Legislator Case Law & Legislation
W20250950525 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - kompetence - kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika - sagsbehandling - afvisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9505 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - kompetence - kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika - sagsbehandling - afvisning

KEN#LOKDOK23 2025 9505 Valid

J.nr. 24-20788

En mand (klager), der er transkønnet, klagede over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i forbindelse med, at kommunen gav manden afslag på bevilling af en penisprotese som hjælpemiddel.

Ligebehandlingsnævnet kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af andre regler.

Nævnet vurderede, at klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af anden lovgivning.

Klagen faldt derfor uden for nævnets kompetenceområde.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2025 9505 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i forbindelse med, at klager fik afslag på en penisprotese som hjælpemiddel af den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager, som er transkønnet, søgte den 14. januar 2023 den indklagede kommune om at få en penisprotese bevilliget som et hjælpemiddel.

Den 9. februar 2023 fik klager afslag på at få bevilliget en penisprotese som et hjælpemiddel.

Af indklagedes afgørelse af 9. februar 2023 fremgår følgende

”…

Begrundelse

I din ansøgning har du anført, at du er transkønnet og ønsker af den funktion at kunne stå op og tisse.

Det er psykisk stressende for dig ikke at have denne funktion, når alt andet ellers svare til dit køn.

Du har i dine efterfølgende bemærkninger bl.a. anført: Det eneste jeg mangler for at kunne være fuldt ud mand, er at kunne som andre mænd stå op og tisse.

Jeg dyrker sport 2 gange om ugen og det ikke at kunne gå i bad i et eks fitness center volder mig store problemer i hverdagen, og kunne jeg få den penis protese ville det gøre min dag meget nemmere for så er jeg ligesom alle andre.

Også det med at gå på toilettet og i stedet for at gå ind på et toilet og lukke døren kunne lade vandet i et pissoir ville gøre hverdagen nemmere.

Vurdering

Efter en konkret individuel vurdering vurderes det, at en penisprotese ikke i væsentlig grad vil afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig kan lette den daglige tilværelse.

Vi har inddraget dine oplysninger om, at du som andre mænd ønsker at kunne stå op og tisse, og at det volder dig store problemer når du f.eks. skal i bad i et fitness center 2 gange om ugen.

Vi lægger vægt på, at der findes genstand, der muliggør at kunne lade vandet stående, uden at have mandlige kønsorganer.

Vi lægger også vægt på, at mænd kan vælge at lade vandet siddende og privat bag en lukket dør.

Selvom der forekommer lejlighedsvise situationer, hvor synligheden af den fysiske afvigelse er mere tydelig end i dagligdagen samt i lejlighedsvise situationer, hvor du ikke kan lade vandet stående, er der ikke oplyst om sådanne forhold, der er tilstrækkelige til at opfylde væsentlighedskriteriet.

…”

Det fremgår af speciallægeoplysninger af 20. februar 2023 om klager, at det har en indgribende betydning for patienten ikke at have en penis, og at der ikke er noget tilbud om kirurgi, der vil afhjælpe klagers varige funktionsnedsættelse.

Den 9. marts 2023 genvurderede indklagede klagers sag.

Indklagede fastholdt afgørelsen af 9. februar 2023 og sendte klagers sag til Ankestyrelsen.

Den 23. juni 2023 stadfæstede Ankestyrelsen indklagedes afgørelse af 9. februar 2023.

Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, at da der ikke var retlige mangler i indklagedes sagsbehandling, havde Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes skøn.

Det fremgår af oplysninger fra klagers egen læge af 27. september 2023, at klager har behov og ønske om en penisprotese, og at det er et betydeligt handicap uden et godt kirurgisk tilbud for at afhjælpe funktionsnedsættelsen.

En protese vil være helt afgørende for at give klager et trygt forhold og syn på egen krop såvel fysisk som psykisk.

Den 7. december 2023 fik klager igen en afgørelse om afslag på at få bevilliget en penisprotese som et hjælpemiddel.

Klager har oplyst, at han også havde klaget over indklagedes afgørelse af 7. december 2023, men at han ikke kunne finde dokumentation herpå.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. februar 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, da indklagede gav afslag på at bevillige en penisprotese som hjælpemiddel til klager.

Indklagede vurderede, at en penisprotese ikke i væsentlig grad ville afhjælpe en nedsat funktionsevne, og lagde vægt på, at en penisprotese er placeret på et lille sted på kroppen, at den ikke sidder i øjenhøjde, og at den er dækket af flere lag tøj.

I nabokommunen bevilliges disse proteser, og klager har talt med flere, som har fået denne protese uden, at de blev spurgt om deres seksuelle orientering.

Om protesen sidder bag tøj, eller om den ikke er i øjenhøjde, er ikke det, der skal vurderes.

Indklagede burde tage hensyn til de psykiske gener, som protesen ville afhjælpe.

Kræftramte kvinder får bevilliget en brystprotese, som også er dækket af tøj.

Klager identificerer sig som en mand, men mangler en penis for at gøre ham hel.

Hverdagen er utålelig for klager, og protesens formål er at give klager et trygt forhold og syn på sig selv og til sin krop, både fysisk og psykisk, da protesen sidder fast med lim og skal bruges hele dagen.

Indklagede kan ikke sætte sig ind i, hvor psykisk hårdt det er for klager at kunne se, at den ene del af kroppen ikke matcher den anden del.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika i forhold til andre personer medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af andre regler i lovgivningen må afvises.

Ligebehandlingsnævnet kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde.

Det vil i almindelighed indebære, at klager af den nævnte karakter normalt kun kan behandles af Ligebehandlingsnævnet i det omfang, de (også) kan forstås som klager over myndighedsudøvelsen i forhold til klageren.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen udelukkende drejer sig om anvendelse og fortolkning af andre regler.

Klager har klaget over, at indklagede gav klager afslag på en penisprotese som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, da indklagede ikke tog hensyn til de psykiske gener, som protesen ville afhjælpe.

Klagen angår derved indholdet af en afgørelse, som er truffet af en forvaltningsmyndighed.

Efter det, der er anført af klager, vedrører klagen indklagedes anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Klagen falder derfor uden for nævnets kompetenceområde.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

KEN#LOKDOK23 2025 9505 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 9505 Valid

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →