Legislator Case Law & Legislation
W20250951625 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej handicap - chikane - ej medhold

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej handicap - chikane - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

J.nr. 23-44084

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse, og havde angstsymptomer, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden søgte en stilling som pædagogisk assistentelev hos kommunen.

Det fremgik ikke af sagens oplysninger, at kvindens borderline personlighedsforstyrrelse eller angstsymptomer medførte langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Kvinden havde selv oplyst, at kvindens diagnose ikke er et handicap, og ikke påvirker kvindens arbejde eller uddannelse.

På den baggrund vurderede Ligebehandlingsnævnet, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling og chikane på grund af handicap i forbindelse med, at klager søgte en stilling som pædagogisk assistentelev hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede handlede ikke i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med, at klager søgte en stilling som pædagogisk assistentelev hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager blev i maj 2022 diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse.

Af journalnotat af 12. maj 2022 fra en psykolog fremgår bl.a.

”Aktuelt

…

Har forsøgt at gennemføre gymnasial uddannelse, men har måtte opgive at gennemføre i foråret 2022.

Arbejder aktuelt i børnehave 37 timer om ugen som pædagogmedhjælper.

…

SCID -2 resultat og anbefaling

Pt opfylder tærskelværdien for Borderline personlighedsforstyrrelse og ses desuden at være udfordret af evasive adfærdsmønstre og læner sig meget op af sin mor og svære situationer i hverdagen.

”

Den 19. maj 2022 var klager til konsultation hos psykologen.

Af journalnotatet fra konsultationen fremgår, at psykologen konkluderede, at klager fortsat havde angstsymptomer.

Den 12. september 2022 var klager til samtale på et ungdomspsykiatrisk ambulatorium.

Af journalnotatet fra samtalen fremgår bl.a.

”Beskrivelse: Ved forløb i 2020 i privat psykiatrisk klinik [kliniknavn] fik [klager] i 2020 stillet diagnose om depression.

Siden havde hun et års tid uden kontakt med hverken privat eller offentlig behandling.

Tidligere i år blev [klager] så henvist til psykiatrien i [region].

Ifølge [klagers] oplysninger blev der stillet diagnose om generaliseret angst, og på hendes eget ønske blev hun efterfølgende udredt på grund af mistanke om personlighedsforstyrrelse.

[Klager] siger, at der i slutningen af maj i år blev stillet diagnose om emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type.

”

Den 20. december 2022 søgte klager om handicaptillæg.

Den 10. marts 2023 traf Uddannelses- og Forskningsstyrelsen afgørelse om, at klager var berettiget til handicaptillæg til og med april 2024.

Af afgørelsens begrundelse fremgår bl.a.

”Vi tildeler dig handicaptillæg i en tidsbegrænset periode, fordi du aktuelt har en betydelig funktionsnedsættelse.

Lidelsen vurderes til at være varig, men vi kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere om din funktionsevne vil blive bedre med tiden, enten som følge af ordineret behandling eller af sig selv.

”

Den 17. marts 2023 søgte klager en stilling som pædagogisk assistentelev hos indklagede.

Klager har fremlagt sin ansøgning, sit CV og indklagedes stillingsopslag.

Klager har også fremlagt bekræftelse på, at hun var elev på den pædagogiske assistentuddannelse, hvilket var et krav for at søge stillingen.

Den 23. marts 2023 inviterede indklagede klager til samtale den 29. marts 2023.

Ved samtalen den 29. marts 2023 deltog en pædagogisk konsulent fra indklagede og klager.

Den 30. marts 2023 ringede den pædagogiske konsulent til klager og tilbød klager stillingen.

Klager har oplyst, at den pædagogiske konsulent under samtalen spurgte, om klager havde et handicap, hvilket klager svarede nej til.

Den 4. april 2023 kontaktede klager indklagede for at spørge ind til, om der ville være handicaptillæg inkluderet i klagers løn.

Den 2. maj 2023 havde klager og den pædagogiske konsulent en telefonsamtale, hvor de talte om handicaptillægget og klagers diagnose.

Den 8. maj 2023 indkaldte den pædagogiske konsulent klager til en samtale den 9. maj 2023.

Ved samtalen deltog den pædagogiske konsulent og klager.

Den 10. maj 2023 sendte klager en mail til indklagede.

Af klagers mail fremgår bl.a.

”Min samtale med [pædagogisk konsulent] forløb sig sådan at hun havde rigtig mange spørgsmål omkring mig og min diagnose.

Jeg forklarede hende at jeg har været i en længere behandling i psykiatrien i form at psykolog samtaler ugentligt, og at jeg d.11.05.2023 starter op i psykiatrien igen.

Jeg forklarede hende hvordan diagnose kom til udtryk hos mig, og fortalte hende at min skolegang og arbejde ikke er påvirket af det.

Jeg har før haft arbejde både i ældreplejen og i en børnehave med børn fra 0-6 år uden udfordringer og med gode udtalelser fra stederne.

Min diagnose har aldrig været noget andre har kunne mærke på mig, og det har ikke en betydning for min måde at arbejde på.

Jeg arbejder ud fra tanken at børnene er de vigtige, og jeg ville derfor ikke lade nogle personlige ting komme i vejen for det.

…

I mine øjne er det helt forkert at dømme ud fra diagnoser og problematikker, og jeg ved personligt at jeg har lige så godt kvalifikationer og kompetencer som andre der ikke har en diagnose.

[Pædagogisk konsulent] brugte lang tid på at fortælle mig at hun normalt vejleder unge udenom pædagoguddannelserne hvis man har en ”svag personlighed”.

Hun fortalte at børn har en tendens til at ”stikke i åbne sår, så man kan blive ked af det”.

Hun fortalte mig at hendes vurdering af mig var, at jeg ikke kunne klare uddannelsen og derefter et job i dette felt, fordi jeg ikke var stærk mentalt.

Og at hun ikke ville stå på mål for at jeg ikke trives i uddannelsen, og at jeg ville kunne komme til at gøre børnene mere skade end gavn.

Derfor trak hun tilbuddet om en elevplads tilbage.

…

[Pædagogisk konsulent] fortalte mig til slut i samtalen at jeg var mere end velkommen til at søge en elevplads igen næste år, med den forudsætning at jeg havde erfaring i min.

5 mdr.

i en børnehave med børn fra 0-6 år.

Her forklarede jeg hende at jeg allerede har min.

5 mdr.

erfaring lige præcis i det område, og at jeg havde oplyst det i mit cv og havde vedhæftet udtalelsen fra stedet i min ansøgning.

Dette kunne [pædagogisk konsulent] nu alligevel ikke bruge, og fortalte at det ingen forskel kunne gøre.

…

Jeg forventer at få tilbudt elevpladsen igen, og at blive behandlet lige som alle andre der arbejder hos og for jer i [indklagede].

”

Indklagede har fremlagt den pædagogiske konsulents notat af 15. maj 2023 om samtalen den 9. maj 2023 og forløbet op til samtalen.

Af notatet fremgår bl.a.

”[Klager] søger en elevstilling i [indklagede] med ansøgningsfrist d. 20. marts 2023.

I forbindelse med ansøgningen skal man udfylde om man anmoder om fortrinsret for handicappede.

[Klager] krydser af, at hun ikke anmoder om fortrinsret for handicappede.

Den 29. marts er [klager] til samtale sammen med andre kandidater.

…

Under samtalen fortæller [klager] at der ikke er noget vi skal vide, der kan have betydning for hende uddannelse.

Hun oplyser at hun er fysisk og psykisk velfungerende, og at der ikke er særlige hensyn i forhold til uddannelsen.

Efter samtalen voterer vi i ansættelsesudvalget og vurderer, at ud fra det hun har oplyst os, at vi gerne vil tilbyde hende en elevplads hos os.

[Pædagogisk konsulent] ringer derfor til [klager] d.30. marts, hvor hun tilbyder [klager] en elevplads mundtligt.

…

Efter et par mails aftales der, at [klager] skal ringe til [pædagogisk konsulent] d. 2. maj. [Klager] ringer til [pædagogisk konsulent] og [pædagogisk konsulent] spørger ind til, hvad det er for et tillæg som [klager] ønsker i det [pædagogisk konsulent] ikke kender til dette.

Her fortæller [klager] at hun får et tillæg mens hun går på [uddannelsesinstitution], da hun har en Borderline diagnose.

[Pædagogisk konsulent] siger, at hun desværre ikke kan svare på om, [klager] kan få tillæg, da hun ikke er bekendt med området.

[Pædagogisk konsulent] siger også, at det er en ny oplysning, som [pædagogisk konsulent] ikke var bekendt med, og at hun er nødt til at drøfte det med nogen.

[Pædagogisk konsulent] siger, at hun vil kontakte [klager] snarest muligt.

[Pædagogisk konsulent] henvender sig til [navn] og fortæller, at en af eleverne har henvendt sig i forbindelse med anmodning om handicaptillæg på baggrund af en Borderline diagnose.

[Navn] siger, at der skal findes ud af, om hvad diagnosen har af betydning for arbejdet med børn (i dagtilbud).

Derfor aftales der, at [pædagogisk konsulent] indkalder [klager] til et møde, for at drøfte dette.

[Pædagogisk konsulent] indkalder derfor [klager] telefonisk til et møde d. 9. maj.

[Pædagogisk konsulent] indleder mødet med at sige, at hun har brug for flere oplysninger, for at kunne svare på spørgsmålet om [klagers] forespørgsel på handicaptillæg, og om det har konsekvenser i forhold til at arbejde med børn i 0-6 års alderen.

Hertil svarer [klager], at hun ikke mener at det har nogen betydning.

[Pædagogisk konsulent] tager noter af samtalen undervejs.

[Pædagogisk konsulent] spørger, hvad der gør, at [klager] gerne vil anmode om handicaptillæg.

[Klager] fortæller, at hun har en diagnose med Borderline, og hun har været i psykriatisk behandling siden september 2022 indtil januar 2023.

Hun tager medicin for at kunne sove og har haft en del psykologsamtaler.

[Klager] fortæller at hun skal starte op i psykriatirien igen torsdag d.11. maj. [Klager] fortæller at hun får SPS støtte på skolen, hvor hun har tilknyttet en mentor.

Men [klager] er ikke tilfreds med den mentor hun har fået.

Mentoren skal hjælpe hende med at fastholde hende på uddannelsen - sørge for at [klager] møder op hver dag.

[Klager] fortæller.

At det var svært for hende i starten af GF2, og at hun har brug for lange pauser i løbet af en dag.

Hun bliver let overstimuleret og har brug for frirum i løbet af dagen.

Hun har oplevet at hun ikke altid har overskud til at være i klassen.

[Klager] fortæller, at det er svært at være i skolen da hun ikke kan være med jævnaldrende.

Hun har svært ved det relationelle og følelsesmæssigt at være der.

[Pædagogisk konsulent] spørger til, hvad hun tænker om det at skulle starte på et hovedforløb.

[Klager] siger at hun sagtens kan arbejde 37 timer.

Desuden mener [klager] er det går meget bedre på skolen nu.

…

[Pædagogisk konsulent] spørger om [klager] vurderer om der er udfordringer med at arbejde med børn i 0-6 års alderen, med udgangspunkt i de begrænsninger som [klager] har beskrevet at hun har.

[Klager] syntes ikke selv, at det er en udfordring.

[Pædagogisk konsulent] fortæller, at hun undrer sig over, at [klager] ikke har modtaget noget vejledning omkring arbejdet i det pædagogiske fag.

[Pædagogisk konsulent] fortæller, at [klager] burde have haft vejledning på et eller andet tidspunkt, særligt hvis hun har de begrænsninger som [klager] beskriver, at hun har.

[Pædagogisk konsulent] siger at hun jo ikke kender til andet end 0-6 års området, men at der kræver en del personligt ud over det faglige at arbejde i det fag.

[Pædagogisk konsulent] fortæller, at såvel som en håndværker har brug for sine hænder, så har en pædagogisk assistent elev brug for sin personlighed i kombination med sin faglighed.

Arbejdet med børn kræver at man kan sætte grænser, at man kan yde omsorg og være stærk i forhold til relationen med børnene.

Man skal være en rollemodel i forhold til at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt, og dermed skal man selv kunne regulere sine egne følelser.

[Pædagogisk konsulent] fortæller ligeledes at man skulle kunne mentalisere - det vil sige kunne mærke sig selv og den anden og træffe beslutninger ud fra det der passer til situationen.

[Pædagogisk konsulent] spørger [klager] hvad hun tænker om dette.

[Klager] fortæller at hendes Borderline er den emotionelle type, men at hun har været i en børnehave i 5 mdr.

før, hvor det gik fint efter hendes mening, så det mener [klager] ikke noget problem.

[Pædagogisk konsulent] kommenterede ikke yderligere på dette.

[Pædagogisk konsulent] oplyser [klager] om, at på baggrund af de oplysninger som er fremkommet på mødet, vil [pædagogisk konsulent] i samråd med sin chef, vurdere om det kan have betydning for tilbuddet om en elevplads.

[Pædagogisk konsulents] umiddelbare vurdering på baggrund af de nye informationer er, at det kan få en betydning.

Derfor vil [klager] ikke modtage en uddannelsesaftale før det er afklaret.

[Pædagogisk konsulent] spørger hvad [klager] tænker om dette.

Hvortil [klager] svarer at hun ikke mener at det er et problem, at hun har Borderline.

Hvad vil der ske, hvis hun ikke bliver ansat?

[Pædagogisk konsulent] svarer at hvis det ikke er tilfældet, så kan hun overveje om hun vil søge ind til næste år, og bruge tiden på at få noget erfaring med 0-6 års området i et 37 timers job.

”

Den 16. maj 2023 sendte indklagede en partshøring om mulig annullering af tilbuddet om ansættelse som pædagogisk assistent elev til klager.

Af partshøringsbrevet fremgår bl.a.

”[Indklagede] skal meddele, at vi på nuværende grundlag er bekymret for en ansættelse, hvorfor vi påtænker at tilbagekalde det mundtlige tilbud om ansættelse som pædagogisk assistent elev med start d.7. august 2023.

Da vi afgav et mundtligt tilbud, var vi ikke bekendt med de helbredsmæssige oplysninger mulige skånebehov, som du fremsatte ved samtalen d.9. maj 2023.

Du oplyser følgende

[Indklagede] kan på nuværende grundlag have svært ved at se hvordan vi kan imødekomme disse skån under uddannelsen, særligt henset til praktikkerne.

Det efterlader også spørgsmål/bekymring i forhold til følgende

For at blive klogere på spørgsmålene kunne en mulighed være at vi får samtykke til at tale med den leder du havde i dine 5 måneder i et dagtilbud.

Referencen er alene relevant såfremt du på ansættelsestidspunket havde fået stillet diagnosen og lederen var bekendt med diagnosen.

Såfremt du ønsker at give samtykke hertil, kan du kontakte undertegnede for nærmere aftale.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. maj 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 314.829 kr.

Den 9. juni 2023 sendte klager sit partshøringssvar til indklagede.

Af svaret fremgår bl.a.

”Jeg vil påpege at jeg ikke har brug for særlige skånebehov ved en ansættelse, jeg vurderer, at du [pædagogisk assistent] har tolket på mange af de ting jeg fortalte til vores samtale d. 9. maj. Jeg har derudover ikke set eller fået fremsendt skriftlig dokumentation fra samtalen der bakker påstandene op.

Jeg har ikke behov for en særlig mentor ift.

en mulig ansættelse i fremtiden.

Jeg er i et forløb i psykiatrien og har ikke behov for andet.

Dette da jeg her får den støtte der er relevant for mig.

Jeg ser ingen grund til at min ansættelse der blevet trukket tilbage.

Jeg er vurderet uddannelses parat, og det har ikke ændret sig.

Jeg er også i stand til at have et job og trives i at være ude blandt folk.

Min diagnose definerer mig ikke, og det gør mig vred at jeg skal bedømmes derudfra.

Du, du har ikke dokumentation og kender mig ikke.

Du har derfor lavet en vurdering ud fra generaliserende fakta.

Alle mine undervisere gennem tiden har vurderet mig til at være en flittig elev, som ikke har brug for særlig støtte.

I mine forskellige jobs gennem tiden er jeg også blevet tildelt ansvar, fordi det er blevet vurderet at jeg er i stand til det.

Ingen har før tvivlet på mine evner ud fra generaliserende fakta, og jeg har været en positiv del af arbejdsmiljøet.

”

Den 26. juni 2023 trak indklagede den påtænkte annullering af ansættelsestilbuddet tilbage.

Af indklagedes brev til klager fremgår, at klager ville modtage sine ansættelsespapirer med ansættelse som pædagogisk assistentelev fra den 7. august 2023.

Indklagede bad klager give den pædagogiske konsulent besked, hvis klager ikke ønskede at starte i stillingen.

Samme dag oprettede indklagede en ansættelsesblanket på klager.

Indklagede bestilte også en børneattest og en offentlig straffeattest på klager fra kriminalregisteret.

Den 3. juli 2023 orienterede indklagede klager om, hvilket praktiksted klager var blevet tildelt.

Den 6. juli 2023 sendte en medarbejder hos indklagede en SMS-besked til klager.

Af SMS-beskeden fremgår, at medarbejderen skulle være klagers kontaktperson hos indklagede.

Medarbejderen havde forsøgt at ringe til klager for at lave en aftale med klager.

Medarbejderen bad klager ringe tilbage.

Den 10. juli 2023 afviste kriminalregisteret indklagedes bestillinger af børneattest og offentlig straffeattest på klager.

Det fremgår af afvisningerne, at afvisningerne eksempelvis kunne skyldes, at samtykke til bestillingerne var afvist, at samtykke ikke var givet inden 14 dage eller at der ikke var hjemmel til at udstede attesterne.

Den 27. juli 2023 rykkede indklagede klager for underskrivelse af uddannelsesaftalen, der var sendt til klager den 26. juni 2023.

Indklagede orienterede også klager om, at bestillingerne af børneattest og offentlig straffeattest var afvist.

Indklagede genfremsendte uddannelsesaftalen til klager og bestilte nye attester.

Den 1. august 2023 oplyste klager indklagede om, at hun ikke var interesseret i ansættelsen som pædagogisk assistentelev.

Klager oplyste, at det der var sket med den pædagogiske konsulent havde gjort, at klager ikke var tryg ved at forsætte uddannelsen.

Klager har oplyst, at hun efterfølgende er startet på en HF-uddannelse, hvor hun fungerer på lige fod med sine medstuderende.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap, fordi indklagede trak ansættelsestilbuddet tilbage.

Handicap

Klager søgte ikke med fortrinsret, da klager ikke har et handicap eller er udfordret i sin måde at lære og arbejde på.

Derudover er fortrinsret ikke forbeholdt personer som klager, da der ikke skal tages hensyn til klager i stillingen som pædagogisk assistentelev.

Under samtalen den 30. marts 2023 svarede klager nej til, at hun havde et handicap.

Klager svarede nej, fordi klagers diagnose ikke er et handicap, og fordi diagnosen ikke påvirker klagers arbejde eller uddannelse.

Klager svarede også nej, fordi klager regnede med, at den pædagogiske konsulent mente et fysisk handicap.

Faktiske omstændigheder

Det er påvist, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling og chikane, da klager tidligere mundtligt var blevet tilbudt en elevplads.

Da den pædagogiske konsulent trak elevpladsen tilbage på grund af klagers diagnose, var det tydelig forskelsbehandling.

Under samtalen den 2. maj 2023 blev klager mødt af en ubehagelig tone fra den pædagogiske konsulent, fordi klager ikke havde oplyst den pædagogiske konsulent om sin diagnose.

Den pædagogiske konsulent trak under samtalen den 9. maj 2023 ansættelsestilbuddet tilbage på grund af klagers diagnose.

Konsulenten sagde til klager, at konsulenten vurderede, at klager ikke kunne klare uddannelsen eller en stilling i pædagogfeltet, fordi klager ikke var mentalt stærk.

Konsulenten sagde også, at konsulenten ikke ville stå på mål for, at klager ikke trivedes i uddannelsen, og at klager ville kunne komme til at gøre mere skade end gavn for børnene.

Den pædagogiske konsulent har i sit notat af 15. maj 2023 skrevet, at konsulenten efter samtalen med klager den 9. maj 2023 gik til sin leder for at drøfte, om klager kunne beholde sin elevplads.

Dette er ikke klagers oplevelse af forløbet.

Konsulenten afsluttede mødet den 9. maj 2023 med at fortælle klager, at indklagede trak deres tilbud om en elevplads tilbage.

Klager gik fra mødet den 9. maj 2023 med en klar opfattelse af, at indklagede havde taget elevpladsen fra klager, da det var det, som den pædagogiske konsulent meddelte klager.

Konsulenten sluttede af med at fortælle klager, at konsulenten syntes, at det var ærgerligt, at indklagede skulle tage elevpladsen fra klager, da indklagede ellers havde set frem til at arbejde sammen med klager.

Den pædagogiske konsulent mødte klager med fordomme om klagers diagnose, og konsulenten tog ikke klagers svar til sig.

Konsulenten mente, at klager ikke var i stand til at fuldføre uddannelsen eller arbejde med børn.

Konsulenten mente også, at klager ville være til fare for børnene og klagers kollegaer.

Konsulenten udsatte derved klager for chikane.

Klager finder det dybt forkert, at den pædagogiske konsulent dømte klager på forhånd, da konsulenten ikke have nogen viden om klagers diagnose.

Det var tydeligt, at konsulenten heller ikke var interesseret i at give klager en prøveperiode, hvor klager kunne vise, at klager havde kompetencerne til at bestride stillingen.

Den pædagogiske konsulent var heller ikke interesseret i at undersøge eller snakke med klagers tidligere arbejdsgivere eller klagers undervisere på uddannelsen omkring klagers kompetencer.

Hvis konsulenten havde gjort det, havde konsulenten fået at vide, at der ikke skulle tages hensyn til klager, og at klager er i stand til at bestride et job og tage en uddannelse på lige fod med andre, der ikke har en diagnose.

Dette mente konsulenten dog, at klager ikke var i stand til.

Godtgørelse

Klager ønsker en godtgørelse på 314.829 kr. svarende til det beløb, som klager ville have modtaget i elevløn i den periode uddannelsen varede.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke udsatte klager for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap.

Sagen bør afvises, da der er uoverensstemmelse mellem parterne om sagens faktiske forhold, herunder særligt hvad der blev sagt på mødet den 9. maj 2023, hvilket har væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Disse forhold kan ikke afklares uden bevisførelse i form af mundtlige partsforklaringer, som alene kan ske ved domstolene.

Handicap

Klager har ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager har i forløbet og i klagen oplyst, at klagers diagnose ikke er et handicap og ikke begrænser klagers adgang til arbejdslivet.

Klager har i sine bemærkninger angivet, at klager ikke har et handicap eller er udfordret i sin måde at lære og arbejde på, ligesom der ikke skal tages særlige hensyn til klager i forhold til en elevplads.

Klager har fremhævet, at hun fungerer på lige fod med sine medstuderende, og at der ikke bliver taget specielle hensyn til hende.

Forskelsbehandling

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Indklagede bestrider, at den pædagogiske konsulent på mødet den 9. maj 2023 besluttede at trække tilbuddet om elevpladsen tilbage.

Konsulenten sagde på mødet, at konsulenten på baggrund af de oplysninger, der var kommet frem på mødet, i samråd med sin chef, ville vurdere, om det ville få betydning for tilbuddet om en elevplads hos indklagede.

Klager måtte derfor afvente dette i forhold til en indgåelse af en uddannelsesaftale.

Indklagede foretog derefter skriftlig partshøring af klager.

Klager fik tilbudt stillingen som pædagogisk assistentelev den 26. juni 2023.

Klager har selv afvist at tage imod tilbuddet om ansættelse.

Chikane

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for chikane.

Indklagede har ikke udsat klager for chikane.

Indklagede spurgte uddybende ind til klagers diagnose med henblik på at vurdere, om klagers diagnose var forenelig med arbejdet med børn i alderen nul til seks år.

Der foreligger ikke dokumentation for, at indklagede havde en uønsket optræden i relation til klagers diagnose med det formål eller den virkning at krænke klagers værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for klager.

Godtgørelse

Såfremt Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager har været udsat for chikane, bør godtgørelsen maksimalt fastsættes til 10.000 kr.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede handlede i strid med forskelsbehandlingsloven og skal betale en godtgørelse til klager, bør godtgørelsen fastsættes til et lavere beløb end 25.000 kr. efter nævnets vurdering, da klager fik tilbudt stillingen som pædagogisk assistent.

Hvis Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager har været udsat for chikane, og indklagede på anden vis har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, bør godtgørelsen samlet fastsættes til maksimalt 35.000 kr.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

En arbejdsgiver må heller ikke forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse eller omskoling.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager blev i maj 2022 diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse.

Af de fremlagte journalnotater fremgår også, at klager i maj 2022 havde angstsymptomer.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at klagers borderline personlighedsforstyrrelse eller angstsymptomer medførte langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Klager har selv oplyst, at klagers diagnose ikke er et handicap og ikke påvirker klagers arbejde eller uddannelse.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

1.

at du har brug for lange pauser i løbet af en dag

2.

at du har svært ved relationer til andre voksne, især jævn aldrende

3.

at du har en mentor på skolen, der skal fastholde dig i uddannelsen, så du møder op

4.

at du Let kan overstimuleret og har brug for at trække dig til et frirum

5.

at du har det svært på det følelsesmæssige plan, når du er i klassen

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

1.

Kan de udfordringer som du beskriver som en Borderline diagnose med emotionelle forstyrrelser, trigges i samværet med kollegaer og børnerelationer.

Eller i samværet med medstuderende på skolen?

2.

Som uddannelseskommune skal [indklagede] kunne se at det kan være foreneligt med et efterfølgende job som pædagogisk assistent.

I et ordinært job vil det ikke være muligt at få pauser, undgå relationer med jævnaldrende.

Jobbet består af meget stimuli, fra relationer med børn, kolleger og forældre.

3.

Vil det være muligt for dig, at være fuldt tilstede 37 timer på både skole og i praktikkerne?

4.

Om der findes Mentor funktion til dig som borger vil skulle undersøges forud for en evt.

ansættelse, formodentligt via jobcentret/myndighed.

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

1.

Jeg fortalte til samtalen, at vi i skolen har lange pauser i løbet af dagen.

Det er derfor ikke mig der har brug for dem, men skolen der giver dem til alle i klassen.

Jeg har ikke et udtalt behov for ekstra pauser eller særlige skån i den forbindelse.

Du har derudover ingen lægelig dokumentation til at bakke dine bekymringer op, i forbindelse med lovgivningen på handicapområdet er det ikke lovmedholdeligt at afvise ansættelse af mig på baggrund af en diagnose der fordrer dine antagelser, idet jeg er velfungerende på både uddannelsen og generelt i arbejdslivet.

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

2.

Jeg fortalte at jeg kunne have udfordringer omkring relationer til jævnaldrende, disse udfordringer er på højde med andres og er ikke nogen der har indvirkning på mit arbejdsliv.

Dog fortalte jeg også at dette ikke er et problem ift.

voksne, og at det ikke kommer til at påvirke min måde at arbejde på.

Hvis du fastholder denne påstand, ønsker jeg skriftlig lægelig dokumentation på dette.

Jeg kan på lige fod med andre indgå på arbejdsmarkedet, dette er din vurdering som der ikke er dokumentation for.

Jeg er ikke i målgruppen for at indgå på arbejdsmarkedet på fleksjobs lignende vilkår eller med lægeligt forbud mod at arbejde med mennesker eller i branchen som pædagogisk assistent.

Hvis du fastholder denne påstand, forventer jeg, at få den skriftlige dokumentation du har til rådighed for at lave denne socialfaglige vurdering på mine vegne.

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

3.

Jeg har ikke en mentor på skolen.

Jeg har derimod en SPS, som kan hjælpe på struktur ift.

lektielæsning.

Dette er ikke det samme som en mentor, og jeg har heller ikke brugt min SPS støtte da jeg ikke har haft behov for det.

Du er velkommen til at kontakte skolens SPStovholder.

Jeg har fået SPS med henblik på hjælp til struktur mm.

Derudover er det muligt, at få med i min praktik.

SPS er netop med henblik på, at jeg får støtten til, at gennemfører uddannelsen ligeledes må dette ikke ligge til grund for at trække dit ønske om at ansætte mig tilbage.

Jeg vurderer derfor ikke at denne argumentation er lovmedholdelig.

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

4.

Jeg er en person der godt kan blive overstimuleret.

Det har ikke nogen påvirkning ift.

mit arbejde eller uddannelse, og jeg har ikke brug for at trække mig.

Jeg kan derfor ikke stå inde for denne udtalelse.

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

5.

Omkring det følelsesmæssige har jeg ikke problemer ift.

klasse.

Jeg oplever ingen problemer ift.

relationerne til de andre i min klasse.

Og det kan mine lærer også fortælle.

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 9516 Valid

•

§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 3, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →