Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06126

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06126

JydskeVestkysten var berettiget til at afvise læserbrev

En person klagede over, at JydskeVestkysten ikke bragte hans læserbrev.

Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over navnlig JydskeVestkystens afvisning af at bringe hans læserbrev, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagsfremstilling

[Klager] har klaget over JydskeVestkystens afvisning af at bringe et læserbrev, som han fremsendte til mediet den 30. april 2025.

Læserbrevet har følgende overskrift

”Den journalistiske mafiakultur i Tønder”

Af læserbrevet fremgår

”På JydskeVestkysten er man helt vild med fyringsrunder.

I offentlige og private virksomheder.

En forsigtig optælling viser, at avisen har bragt i omegnen af 30 artikler om emnet alene i 2024 og de første måneder i år.

Fyringer er nemlig godt stof.

Det giver i hvert fald mange clicks.

Men der er én virksomhed, hvis årligt tilbagevendende fyringsrunde aldrig nævnes med et eneste ord i JydskeVestkysten.

Den virksomhed er.

.

.

JydskeVestkysten.

Et medie, som forlanger absolut gennemsigtighed og åbenhed fra alle andre virksomheder, praktiserer nemlig selv en tavshedskultur, der ellers kun kendes fra den sicilianske mafia eller det sovjetiske politbureau.

Intet må slippe ud!

Fra et ”privat” foretagende, som sidste år modtog mere end 16 millioner af dine skattekroner i mediestøtte.

Jeg ved det, fordi jeg selv blev ramt af den årlige fyringsrunde på JydskeVestkystens [Bynavn]-redaktion i [Tidspunkt].

I april i år røg der så endnu en journalist i [Vejnavn].

Nu er det fyringssæson hele året.

Siden jeg blev ansat på avisen i [Årstal], er staben på lokalredaktionen gået ned fra i alt 11 medarbejdere til nu fem - en nedskæringsmassakre på mere end 50 procent på godt fem år.

Hvert år sin fyringsrunde - uden et ord i avisen.

Særlig grelt var det for et år siden, hvor den vellidte lokalredaktør blev fyret med øjeblikkelig virkning.

Officiel intern årsag?

Den nye øverste redaktionschef ville ”selv sætte sit hold”.

Men de menige journalister fik udstedt en direkte ordre om ikke at oplyse borgerne i Tønder kommune om fyringen i avisen.

Intet må slippe ud!

Hvorfor er det vigtigt?

Fordi det er fyringer, der er én forklaring på den styrtdykkende dækning af lokalområdet i det monopollignende medie.

Man skriver groft sagt ikke længere om det, der foregår rundt om i Tønder Kommune.

Ikke af ond vilje fra journaliststaben, men fordi ressourcerne er væk.

Og så fordi de få overlevende journalister i Tønder har fået beordret, at de skal skrive det, som giver clicks.

I stedet for det, der er væsentligt - det, som er instinktet hos enhver journalist.

Hermed har JydskeVestkystens læsere endelig fået den rigtige forklaring på det spørgsmål, de i flere år har stillet os journalister i Tønder: Hvorfor dækker avisen ikke længere.

.

.

?

”

[Klager] har til støtte for sin klage anført, at mediet har begrundet deres afvisning af at bringe hans læserbrev med, at der er tale om en redaktionel beslutning.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at dette er en oplysning, som er tømt for indhold, eftersom så vidt som alle beslutninger i et medie er redaktionelle.

[Klager] har yderligere anført, at der i læserbrevet ikke optræder personer ved navns nævnelse, og at indholdet udelukkende er faktuelt.

Derfor kan der ikke argumenteres for, at læserbrevet overtræder retningslinjer eller lovgivning om injurier eller bagvaskelse.

Herudover har [Klager] oplyst, at læserbrevet ikke indeholder egentlige påstande, ud over et let forståeligt billedsprog, som må ligge inden for den almindelige ytringsfriheds ramme.

[Klager] finder afslaget på til at bringe læserbrevet urimeligt.

[Klager] har videre oplyst, at som det fremgår af læserbrevet, har JydskeVestkysten gennem en årrække forholdt sine læsere ”information af væsentlig betydning for offentligheden", nemlig afskedigelse af medarbejdere ansat hos JydskeVestkysten.

Der er tale om årligt tilbagevendende afskedigelser, som der tegner sig et mønster af.

[Klager] har i den forbindelse anført, at der ikke er langt til den mistanke om, at man bedriver en særpræget form for selvcensur over for sine egne læsere.

[Klager] har endvidere anført, at JydskeVestkystens ledelse har pålagt mediets journalister ikke at viderebringe information af væsentlig betydning og har henvist til, at dette er i strid med de presseetiske retningslinjer.

[Klager] har yderligere bemærket, at JydskeVestkysten er det eneste medie, som konsekvent dækker Tønder Kommune, og af den grund bør mediet helt naturligt dække sig selv.

Hertil har [Klager] oplyst, at det er en skærpende omstændighed, at mediet modtager et tocifret millionbeløb i offentlig mediestøtte, netop under henvisning til fastholdelse af det lokale demokrati.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

[Klager] har klaget over JydskeVestkystens afvisning af at bringe hans læserbrev, og at JydskeVestkystens ledelse har pålagt mediets journalister ikke at viderebringe information af væsentlig betydning, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at avisen har påtaget sig en forpligtelse til at bringe [Klager]s læserbrev.

Det fremgår af ”Grundlæggende synspunkter” i indledningen til retningslinjer for god presseskik, at det er brud på god presseskik, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med de presseetiske retningslinjer, vedkommendes samvittighed eller overbevisning.

Pressenævnet kan i den forbindelse oplyse, at det fremgår af forarbejderne til medieansvarsloven, at det ikke er hensigten, at Pressenævnet skal tage stilling til de ”Grundlæggende synspunkter”, da dette vil indebære et alvorligt indgreb i mediernes ret til selv at vurdere og bestemme mediernes indhold.

Disse grundprincipper har, ifølge forarbejderne, navnlig betydning for mediernes interne forhold og mediernes afgørelser om, hvornår information er af væsentlig betydning for offentligheden.

Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmål i forhold til grundloven hører under domstolene og

falder uden for nævnets kompetence.

Afgjort den 28. maj 2025