Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - er handicap - ej medhold

J.nr. 24-82987

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med svagsynethed klagede over en interesseorganisation (indklagede).

Kvinden mente, at interesseorganisationen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med den rådgivning og bistand, som kvinden modtog af interesseorganisationen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Kvinden har klaget over den rådgivning og bistand, som hun havde modtaget fra interesseorganisationen i forbindelse med sin praktik og sagsbehandlingstiden for bestilling af ledsagerkort.

Der var ikke oplysninger i sagen, som tydede på, at interesseorganisationen havde udsat kvinden for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap.

Nævnet fandt herefter, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den rådgivning og bistand, som klager modtog af indklagede forening.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt lægelige oplysninger, hvoraf fremgår, at klager er svært svagsynet.

Den 25. juli 2023 havde klager og indklagede en sms-korrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Har du fundet ud af, om jeg kan få ledsagerordning, nu hvor du har læst min læge journal med mit ekstra handicap?

”

Indklagede

”Ja, men har du da ikke en ledsagerordning?

Vi havde da møde med en visitator hjemme hos dig.

”

Klager

”Jo det har jeg, beklager kan fejlen nu, jeg mente selve ledsagerkortet.

Vi har snakket om et par gange, om det kunne være en mulighed og få det nu hvor også er motorisk handicappet…”

Indklagede

”Jeg synes vi skal søge konkret… Jeg vil gerne skrive ansøgning om ledsagerkort for dig.

”

Den 25. juli 2023 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår, at indklagede nu ville sende en ansøgning om ledsagerkort.

Den 25. oktober 2023 deltog klager og indklagede i et møde hos klagers daværende praktiksted.

Under mødet blev praktikstedets observationer i forhold til klagers 1. praktikophold drøftet, hvoraf fremgår bl.a.

”Ang.

Synshandicappet, oplevede vi at [klager] ikke havde eller kunne skabe et overblik på stuen, i garderoben eller på legepladsen, hvor der opholder sig mere end 1-2 børn.

Fx oplevede vi at [klager] ikke kunne se hvad der skete 1-2 meter væk fra hende, hun reagerede ikke på det og handlede derfor ikke på det.

Det kunne være;

hvis der var ved at opstå konflikter mellem børnene eller at børnene var ved at slå hinanden med en genstand.

Vi oplevede at det kunne være problematisk, for [klager] at yde omsorg for et barn, på toilettet, da hun ikke kunne se, om der var afføring.

Vores bekymring går derfor på, at når [klager] kommer i sin 2. praktik, så indgår hun som en del af normeringen, og betyder i [praktiksted], at hun bl.a. vil skulle dække legepladsen, hvor der er 60 børn, sammen med 1-2 kollegaer.

[Klager] skal på lige vilkår, med husets øvrige ansatte kunne få hverdagen til at fungere med 25 – 30 børn pr. stue, hvor der sættes aktiviteter i gang, gå alene eller sammen med 1 kollega med en lille gruppe børn i fx salen, på tur og lign.

Ydermere bekymrer det os, at [klager] fortæller, at hun ikke kan aflæse ansigtsmimik, kropssprog og signaler, og at dette bliver sværere for hende ved børn med en mørkere hudfarve.

[Klager] informerede vejleder ved sidste praktik, at hun har en spiseforstyrrelse, som gør, at hun ikke kan spise sammen med andre.

…

Vi oplevede i [klagers] 1. praktik, at hun faldt eller var tæt på at falde over børn, legetøj, tøj i garderoben, ujævnheder på legepladsen.

Ydermere oplevede vi, at hun ikke kunne afstandsbedømme hvor langt der var til gulvet, da hun ville sætte et vuggestuebarn ned.

Dette resulterede i, at hun tabte barnet.

”

Senere samme dag sendte lederen af praktikstedet en mail til klagers uddannelsesinstitution, hvoraf fremgår bl.a.

”håber det hele løser sig og så fint, at [indklagede] også bidrog konstruktivt.

”

I perioden mellem den 13. marts 2024 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg er som aftalt i gang med en ansøgning om ledsagerkort til dig, i den forbindelse skal jeg bruge et pasfoto af dig som skal medsendes sammen med ansøgningen.

Har du mulighed for at indscanne et pasfoto og sende til mig.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. marts 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 1.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende navnlig, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes rådgivning og bistand af klager.

Indklagede har rådgivet klager til at acceptere praktikstedets urigtige observationer om klager.

Indklagede har skældt klager ud, fordi klager ikke vil acceptere de urigtige observationer.

Klager oplevede, at indklagede havde en lang sagsbehandlingstid i forbindelse med bestilling af ledsagerkort.

Indklagede gør gældende navnlig, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den rådgivning og bistand, som klager har modtaget.

Indklagede beklager, at ansøgningen om ledsagerkort blev et rodet og langvarigt forløb.

Imidlertid var denne sagsbehandlingsfejl ikke udtryk for forskelsbehandling af klager.

Indklagede kan vejlede om forskellige muligheder for handicapkompenserende hjælpemidler.

Under mødet den 25. oktober 2023 blev der drøftet mentorstøtte og om de særlige vilkår, som klager efter endt studie kan få efter de sociale kapitler eller i et eventuelt fleksjob.

Praktikstedets holdning til klagers mulighed for at gennemføre praktikken har været konkret begrundede.

Normalt kan indklagede foreslå, at praktikken reelt forsøges med mentorstøtte eller personlig assistance.

Imidlertid blev dette ikke fundet relevant, da praktikstedets vurdering var på baggrund af kendskab fra et tidligere praktikforløb.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at klager er diagnosticeret med svært svagsynethed.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Klager har klaget over den rådgivning og bistand, som hun har modtaget fra indklagede i forbindelse med sin praktik og sagsbehandlingstiden for bestilling af ledsagerkort.

Der er ikke oplysninger i sagen, som tyder på, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap.

Nævnet finder herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde