Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - genoptagelse - sundhed - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - genoptagelse - sundhed - afvisning

J.nr. 25-15718

En lægeklinik (indklagede) anmodede om genoptagelse af klagen over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 20. juni 2022 blev afvist fra at medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 5. februar 2025.

Nævnet vurderede i sagen, at det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager den 20. juni 2022 blev afvist fra at medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

I forbindelse med anmodningen om genoptagelse vurderede nævnet, at der ikke fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Da der heller ikke forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Sagen angår, om der efter anmodning fra indklagede er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 30. januar 2023 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede lægeklinik den 20. juni 2022 afviste, at klager medbragte sin servicehund i lægeklinikken.

Ligebehandlingsnævnet traf den 5. februar 2025 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

23-8614.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 20. juni 2022 afviste, at klager medbragte sin servicehund i lægeklinikken.

Indklagede skulle herefter inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 30. januar 2023, hvor klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik følgende

”Klager har fremlagt en lægejournal af 17. maj 2013, hvoraf fremgår, at hun er diagnosticeret med Aspergers syndrom og forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed.

Klager har fremlagt en afgørelse på ansøgning om servicehund fra sin bopælskommune af 3. februar 2020, hvoraf fremgår bl.a.

”Du har søgt om en servicehund for at kunne opnå et liv med både en selvstændighed og livskvalitet.

Du mener at en servicehund vil kunne give dig tryghed i hverdagen, skabe et ’tryghedsværn’ til omverdenen, når du er ude og give dig mulighed for at færdes i forskellige dagligdags sammenhænge i det offentlige rum.

Og endeligt vil det kunne give dig en ro, når du er stresset og overbelastet og på sigt forhåbentligt gøre dig i stand til at flytte hjemmefra, hvilket er et stort ønske for dig.

Afgørelse

Du er bevilget følgende efter servicelovens § 112 som hjælpemiddel

Begrundelse for afgørelsen

Vi har vurderet, at du opnår en højere grad af selvstændighed, når du har en servicehund.

…

Vi har lagt vægt på, at du har varige lidelser i form af ADHD, Asperger Syndrom, OCD og angst.

Dette er grundigt beskrevet i de lægepapirer, både fra egen læge og psykiater, der forefindes i din journal.

Servicehunden har blandt andet gjort dig i stand til selvstændigt at komme ud af hjemmet, f.eks. til indkøb og at være alene hjemme om aftenen.

Dette har du ikke kunne tidligere.

…

Der er lagt vægt på at jeres familiehunde ikke har kunne skabe samme tryghed, som servicehunden kan, da de ikke er trænet til at kun have fokus på dig.

Familiehundene har ikke på samme måde fungeret som ’værn’ i offentligheden, da de ikke er trænet til at ignorere indtryk fra omgivelserne.

”

Indklagede har fremlagt et journalnotat af 20. juni 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Journal notater for [klager]

10:22

Indformeres i døren om at hunden ikke må komme med ind i lægehuset, men at vi gerne vil følge hende ind, hun bliver vred og går, ringes efterfølgende til faderen og indformeres omkring dette og at vi også gerne vil se hende udenfor, Bliver meget vred og siger vi skal regne med der kommer en klage, forklare på bedste vis at vi gerne vil se hende men at det bliver udenfor.

Faderen smækker røret på.

10:54

Taler med mater igen, spørges af [initialer] hvordan vi forholder os.

Pt vil slet ikke undersøges på pladsen/udenfor.

Må derfor forsøge at kontakte andet lægehuus.

11:05

Pater kommer til skranken – utilfreds med at hun ikke bliver set.

Tilbydes som tidligere at vi sagens kan undersøge hende i bilen på p-pladsen, på den overdække terasse eller et andet diskret sted, men at jeg ikke vil have en hund ind i klinikken af hensyn til de patienter som har hhv angst, hundeallergi mm og ifht personalet som også har hunde allergi/angst.

Det vil han klage over og anfører at det er ulovligt.

Han vil også have på skrift at jeg ikke vil have en hund herind, hvilket jeg ikke vil skrive.

Jeg informere ham om at det er en privat konsultation/klinik og at det er en ejendom jeg ejer og derfor bestemmer over.

De har som turister mulighed for at blive tilset ved akutte tilstand, men det er ikke et krav at man bliver tilset for ikke livstruende tilstande.

Han fastholder at han mener det er ulovligt og vil iøvrigt optage vores samtale som jeg siger nej til.

Han fremkommer så med informationer som har karakter af trusler om at hans datter er formand og bestyrer en facebookgruppe med massere af følgere og at hun skrive om os her og truer på den måde til at efterleve hans ønsker.

Jeg beder ham herefter om forlade huset.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. januar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.”

Af parternes bemærkninger fremgår følgende

” Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, idet indklagede afviste, at hun medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Klager gør derudover gældende, at indklagede som følge heraf skal betale hende en godtgørelse på 10.000 kr.

Klager havde forud for ankomsten til indklagede lægeklinik oplyst om, at klager medbragte en servicehund til lægeklinikken.

Lægesekretæren hos indklagede lægeklinik oplyste, at klagers servicehund var velkommen i lægeklinikken.

Trods denne bekræftelse fra lægesekretæren afviste lægeklinikken, at klager medbragte sin servicehund, da hun mødte op til sin aftalte tid.

Klager oplevede afvisningen som ubehagelig og ydmygende.

Klager fik en nedsmeltning og et angstanfald som følge af afvisningen.

Lægens tilbud om at ville undersøge klager på parkeringspladsen er i den grad forskelsbehandling på grund af klagers handicap.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede er beliggende i et turistområde og kan se passanter ved akutte skader og sygdomme, men er ikke forpligtet hertil.

Klager havde henvendt sig på grund af sin hånd og blev telefonisk bedt om at møde op, således at hånden kunne blive tilset.

Klager blev ved sin ankomst oplyst, at hun ikke kunne medbringe sin hund i lægeklinikken, men hun kunne blive tilset på en overdækket terrasse eller i bilen.

Klager havde telefonisk oplyst, at hun havde en servicehund.

Imidlertid havde hun ikke oplyst, at hun forventede, at denne kunne medbringes i lægeklinikken.

Det er ikke usædvanligt at tilse patienter med knogleskader i biler, da disse kan være forhindret i at bevæge sig.

En hund er ikke tilladt i indklagede lægeklinik, idet der er mennesker med angst og allergi over for hunde blandt indklagedes personale og patienter.

Klager er ikke blevet forskelsbehandlet, da klager blev tilbudt en lægefaglig vurdering af sin hånd uden for lægeklinikken.

”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er diagnosticeret med Aspergers syndrom og forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, og at klager er blevet bevilliget en servicehund.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation, hvorefter hun har et handicap i lovens forstand.

Afvisningen af klagers servicehund

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager fik afslag på at medbringe sin servicehund, der er bevilget hende på grund af sit handicap, idet det ikke var tilladt at medbringe hunde i lægeklinikken.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun blev stillet ringere end andre som følge af, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at forskelsbehandlingen af klager ikke var i strid med forbuddet.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har anført, at der var personer med angst og allergi for hunde blandt personalet og patienterne.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har godtgjort, at den indirekte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om andres sundhed og helbred.

Spørgsmålet er herefter, om det af hensyn til de saglige formål var nødvendigt at afslå, at klager kunne få adgang til lægeklinikken med sin servicehund.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har godtgjort, at det var nødvendigt at afslå, at klager kunne få adgang til lægeklinikken med sin servicehund for at sikre de saglige formål.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke har godtgjort, at det ikke konkret var muligt at modtage klager med sin servicehund uden at tilsidesætte hensynet til andres helbred og sundhed.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 30. januar 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

”

Den 7. februar 2025 henvendte indklagede sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af klager i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Indklagedes bemærkninger

Indklagede har anmodet om, at sagen genoptages.

Indklagede har til støtte for anmodningen anført navnlig, at Ligebehandlingsnævnet har truffet en forkert afgørelse, da alle faktiske forhold ikke er blevet inddraget.

Ligebehandlingsnævnet har anført, at det ikke er godtgjort, at det var nødvendigt at afvise klager fra at medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Indklagede har i den forbindelse anført, at der var patienter og personale tilstede i lægeklinikkens venteværelse, som lider af svær allergi og angst for hunde.

Allergi medfører, at en person reagerer allergisk med en svær reaktion, som kan være livstruende og medføre anafylaktisk chok, som ubehandlet vil medføre død inden for minutter.

Alle der har set eller behandlet en person med anafylaksi ved, at det er lynhurtigt reagerende og en svær akut livstruende tilstand.

Hvis klager medbragte sin servicehund i lægeklinikken, kunne hun bringe andres liv i fare.

Det er ikke muligt at komme ind i lægeklinikken uden kontakt til andre mennesker.

Det er derfor ikke muligt at undgå, at andre vil blive udsat for allergenet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Det fremgår af nævnets afgørelse, at indklagede ikke havde godtgjort, at det af hensyn til at sikre det saglige formål var nødvendigt at afslå, at klager kunne få adgang til lægeklinikken med sin servicehund.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at indklagede ikke havde godtgjort, at det ikke konkret var muligt at modtage klager med sin servicehund uden at tilsidesætte hensynet til andres helbred og sundhed.

Indklagede har efterfølgende oplyst, at allergi kan medføre anafylaktisk chok.

Derudover har indklagede oplyst, at det ikke er muligt at komme ind på lægeklinikken uden kontakt til andre mennesker.

På baggrund af indklagedes oplysninger vurderer nævnet, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne om allergi blandt personalet og patienterne i venteværelset ikke er en ny oplysning.

Nævnet har derudover lagt vægt på, at indklagedes påstand om, at det ikke var muligt at komme ind på lægeklinikken uden kontakt til andre mennesker, ikke er en ny oplysning af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Ligebehandlingsnævnet finder herefter, at der ikke i forbindelse med indklagedes anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Ligebehandlingsnævnet tager derfor ikke indklagedes anmodning om genoptagelse til følge.

Indklagede skal herefter fortsat betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 30. januar 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Nævnet bemærker, at det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at når nævnet har truffet afgørelse, er det muligt for indklagede at indbringe sagen for domstolene.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

-

En servicehund

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling