Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sundhed - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sundhed - afvisning

J.nr. 23-46047

En mand (klager) klagede over en lægeklinik (indklagede).

Manden mente, at lægeklinikken havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med en konsultation.

Manden gjorde blandt andet gældende, at lægeklinikken havde behandlet andre patienter forud for manden.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden blev udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med sin konsultation hos indklagede.

Det var herefter åbenbart, at manden ikke kunne får medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med klagers konsultation hos den indklagede lægeklinik.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager var den 25. februar 2023 til konsultation hos indklagede.

Klager havde tid til konsultationen kl.

14.00 og var mødt op 20 minutter før konsultationens starttidspunkt.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. maj 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med klagers konsultation hos indklagede.

Da klokken nærmede sig 14.00, havde klager nærmet sig lægernes døre.

Klager havde også spurgt de andre patienter i venteværelset, om patienterne også ventede i kø.

En af patienterne mindede klager om at scanne sit sundhedskort.

Efter klager havde indtastet sine oplysninger på skærmen tre gange, og systemet ikke kunne gemme oplysningerne, valgte klager at gå hen til en af dørene og oplyse læge A om problemet.

Lægen spurgte om klagers fulde navn og telefonnummer og sagde til klager, at klager skulle vente lidt, selvom klokken var 14.

Kort efter tog læge A imod en anden patient, og lægen servicerede patienten ved at scanne patientens sundhedskort.

Klager tog herefter kontakt til læge B.

Klager fortalte lægen om problemet.

Lægen bad klager vente i venteværelset, selvom klokken var 14.15.

Klager sagde til læge B, at han skulle have sin konsultation og ikke ville vente mere, fordi det var hans tur, og læge A havde forskelsbehandlet ham.

Efter et skænderi blev klager truet med, at indklagede ville tilkalde politiet.

Klager fik således ikke sin konsultation hos en af lægerne.

Læge B var i gang med kontorarbejde, og hun havde derfor mulighed for at hjælpe klager.

I stedet for at læge B satte læge A, som opførte sig racistisk over for klager, på plads, skældte læge B klager ud, truede med at ringe til politiet og bortviste klager fra klinikken uden at tilbyde en konsultation.

Læge A behandlede klager som ingenting, men var høflig og hjælpsom over for den anden patient.

Læge A prioriterede også at behandle den anden patient før klager.

Læge B skældte klager ud og reagerede ikke på læge A´s fejl.

Klager spyttede ikke efter personalet, men han kaldte dem for racister.

Personalet råbte også af klager og sagde til klager, at han skulle forlade klinikken.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke udsatte klager for forskelsbehandling.

Indklagede deler venteværelse med et privathospital.

Alle patienter i venteværelset har derfor ikke tid hos indklagede, og patienterne kan opleve, at de ikke kommer ind til konsultation i den rækkefølge, som de er ankommet til venteværelset.

Dagligdagen hos indklagede er tilrettelagt efter et tidsskema, hvor hver enkelt patient har en specifik tid hos den enkelte behandler.

Der kan forekomme ekstra ventetid, hvis der har været konsultationer, som har taget uforudset lang tid.

Læge A havde haft en patient i sit konsultationsrum og sad og dokumenterede på sin computer med åben dør til venteværelset.

Indklagedes behandlere har oftest åben dør, når behandlerne ikke har patienter, så kollegaer kan komme i kontakt med behandlerne, hvis der er behov for det.

Klager henvendte sig i læge A´s dør og spurgte, om han var registreret korrekt.

Læge A oplyste, at klager stod som ankommet i indklagedes system og oplyste, at klager havde en tid hos læge B, som ville kalde klager ind, når læge B var klar.

Efterfølgende henvendte en anden af læge A´s patienter sig for at få hjælp.

Læge A gik ud til venteværelset og scannede patientens kort for at sikre korrekt identifikation.

Læge A havde derefter konsultation med patienten bag lukket dør.

Læge B´s indledende møde med klager startede ved, at klager trådte ind i konsultationsrummet kl.

14.12, hvilket var 12 minutter efter den planlagte tid.

Læge B var på det tidspunkt i gang med at journalføre sin seneste konsultation.

Læge B var desværre blevet forsinket grundet indholdet i den seneste konsultation.

Læge B havde ikke tidligere set eller talt med klager.

Klager fremtrådte vred og råbende.

Klager krævede, at konsultationen skulle ske med det samme.

Læge B forklarede og beklagede, at der var lidt ventetid, og at ventetid kan forekomme i en lægeklinik.

Læge B bad derfor klager tage plads i venteværelset indtil, at læge B kaldte klager ind.

Klager nægtede at forlade konsultationsrummet.

Klager blev tiltagende råbende og fremtrådte truende med krav om at blive vurderet på trods af den opkørte situation.

Læge B fandt det nødvendigt at bede klager falde til ro, før de kunne føre en samtale.

På grund af larmen kom læge A til.

Læge A og B forsøgte at få klager til at falde til ro og sagde, at de gerne ville behandle klager, men at det ikke kunne lade sig gøre, mens klager råbte.

Lægerne anbefalede, at klager satte sig i venteværelset og faldt til ro, hvorefter klager kunne blive behandlet.

Lægerne forsøgte at forklare klager, at der kunne sidde flere i venteværelset, og at patienterne ikke nødvendigvis blev kaldt ind i den rækkefølge, de havde ventet, da flere patienter havde konsultationer sideløbende.

Klager blev mere og mere højtråbende og gik ud i venteværelset, hvor der sad andre patienter.

Klager kaldte lægerne for racister og sagde, at lægerne forskelsbehandlede ham.

Klager spyttede omkring sig i venteværelset og efter personalet.

Lægerne følte sig truet af klagers opførsel.

Klager blev bedt om at falde til ro eller forlade lægehuset, da klagers opførsel ikke kunne tolereres.

Klager ville ikke forlade lægehuset.

Lægerne oplyste herefter klager om, at de så sig nødsaget til at ringe til politiet, hvis klager ikke ville forlade lægehuset.

Lægerne ringede til politiet, mens klager gik rundt i venteværelset.

Mens lægerne talte med politiet, forlod klager lægeklinikken.

Indklagede har efterfølgende frasagt sig patienten.

Indklagede har mange forskellige patienter tilknyttet, og indklagede behandler alle patienter lige uanset handicap, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race og etnisk oprindelse.

Indklagede anerkender derfor ikke, at indklagede har forskelsbehandlet klager ud fra etnisk oprindelse.

Indklagedes læger følte sig truet og vurderede, at de ikke kunne gennemføre en konsultation under de

beskrevne omstændigheder.

Dette var uafhængigt af klagers etnicitet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager blev udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med sin konsultation hos indklagede.

Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde