Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika - chikane - repressalier - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika - chikane - repressalier - ej medhold

J.nr. 23-31366

En non-binær person (klager) klagede over en kirke (indklagede).

Klager mente, at kirken havde forskelsbehandlet klager på grund af kønsidentitet i forbindelse med, at klagers medlemskab i kirkekoret blev bragt til ophør, efter at klager havde gjort krav om ligebehandling gældende i forbindelse med to kormedlemmers udtalelser om kønsidentitet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke var lønmodtager i forskelsbehandlingslovens forstand, hvorfor forholdet ikke var omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Da kirken var en folkekirke, vurderede nævnet, at kirken var omfattet af ligestillingsloven som en myndighed eller organisation inden for offentlig forvaltning.

Klager havde gjort gældende, at denne var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, da klagers medlemskab i kirkekoret blev bragt til ophør, efter at klager havde gjort krav om ligebehandling gældende og oplyst, at klager overvejede at indbringe en klage for ligebehandlingsnævnet.

Den 17. marts 2023 meddelte kirken, at klagers medlemskab i pigekoret blev bragt til ophør.

Den 19. marts 2023 indsendte klager en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Det var herefter nævnets vurdering, at kirken ikke havde udsat klager for repressalier i ligestillingslovens forstand.

Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde indgivet en klage på tidspunktet, hvor medlemskabet blev bragt til ophør.

Nævnet vurderede derved, at forholdet ikke udgjorde en reaktion på en klage.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klager havde også gjort gældende, at klager var blevet udsat for chikane i forbindelse med to kormedlemmers udtalelser og kirkens manglende håndtering af heraf.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderede nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kirken havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i form af chikane.

Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og repressalier i forbindelse med, at klagers medlemskab af et kirkekor blev bragt til ophør.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

Klager, som har oplyst at være non-binær, var medlem af et pigekor i den indklagede kirke.

Klager har oplyst, at klager den 26. februar 2023 overhørte to medlemmer af koret tale om kønsidentitet, og at kormedlem 1 sagde, at hun havde fuld respekt for transkønnede, men at ”det der med at være begge dele”, forstod hun ikke.

Klager har også oplyst, at klager gjorde de to kormedlemmer opmærksom på, at klager var non-binær, og at de to kormedlemmer i den forbindelse bad klager om ikke at afbryde dem.

Den 26. februar 2023 havde klager og korlederen følgende sms-korrespondance

Korleder

”…

Du var ked af det i dag.

Mon ikke du/vi har brug for at snakke sammen inden korprøven på tirsdag?

Tirsdag efter mellem 11 og 12.30.

Passer det dig?

…”

Klager

”… tak fordi du skriver.

Ja, det ville passe så fint.

Skal jeg bare komme hen til kirken lidt over elleve?

”

Korleder

”Ja lad os mødes i kirken.

Lidt over kl.

11. på tirsdag.

…”

Den 28. februar 2023 havde klager og korlederen følgende sms-korrespondance

Klager

”…

Jeg har tænkt lidt siden vores samtale tidligere i dag, og vil høre, om der er mulighed for, at vi alle tre sætter os og får dialog?

Jeg vil lydoptager samtalen så imens.

…

Jeg lydoptager samtalen imens*

Alle fire*

Overvejer eventuelt at tage en bisidder med, så måske fem

Jeg kan for resten godt tage en lille højtaler med i aften

…

Hej [korleder], tak for snakken igen.

Jeg vil kontakte ligebehandlingsnævnet snarest muligt for at høre, hvor længe man kan vendte med en indberetning, og så vender jeg tilbage omkring om vi eventuelt kunne holde et møde.

Du må gerne fortælle [kormedlem 2] og [kormedlem 1], at det er mine overvejelser, og at jeg er villig til at give det tid for nu, i det omfang jeg kan, og at jeg som sagt allerhelst vil undgå at skulle indberette en sag.

Jeg ønsker sådan set blot et godt arbejdsmiljø for os alle

At vi alle kan trives i koret :)”

Korleder

”Ok.

Jeg kontakter som vi aftalte [kormedlem 2] og [kormedlem 1] og så får du herefter en tilbagemelding.

…”

Den 1. marts 2023 sendte klager følgende sms-besked til korlederen

”Mange tak.

Jeg har snakket med ligebehandlingsnævnet, som siger at der er en vis frist for at indsende en klage, så jeg kan godt gå med til at være tålmodig.

Jeg ønsker stadig en dialog, som det møde jeg har foreslået, med dig, [kormedlem 2] og [kormedlem 1], hvor jeg optager samtalen og så vidt muligt har en bisidder med.

Simpelthen med det formål at kunne stille nogle afklarende spørgsmål, give dem plads til at sætte nogle ord på deres oplevelse, og forhåbentligt få noget ro på stationen, så der er plads til os alle i koret.

…

Jeg har desuden tænkt mig så vidst muligt at sige fra, på en rolig og voksen måde, hvis nogen skulle gøre eller sige noget problematisk/diskriminerende fremover.

”

Den 6. marts 2023 modtog klager følgende mail fra korlederen

”…

Det aftalte møde mellem [kormedlem 1] og [kormedlem 2] har nu fundet sted.

Derudover bad jeg [kormedlem 3] fra koret om at deltage, da hun også overværede situationen i kirken.

Endelig bad jeg som repræsentant for menighedsrådet og de ansatte ved kirken [navn] om at deltage.

Baggrunden for konflikten skyldes, at [klager] overhører en samtale om en 3. person, som hun omfatter som diskriminerende og rettet mod hende.

Da så [klager] konfrontere [kormedlem 1] og [kormedlem 2] med dette og beder om en uddybende forklaring er konflikten en realitet.

Med [klagers] seneste SMS-beskeder til [korleder] er konflikten blot eskaleret yderligere.

Der blev samlet set givet udtryk for følgende

På den baggrund var alle enige om, at det forekommer formålsløst at stille op til en videre samtale.

Menighedsrådets kontaktperson [navn] er orienteret om sagen og er bekendt med indholdet i dette brev.

Al videre korrespondance i sagen skal fremadrette gå til [menighedsrådets kontaktperson].

…”

Den 14. marts 2023 havde klager og korlederen følgende sms-korrespondance

Klager

”…

Har du nogen opdateringer til mig?

…”

Korleder

”…

Jeg sendte en mail til dig sidste mandag.

…”

Klager

”Det har jeg helt overset, den må jeg lige få læst”

”Hvorfor har I holdt et møde uden mig?

”

Korleder

”Prøv lige at læse mailen igen.

Der finder du forklaringen.

…”

Den 14. marts 2023 sendte klager følgende mail til menighedsrådets kontaktperson

”…

Jeg har modtaget en mail fra [korleder], som jeg først har set i dag, da den var sendt til en inaktiv mail.

Jeg kan forstå, at det er dig, jeg skal kontakte, i forhold til denne ærgerlige konflikt der er opstået mellem mig og de andre?

Og jeg vil meget gerne høre, hvorfor der er blevet afholdt et møde om det uden mig, når det i første omgang var mig der efterspurgte et møde.

…”

Klager og menighedsrådets kontaktperson havde efterfølgende følgende mailkorrespondance

” Fra: [kontaktperson]

Til: [klager]

Dato: 15. marts 2023

…

Tak for din mail.

Jeg er ved at finde ud af, hvad der er op og ned i denne konflikt – jeg fik jo først kendskab til konflikten, da jeg modtog en kopi af [korleders] mail af 6/3.

Du hører nærmere.

…”

” Fra: [klager]

Til: [kontaktperson]

Dato: 15. marts 2023

…

I min optik kunne det hjælpe gevaldigt på at finde ud af, hvad der er op og ned i denne konflikt, ved faktisk at høre hvad jeg har at sige, og hvordan jeg oplever det, tænker du ikke også det?

…”

” Fra: [kontaktperson]

Til: [klager]

Dato: 17. marts 2023

…

Jeg har talt med [korleder], der har fremsendt SMS-korrespondance, der har fundet sted mellem jer.

Jeg har ligeledes forstået, at [korleder] har haft 2 møder med dig tirsdag den 28. februar, hvor I aftalte, at han skulle undersøge, om det var muligt, at I kunne mødes alle 4.

Han har tillige fortalt, at han advarede dig mod at optrappe konflikten.

I så fald skulle menighedsrådet involveres.

I SMS-korrespondancen fremgår det tydeligt, at du optrapper konflikten ved at stille krav om bisidder, lydoptagelse samt med overvejelsen om en indberetning til Ligestillingsnævnet.

Derfor deltog [navn] fra pigekoret og [navn] fra menighedsrådet ved mødet mellem [kormedlem 1], [kormedlem 2] og [korleder].

Her stod det klart, at [kormedlem 1] og [kormedlem 2] ikke vil mødes med dig.

[Kormedlem 1] havde meldt sig u af koret og [kormedlem 2] overvejer det fortsat, sådan som det fremgår af [korleders] mail til dig den 6. marts.

Det er selvfølgelig ikke en tilfredsstillende situation for pigekoret og dertil en meget beklagelig situation af bringe vores netop nyansatte organist [navn] i.

På baggrund af ovennævnte, som jo i sagens status er en komprimeret del af konflikten, ser jeg desværre ikke anden løsning, end at du bør stopper i pigekoret.

Hvilket herved meddeles.

På trods af dette skal du have stor tak for din tid i pigekoret, og jeg ønsker alt godt for dig fremover.

…”

” Fra: [klager]

Til: [kontaktperson]

Dato: 17. marts 2023

…

Hvordan kan det være jeg slet ikke bliver hørt?

Hvorfor bliver der ikke spurgt til min oplevelse, og hvad jeg har at sige?

Den sidste del af din mail, skal det forståes som om I nu har afskediget mig, eller at I synes jeg skal sige op?

…”

” Fra: [klager]

Til: [kontaktperson]

Dato: 17. marts 2023

…

Da jeg er sat på til på søndag, og ikke har hørt fra dig endnu, må jeg indtil videre tolke din mail som en afskedigelse, og dermed ikke møde ind på søndag.

…”

” Fra: [klager]

Til: [kontaktperson]

Dato: 17. marts 2023

…

Da der ikke har været en tjenstlig samtale, hvor mine argumenter er blevet hørt, mener jeg at afskedigelsen er uretmæssig, og mener derfor jeg har krav på løn i en opsigelsesperiode, som vi endnu ikke har fastsat.

Jeg vil anmode om, at I fremsender min ansættelseskontrakt.

Jeg vil gøre opmærksom på, at de ting der har medført afskedigelsen efter min opfattelse skyldes et over for mig fjendtligt arbejdsmiljø blandt andet baseret på kønsdiskrimination, der ikke er blevet håndteret ledelsesmæssigt.

Jeg forventer økonomisk godtgørelse i bortvisningsperioden, samt den endnu ikke fastsatte afskedigelsesperiode, svarende til fuld løn to timer pr. uge.

…”

” Fra: [kontaktperson]

Til: [klager]

Dato: 18. marts 2023

…

[Korleder] har lige videresendt en besked fra mig, hvor du beder om at få tilsendt en ansættelseskontrakt.

Der foreligger ikke en ansættelseskontrakt.

Pigekoret og alle de kor, der er tilknyttet kirken er et tilbud om korsang til sangglade børn, unge og voksne;

et tilbud, der oveni købet ikke koster noget at være medlem af.

De forskellige kor har en fast ugentlig dag og alt efter temperament kan korsangerne medvirke mere eller mindre ved gudstjenester.

Der udbetales løn for medvirken ved gudstjenester efter alder.

Du er således ikke ansat – men har været optaget som medlem i Pigekoret som alle andre.

Ja – det er rigtigt forstået, at du ikke længere er medlem af pigekoret.

”

Klager har fremlagt sine lønsedler for deltagelse i gudtjenester fra oktober 2022 til april 2023.

Det fremgår heraf, at deltagelse i en gudtjeneste gav en løn på 450 kr. før skat, og at klager de fleste måneder fik løn for en eller to gudstjenester.

Klager har desuden fremlagt en privat korrespondance på Messenger med kormedlem 2 af 23. januar 2023 samt en privat korrespondance på Messenger med en anden person fra starten af marts 2023.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. marts 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og repressalier i forbindelse med, at indklagede bragte klagers medlemskab af pigekoret til ophør.

Til gudstjeneste den 26. februar 2023 sad kormedlem 1 og kormedlem 2 i pausen og snakkede om kønsidentitet.

Kormedlem 1 sagde noget om, at hvis man er transkønnet, så havde hun fuld respekt for det, men ”det der med at være begge dele, der står hun helt af”, samtidig med at hun havde en afvisende, lidt hånlig gestik, mens hun sagde det.

Til det sagde klager, at det var klager jo.

Kormedlem 1 så forvirret på klager og affejede klager ved at sige, at hun sad og lyttede til kormedlem 2.

Klager spurgte stille og roligt, om kormedlem 1 mente, at man ikke kan være non-binær, men kormedlem 1 afbrød klager midt i sætningen og sagde, på en lidt nedsættende måde, at hun og kormedlem 2 lige sad og snakkede, og at hun skulle høre, hvad kormedlem 2 sagde.

Hun ville ikke høre på klager eller svare på klagers spørgsmål.

Kormedlem 1 og kormedlem 2 snakkede videre, og kormedlem 2 sagde noget om, at transkvinder ikke hører til i sport, da de har en unfair fordel.

Til det sagde klager, at nogle undersøgelser viste, at det ikke var helt fair at sige, men kormedlem 1 og kormedlem 2 afbrød klager igen og ønskede, at klager skulle blande sig udenom.

Til det svarede klager roligt, at klager hørte, at de to kormedlemmer snakkede om kønsidentitet og tilmed sagde diskriminerende ting, og at klager var nødt til at sige fra, ligesom at klager ville sige fra, hvis nogen sagde noget racistisk.

Kormedlem 1 sagde, at der var tale om holdninger, og kormedlem 2 sagde vredt, at det kunne være, at hun tog hjem, hvis hun ikke engang kunne få lov til at sidde og tale frit.

Efter gudstjenesten stod kormedlem 1 og klager sammen, og i håb om at hun måske ville være mere lydhør efter at have haft mulighed for at tænke lidt over det og i håb om at deeskalere, forsøgte klager at tale ud fra sig selv og roligt sige, at klager netop er non-binær, og derfor kunne klager blive ramt af nogle af de ting, som kormedlem 1 og kormedlem 2 havde sagt.

Kormedlem 1 afbrød igen klager og affejede klager lidt aggressivt og sagde vredt, at hun ikke ville høre på klager, og at klager skulle stoppe nu.

Der var ikke skyggen af at give klager en undskyldning eller at sige, at det ikke var meningen eller at spørge klager om, hvad det betød, eller hvordan klager oplevede det.

Der var ingen nysgerrighed, ingen åbenhed og ingen undskyldninger.

Mens klager sad og faldt til ro derefter, kom et andet kormedlem hen til klager og spurgte, om klager var okay.

Klager forsøgte at forklare på en pæn måde, hvordan klager var emotionelt påvirket af de konflikter, der var med kormedlem 1 og kormedlem 2, især den pågældende dag, og at klager følte sig dårligt behandlet af dem.

Klager brød sammen og græd meget.

Korlederen så også, at klager var oprevet og spurgte også, om klager var okay.

Korlederen lyttede herefter til klagers oplevelse.

Korlederen sagde, at han ville tage en snak med kormedlem 1 og 2.

Klager forsøgte først at protestere, da klager ikke ønskede at eskalere konflikten, og at klager selv ville tale med dem, når der kom lidt mere ro på, da det før var lykkedes klager at deeskalere i forbindelse med andre konflikter med dem.

Kormedlem 1 havde gennem nogle år skældt klager ud for at synge for lavt, hvilket resulterede i, at klager pressede sin stemme for meget.

Korlederen insisterede den 26. februar 2023 på at tage en snak om det hele med de to kormedlemmer.

Herefter var klager lettet over, at det virkede som om, der ville blive taget hånd om situationen.

Kormedlem 2 havde også til en fest videregivet klagers personlige oplysninger, klagers deadname, til uvedkommende.

Klager havde den 23. januar 2023 skrevet en besked til kormedlem 2, hvor klager forklarede, at det var grænseoverskridende for klager, og klager anmodede hende om, at hun ikke ville gøre igen.

Klager fik på intet tidspunkt en undskyldning fra hende.

Klager ændrede sit navn kort tid efter, at klager var startet i koret.

Korlederen virkede meget støtende over klagers navneændring og var tydelig omkring at sige det rigtige, nye navn, hvilket klager har takket ham for.

Det ledte klager til at føle, at det kunne være trygt for klager at være en del af koret og være åben omkring, hvem klager er.

Derfor kom det som et chok for klager, at korlederen den 28. februar 2023 direkte sagde til klager, at klager skulle ”acceptere” situationen, ”feje det under gulvtæppet” samt ”lade være med at sige fra”, hvis der blev sagt noget problematisk eller diskriminerende.

Han sagde desuden, at kormedlem 1 og kormedlem 2 var meget vrede på klager, at klager ville være skyld i, hvis koret blev opløst, hvis klager sagde fra, samt at menighedsrådet ville blive indblandet, og at ”mange ville være uenige” med klager.

Klager har hele tiden været tydelig omkring, at klager ønskede en rolig dialog, at alle blev hørt, og at der skulle være plads til alle i koret.

Dertil gjorde klager det klart, at det kunne resultere i en klage til Ligebehandlingsnævnet, men at klager helst ville undgå, at det skulle gå så vidt, da klager ønskede, at alle skulle trives i koret.

Derfor, og da klager ikke kom til ordre over for kormedlem 1 og kormedlem 2, anmodede klager om et dialogmøde, hvor klager, kormedlem 1, kormedlem 2 og korlederen kunne deltage, samt at klager ønskede at tage en bisidder med som støtte i håb om at kunne deeskalere konflikten.

Da dokumentation kan være vigtigt for en klage til Ligebehandlingsnævnet, anmodede klager om, at mødet kunne blive lydoptaget, hvilket klager var fleksibel omkring, og det ville indklagede vide, hvis de havde talt med klager om det.

Det var på ingen måde et krav.

Klager brugte en del tid og energi på at forberede sig til dette eventuelle møde og ventede i mellemtiden på at høre tilbage fra korlederen om, hvorvidt dette møde kunne afholdes, så klager kunne infomere sin bisidder.

Den 14. marts 2023 fandt klager ud af, at mødet var blevet afholdt uden klager.

Klager spurgte korlederen, hvorfor mødet blev afholdt uden klager, og det svarede han, efter klagers mening, noget kryptisk på.

Klager skrev til kontaktpersonen hos menighedsrådet, men han viste på ingen måde interesse i at høre noget fra klager om sin oplevelse af situationen og skrev til klager, uden varsel, at klager ikke længere var medlem af koret.

Kontaktpersonen hos menighedsrådet viste ingen tegn på at ville høre noget om, hvordan klager oplevede situation, og klager fik ingen chance for at nedtrappe konflikten, før de andre, uden klager, holdt et møde, som klager havde anmodet om.

Klager oplevede, at korlederen beskyttede kormedlem 1 og kormedlem 2, i stedet for klager, selvom klager fortalte ham, at klager oplevede deres handlinger som diskriminerende.

Kontaktpersonen hos menighedsrådet skrev ligeledes til klager om, hvordan konflikten kunne påvirke koret og den nye korleder, for at lægge ansvaret for dette over på klager i stedet for ledelsen.

Konflikten opstod oprindeligt, da kormedlem 2 sagde klagers deadname videre til andre og ikke sagde undskyld, da klager sagde fra over for dette, samt at kormedlem 1 udtalte sig diskriminerende om en marginaliseret gruppe, som klager tilmed er en del af, samt at ledelsen ikke tog hånd om situationen, men i stedet bortviste klager fra koret.

Klager føler sig diskrimineret, affejet, modarbejdet, presset til fortielse, og klager har mistet sin plads i koret på uretfærdig vis, blot fordi klager satte grænser og sagde fra over for diskrimination.

Det betød usigeligt meget for klager at være en del af koret, som klager kom til at holde meget af, og klager er hårdt ramt af denne ærgerlige situation.

Det er ligeledes en mistet indtægt for klager, at klager har mistet sin plads i koret.

To timer lønnet arbejde om ugen, to timer ulønnet om ugen og koncerter derudover.

Klager blev udsat for kønsdiskrimination i koret, og der blev ikke taget ordentlig hånd herom.

Klager blev bortvist, fordi klager roligt sagde fra.

Det, som indklagede beskriver som ”konfliktoptrappende” går på, at klager roligt sagde fra over for diskrimination og fastholdt, at klager ikke accepterede situationen, og at klager selvfølgelig havde tænkt sig at sige fra over for diskrimination fremover.

Det var korlederen, der insisterede på at tage en snak med kormedlem 1 og kormedlem 2, selvom klager havde sagt, at klager ville tale med dem selv først, så konflikten kunne nedtrappes.

Klagers oplevelse er, at konflikten optrappedes, uden at klager fik nogen chance for at forhindre det eller komme til orde.

Det er forskelsbehandling, at korlederen valgte at sige de fortiende ting, han sagde, i stedet for at sørge for, at diskrimination ikke accepteres i koret.

Det samme gælder kontaktpersonen i menighedsrådet, der valgte at bortvise klager i stedet for at sørge for, at diskrimination ikke accepteres i kirken.

Klager sagde roligt og høfligt fra over for diskrimination.

Trods ihærdige forsøg fra indklagede side, lodklager sig ikke fortie.

Det resulterede i yderligere forskelsbehandling og bortvisning fra koret.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet eller repressalier i forbindelse med ophør af medlemskab i koret.

Klager blev ikke udelukket fra koret på grund af sin kønsidentitet, men på grund af vedvarende konfliktskabende adfærd.

Klager var fritidskorsanger og havde ikke et egentlig ansættelsesforhold eller kontrakt med indklagede.

Indklagede er meget rummelig og har mange borgere/brugere med forskellig alder, handicaps, race og af anden etnisk oprindelse end dansk, og indklagede oplever ikke konflikter, som ikke kan håndteres.

Indklagede beklager, hvis indklagede ikke var tydelig nok om årsagen til ophør af samarbejdet, som skyldtes en eskalerende samarbejdskonflikt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandlingsloven tilsigter at gennemføre Rådets direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).

Efter beskæftigelsesdirektivets artikel 3, der fastsætter direktivets anvendelsesområde, finder direktivet anvendelse i både den offentlige og private sektor på alle personer for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse.

Bestemmelserne i forskelsbehandlingsloven skal fortolkes i overensstemmelse med direktivet og på en sådan måde, at bestemmelsernes formål sikres opfyldt.

Det fremgår af præmis 34 i EU-domstolens sag C-587/20, at ”Direktivet har […] til formål at tilgodese samfundsmæssige og almene interesser med det øjemed at afskaffe alle hindringer, der er begrundet i forskelsbehandling, for adgangen til levevej og for evnen til at bidrage til samfundet gennem arbejde uanset den juridiske kvalificering af det arbejde, der er tale om.

”

Klager var medlem af indklagedes pigekor og øvede med koret en gang om ugen.

Kirkesangerne blev lønnet for at synge til gudstjenesterne i kirken.

Klager deltog mellem en og tre gange om måneden ved en gudtjeneste og fik herfor udbetalt mellem 258 kr. og 770 kr. efter skat.

Der forelå ikke mellem klager og indklagede en ansættelseskontrakt eller lignende.

Det fremgår af sagens oplysninger, at korsangerne selv bestemte, hvor ofte de ønskede at medvirke ved gudstjenester.

Det er nævnets vurdering, at klager på denne baggrund ikke var lønmodtager i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderer herefter, at forholdet ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Ligestillingsloven

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af kønsidentitet.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Indklagede er en folkekirke.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede er en myndighed eller organisation inden for offentlig forvaltning.

Indklagede er herefter omfattet af ligestillingsloven.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af kønsidentitet behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika i forhold til andre personer medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Repressalier

Klager har gjort gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse med, at klagers medlemskab i kirkekoret blev bragt til ophør, efter at klager havde gjort krav om ligebehandling gældende og oplyst, at klager overvejede at indbringe en klage for ligebehandlingsnævnet.

Det fremgår af ligestillingslovens § 2 b, at ingen må udsættes for ugunstig behandling eller ugunstige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Den 17. marts 2023 meddelte indklagede, at klagers medlemskab i pigekoret blev bragt til ophør.

Den 19. marts 2023 indsendte klager en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Det er herefter nævnets vurdering, at indklagede ikke har udsat klager for repressalier i ligestillingslovens forstand.

Nævnet lægger vægt på, at klager ikke havde indgivet en klage på tidspunktet, hvor medlemskabet blev bragt til ophør.

Nævnet vurderer derved, at forholdet ikke udgjorde en reaktion på en klage.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Forskelsbehandling i form af chikane

Klager har gjort gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i form af chikane i forbindelse med to kormedlemmers udtalelser og indklagedes manglende håndtering af heraf.

Det fremgår af ligestillingsloven, at chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og er derfor forbudt.

Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i form af chikane.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Ligestillingsloven

-

At [klager] overvejer en indberetning til ligestillingsnævnet har karakter af en trussel og opleves af alle som konfliktoptrappende.

-

[Klagers] forslag om møde med båndoptagelse og bisidder opfattes som en mistillid til de involverede personer.

-

Dertil kommer, at [kormedlem 1] har meldt sig ud af koret, mens [kormedlem 2] kraftigt overvejer at gøre det samme.

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 2 a, stk. 1 og 2 om chikane

•

§ 2 b om repressalier