Legislator Case Law & Legislation
W20250953225 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-15264

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9532 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-15264

KEN#LOKDOK23 2025 9532 Valid

Ikke kritik af Vejle Amts Folkeblad for omtale af brand i pølsevogn

Vejle Amts Folkeblad omtalte i november 2024, at der havde været brand i en pølsevogn, og at ejeren var blevet sigtet efter beredskabsloven.

Ejeren klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at omtalen af sigtelsen i overskriften var misvisende.

Pressenævnet fandt, at omtalen i overskriften, som den var formuleret på publiceringstidspunktet, kunne give læserne et misvisende indtryk af, at der var tale om en straffelovsovertrædelse, hvilket ikke var tilfældet.

Da den rette sammenhæng var uddybet i underrubrikken, og da overskriften blev præciseret under to timer efter publiceringen, fandt nævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere omtalen.

KEN#LOKDOK23 2025 9532 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu risikerer den unge forpagter bødestraf ”, bragt den 18. november 2024 på vafo.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at avisen har omtalt, at hun er blevet sigtet efter beredskabsloven.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Vejle Amts Folkeblad bragte den 18. november 2024 kl.

13.07 artiklen ” Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu er den unge ejer sigtet ” på vafo.dk.

[Overskriften blev samme dag kl.

14.56 ændret til ” Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu risikerer den unge ejer bøde-straf” ]

Artiklen har følgende underrubrik

”Hun åbnede pølsevognen for tre uger siden.

I weekenden blev den hærget af brand.

Nu er forpagteren selv sigtet efter beredskabsloven, erfarer avisen.

”

Der er i artiklen indsat et billede af den brændende pølsevogn.

Af billedteksten fremgår: ”Sort røg væltede ud af pølsevognen, efter at [Bynavn 1] Brandvæsen havde skaffet sig adgang ved at smadre en rude i døren.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

[Bynavn 1]: Kort før midnat natten til lørdag hærgede en brand pølsevognen "Hos [Klager]" på [Adresse] i [Bynavn 1].

Men en ulykke kommer sjældent alene, siger man - og sådan gælder det tilsyneladende også for spisestedets [Aldersangivelse] forpagter.

For [Klager] er ifølge Vejle Amts Folkeblads oplysninger blevet sigtet for - i forbindelse med branden - at have overtrådt beredskabsloven;

det sker typisk, når man efter politiets mening har optrådt uforsigtigt, og forseelsen kan give bødestraf.

Hvis der efter politiets mening er tale om en bevidst påsat brand, sigtes man efter straffeloven.

Men det er der altså ikke tale om her.

Avisen erfarer, at ilden opstod, fordi der lå nogle papirer på en tændt kogeplade.

[Politikredsen] ønsker dog hverken at be- eller afkræfte, at den unge pølsevognsejer selv er blevet sigtet i sagen - og vil heller ikke på nuværende tidspunkt oplyse detaljer om brandårsagen.

Ejeren er rystet

Vicepolitiinspektør [Person 1] vil kun fortælle, at politiet har sigtet en [Aldersangivelse] kvinde fra [Bynavn 2].

Avisen har været i kontakt med [Klager], men hun ønsker ikke at kommentere sigtelsen.

Hun skrev på sin Facebook-side umiddelbart efter branden, at hun stadig er "meget rystet og chokeret".

"Jeg ved ikke, hvad der er hoved og hale i forhold til forsikring og oprydning af vognen endnu," skrev [Klager] også - og gav sin forklaring på, hvordan branden kunne være opstået

"Politiet har konkluderet, at branden IKKE er påsat af nogen udefra, og det er sket ved en elektrisk fejl."

Flere påsatte brande

Det er ikke første gang, pølsevognen hærges af brand.

En af de tidligere forpagtere, [Person 2], valgte ligefrem at stoppe, efter at tre påsatte brande i pølsevognen - to gange i august og en gang i oktober 2018 - havde taget hårdt på hende.

[…]

Siden har skiftende forpagtere stået bag disken i vognen - der også har skiftet navn flere gange.

Den oprindelige "Byens Pølsevogn" blev således til "Kostens Grill og Burger", da [Person 3] var forpagter.

Der er i artiklen indsat en faktaboks.

Af denne fremgår

” De mange forpagtere - og de skiftende navne

Pølsevognen på [Adresse] på [Stedsangivelse 1] har gennem de senere år haft flere forpagtere.

Pølsevognen var en overgang forpagtet ud til [Person 2], der efter tre år valgte at stoppe i 2020.

Det skete blandt andet efter tre påsatte brande i pølsevognen - to gange i august og en gang i oktober 2018.

Herefter forpagtede far og søn [Person 4] og [Person 5] "[Adresse]s Grill", som pølsevognen også har heddet, i halvandet år.

Så var pølsevognen lukket, indtil ejeren, [Person 6], fandt to ansatte, som tog over efter de tidligere forpagtere.

Planen var, at de skulle overtage forpagtningen til april sidste år, men de fik begge tilbudt et job, som de ikke kunne sige nej til.

Derfor stod den lukket i en periode,

Senere blev "Byens Pølsevogn" til "Kostens Grill og Burger".

Det var, da [Person 3] forpagtede pølsevognen i sommeren 2022.

Siden 1. december 2023 har pølsevognen - under navnet "[Person 7]s Pølsevogn" - været forpagtet af [Person 7], der netop har overdraget nøglerne og forpagtningen til [Klager].

[Klager] har tidligere drevet [Klager]'s Deli på [Stedsangivelse 2].

”

Artiklen fortsætter herefter

”Efter hende blev pølsevognen drevet i et lille års tid af [Person 7] under navnet "[Person 7]s Pølsevogn", inden den for mindre end en måned siden skiftede navn til "Hos [Klager]" med [Klager] som ny pølsemutter.

Det var ifølge [Klager] hende selv, der ringede efter [Bynavn 1] Brandvæsen, der hurtigt fik ilden under kontrol.

I dag fremstår pølsevognen med store sod- og røgskader, og det er uvist, hvornår den kan åbne igen.

”

Omtale på Facebook

Vejle Amts Folkeblad omtalte herudover artiklen i et opslag på Facebook med et billede af den brændende pølsevogn med overskriften ”Hun åbnede pølsevognen for bare tre uger siden”.

Under teksten er indsat et link til den påklagede artikel med overskriften ”Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu er den unge ejer sigtet”.

Overskriften i opslaget blev senere ændret til ” Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu risikerer den unge forpagter bødestraf ”.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. november 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført følgende

”Jeg har været udsat for brand i min pølsevogn og VAF har lavet en del artikler om mig.

Hver gang de har kontaktet mig har jeg oplyst at jeg ikke ønsker at udtale mig - og at jeg ikke synes det er mega fedt at de drejer historien til deres egen fordel.

¬I dag bliver jeg ringet op af en journalist [Journalisten].

Hun ringer “ hej hvordan har du det med at du er sigtet efter beredskabsloven”.

Det er en påstand som politiet ikke har be eller afkræftet men noget som hun selv antager.

Jeg forklarer at jeg ingen kommentarer har til det - og at jeg ville blive ked af hvis de lavede artikel nr 4 inden for 2 døgn, da jeg i forvejen står i en sårbar situation.

Alligevel poster de artiklen med denne overskrift [Der er i klagen indsat et billede af avisens opslag på Facebook, hvor der er linket til den påklagede artikel, som på det tidspunkt havde overskriften ” Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu er den unge ejer sigtet ”, Pressenævnet ]

Efter flere kommentarer fra min familie og venner - og at jeg selv er gået ud og delt min historie på min facebook side “Hos [Klager]” (videoen er desuden gået viralt på få timer).

Så har de ÆNDRET artiklen.

Både overskriften men også tilføjet en rubrik i deres artikel til: [Der er i klagen indsat et billede af avisens opslag på Facebook, hvor der er linket til den påklagede artikel og den opdaterede overskrift ” Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu risikerer den unge forpagter bødestraf ”, Pressenævnet ]

Jeg er mildest talt i chok over måden de fremlægger det på i første artikel.

Og jeg er ikke et sekund i tvivl om at de ude mærket er klar over hvad der foregår - siden at de går ind og ændrer overskriften efterfølgende.

Heldigvis er alle på min side og folk er utroligt støttende - men jeg synes det er langt fra okay.

Og det er en smule krænkende at blive trådt på når man i forvejen ligger ned.

”

2.2 Vejle Amts Folkeblads synspunkter

Vejle Amts Folkeblad har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”Indledningsvis må jeg konstatere, at det ikke fremgår af klagen og derfor fremstår uklart, hvilken eller hvilke bestemmelser i Retningslinjer for God Presseskik VAF efter klagers mening har overtrådt.

Vi mener ikke, vi har overtrådt nogen.

Artiklens oplysninger er faktuelt korrekte.

Artiklen er af åbenlys offentlig interesse.

Og klager er blevet forelagt artiklens oplysninger med mulighed for at give sin opfattelse af forløbet.

Ud fra klagen antager vi dog, at det er et klagepunkt, at vi i det hele taget har skrevet om branden.

At det er vanskeligt at stå i klagers situation, er der ingen tvivl om.

Der er imidlertid heller ingen tvivl om, at det har været helt naturligt for VAF at dække branden i hendes pølsevogn.

Den har haft en omtumlet tilværelse de senere år, herunder med påsatte brande.

Netop det var også et af emnerne, da klager i et interview tidligere på året fortalte avisen om, at hun havde overtaget pølsevognen: [Der er i udtalelsen indsat et link til artiklen ”Flere lukninger og påsatte brande: [Klager] overtager [Bynavn 1]-pølsevogn med kaotisk fortid”, Pressenævnet ].

Skulle klager mene, at artiklen ikke er af offentlig interesse, og at oplysningerne i den kunne være en overtrædelse af presseskiksreglernes punkt B1 om beskyttelse af personlig anseelse og privatlivets fred, fastholder vi, at klar almen interesse i lokalsamfundet berettiger den offentlige omtale.

Kort efter klagers overtagelse var der igen brand i pølsevognen.

Brandvæsenet rykkede ud, og beboere ringede til os for at fortælle om branden.

Derfor skrev vi artiklen efter at have talt med kilder i blandt andet brandvæsenet og politiet.

Vi forsøgte naturligvis samtidig, som det fremgår af den påklagede artikel, at få en kommentar til branden fra klager, men hun ville, som det også fremgår af klagen, ikke kommentere sagen og har ikke ønsket det siden.

Da vi på Facebook blev opmærksomme på, at nogle læsere fortolkede rubrikken på den første udgave af den publicerede historie, som om klager er blevet sigtet for brandstiftelse, lavede vi straks rubrikken om, selv om den faktuelt ikke var ukorrekt.

I efterfølgende versioner gjorde vi det derfor ekstra tydeligt, at der er tale om en sigtelse efter beredskabsloven.

Ligeledes forklarer vi i et afsnit af brødteksten forskellen på at være sigtet efter beredskabsloven og straffeloven, nemlig forskellen på uforsætlighed og forsætlighed.

Første version af artiklen udkom klokken 13.07.

Rubrik: Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu er den unge ejer sigtet

Underrubrik: Hun åbnede pølsevognen for tre uger siden.

I weekenden blev den hærget af brand.

Nu er indehaveren selv sigtet, erfarer avisen.

Let opdateret version med forklaring om lovgivning klokken 14.41

Brødtekst: For [Klager] er ifølge Vejle Amts Folkeblads oplysninger blevet sigtet for - i forbindelse med branden - at have overtrådt beredskabsloven.

Det vil sige have optrådt uforsigtigt.

Hvis der efter politiets mening var tale om en bevidst påsat brand, så ville hun være sigtet efter straffeloven.

Version med præciseret underrubrik klokken 14.44

Rubrik: Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu er den unge ejer sigtet

Underrubrik: Hun åbnede pølsevognen for tre uger siden.

I weekenden blev den hærget af brand.

Nu er indehaveren selv sigtet efter beredskabsloven, erfarer avisen.

Version med præciseret rubrik klokken 14.56

Rubrik: Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu risikerer den unge ejer bødestraf Underrubrik: Hun åbnede pølsevognen for tre uger siden.

I weekenden blev den hærget af brand.

Nu er indehaveren selv sigtet efter beredskabsloven, erfarer avisen.

Klagers video er lagt ud klokken 15.43 – altså næsten en time efter, at VAF har publiceret sin senest opdaterede version.

Det var med andre ord VAF selv, der efter læserhenvendelser blev opmærksom på, at rubrikken kunne misforstås, og derfor præciserede.

Det er altså ikke korrekt, som klager påstår, at VAF ændrede rubrikken, efter at hun havde lavet sit opslag på Facebook.

Det skete før klagers opslag.

Vi mener således, at den påklagede artikel er publiceret i fuld overensstemmelse med Retningslinjer for God Presseskik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information og privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Vejle Amts Folkeblad har omtalt sigtelsen, og at omtalen i den oprindelige overskrift var misvisende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

6.

De følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Det følger videre af punkt C.

1, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Artiklen havde på publiceringstidspunktet den 18. november 2024 kl.

13.07 følgende overskrift

” Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu er den unge ejer sigtet ”

Overskriften blev samme dag kl.

14.56 ændret til

” Flammer hærgede nyåbnet pølsevogn: Nu risikerer den unge ejer bødestraf”

Af underrubrikken fremgår

”Hun åbnede pølsevognen for tre uger siden.

I weekenden blev den hærget af brand.

Nu er forpagteren selv sigtet efter beredskabsloven, erfarer avisen.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

[Bynavn 1]: Kort før midnat natten til lørdag hærgede en brand pølsevognen "Hos [Klager]" på [Adresse] i [Bynavn 1].

Men en ulykke kommer sjældent alene, siger man - og sådan gælder det tilsyneladende også for spisestedets [Aldersangivelse] forpagter.

For [Klager] er ifølge Vejle Amts Folkeblads oplysninger blevet sigtet for - i forbindelse med branden - at have overtrådt beredskabsloven;

det sker typisk, når man efter politiets mening har optrådt uforsigtigt, og forseelsen kan give bødestraf.

Hvis der efter politiets mening er tale om en bevidst påsat brand, sigtes man efter straffeloven.

Men det er der altså ikke tale om her.

Avisen erfarer, at ilden opstod, fordi der lå nogle papirer på en tændt kogeplade.

[Politikredsen] ønsker dog hverken at be- eller afkræfte, at den unge pølsevognsejer selv er blevet sigtet i sagen - og vil heller ikke på nuværende tidspunkt oplyse detaljer om brandårsagen.

Ejeren er rystet

Vicepolitiinspektør [Person 1] vil kun fortælle, at politiet har sigtet en [Aldersangivelse] kvinde fra [Bynavn 2].

Avisen har været i kontakt med [Klager], men hun ønsker ikke at kommentere sigtelsen.

Hun skrev på sin Facebook-side umiddelbart efter branden, at hun stadig er "meget rystet og chokeret".

"Jeg ved ikke, hvad der er hoved og hale i forhold til forsikring og oprydning af vognen endnu," skrev [Klager] også - og gav sin forklaring på, hvordan branden kunne være opstået

"Politiet har konkluderet, at branden IKKE er påsat af nogen udefra, og det er sket ved en elektrisk fejl."

Flere påsatte brande

Det er ikke første gang, pølsevognen hærges af brand.

En af de tidligere forpagtere, [Person 2], valgte ligefrem at stoppe, efter at tre påsatte brande i pølsevognen - to gange i august og en gang i oktober 2018 - havde taget hårdt på hende.

[…]

Det var ifølge [Klager] hende selv, der ringede efter [Bynavn 1] Brandvæsen, der hurtigt fik ilden under kontrol.

I dag fremstår pølsevognen med store sod- og røgskader, og det er uvist, hvornår den kan åbne igen.

”

- omtale af sigtelsen overskriften

Pressenævnet har forstået klagen som en klage over blandt andet, at omtalen i overskriften, som den var formuleret på publiceringstidspunktet, var misvisende.

Pressenævnet finder, at overskriften, som den var formuleret på publiceringstidspunktet, kan give læserne et misvisende indtryk af, at der er tale om en straffelovsovertrædelse.

Pressenævnet finder imidlertid at formuleringen af overskriften ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af underrubrikken, at der er tale om en sigtelse efter beredskabsloven, ligesom det i brødteksten er uddybet, at der ikke er tale om en straffelovsovertrædelse, men at det er oplyst, at avisen erfarer, at ilden opstod, fordi der lå nogle papirer på en tændt kogeplade, og at [Politikredsen] hverken vil at be- eller afkræfte, at [Klager] selv er blevet sigtet i sagen.

Idet nævnet samtidig bemærker, at avisen ændrede og præciserede overskriften under to timer efter, at den blev publiceret, finder nævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at kritisere Vejle Amts Folkeblad for omtalen af sigtelsen i overskriften.

- omtale af sigtelsen i øvrigt

Pressenævnet har endvidere forstået klagen som en klage over, at Vejle Amts Folkeblad har omtalt sigtelsen, herunder at avisen erfarer, at [Klager] skulle være blevet sigtet efter beredskabsloven, selv om hverken hun selv eller politiet har bekræftet dette.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] – kort efter branden var opstået – i et opslag på Facebook selv omtalte branden.

Pressenævnet finder, at omtalen af sagen er af offentlig interesse, og nævnet finder på baggrund af ovenstående videre, at omtalen af branden og den mulige sigtelse efter beredskabsloven som følge heraf ikke udgør en krænkelse af [Klager]s privatliv.

Nævnet finder videre, at oplysningerne om sigtelsen er en oplysning, der kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at der derfor er tale om en oplysning, der skal forelægges.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at [Klager], forud for publiceringen af artiklen, blev forelagt oplysningerne, og at hun ikke ønskede at udtale sig.

Nævnet bemærker, at [Klager]s kommentar om, at hun ikke ønskede at kommentere sigtelsen er gengivet i artiklen, ligesom den kommentar, hun havde skrevet på sin Facebook-side umiddelbart efter branden, hvor det blandt andet fremgår, at politiet har konkluderet, at branden ikke er påsat af nogen udefra, og det er sket ved en elektrisk fejl, ligeledes er gengivet i artiklen.

Idet nævnet samtidig bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, finder nævnet, at omtalen af branden i pølsevognen, uanset at [Klager] over for journalisten havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede sagen omtalt, ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. juni 2025

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →