Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16011
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16011
B.
T.
får ikke kritik for at afvise anonymisering
En person klagede til Pressenævnet over, at B.
T.
havde afvist at anonymisere en artikel bragt i 2017, som omhandlede personens straffedom på fire års fængsel for at have transporteret partier af hash og for ulovlig våbenbesiddelse.
Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der var gået, ikke anledning til at udtale kritik af B.
T.
for at afvise anmodningen om anonymisering.
B.
T.
oplyste i øvrigt i sagen, at mediet ville igangsætte en afindeksering af artiklen.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at B.
T.
har afvist at anonymisere artiklen ” Ægtepar hjalp narkoboss og gemte militærriffel ”, bragt den 15. november 2017, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
B.
T.
bragte den 15. november 2017 artiklen ” Ægtepar hjalp narkoboss og gemte militærriffel ” på bt.dk.
Der er øverst i artiklen indsat et billede af en politiafspærring, hvor der står ”Stop.
Politi.
Passage kan medføre strafansvar.
” Af billedteksten fremgår
”Et ægtepar idømmes fængselsstraffe, efter at de onsdag er blevet kendt skyldige i at have assisteret en narkoboss.
”
Af artiklens underrubrik fremgår
”Retten i [Bynavn] idømmer en [Aldersangivelse] mand fire års fængsel og en [Aldersangivelse] kvinde et års fængsel.
”
Af artiklen fremgår
”[Bynavn].
Et ægtepar idømmes fængselsstraffe, efter at de onsdag er blevet kendt skyldige i at have assisteret en narkoboss.
Især den [Aldersangivelse] mand spillede en central rolle i sagen, der blev behandlet ved Retten i [Bynavn].
I sagen er en anden mand allerede blevet dømt for at have smuglet et halvt ton hash til Danmark.
Hashen var gemt i en lastbil med appelsiner.
Det var den hash, som manden og hans partner, en [Aldersangivelse] kvinde, skulle hjælpe ham med at videredistribuere og få penge for.
[Klagers tidligere navn] fik fire års fængsel, mens kvinden blev idømt et års fængsel, oplyser mandens forsvarer, advokat [Advokat].
Anklagemyndigheden mente, at [Klagers tidligere navn] leverede partier af hashen til blandt andet Fyn, Uppsala og Malmø.
Køberne gav ham penge for leverancen, som så blev givet videre til bagmanden og andre ukendte gerningsmænd.
Hans advokat oplyser, at han er blevet kendt skyldig i en del af de mange forhold, men langt fra alle.
Desuden blev manden dømt for at have opbevaret en M95 militærriffel.
Hvad han ikke var klar over, var, at politiet havde uskadeliggjort riflen, så den ikke kunne bruges.
- Han er tidligere straffet for ulovlig våbenbesiddelse, så det vægtede dommeren tungt, siger [Advokat].
Den [Aldersangivelse]e kvinde hjalp sin partner med primært praktiske ting.
Opgaverne var blandt andet at holde regnskab og tælle narkopenge.
Begge har valgt ikke at anke dommen.
- Jeg forstår godt, at min klient har behov for at komme videre i sit liv, når han har siddet varetægtsfængslet i et års tid, siger [Advokat].
Parret har to børn sammen, og det er især derfor, at de har valgt ikke at anke byrettens dom, tilføjer forsvareren.
Kvinden er onsdag blevet løsladt, fordi hun allerede har udstået sin straf i forbindelse med varetægtsfængslingen.
Bagmanden blev i juni idømt syv års ubetinget fængsel ved Retten i Aarhus.
”
[Klager] anmodede den 12. november 2024 B.
T.
om at anonymisere artiklen ved at slette hans navn, hvilket B.
T.
afviste den 21. november 2024.
[Klager]s klage over B.
T.s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 3. december 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i sin klage til Pressenævnet anført blandt andet
”Som aftalt fremsender jeg her mine bekymringer for min fremtid, da nogle avisartikler hvori mit navn flere gange er nævnt, har det være en stor hindring for mig, der har besluttet at ændre mit liv, Når tidligere kriminelle handlinger offentliggjort i avisartikler, bliver ved med at påvirke mine nuværende muligheder.
Som f.eks. har ført til tab af jobmuligheder, social udstødelse og personlige konsekvenser, der dagligt påvirker både mig selv og mine nærmeste.
Så bliver det en udfordrende rejse at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kriminel fortid.
Jeg har snakket med aviserne (Sjællandske nyheder og BT) som ikke mener at de vil anonymisere mit navn ([Klagers tidligere navn]), da de mener det forvrider sandheden.
Offentlig omtale i medierne har gjort det svært for mig at få en ny chance, især når mit navn ikke anonymiseres, og fortiden konstant bringes frem i lyset.
Mange tidligere kriminelle oplever, at deres fortid bliver ved med at forfølge dem, selv når de har afsonet deres straf og ønsker at starte på en frisk.
Dette oplevede jeg selv, da en chef, der fandt ud af mit tidligere forhold inden for den kriminelle verden, valgte at fyre mig for jobbet og efterfølgende udstillede mig til offentlig hængning via forskellige SoMe kanaler.
Dette har både påvirket min nye familie, og mig på det personlige plan, jeg blev efterfølgende smidt ud af en sportsklub der så de sociale opslag min tidligere chef fremstillede.
Mange har under afsoning valgt at uddanne sig og forberede sig på et nyt liv, men uden samfundets støtte og forståelse kan det være en næsten umulig opgave at bryde fri fra fortidens skygger.
Det er afgørende, at der skabes en kultur, hvor folk får mulighed for at bevise deres forandring og bidrage positivt til samfundet.
Anonymisering i medierne kan være et skridt i den rigtige retning for at give tidligere kriminelle en reel chance for at genopbygge deres liv og integrere sig på arbejdsmarkedet.
Hvad ønsker jeg?
at aviserne vil anonymisere mit gamle navn så jeg kan finde et arbejde og ikke blive offentligt udstillet igen af tidligere arbejdsgivere.
”
[Klager] har til mediets afvisning af 21. november 2024 supplerende anført blandt andet
”Jeg er yderst overrasket over deres begrundelse, som også har konsekvenser for andre end mig.
Ydermere at i ud af de syv aviser der bragte artiklen om mig, er BT de eneste der vælger ikke at anonymisere mig i deres artikel.
De andre aviser kunne godt se hvilken konsekvenser det har for min fremtid og nye familie.
Men man kan kun sige at BT er med til at tvinge kriminelle til at blive i det kriminelle miljø.
Da tidligere straffet som efterfølgende har afsonet sin straf, aldrig vil få en chance for at komme ovenpå med et lovligt arbejde.
Mit navneskifte har ikke forhindret en tidligere chef i at finde mit gamle navn og udstille mig på SoMe kanaler, efter min fagforening smed ham i retten.
Her udstillede han min nye familie, som en del af min fortid, hvilket også havde konsekvenser for dem.
Alt sammen pga af deres holdning til ikke at fjerne og anonymisere mit gamle navn.
Hvorfor skal de stadigvæk være dommer over mit liv?
”
2.2 B.
T.s synspunkter
B.
T.
har i sin udtalelse til Pressenævnet anført blandt andet
”B.
T.
kommer i nærværende skrivelse med svar i Pressenævnets sag nr. 2024-16011, hvor [Klager] (herefter “Klager”) har klaget over B.
T.s artikel “ Ægtepar hjalp narkoboss og gemte militærriffel ”, publiceret den 15. november 2017.
B.
T.
fastholder sit svar om, at B.
T.
ikke finder det korrekt at anonymisere artiklen grundet samfundsmæssig interesse vedrørende kriminelle forhold af streng karakter herunder narkosmugling og gentagende forhold om besiddelse af våben.
B.
T.
vil dog gerne imødekomme Klager, hvorfor B.
T.
vil igangsætte en afindeksering af artiklen, som vil have effekt ved, at artiklen ikke fremgår i søgninger via gængse søgemaskiner.
Grundlaget findes af B.
T.
i, at artiklen ikke har en aktualitetsværdi, men at sagens redaktionelle værdi har samfundsmæssig interesse for eftertiden.
B.
T.
igangsætter dags dato afindekseringen.
Det er B.
T.s erfaring, at det kan have en varierende inkubationstid i søgemaskinerne førend det har effekt.
Det skal noteres, at B.
T.s afindeksering skal ses uden præjudice for forholdet om anonymisering.
B.
T.
vil afsluttende bemærke, at B.
T.
finder at have efterlevet de presseetiske regler i artiklen.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
Anonymisering – punkt D.
1
[Klager] har klaget over, at B.
T.
har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen ved at slette hans tidligere navn.
Generelt om punkt D.
1
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.
Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.
1.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.
1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklerne indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] (tidligere [Klagers tidligere navn]) blev idømt fire års fængsel for at have transporteret partier af hash og for ulovlig våbenbesiddelse.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i 2017 ved Retten i [Bynavn] blev idømt en fængselsstraf på fire år.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2017 på bt.dk med omtale af domfældelsen af [Klager] indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende belastende for [Klager].
Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik, at B.
T.
har afvist anmodningen om at anonymisere artiklen syv år efter dommens afsigelse.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået.
Nævnet bemærker, at klager efter offentliggørelsen har ændret navn, og at B.
T.
har oplyst, at artiklen vil blive afindekseret.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere B.
T.
for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere artiklen.
Afgjort den 17. juni 2025