så alle kunne få en siddeplads, men det varede ikke længe.

Siden efterårsferien har der kun været et togsæt på 6.53- afgangen, siger [Person 1].

”

Der er i artiklen indsat et billede af en fyldt togkupé med stående passagerer.

Af billedteksten fremgår

”Folk må stå tæt i toget mod Odense”

Af artiklen fremgår videre

”Og denne indskrænkning er ikke noget, [Selskabet] har meldt ud på sin hjemmeside eller på anden vis.

Her kan man i stedet læse, at der frem til jul kun køres med et togsæt på den omtrent samtidige afgang fra Odense mod Svendborg.

- Og det er jo lidt paradoksalt, for der er næppe lige så mange, der rejser den vej om morgenen.

Når jeg kører hjem om eftermiddagen, oftest 15.30, er der i hvert fald ikke nær så meget pres på som om morgenen.

Da kan jeg sagtens få en siddeplads, siger [Person 1].

Mangelfuld kommunikation

Da vi når Stenstrup, er der kun en enkelt ledig siddeplads i vores halvdel af toget.

Det er meget normalt, forsikrer [Person 1].

Lige før Kværndrup melder lokoføreren sig i højttaleren.

Han beklager en hård opbremsning, der skyldes en ats-fejl.

Men ellers er det ifølge [Person 1] ikke kutyme, at [Selskabet] beklager uregelmæssigheder i driften.

Hun er ikke imponeret over den kommunikation, hun løbende har med selskabets kommunikationschef, [Klager].

- De forholder sig ikke rigtigt til det, jeg skriver.

De går meget hurtigt i forsvarsposition eller gentager de sædvanlige søforklaringer om vanskeligheder med at skaffe materiel.

Jeg synes, de åbent burde erkende over for kunderne, når der er problemer.

Hvis de har en togaflysning, og det sker for tit, nytter det jo ikke noget at fortælle en, at man bare kan tage det næste tog.

Nu tæller jeg som praktikant ikke med i normeringen, men hvad hvis jeg var læge, og sygehuset blev tvunget til at aflyse en operation, fordi mit tog blev aflyst, spørger [Person 1], der er ved at uddanne sig til sundhedsfaglig koordinator.

”

”Gennem sit fag har hun også blik for de potentielt farlige situationer, der kan opstå i et overfyldt tog.

- Jeg har et par gange set folk besvime på grund af trængslen.

Hvis en får hjertestop, skal der to personer til at behandle det på stedet.

Så må man håbe, at andre kan råbe lokoføreren op, for der er ikke andet personale i toget.

Billetkontrollører ser vi så godt som aldrig på morgenafgangen, siger [Person 1].

Efter Ringe, hvor mange står på, begynder gangarealet at bliver fyldt op, og det bliver endnu mere trangt efter forstadsstationerne Årslev, Højby, Hjallese og Fruens Bøge.

[Person 1] har en medstuderende, der står på i Årslev.

Det er sket flere gange, at hun ikke er kommet med, fordi der stod så mange på perronen, at alle ikke nåede ind, før toget kørte.

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1] siddende i toget.

Af billedteksten fremgår

”Mens der endnu er god plads.

[Person 1] i toget på vej til [Sygehuset].

”

Af artiklen fremgår videre

”Ikke råd til at bruge bilen

Overvejer du aldrig at skifte til bil?

- Jeg har bil, men det er meget sjældent, jeg tager den til arbejde.

Faktisk er det kun sket kun to gange, hvor jeg havde aftaler andre steder i byen.

Det vil koste mig 500 kroner om ugen at køre i bil, og det har jeg ikke råd til med, så længe jeg er på s.u.

og må klare mig for 5000- 6000 kroner om måneden.

Jeg er single, så der er kun mig selv til at betale alle udgifter.

Togkortet koster omkring 750 kroner om måneden, men det kan let føles dyrt, når vi ikke får den service, vi betaler for, siger [Person 1].

Hun afslutter sin uddannelse næste sommer.

Hvad skal der så ske?

- Jeg er lidt åben over for det hele.

Men en ting er sikker: Vælger jeg et job på sygehuset, flytter jeg til Odense.

Man snakker så meget om at få folk til at bo i udkantsdanmark, og jeg går virkelig også ind for den kollektive trafik.

Men jeg gider ikke fortsætte med at køre med [Selskabet], så længe det er sådan her.

Desværre, siger [Person 1].

Og så når vi frem til trinbrættet [Sygehuset], næsten til tiden, 7.41.

[Person 1] finder sin plads i køen, der skal af, og hun når ud på perronen uden at blive mast.

I dag var trods alt en af de bedre dage.

”

Der er i artiklen indsat et billede af passagerer, der er ved at stige ind- og ud af toget på perronen.

Af billedteksten fremgår

”Udstigning og indstigning ved [Sygehuset].

”

Artiklen er ligeledes bragt den 8. november 2024 på faa.dk.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. november 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Her til morgen vågnede jeg til en historie i Fyns Amts Avis, hvor deres kilde udtrykte sig kritisk om mig med navns nævnelse.

Det havde jeg ikke fået forelagt, hvilket undrer mig meget.

Vedlagt finder I artiklen – det er under afsnittet ’Mangelfuld kommunikation’.

Jeg betragter det ikke som rimeligt, at vi ikke får mulighed for at give vores perspektiv på denne sag.

Særligt når jeg nævnes som person.

Desuden undrer det mig, at Fyens Amts Avis trodser den lovgivning, der gælder på jernbaneområdet (Bekendtgørelse af jernbaneloven §43), som tilsiger, at man skal søge om tilladelse forud for ophold i toget i erhvervsøjemed.

Denne tilladelse giver vi altid, men hvis man overholdt denne paragraf, så havde vi naturligvis også selv insisteret på forelæggelse, når nu denne praksis ikke opretholdes redaktionelt.

”

2.2 Fyens Amts Avis’ synspunkter

Fyens Amts Avis har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”Jeg skal som ansvarshavende chefredaktør for JFM og dermed for Fyns Amts Avis svare på klage til Pressenævnet med ovenstående klagenummer vedrørende artiklen ”[Person 1]s trange rejse: Vi får ikke den service, vi betaler for”, bragt 8. november 2024 i Fyns Amts Avis.

Det fremgår af Retningslinjer for god presseskik, at medier har pligt at bringe korrekt og hurtig information, og så langt, som det er muligt, bør medier kontrollere, om de oplysninger, der gives eller genvises, er korrekte.

Det fremgår tillige, at medier skal udvise kritik over for nyhedskilderne, og oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Den konkrete artikel har form af en øjenvidne-reportage, hvor en passager på toget

mellem Svendborg og Odense fortæller til en journalist fra Fyns Amts Avis om sine

personlige oplevelser som pendler.

Case-artiklen blev bragt i forbindelse med en aktuel debat om trange forhold for passagerne, der længe har klaget over mangel på togsæt på især de tidlige afgange fra Svendborg.

En debat, som Fyns Amts Avis har dækket i en stribe artikler gennem en længere periode.

Pendleren rejser på baggrund af sine oplevelser nogle kritikpunkter af rejsen, som drives af selskabet [Selskabet], ligesom hun har kritik af den kommunikation, som hun har haft med selskabet.

Hun har oplyst over Fyns Amts Avis, og det bliver i artiklen nævnt af journalisten, at kommunikationen er sket med klager, kommunikationschef [Klager] fra [Selskabet], men i sine citater kritiserer pendleren ikke [Klager] personligt eller ved navns nævnelse, men selskabet for dets kommunikation.

Samme morgen, som artiklen blev bragt, 8. november 2024, var journalisten fra Fyns Amts Avis i kontakt med [Klager].

[Klager] kritiserede, at han ikke havde fået mulighed for at kommentere på pendlerens kritik.

Journalisten forklarede, at der var tale om en casehistorie, som efter avisens vurdering kunne stå alene, og at det fra begyndelsen havde været hensigten, at [Selskabet] i en opfølgende artikel kunne adressere de oplevelser, som pendleren havde udtalt sig om, og den generelle kritik af forholdene for passagererne.

I telefonsamtalen sagde [Klager] derefter til journalisten

"Værre er det ikke.

Lad os bare slå en streg over det.

Men for fremtiden vil vi gerne stå på den samme side.

Det stiller det mere ligevægtigt, når man læser.

Vi kan jo ikke være sikre på, at folk læser den næste artikel.

Og vi gør en dyd ud af at svare på det hele."

Med henblik på at skrive den opfølgende artikel med en respons fra [Selskabet] spurgte journalisten herefter ind til kritikken fra pendler, men [Klager] ønskede i første omgang at holde indholdet af den samtale til baggrund.

Det var derfor efter ønske fra [Klager], at der ikke blev bragt en opfølgende artikel samme dag eller i dagene umiddelbart efter.

[Klager] og journalist aftalte, at journalisten kunne kontakte ham igen en uges tid senere.

Det skete som aftalt, og det førte til, at Fyns Amts Avis 18. november 2024 bragte følgende to artikler på faa.dk og efterfølgende i printudgaven

[Der er i udtalelsen indsat et link til artiklen: ”Så blev der plads i morgentoget: Ekstra togsæt på afgangen fra Svendborg 06.53” bragt den 18. september 2024 og artiklen ”Ministerium rejste kritik af Svendborgbanen”, bragt den 18. november 2024, Pressenævnet .

]

I den førstnævnte artikel informerer [Klager] om de beslutninger, der er truffet i [Selskabet] for at imødekomme de svære forhold for passagerne.

I den sidstnævnte artikel besvarer [Klager] bl.a. den konkrete kritik fra pendleren.

På ovennævnte baggrund afviser jeg, at der er sket et brud på Retningslinjer for god presseskik.

Der var tale om en case-artikel, hvori der fremkom en kritik af forholdene for passagerne på Svendborgbanen.

En kritik, som på det generelle niveau længe havde været centrum for den lokale debat.

Klager fik på dagen for publicering af case-artiklen mulighed for at besvare kritikken, men aftalte med journalisten på Fyns Amts Avis, at det skulle vente til en uges tid senere, hvilket derefter skete som aftalt.

Jeg vil tillige påpege, at kritikken fra pendleren ikke havde karakter af en personlig kritik af [Klager], men af selskabet [Selskabet]s drift og kommunikation.

[Klager] er derfor ikke blevet udsat for en personlig kritik, der kan fremstå som skadelig, krænkende eller agtelsesforringende.

Med hensyn til klagers synspunkt om Bekendtgørelse af jernbaneloven §43 er det min vurdering, at spørgsmålet formelt må høre under domstolenes og ikke Pressenævnets kompetence.

Men jeg vil gerne bemærke, at jernbanelovens § 43 ikke uden videre kan fortolkes, som klager lægger op til.

Ifølge Karnovs kommentarer til § 43 tilsigter bestemmelsen ”at undgå eventuelle forstyrrelser af togdriften samt af generelle sikkerhedsmæssige årsager”.

Uden på nogen måde at have indsigt i jernbanelovgivningen, mener jeg godt, at det kan diskuteres, om en journalists interview med og fotografering af passagerer falder ind under bestemmelsen om at tage ophold og fotografere m.v. ”i erhvervsøjemed”.

En sådan fortolkning forekommer unødigt restriktiv, hvis det vil kræve jernbaneselskabets tilladelse at interviewe en passager ombord på et tog.

Jeg kan da heller ikke erindre tilfælde, hvor loven er anvendt imod medier.

Hvis Pressenævnet mener at have kompetence til at afgøre denne del af klagen, forbeholder jeg mig mulighed for at afgive yderligere kommentarer.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Nævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer

afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34,

og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et

genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af jernbanelovens bestemmelser falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at han ikke før offentliggørelsen er blevet forelagt en passagers kritiske udtalelser om kommunikationen med selskabet [Selskabet].

Det fremgår af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

jf. punkt A.

3 og A.

4.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Mangelfuld kommunikation

Da vi når Stenstrup, er der kun en enkelt ledig siddeplads i vores halvdel af toget.

Det er meget normalt, forsikrer [Person 1].

Lige før Kværndrup melder lokoføreren sig i højttaleren.

Han beklager en hård opbremsning, der skyldes en ats-fejl.

Men ellers er det ifølge [Person 1] ikke kutyme, at [Selskabet] beklager uregelmæssigheder i driften.

Hun er ikke imponeret over den kommunikation, hun løbende har med selskabets kommunikationschef, [Klager].

- De forholder sig ikke rigtigt til det, jeg skriver.

De går meget hurtigt i forsvarsposition eller gentager de sædvanlige søforklaringer om vanskeligheder med at skaffe materiel.

Jeg synes, de åbent burde erkende over for kunderne, når der er problemer.

Hvis de har en togaflysning, og det sker for tit, nytter det jo ikke noget at fortælle en, at man bare kan tage det næste tog.

”

Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] er kommunikationschef i [Selskabet], som er Danmarks største operatør inden for kollektiv transport.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at Fyns Amts Avis over for [Klager] forud for klagen til Pressenævnet har beklaget, at han ikke blev kontaktet inden artiklens udgivelse.

Fyns Amts Avis har over for nævnet bemærket, at [Klager] i den forbindelse over for mediet tilkendegav, at de bare kunne ”slå en streg over det.

”

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen indeholder udtalelser om [Klager], som kan være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for ham i hans egenskab som kommunikationschef, og at der derfor er tale om oplysninger, der skulle forelægges for ham, så han havde mulighed for at besvare omtalen i den sammenhæng, den blev bragt.

Det forhold, at Fyns Amts Avis efterfølgende har tilbudt [Klager] at komme til orde, og at der efter den påklagede artikels udgivelse har været opfølgende artikler, hvor [Klager] er kommet til orde, kan ikke føre til en anden vurdering.

Nævnet finder på denne baggrund grundlag for at kritisere Fyns Amts Avis for ikke at have forelagt de kritiske udtalelser.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fyns Amts Avis at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Fyns Amts Avis

[underrubrik]

Fyns Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

Fyns Amts Avis bragte i november 2024 en reportage, som omhandlede en pendlers oplevelser af togdriften mellem Svendborg og Odense.

Pendleren rejste i artiklen bl.a. kritik af kommunikationen med selskabet [Selskabet], som har ansvar for togdriften på den omtalte strækning.

Det fremgik i den forbindelse, at kommunikationen var sket med selskabets kommunikationschef, [Klager], som i artiklen var nævnt ved navn.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at han ikke er blevet forelagt de kritiske udtalelser.

Pressenævnet kritiserer Fyns Amts Avis for den manglende forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor

mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet.

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den

kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 17. juni 2025