Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

J.nr. 23-41922

En kvinde (klager), klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling under graviditet.

Kvinden blev afskediget med den begrundelse, at der var nedgang i arbejdsgiverens omsætning.

Da kvinden blev afskediget under graviditet, var det arbejdsgiveren der skulle bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten.

Arbejdsgiveren havde oplyst, at deres største samarbejdspartner havde skåret halvdelen af arbejdsgiverens sortiment, og at dette medførte en forventet omsætningsnedgang på 1,2 millioner.

Arbejdsgiveren havde desuden oplyst, at der var tre ansatte på tidspunktet, hvor kvinden blev afskediget.

Da kvinden var den eneste markedsføringsansatte, var hun den medarbejder, der bedst kunne undværes.

Efter kvinden var blevet afskediget, ansatte arbejdsgiveren en studentermedhjælper.

Kvinden gjorde gældende, at studentermedhjælperen udførte arbejde, der var sammenligneligt med kvindens arbejde.

Arbejdsgiveren oplyste, at kvinden, som var færdiguddannet, udførte andre opgaver på et meget højere niveau.

Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens graviditet.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede under graviditet.

Sagsfremstilling

Klager, som er kvinde, blev den 9. november 2021 ansat som Marketing Manager & Art Director hos indklagede, med opstart den 3. januar 2022.

Indklagede har oplyst, at ejerne af indklagede ejer to virksomheder, som deler den samme adresse.

Klager var ansat hos indklagede, der alene beskæftigede sig med salg til storkunder.

Den anden virksomhed drev en butik, som solgte indklagedes produkter til forbrugere.

Indklagede har oplyst, at deres største handelspartner den 26. september 2022 skar halvdelen af indklagedes sortiment fra deres butikker.

Indklagede har fremlagt mail af 26. september 2022 fra samarbejdspartneren, hvor følgende fremgår

”…

Vi vil gerne bede jer om at stoppe planer for [produkt], da vi lige pt.

af interne grunde ikke kan forpligte os til det.

Vi fortsætter med nyheder til kvinde.

Jeg giver besked, så snart, at jeg ved mere om børnemodellerne.

…”

Klager har oplyst, at hun den 5. oktober 2022 oplyste indklagede om, at hun var gravid.

Ved mail af 26. oktober 2022 sygemeldte klager sig på ubestemt tid.

Af mailen fremgår følgende

”…

Jeg er efter samtale med min læge, blevet sygemeldt på ubestemt tid, grundet stress.

Hvis du/I ønsker mere information, skal I bede om en lægeerklæring.

For nu, har min læge bedt mig om at jeg skal have ro og tid, og skal ikke kontaktes angående arbejde.

Jeg vil holde jer informeret.

…”

Indklagede svarede samme dag med følgende mail

”…

Det er jeg oprigtig ked af at høre, jeg har været obs på dig, og forsøgt at tale med dig om det, da der har været mange tegn på at du ikke havde det godt.

Jeg behøvede noget feedback fra dig for at kunne hjælpe dig, men du har holdt kortene tæt.

Jeg håber du nu får brugbar hjælp.

Vi skal bede om en læge erklæring, så vi kan søge om at få lidt kompensation til din løn.

Som du ved er omsætningen jo dalet voldsomt meget.

Så dette er noget der rammer os, ikke kun savnet af en god kollega, men også økonomisk.

Jeg skal hilse fra de andre og ønske dig god bedring.

…”

Den 31. oktober 2022 blev klager afskediget.

Følgende fremgår af afskedigelsen

”…

Vi er desværre nødsaget til at opsige din stilling på grund af nedgang i [indklagedes] omsætning.

Ifølge kontrakten har du en måneds opsigelse.

Senest d. 30. november skal du overdrage dine nøgler og logge ud af alle [brands] online profiler, programmer og platforme.

Vi skal forsat bede om en dokumentation fra din læge.

…”

Klager har fremlagt lægeerklæring af 2. november 2022, hvoraf følgende fremgår

”…

Det bekræftes hermed at vedkommende er sygemeldt pga arbejdsrelateret stress og graviditetsgener fra den 26.10.2022 og sygemeldingen revurderes 01.12.2022.

…”

Klager har fremlagt indklagedes årsrapport for 2021/22, hvoraf det fremgår, at indklagede havde et underskud på 250.466 kr. Indklagede har fremlagt indklagedes årsrapport for 2022/23, hvoraf det fremgår, at indklagede havde et underskud på 496.866 kr.

Indklagede har oplyst, at indklagede den 21. februar 2023 ansatte en studentermedhjælper til forefaldende arbejde.

Klager har oplyst, at denne studentermedhjælper udførte marketingopgaver for indklagede.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. maj 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling under graviditet.

Under ansættelsessamtalen fik klager ikke et indtryk af, at der var økonomiske vanskeligheder hos indklagede.

Inden klagers ansættelse havde indklagede ansat en anden Marketing Manager, som de afskedigede for at ansætte klager i stedet.

Efter at klager startede hos indklagede, var der altid travlt.

Inden klager blev afskediget, gav indklagede udtryk for, at der var travlt, og at der derfor var behov for nogle praktikanter.

Klager blev af indklagede oplyst om, at omsætningen i 2022 fulgte omsætningen i 2021, hvor indklagede havde et overskud på ca. 900.000 kr.

Klager har sparet indklagede en del penge på marketing, da klager effektiviserede marketingstrategien.

Da klager startede på sit arbejde den 3. januar 2022, havde indklagede en praktikant, som stoppede efter klager havde været ansat i ca. to uger.

Efter klager havde været ansat i tre uger, startede der en ny praktikant, som klager skulle lære op.

Klager solgte indklagedes produkter for ca. 30.000-40.000 kr. til en kunde.

Indklagedes ejere tog på ferie i to uger, købte en elbil og istandsatte deres sommerhus.

Indklagede havde aldrig udtrykt over for klager eller de øvrige kollegaer, at indklagede havde økonomiske vanskeligheder.

Da klager fortalte indklagede, at hun var gravid, gav indklagede udtryk for, at det var noget, der skulle findes en løsning på.

Indklagede bad klager om at fremsende en oversigt over klagers arbejdsopgaver.

Klager undrede sig over dette, da klager først skulle afholde barsel fra april 2023.

Klager fik på grund af sin graviditet kvalme og bækkenbundssmerter, samtidig med at klager begyndte at føle arbejdsbetingede stresssymptomer.

Klager blev derfor sygemeldt af sin læge den 26. oktober 2022.

Klager blev først opmærksom på indklagedes økonomiske vanskeligheder ved indklagedes mail af 26. oktober 2022.

Mellem november 2022 og januar 2023 havde indklagede en marketing praktikant ansat.

Indklagede ansatte desuden en anden marketingmedarbejder den 1. februar 2023.

Efter klager blev afskediget, havde indklagede solgt hele kollektioner til andre sælgere.

Indklagede havde desuden brugt 200.000 kr. på en ny hjemmeside.

Da indklagede længe havde overvejet, om de kunne forsvare at have en marketingstilling, burde der være et skriftligt bevis herpå, som indklagede ikke har fremlagt.

Afskedigelsen af klager skete desuden tre uger efter, at klager havde oplyst om sin graviditet, for at ansætte en ny marketingmedarbejder den 1. februar 2023.

Indklagede tilbød ikke klager en deltidsstilling, før hun blev afskediget.

Det signalerede tydeligt, at indklagede havde behov for en marketingansat, da indklagede ansatte en marketingpraktikant, der startede dagen efter, at klager blev afskediget, og da indklagede ansatte en deltidsansat i klagers stilling efter det ophørte praktikforløb.

Klager sætter lighedstegn ved de to virksomheder, da alle klagers opgaver var for indklagedes brand, og klager lavede markedsføring både til andre virksomheder og til forbrugere.

Klager har aldrig udført arbejde, hvor indklagede var afsender, men derimod for indklagedes brand.

Mens klager arbejdede for indklagede, var klager ved at forberede en marketingkampagne for produkter, der i dag sælges i en velkendt webshop.

Klager har klaget over indklagede som klagers arbejdsgiver og ikke over indklagedes brand.

Klager har udført arbejde for begge af ejerne af indklagedes virksomheder, og klager er blevet brugt som model på den anden virksomheds Instagram.

Indklagede gør principalt gældende, af klagen skal afvises, da det er åbenbart, at klager ikke kan få medhold, og da klagen ikke er egnet til nævnsbehandling, da det kan være nødvendigt med mundtlige vidneforklaringer.

Indklagede gør subsidiært gældende, at klager ikke er blevet afskediget fra sin stilling på grund af graviditet eller graviditetsbetinget sygdom.

Ejerne af indklagede ejer to virksomheder, som deler den samme adresse.

Den ene virksomhed, hvor klager var ansat, beskæftigede sig alene med salg til storkunder, mens den anden virksomhed drev en butik, som solgte indklagedes produkter til forbrugere.

Klager referer til hændelser i begge selskaber i beskrivelsen af sagen, hvilket er misvisende.

Klager var ansat hos indklagede og blev udelukkende afskediget på grund af indklagedes økonomiske situation, som klager og det øvrige personale løbende blev informeret om.

Klager sad ved siden af den administrerende direktør hos indklagede, og der blev talt højt om alle positive og negative informationer.

Indklagede overvejede længe før, at indklagede kendte til klagers graviditet, om det var økonomisk forsvarligt at fortsætte med at have en fuldtidsstilling som ”Marketing manager & art director”.

Inden Covid-19 havde indklagede fire ansatte, og inden indklagede ansatte klager var der to ansatte.

Der var lige så mange opgaver, som den gang indklagede havde to ansatte.

Indklagede besluttede at oprette en fuldtidsstilling for en marketingansat i håb om at differentiere sig, holde på storkunder og genskabe omsætning ved øget markedsføring og synlighed.

Mere synlighed gav dog ikke den store effekt.

Den 26. september 2022 meddelte indklagedes største kunde, at de skar halvdelen af indklagedes produkter i deres butikker.

Kunden udgjorde 40 % af indklagedes samlede omsætning, og dette medførte en omsætningsnedgang på 1,2 millioner kroner på et år.

Efter denne besked, som forelå før, at klager oplyste om sin graviditet, var det klart for indklagede, at de måtte skære ned.

Indklagedes største kunde varslede yderligere nedskæringer, da de havde stoppet samarbejdet med alle de andre danske brands.

Kunden var blevet opkøbt af en anden producent, og producenten ønskede at have sine egne produkter i kundens sortiment.

Indklagede vidste derfor, at det kun var et spørgsmål om tid, før kunden blev tvunget til at ophæve samarbejdet med indklagede.

Den 2. januar 2023 afsluttede klagers faglige organisation sagen, da organisationen var enig med indklagede i, at indklagede havde økonomiske vanskeligheder.

I maj 2023 opsagde indklagedes største kunde samarbejdet med indklagede.

Dette medførte en omsætningsnedgang på yderligere 1,2 millioner kroner.

Den 1. september 2023 afskedigede indklagede yderligere en medarbejder, hvorefter der kun var en fuldtidsansat hos indklagede.

Efter klager blev afskediget, har indklagede ikke fået nye storaftagere eller kædeaftaler.

Af den årsag har indklagede været nødt til at nedbringe udgifterne yderligere og har derfor afskediget yderligere medarbejdere hos indklagede.

Den anden virksomhed, som ejerne af indklagede også ejer, har købt en del af sit varesortiment hos indklagede, men har også købt produkter fra andre virksomheder, som virksomheden sælger i sin butik.

Indklagede bestrider, at klager har udført arbejde for den anden virksomhed.

Indklagede ansatte en studentermedhjælper den 21. februar 2023, som ikke var substitution for klager, da klager havde andre kompetencer og opgaver, som klager løste på et langt højere niveau end studentermedhjælperen.

Studentermedhjælperen blev ansat knap fire måneder efter afskedigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager har oplyst, at hun den 5. oktober 2022 oplyste indklagede om, at hun var gravid.

Klager blev afskediget den 31. oktober 2022.

Det lægges som ubestridt til grund, at klager var gravid på afskedigelsestidspunktet.

Det er herefter den omvendte bevisbyrde, der finder anvendelse.

Indklagede har oplyst, at deres største samarbejdspartner den 26. september 2022 skar halvdelen af indklagedes sortiment fra deres butikker, og at dette medførte en forventet omsætningsnedgang på 1,2 millioner.

Indklagede var derfor nødsaget til at afskedige en af de ansatte.

Det fremgår af indklagedes årsrapporter for 2021/22 og 2022/23, at indklagede havde et underskud på henholdsvis 250.466 kr. og 496.866 kr.

Indklagede har desuden oplyst, at der var tre fuldtidsansatte på tidspunktet, hvor indklagede afskedigede klager, og at klager var den eneste markedsføringsansatte og den medarbejder, der bedst kunne undværes.

Indklagede ansatte den 23. februar 2022 en studentermedhjælper.

Klager gør gældende, at studentermedhjælperen udførte arbejde, der var sammenligneligt med klagers.

Indklagede har oplyst, at studentermedhjælperen var ansat med en gennemsnitlig arbejdstid på en dags arbejde om ugen og udelukkende skulle udføre forefaldende arbejde.

Indklagede har endvidere oplyst, at studentermedhjælperen var studerende, og at klager, som er færdiguddannet, løste andre opgaver på et langt højere niveau.

Nævnet vurderer på denne baggrund, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers graviditet.

Klager får herefter ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde