DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11277
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11277
Kritik af Kristeligt Dagblad for at bringe beskyldninger i faktaboks
Kristeligt Dagblad omtalte i en periode fra maj til august 2024 forholdene i en forening, hvor en direktør var blevet opsagt.
Den tidligere direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at hun ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der blev bragt i artiklerne.
Klagefristen på 12 uger var for så vidt angår to af de påklagede artikler overskredet, og Pressenævnet fandt, der ikke var en sådan nær indholdsmæssig sammenhæng mellem artiklerne, at der var grundlag for at anse artiklerne for en artikelserie.
Nævnet behandlede herefter alene klagen for så vidt angik de artikler, der var indbragt for Pressenævnet inden for klagefristen.
Den ene artikel indeholdt et interview med den nyvalgte formand for foreningen, og der var i artiklen bragt en faktaboks, hvor der uimodsagt var gengivet en række beskyldninger mod klageren, som hun i forbindelse med forelæggelse af tidligere artikler havde afvist.
Nævnet kritiserede Kristeligt Dagblad for ikke at bringe den tidligere direktørs afvisning af beskyldningerne i sammenhængen.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Kritiseret direktør i Grænseforening er blevet opsagt, bragt den 1. maj 2024, ”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]”, bragt den 2. maj 2024, ” Min mor talte ikke selv dansk.
Alligevel lod hun mig vokse op blandt danske mindretal i Sydslesvig – heldigvis” , bragt den 31. juli 2024 og ” Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles særligt jobopslag”, bragt den 20. august 2024 på kristeligt-dagblad.dk idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information og beskyldninger, som hun ikke er blevet forelagt.
1 Sagsfremstilling
Påklagede artikler
Kristeligt Dagblad bragte den 1. maj 2024 artiklen ” Kritiseret direktør i Grænseforening er blevet opsagt ” på kristeligt-dagblad.dk.
Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 2. maj 2024 under samme overskrift.
Artiklerne er i det væsentlige enslydende.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Klager] blev onsdag opsagt som direktør i [Foreningen].
Det meddeler foreningens nyvalgte formand i en mail af medlemmerne.
[Klager] har af tidligere medarbejdere fået kritik for sin ledelsesstil.
”
Der er i den digitale udgave af artiklen indsat et billede af [Klager] og [Person 1].
Af billedteksten fremgår: "[Foreningen]s nu tidligere direktør, [Klager], ses sammen med tidligere formand [Person 1] ved et møde i foreningen sidste år.
”
Af artiklen fremgår
”[Klager] stopper som direktør for [Foreningen].
Det bekræfter en intern mail, som den nyvalgte formand for foreningen [Person 2] i dag har sendt til medlemmerne.
"Som formand for [Foreningen] skriver jeg til jer for at orientere jer om, at [Klager] er blevet opsagt og er fratrådt som direktør for [Foreningen]."
Han tilføjer
"Jeg håber på jeres forståelse for, at den kommende tid kan blive udfordrende - både for [Foreningen], bestyrelsen, medarbejderne, medlemmerne og ildsjælene i lokalforeningerne landet rundt, der udgør fundamentet i [Foreningen], og selvfølgelig også for [Klager]."
[Person 2], der i lørdags blev valgt som formand, skriver videre, at han håber, at foreningen nu "rykker tæt sammen" og "hurtigst muligt fokuserer på at se fremad".
Overfor Kristeligt Dagblad ønsker [Person 2] ikke at bekræfte eller kommentere mailens indhold, men [Klager] optræder ikke længere på oversigten over medarbejdere i sekretariatet på foreningens hjemmeside og kilder bekræfter over for Kristeligt Dagblad opsigelsen.
I november 2023 fortalte en række tidligere medarbejdere i foreningens sekretariatet i København, at [Klager], der blev ansat som direktør i marts 2022, havde skabt et a- og et b-hold, ledte med aggressioner og udskamning og havde råbt ad medarbejdere, som hun ikke kunne lide.
Flere af medarbejderne fortalte også, at de oplevede, at den daværende formand for [Foreningen] og biskop i Københavns Stift [Person 1] og bestyrelsen ikke havde interesseret sig for arbejdsmiljøet i sekretariatet efter [Klager]s ansættelse.
Beskrivelserne af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ledte til, at formændene for 12 lokale grænseforeninger ytrede bekymring om den manglende åbenhed i [Foreningen] og krævede svar fra bestyrelsen på en række spørgsmål.
I januar forklarede den nu tidligere direktør [Klager] og forhenværende formand for [Foreningen] [Person 1] sig så over for baglandet på et orienteringsmøde for lokalforeninger.
Her udtrykte nogle deltagere ny kritik af ledelsen i organisationen, hvilket biskoppen kaldte for både "uforståeligt og helt utilstedeligt", ligesom han mente, at det kunne "ligne mobning".
”
Kristeligt Dagblad bragte den 2. maj 2024 artiklen ”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]” på kristeligt-dagblad.dk.
Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 3. maj 2024 under overskriften ” Kirkelig ledelse faldt i mødet med virkeligheden ” .
Artiklerne er i det væsentlige enslydende .
Artiklen er markeret som ”kommentar”.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Foreningen] har været præget af uro under biskop og tidligere menighedsrådsformand i Københavns Domkirke”
Der er i den digitale udgave af artiklen indsat et billede af [Person 1].
Af billedteksten fremgår: ”Biskop over Københavns Stift, [Person 1], er tidligere bestyrelsesformand i [Foreningen].
”
”Man må håbe for [Foreningen], at den nu får ro.
Det er en turbulent periode, der afsluttes nu, hvor en ny formand er kommet til.
Der har været meget uro i de få år, hvor biskop [Person 1] har været bestyrelsesformand, og [Klager], der tidligere var menighedsrådsformand i Københavns Domkirke, har været direktør.
Flere medier har beskrevet tiden med de to i toppen af foreningen som problematisk.
9 ud af 12 medarbejdere, der var ansat, da [Klager] blev direktør i 2022, var ikke længere at finde i foreningens sekretariat, da Kristeligt Dagblad beskrev problemerne i 2023.
Men nu er de to kirkelige ledere ude.
Københavnerbiskoppen trådte tilbage uden at kæde det sammen med kritikken af hans rolle i foreningen, og [Klager] er i denne uge blevet afskediget af den nye bestyrelsesformand, [Person 2].
Det var noget af det første, han gjorde.
Det ser ud, som om ikke bare den nye formand var utilfreds med hende, men også det bagland, som han repræsenterer som nyvalgt.
En del af foreningen ønskede ikke [Klager]s ledelsesform længere.
Pilen peger altså på parrets ledelsesproblemer, ligesom den gjorde, da de på samme tid havde ansvarsfulde poster i Københavns Domkirke.
Her var der også megen offentlig kritik, ikke mindst af håndteringen af anklager om misbrug af en mindreårig, som kom ud i 2022.
Dykker man længere ned i udviklingen i [Foreningen], dukker der mange tvivlsomme dispositioner fra parret op.
Flere har undret sig over, at biskoppen overhovedet ville have [Klager] som direktør i [Foreningen], når de havde en fælles historik i domkirken og kunne anklages for kammerateri.
Selv bedyrede de, at de kun havde hilst på hinanden, da hun blev direktør, selvom de havde deres faste gang i samme domkirke.
Da hun så fik kritik, afviste han den.
Ovenikøbet begyndte han at tale om mobning af hende.
På den måde blev saglig kritik reelt affejet med en antydning af, at kritikerne var slette mennesker eller havde slette hensigter.
Det er sjældent en løsning på problemer i toppen af en organisation.
Man spørger uvilkårligt sig selv, hvor ofte der ledes efter sådan et tankemønster i folkekirken.
Modtages kritik af biskoppen internt i folkekirken mon på samme måde?
Direktør [Klager] selv sagde, at hun prøvede at lappe på problemer, hun havde arvet fra den tidligere direktør, [Person 3].
Men han stillede sig uforstående over for denne anklage.
"Det er vel værd at bemærke, at jeg i de sidste 10-12 år som leder ikke har oplevet opsigelser fra utilfredse medarbejdere.
Jeg undrer mig derfor over, at de mange opsigelser i [Foreningen] forklares med dårligt arbejdsmiljø, mens jeg var chef," sagde han i december 2023 i Kristeligt Dagblad, hvilket naturligvis ikke er nogen garanti for, at der ikke kan have været problemer, da [Klager] kom til.
Der lyder igen og igen kritik af ledelsen i folkekirken fra fagfolk som professor [Person 4], og det er nærliggende at trække en streg fra forløbet i [Foreningen] til de kaotiske forhold i Københavns Domkirke, som mange i tidens løb har forladt i protest.
Man kan sidde med en bange anelse om, at udfordringerne i [Foreningen] blot er udtryk for, hvordan det går, når en ledelse, der af og til kan få lov at eksistere inden for folkekirken, kommer ud i et organisationsliv, hvor der er en form for kontrol med ledelsen.
”
Kristeligt Dagblad bragte den 31. juli 2024 artiklen ” Min mor talte ikke selv dansk.
Alligevel lod hun mig vokse op blandt danske mindretal i Sydslesvig – heldigvis” på k.dk.
Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 1. august 2024 under overskriften ”Det danske sprog gav mig mulighed for at blive mønsterbryder ”.
Artiklerne er i det væsentlige enslydende.
Artiklen har følgende underrubrik
”Den bedste beslutning, der er blevet taget i [Person 2]s liv, var moderens og bedstemoderens valg om at lade ham vokse op blandt det danske mindretal i
Sydslesvig.
Det fortæller USA- og Tysklandanalytikeren for TV 2, der i april blev ny
formand for [Foreningen]”
Der er i artiklen indsat et portræt billede af [Person 2].
Af billedteksten fremgår: ”Når [Foreningen]s formand, [Person 2], skal finde ro, besøger han sin mor og bedstemors gravsteder i Sydslesvig eller sin yndlingsrestaurant Steak House Mr.
Angus i Slesvig, hvor ”mobildækningen er dårlig, og maden er så god, at jeg for en stund placerer telefonen i lommen.
”.
Af artiklen fremgår
”Hvad er du rundet af?
Jeg er rundet af at vokse op i Sydslesvig som en del af det danske mindretal.
Det var et valg, min mor og bedstemor traf på mine vegne, og det var ikke det nemmeste valg, da min mor ikke talte dansk og aldrig lærte sproget.
Men det er utvivlsomt den bedste beslutning, der er blevet taget i mit liv.
Det har åbnet alle de døre, som jeg sidenhen har fået mulighed for at gå igennem.
Jeg lever i dag et privilegeret liv – både professionelt og privat – hvilket kan føres tilbage til, at jeg lærte det danske sprog og dermed fik mulighed for at blive mønsterbryder og endte med at arbejde og leve i Danmark.
Det vil jeg være evigt taknemmelig for.
Hvad sætter du mest pris på i dit liv lige nu?
Jeg er meget privilegeret, fordi jeg arbejder med ting, som interesserer mig, og som jeg derfor også er blevet god til at formidle og fortælle om.
Som barn af en enlig mor, der var kassedame og måtte supplere med et bijob på en tankstation, ved jeg, hvor nederen det er at være stavnsbundet til et arbejde, man i bund og grund ikke er særlig glad for eller kan leve af.
Det modsatte er mig heldigvis forundt, og det er jeg meget taknemmelig for.
Hvad bekymrer du dig for?
Jeg er typen, der bekymrer sig hele tiden, både i forhold til livets store spørgsmål og petitesser.
Frygten for at dø fylder meget for mig og er blevet forstærket af, at min mor døde som bare 56-årig i 2022.
Samtidig er jeg freelancer, hvilket er en professionel rutsjebanetur.
Det går forrygende i disse år, men jeg har også prøvet de knap så sjove tider, hvor man som akademiker sidder i jobcenteret og får at vide, at man burde søge en stilling i Netto.
Så der ligger en nærmest naturlig bekymring i forhold til arbejdslivet også.
Sidst, men ikke mindst bekymrer min vægt mig.
Jeg har ernæret mig usundt det meste af mit liv, men som teenager spillede jeg fodbold og var meget slank.
Det medfødte nok en naiv tro på, at jeg helbredsmæssigt kunne gå på vandet, og det må jeg bare erkende ikke er tilfældet.
Hvad får dig til at falde til ro?
Jeg er utrolig dårlig til at falde til ro, men jeg har nogle specifikke steder, hvor jeg falder ned for en kort stund og reflekterer over livet: ved min mor og bedstemors gravsteder i Sydslesvig samt på min yndlingsrestaurant, Steak House Mr.
Angus, i Slesvig, hvor mobildækningen er dårlig, og maden er så god, at jeg for en stund placerer telefonen i lommen.
Hvad vil du gerne blive bedre til at sige nej til?
Egentlig ikke noget specifikt.
Når man er freelancer, bliver man hurtigt god til at sige nej til gratisarbejde, hvor man bliver betalt i medie- og foredragsbranchens pendant til kryptovaluta, nemlig i omtale og reklame.
Det kan man som bekendt ikke betale husleje med, så den del blev jeg hurtigt god til at sige nej til.
Til gengæld er min selvdisciplin ikke tilstedeværende, når det kommer til mine kostvaner.
Så jeg burde blive bedre til at sige nej til en masse lækre, men usunde sager.
Det vil min ikke eksisterende spindoktor og min læge nok råde mig til.
Hvad vil du gerne blive bedre til at sige ja til?
Min familie.
Jeg er typen, der arbejder for meget og er alt for lidt nærværende, når jeg så faktisk er hjemme.
Hvilken ejendel i dit hjem ville du redde først?
Nok min computer eller min mobil.
Hvad tror du på?
Mig selv.
Det lyder selvfølgelig arrogant, lige lovlig hovskisnovski, og står i skærende kontrast til jantelovsmentaliteten.
Men det har været en stor hjælp for mig i livet, at jeg tilsyneladende er blevet født med en tro på egne evner.
Jeg blev den første i familien, der fik en studentereksamen og læste sidenhen på universitetet og tog en ph.d., og det skyldes i høj grad en stor portion selvtillid samt min stædighed.
På et højere plan vil jeg ikke sige, at jeg tror på et liv efter døden, men jeg håber, at det findes.
Jeg har ikke nogen forventning om at blive meget ældre end 60 år – det ville være mærkeligt andet, når jeg kigger på min familiehistorik og mine kostvaner – så jeg håber, at jeg får mulighed for at følge mine børns liv i det hinsides eller på en sky, når den tid kommer.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?
At jeg ikke begyndte at ryge.
Min mor døde af spiserørskræft i en alt for ung alder, hvilket skyldtes rygning, og jeg har aldrig brudt mig om lugten og det sociale stigma, der følger med.
Stort set alle i min familie røg, så jeg kom til at forbinde rygning med et underklasseliv, som jeg ikke ville være en del af.
I dag ved jeg selvfølgelig godt, at man ikke kan stille det så firkantet op, men jeg er glad for, at jeg ikke faldt i fælden.
Hvem vil du gerne rette en tak til?
Min hustru [Person 6].
Jeg er alt for dårlig til at sige tak i hverdagen og forstår ærlig talt meget af tiden ikke, at hun orker at være sammen med mig.
Jeg er ofte et minusmenneske og er tit enormt træt af mig selv.
Så tak for af uransagelige årsager at kunne holde mig ud.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[Person 2]”.
Af denne fremgår
”Født i 1986 og opvokset i Slesvig by i Sydslesvig.
Bachelor i historie ved Københavns Universitet, kandidat i amerikanske
studier ved Syddansk Universitet og har skrevet ph.d. om Tyskland
under den kolde krig på Europauniversitetet i Firenze.
Er USA- og Tyskland-analytiker ved TV 2, radiovært ved Radio4 og
klummeskribent samt forfatter.
Blev i april ny formand for
[Foreningen].
Bor i København med sin hustru og fire børn.
”
Der er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”Tidligere turbulens i [Foreningen]”.
Af denne fremgår
”[Person 2] blev i april valgt som ny formand for [Foreningen] efter en turbulent periode med uro i foreningens bestyrelse.
Noget af det første, [Person 2] gjorde som formand, var at afskedige den daværende direktør i foreningen, [Klager], som var blevet kritiseret af sin ledelsesstil.
Den tidligere bestyrelsesformand i [Foreningen], biskop over Københavns Stift [Person 1], var forinden selv trådt tilbage fra sin rolle i [Foreningen] uden at kæde sin afgang sammen med den kritik, også han havde modtaget for ikke at interessere sig tilstrækkeligt for arbejdsmiljøet i foreningen.
I november 2023 fortalte en række tidligere medarbejdere i foreningens sekretariatet i København, at [Klager], der blev ansat som direktør i marts 2022, havde skabt et a- og et b-hold, ledte med aggressioner og udskamning og havde råbt ad medarbejdere, som hun ikke kunne lide.
9 ud af 12 medarbejdere, der var ansat, da [Klager] blev direktør i 2022, var ikke længere at finde i foreningens sekretariat, da Kristeligt Dagblad beskrev problemerne i 2023.
[Person 2] skrev efter afskedigelsen af [Klager] i en intern mail til foreningens medarbejdere, at han håber, at foreningen fremover "rykker tæt sammen" og "hurtigst muligt fokuserer på at se fremad".
”
Kristeligt Dagblad bragte den 20. august 2024 ” Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles ærligt jobopslag ” på k.dk.
Artiklen blev endvidere bragt i den trykte avis den 21. august 2024 under overskriften ”[Foreningen] søger ny generalsekretær i ærligt jobopslag”.
Artiklerne er i det væsentlige enslydende.
Det fremgår, at den digitale udgave af artiklen blev opdateret den 26. august 2024.
Artiklen har følgende underrubrik
”Efter massiv kritik af den i dag tidligere direktør for [Foreningen] er jagten gået ind på en ny leder.
Det sker i et meget direkte og ærligt stillingsopslag.
”
Der er i artiklen indsat et billede af Dybbøl Mølle og et dannebrogsflag.
Af billedteksten fremgår: ”[Foreningen] søger ny direktør.
Her ses nationalsymbolet Dybbøl Mølle, der har været inspiration for [Foreningen]s logo.
”
Følgende er indsat med kursiv
”Det fremgik tidligere af denne artikel, at [Klager] var formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke, da hun blev fyret som direktør i [Foreningen].
Dette er ikke korrekt, da hun allerede året forinden var trådt tilbage som menighedsrådsformand.
Kristeligt Dagblad beklager fejlen.
Rettelsen blev endvidere bragt i den trykte avis 30. august 2024 på s.
2”
Af artiklen fremgår
”Det har været turbulente tider de senere år i det dansk-tyske grænseland for den folkeoplysende organisation, [Foreningen].
I slutningen af april i år trådte biskop over Københavns Stift og forhenværende bestyrelsesformand i [Foreningen], [Person 1], tilbage.
[Person 2] overtog formandsposten, og som noget af det første fyrede han direktøren [ordene ”fyrede han direktøren” udgør et link til artiklen ” Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]” bragt den 2. maj 2024 af Kristeligt Dagblad, Pressenævnet ], [Klager], i begyndelsen af maj.
Fyringen af [Klager], der tidligere har været formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke, skete i kølvandet på en massiv kritik af hendes ledelsesstil.
I knap fire måneder har [Foreningen] stået uden direktør.
Men nu er jagten gået ind på at finde en ny leder i form af en ny generalsekretær.
I stillingsopslaget bliver der ikke lagt fingre imellem.
”Vi vil gerne være ærlige og spare dig for en Google-søgning: [Foreningen] har desværre i de senere år været ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø.
Derfor vil din fornemmeste opgave på sekretariatet være at være en god kollega og leder samt en god samarbejdspartner for formanden og bestyrelsen,” står der blandt andet.
Af jobopslaget fremgår det også, at man ikke nødvendigvis er på udkig efter en, som med de klassiske buzzwords er ”visionær”, ”handlekraftig”, ”robust” og ”dynamisk”.
Man vil rent ud sagt bare gerne have en direktør, som er nede på jorden, og som kan være en god leder.
Og det er der måske ikke noget at sige til.
Som Kristeligt Dagblad [Ordene ”Kristeligt Dagblad” udgør et link til artiklen ” [Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ”, bragt den 17. november 2023, Pressenævnet ] beskrev i midten af november sidste år, har der været klager om, at [Klager] som menighedsrådsformand skulle have skabt et giftigt arbejdsmiljø blandt domkirkens ansatte.
Arbejdsmiljøet skulle angiveligt have været præget af kontrol, mistillid samt A- og B-hold.
I [Foreningen], hvor hun i lidt mere end to år bestred posten som direktør, blev størstedelen af medarbejderstaben i foreningens sekretariat også skiftet ud.
Avisen skrev således, at 9 ud af 12 medarbejdere ikke længere var ansat, efter at [Klager] havde været direktør i halvandet år.
Fire fastansatte medarbejdere valgte selv at gå, tre blev opsagt, og to projektansatte blev ikke forlænget.
Da [Klager] var direktør sagde hun selv, at hun forsøgte at lappe de problemer, som hun havde overtaget fra [Foreningen]s tidligere direktør og generalsekretær, [Person 3].
Men den kritik stillede han sig uforstående over for i Kristeligt Dagblad i december 2023
”Det er vel værd at bemærke, at jeg i de sidste 10-12 år som leder ikke har oplevet opsigelser fra utilfredse medarbejdere.
Jeg undrer mig derfor over, at de mange opsigelser i [Foreningen] forklares med dårligt arbejdsmiljø, mens jeg var chef,” sagde han dengang.
”
Efter offentliggørelsen
[Klager] har i forbindelse med klagen indsendt den korrespondance, hun havde med Kristeligt Dagblad efter offentliggørelsen.
Den 23. august 2024 sendte Kristeligt Dagblad en mail til [Klager].
Af denne fremgår
”Kære [Klager]
Tak for din telefonopringning.
Jeg beklager, at du greb mig lidt på det forkerte ben, da jeg ikke havde god tid på grund af et igangværende redaktionsmøde.
Jeg lovede at kigge på dine to klagepunkter og vende tilbage.
Som jeg forstod dig, er klagepunkterne
Her kommer mit svar, efter at jeg har gennemgået alle artikler fra 2024, hvor du er omtalt, og har talt med den involverede redaktør, [Redaktøren].
Ifølge Kristeligt Dagblads arkiv, som alle abonnenter har adgang til her [der er i mailen indsat et link til avisens hjemmeside, Pressenævnet ] er du blevet nævnt i fire artikler i indeværende år […] og i ét nyhedsbrev: [der er i mailen indsat link til tre af de fire påklagede artikler: ” Kritiseret direktør i Grænseforening er blevet opsagt, bragt den 1. maj 2024, ”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]”, bragt den 2. maj 2024, og ” Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles særligt jobopslag”, bragt den 20. august 2024, samt to øvrige artikler, bragt i februar 2024, Pressenævnet ]
Hvad angår dit klagepunkt 1, kan jeg ved min fornyede gennemlæsning af de fire artikler samt nyhedsbrevet ikke se, at vi på noget punkt skulle have forbrudt os imod retningslinjerne for god presseskik med særligt henblik på punkt A.
3. ved at undlade at forelægge dig faktiske oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for dig (side 296 i Peter Lambert & Iben Gjessing: Medieansvarsloven og de presseetiske regler med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2021) herunder ved at undlade at henvise til, hvad du tidligere har udtalt om faktiske oplysninger, der eventuelt kunne opfattes som skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for dig.
Jeg kan konstatere, at du også har fået kontradiktion og er blevet citeret for dine kommentarer i sammenhænge, hvor der alene er tale om subjektive vurderinger af din ledelse med videre, uanset at subjektive vurderinger som udgangspunkt ikke skal forelægges.
I artiklen fra den 2. februar 2024, som overvejende er et mødereferat, har du også fået forelæggelse, selvom mødereferatet taler for sig selv og gengiver begge parters subjektive vurderinger, der som udgangspunkt ikke kræver forelæggelse.
Her valgte du at henvise til bestyrelsesformand [Person 1], der - også på dine vegne, må man af sammenhængen antage - benytter lejligheden til at beskylde kritikere for noget, "der kan ligne mobning", ligesom han fortæller, at du på dette eller et tidligere møde (det fremstår uklart af det citerede) er blevet mødt med "forståelse, opbakning og klapsalve".
Du citeres ikke i artiklen fra den 2. maj 2024.
Der er tale om en kommentar, altså en genre hvis indhold pr. definition er subjektive vurderinger.
Artiklen er tydeligt markeret som kommentar (Retningslinjerne for god presseskik punkt A.
5.).
De forhold af faktisk karakter, som kommentaren nævner, er ubestridte og/eller af en art, som ikke kan siges at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for dig i et omfang, så de kræver fornyet forelæggelse eller kontradiktion fra din side (side 298 i Peter Lambert & Iben Gjessing: Medieansvarsloven og de presseetiske regler med kommentarer, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2021).
Hvad angår dit klagepunkt 2, kan jeg ikke se, at du har ret.
Nu ved jeg i sagens natur ikke, hvilke undersøgelser med videre, du måtte have i tankerne, og som du mener, at vi til ugunst for dig har undladt at omtale - og i princippet kan der jo være tale om en uendelighed af undersøgelser, vi ikke har omtalt i vores artikler.
Men i samtalen nævnte du en APV, der var favorabel for din ledelse.
En APV, der formentlig er netop den, du tænker på, omtales faktisk ret omfattende i denne artikel fra 17. november 2023 [Der er i artiklen indsat et link til en artikel med overskriften "[Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”, bragt den 17. november 2023, Pressenævnet ] hvor den daværende arbejdsmiljørepræsentant citeres for, at han afviser, at der i dag er problemer med arbejdsmiljøet: "Mens jeg har været arbejdsmiljørepræsentant, har vi fået sat rammer om arbejdet med arbejdsmiljøet.
Vi har blandt andet gennemført en apv [arbejdspladsvurdering], hvor der har været mulighed for at skrive det anonymt, hvis man oplever problemer med arbejdsmiljøet eller ledelsen.
Den har ikke vist, at man bør være bekymret," siger [Person 5].
Jeg kan derfor ikke komme dig i møde, hvad angår de klager, du fremsatte i vores telefonsamtale torsdag.
Hvis du er utilfreds med dette svar, er du meget velkommen til at skrive tilbage til mig.
Du har også mulighed for at skrive et indlæg til avisen, hvor du beskriver din oplevelse af forløbet.
Endelig har du mulighed for at klage til Pressenævnet over artikler, der er offentliggjort inden for de sidste 12 uger […]”
Den 23. august 2024 sendte [Klager] følgende mail til Kristeligt Dagblad
”Kære [Chefredaktøren]
Jeg har læst din mail, og noterer mig din afvisning af klagen til trods for, som du selv skriver, at du ikke ved hvilke dokumenter der er tale om, fordi du ikke havde mulighed for en uddybning på telefonen.
Der er flere punkter nedenfor, som jeg ikke er enig i, og jeg er fortsat af den opfattelse, at I såvel overskrider de presseetiske regler såvel som jeres eget etiske regelsæt.
Men den diskussion fører ingen vegne videre, når vi ikke har haft en reel samtale om indholdet.
Jeg svarer hermed blot som kvittering på at have modtaget dit svar, og for at informere om, at jeg fortsat agter at klage til Pressenævnet.
Som jeg kort nævnte, så er mine rådgivere og en advokat ved at læse mit klageskrift, og jeg sender til nævnet umiddelbart herefter.
På sekretariatet for Pressenævnets klare opfordring, så vedlægges denne korrespondance min klage.
Blot til information.
God weekend Med venlig hilsen [Klager]”
Den 24. august 2024 sendte Kristeligt Dagblad følgende mail
”Kære [Klager]
Tak for dit svar, hvor du igen varsler en klage til Pressenævnet.
Jeg tror, at nævnet vil finde det uhensigtsmæssigt, at du klager uden forinden over for mediet at have specificeret,
• hvorfor du mener, at du har krav på genmæle, og/eller
• hvor, hvornår og hvordan du mener, at mediet har overtrådt reglerne for god presseskik, jvf.
min afsluttende sætning i min mail i går: “hvis du er utilfreds med dette svar, er du meget velkommen til at skrive tilbage til mig”.
Jeg tror, at du vil give mig ret i, at dit tre minutter lange opkald til mig torsdag, hvor jeg var midt i et møde, næppe kan udgøre en fyldestgørende henvendelse til mediet forud for en klage, hvis nærmere grundlag mediet så ikke kan kende.
Mit svar til dig i går var et svar på dette foreløbige grundlag, og som jeg skrev - og har gentaget her - må det forventes, hvis der skal være tale om en meningsfuld udveksling, at du kan være mere konkret end den generelle utilfredshed, du gav udtryk for i den korte telefonsamtale.
Specificér eksempelvis gerne, hvilke dokumenter du henviser til, og som Kristeligt Dagblad har kendt til, men angiveligt med et forkert motiv har undladt at bringe til læsernes kendskab.
Jeg forventer, at du - hvis du ikke ønsker at udtømme mulighederne, før du klager - også inkluderer dette svar i din klage til Pressenævnet.
”
Den 26. august 2024 sendte [Klager] følgende mail til Kristeligt Dagblad
”Kære [Chefredaktøren]
Jeg er helt enig med dig i, at mediet bør have indsigt i en klage til Pressenævnet, før den behandles.
Det var præcis derfor, at jeg tog kontakt til dig.
Jeg er forundret over, at du afviste klagen uden at kende klagens indhold i din forrige mail.
Du skriver nu, at du ønsker en uddybning.
Den kommer her.
Det er min forventning at sende til nævnet inden ugens udgang, hvorfor jeg vil bede om dit svar senest torsdag.
Hvis det ikke lader sig gøre, så eftersender jeg det selvfølgelig til nævnet.
Og i forlængelse af det - det er på baggrund af telefonisk vejledning fra Pressenævnets sekretariat, at vores korrespondance skal vedlægges jf. min forrige mail.
Det gælder naturligvis den fulde korrespondance.
Jeg klager over følgende fire artikler (jeg har ikke forholdt mig til det nyhedsbrev du peger på - jeg abonnerer ikke på nyhedsbrev eller avisen)
”Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles ærligt jobopslag” (Nyhed, net: 20.8.2024 – avis: 21.8.2024)
”Det danske sprog gav mig mulighed for at blive mønsterbryder” (Portræt af [Person 2], inkl faktaboks (1.8.2024)
”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]” (Kommentar, 2.5.2024)
”Kritiseret ledelse i [Foreningen] er blevet opsagt” (Nyhed, net 1.5.2024 – avis, 2.5.2024)
Artiklerne refererer direkte og indirekte til jeres egen artikel fra 17.11.2023 og derfor refererer jeg i klagen naturligvis også til den og yderligere to artikler
”[Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø” (17.11.2023 (net) og 18.11.2023 (forsiden og avis)
”[Foreningen]s bagland kræver svar fra ledelsen efter afdækning af dårligt arbejdsmiljø” (28.2.2024 (net) og 29.2.2024 (avis)
”Uro fortsætter i [Foreningen]: Biskop kalder det mobning” (22.2.2024 (net) og 23.2.2024 (avis)
Min klage går på, at Kristeligt Dagblad har undladt at anvende en række skriftlig dokumentation, og undlader at nye artikler indeholder ny information, men alene reference til gamle artikler.
Derved reproducerer avisen usandheder mod bedre vidende.
Dette gælder særligt, at avisen fortløbende stiller spørgsmålstegn ved
De dokumenter, som er offentlige tilgængelige, og som I enten har fået tilsendt direkte eller som jeg har gjort jeres journalister opmærksomme eller som jeg ville have gjort opmærksom på, hvis jeg havde fået henvendelser vedr.
på er
Ud over den manglende brug af dokumentation klager jeg over, at I ikke henvender jer, når I skriver om mig med nævnelse af mit fulde navn og billede - særligt når der er tale om for mig "skadelige oplysninger" [God Presseskik A3] og giver mulighed for genmæle.
Du sagde i telefonen, at der ikke er tale om en artikelserie.
Det må følge deraf, at artiklerne betragtes enkeltvis.
De tre første artikler foreligger I mig, og jeg får mulighed for at kommentere.
Men siden februar 2024 hører jeg ikke fra jer (og jeg hverken ved at I skriver om mig eller får mulighed for genmæle.) Særligt kritisk er, at den redaktionelle omtale af min opsigelse den 1.5.2024, ikke bliver forelagt mig.
Til sammenligning kan jeg nævne, at Flensborg Avis i deres omtale samme dag havde en forelæggelse for mig og fik en kommentar til citat fra mig.
Endelig kan jeg konstatere, at jeres behandling fortløbende ikke faktatjekkes, hvilket betyder reelle faktuelle fejl.
F.eks. står i seneste artikel, at jeg var medlem af menighedsrådet i april, til trods for at I i egne artikler omfattende har skrevet om, da jeg udtrådte af rådet.
Med venlig hilsen [Klager]”
Den 26. august 2024 besvarede avisen mailen
”Kære [Klager]
Tak for din uddybning.
Det er rart at vide, hvad det er, du bebrejder Kristeligt Dagblad.
Når du ikke mener, at avisens foreløbige svar fra fredag den 23. august på din opringning torsdag den 22. august er tilfredsstillende, afventer Kristeligt Dagblad herefter din klage til Pressenævnet.
Bedste hilsener, [Chefredaktøren]”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 31. august 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet
”Jeg ønsker hermed at klage over Kristeligt Dagblads manglende overholdelse af god presseskik i forbindelse med en række artikler, der omhandler mig som person.
Min klage går på, at Kristeligt Dagblad konsekvent har udeladt kilder og dokumentation og derved mod bedre vidende har givet et urigtigt billede af virkeligheden og skabt en mistænkeliggørelse.
Dernæst at de det sidste halve år konsekvent har undladt at forelægge mig artikler, der handler om mig, og som er skadelige for mig og mit omdømme.
”
[Klager] har i sin klage herefter oplistet de fire påklagede artikler og videre oplyst, at de fire påklagede artikler henviser til tre artikler, som avisen tidligere har bragt, uden at de er blevet faktatjekket eller opdateret med ny viden.
De tre tidligere artikler er følgende: ” [Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ” bragt den 17. november 2023,” [Foreningen]s bagland kræver svar fra ledelsen efter afdækning af dårligt arbejdsmiljø ” bragt den 28. november 2023 og ” Uro fortsætter i [Foreningen]: Biskop kalder det mobning , bragt den 22. februar 2024.
[Klager] har videre anført blandt andet
”Kristeligt Dagblad har konsekvent undladt at følge god presseskik i de fire artikler klagen omhandler og i nogen grad undladt at følge god presseskik i de tre forudgående artikler.
[Der er herefter henvist til de presseetiske retningslinjers punkt A.
2, A.
3, A.
4 og B.
1, Pressenævnet ]
Kristeligt Dagblads etiske retningslinjer
Kristeligt Dagblad henviser selv til de presseetiske retningslinjer hos Pressenævnet på sin hjemmeside.
Desuden uddyber avisen sine etiske værdier, hvilket avisen tilsidesætter i de artikler klagen omhandler.
Bl.a. fremgår
” Vi tilstræber, at de forskellige parter i en sag kommer til orde.
Det er særlig vigtigt, at parter, der kritiseres, får forelagt kritikken, så de kan svare på den, inden en artikel publiceres.
En kritiseret part skal gives rimelig mulighed for at svare.
Lykkes det trods dette ikke at få en kritiseret parts synspunkter med, udskydes offentliggørelsen af den pågældende artikel, medmindre væsentlige hensyn taler for at bringe artiklen med det samme.
Det skal i givet fald fremgå, at det ikke har været muligt at høre den kritiserede part, eller at den pågældende ikke vil udtale sig.
” ”Kristeligt Dagblad bruger ikke anonyme kilder til citat, fordi det mindsker troværdigheden.
Vi foretrækker kilder, der står åbent frem.
Men det kan i helt særlige tilfælde være nødvendigt at citere anonymt, om end vi begrænser brugen mest muligt og er særligt opmærksomme på kilders motiver til at fremstå anonyme.
” ”Vi forholder os kritisk til kilders motiver for at optræde i avisen, hvad enten disse er politiske, økonomiske, religiøse eller af anden karakter.
Er sammenhængen kontroversiel, sørger vi for at præsentere relevante oplysninger om den eller de pågældende for læserne .
”
Motivation
Jeg undlod at klage over de første tre artikler, da redaktionen i nogen grad bragte modsatrettede synspunkter mv. Jeg var kritisk over for at de frasorterede positive kilder, og at de ikke anvendte fremsendt dokumentation, men jeg mener, at man som offentlig person skal udholde medieomtale og hård kritik, så jeg gjorde dengang ikke videre.
I de seneste artikler har avisen imidlertid groft tilsidesat synspunkter, der støtter min fremstilling.
Dertil kommer, at avisen reproducerer synspunkter fra de gamle artikler ensidigt, og helt konsekvent undlader at anvende den skriftlige dokumentation, der forefindes.
Derved reproduceres flere usandheder mod bedre vidende, hvorfor jeg vælger at indsende klagen nu.
I alle syv artikler omtales jeg konsekvent ved navn, titel af direktør i [Foreningen] og ofte med billede.
Jeg omtales endog meget kritisk, og kritikken er direkte skadelig, da jeg samtidig efter opsigelse i [Foreningen] er jobsøgende.
Jeg anerkender, at dette presseetisk kan forsvares, hvis argumenterne og kilderne kan bære det.
Men det fordrer også jf. de presseetiske regler, at udsagn: ”skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
”
Kristeligt Dagblad henvendte sig til mig i de første tre artikler.
Men siden februar er alle artikler skrevet uden mit vidende, og uden at jeg har fået plads til genmæle.
Dette kunne forsvares, hvis der alene var tale om gentagelse af faktuelle oplysninger, MEN der er tale om nye oplysninger og nye situationer.
Særligt groft er, at jeg opsiges den 1.5.2024, hvor avisen både skriver en kommentar og en nyhedsartikel.
I nyhedsartiklen bliver den nye bestyrelsesformand bedt om at kommentere, men jeg gør ikke.
Journalisterne kæder selv opsigelsen sammen med egne tidligere artikler, der indeholdt kritik af min ledelsesstil, men nævner her igen IKKE, at der faktisk er dokumentation for et positivt arbejdsmiljø.
Gætværk, står i stedet for at stille spørgsmålet: ”Når nu der er dokumenteret godt arbejdsmiljø, hvordan kan en opsigelse så være på sin plads?
”.
Uddybning af klagen
▪ At min forgænger indvilligede i at arbejde hjemmefra for i perioden til sin fratræden at undgå kontakt med medarbejderne
▪ At bestyrelsen på mødet får en redegørelse fra de to konsulenter/psykolog, der var ansat til at hjælpe sekretariatet i overgangen fra min forgænger i jobbet og til min ansættelse.
▪ At bestyrelsen inden mødet har modtaget en skriftlig redegørelse fra direktøren om arbejdsmiljøet ▪ At bestyrelsen på mødet har dialog med personalets arbejdsmiljørepræsentant, herunder om APV’en
▪ At bestyrelsen på mødet på baggrund af de tre redegørelser (psykolog/konsulenter, Arbejdsmiljørepræsentanten og direktøren) bekræfter den positive udvikling af arbejdsmiljøet
▪ At bestyrelsen på mødet uden direktøren har drøftet kritikken af direktøren og konkluderer: ” Efter at have hørt formandens og konsulenternes redegørelse, og efter at have haft mulighed for at spørge ind til sagsforløb og set redegørelse fra direktøren, besluttede bestyrelsen utvetydigt at bakke direktøren op og udtrykte sin respekt for det arbejde, som var blevet gjort med arbejdsmiljøet siden ansættelsen.
Tillige udtrykte bestyrelsen sin tillid til direktør og sekretariat og glæder sig over et velfungerende sekretariat .
”
[Klager] har supplerende anført blandt andet
”Ad Indledende bemærkninger
Proces/klagens afvisning
Chefredaktør [Chefredaktøren] skriver i sine indledende bemærkninger, at avisen har prøvet at svare på de overordnede klagepunkter, men at dette svar var jeg ikke tilfreds med.
Forløbet var, at jeg ringede til [Chefredaktøren].
Han var i møde, så samtalen tog omkring 3 minutter.
På den baggrund afviste han min klage i et skriftligt svar.
Han havde på dette tidspunkt ikke reel indsigt i klagepunkterne.
Da jeg ikke uden videre accepterede hans afvisning, sendte han en mail om, at det var uhensigtsmæssigt, at han ikke var oplyst.
Da jeg sendte ham en uddybning behandlede han ikke reelt klagen, men svarede få timer efter, at de allerede havde sendt en afvisning.
Dette forløb fremgår af den med klagen medsendte korrespondance.
Forløbet viser, at [Chefredaktøren] ikke selv mente, at første behandling af klagen hos Kristeligt Dagblad var tilfredsstillindende.
At jeg er enig med chefredaktøren heri, efter at klagen ikke genbehandles, kan ikke undre.
Klagens genstandsfelt
Kristeligt Dagblad gør gældende, at der ikke er tale om en artikelserie.
Chefredaktøren lægger til grund for dette, at der ikke er tale om fastlagt forløb, men at det fulgte begivenhederne i [Foreningen].
Dertil at forløbet har varet over ni måneder.
Hvis det er chefredaktørens vurdering, at der ikke er tale om et sammenhængende forløb af artikler, så må hver enkelt artikel skulle bedømmes i sin egen ret.
Deraf følger også, at det ved hver eneste artikel skal bedømmes, om jeg skal forelægges og høres.
Ikke desto mindre skriver [Chefredaktøren] alligevel som argument for manglende forelæggelse, at Kristeligt Dagblad forud har hørt mig i en række artikler, som ligger måneder eller endog halve år forud.
[…]
Senere i sit svar under ”Dette klagesvars afgrænsning” […] gentager [Chefredaktøren] den argumentation.
Kristeligt Dagblad vil, som han skriver, alene forholde sig til de seneste to artikler, og skriver at Pressenævnet skal gøre tilsvarende.
Ikke desto mindre henviser chefredaktøren selv til de forudgående artikler som begrundelser for at de to artikler er i orden.
[…]
[Chefredaktøren] kæder med andre ord selv artiklerne sammen.
Chefredaktøren kan ikke først anføre, at artiklerne ikke skal ses i sammenhæng.
Og dernæst argumentere for manglende genmæle ved at henvise til sammenhæng.
Og selv hvis artiklerne ikke ses i sammenhæng, så fastholder jeg, at jeg skulle have haft mulighed for genmæle i artiklen den 20.8.2024, og at fakta skal være i orden i alle artikler.
Relevans af omtale
Jeg har på intet tidspunkt anfægtet, at det er rimeligt, at omtale [Foreningen] og mig.
Tværtimod.
I min klage skriver jeg: ”… jeg mener, at man som offentlig person skal udholde medieomtale og hård kritik, så jeg gjorde dengang ikke videre” .
[…] og ”I alle syv artikler omtales jeg konsekvent ved navn, titel af direktør i [Foreningen] og ofte med billede.
Jeg omtales endog meget kritisk, og kritikken er direkte skadelig, da jeg samtidig efter opsigelse i [Foreningen] er jobsøgende.
Jeg anerkender, at dette presseetisk kan forsvares, hvis argumenterne og kilderne kan bære det.
Men det fordrer også jf. de presseetiske regler, at udsagn:” skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende .
” […]
Kristeligt Dagblad henvendte sig til mig i de første tre artikler.
Men siden februar er alle artikler skrevet uden mit vidende, og uden at jeg har fået plads til genmæle.
Ad.
Svar på dette klagesvars afgrænsning
Chefredaktøren gentager pointen fra ”Indledende Bemærkninger”.
Se mit uddybede svar ovenfor, så her blot sammenfattende
Kristeligt Dagblad kan ikke argumentere for, at artiklerne ikke skal læses i sammenhæng, og at Pressenævnet alene skal bedømme de to seneste artikler.
Hvorefter avisen så argumenterer for, at de to artikler overholder de presseetiske regler ved at henvise til de forudgående artikler.
Hvis man alene ser på de to seneste artikler, særligt artiklen fra den 20.8.2024, så fastholder jeg desuden, at der er tale om, at den reproducerer usandhed ved at beskrive sagen i modstrid med for avisen kendte faktuelle kilder, egne tidligere artikler og uden at jeg får mulighed for genmæle.
Ad.
Svar på Klagepunkt 1
Indholdet af faktaboks er subjektive vurderinger i modstrid med fakta
[Chefredaktøren] skriver, at artiklen ”Det danske sprog gav mig mulighed for at blive mønsterbryder” […] ikke handler om mig, men at jeg omtales i faktaboksen.
Det er korrekt.
Faktaboksen bør afspejle fakta, idet det deklareres for læseren som sådan.
Men som chefredaktøren selv angiver i sit klagesvar […], så indeholder faktaboksen ”subjektive vurderinger”.
[Chefredaktøren] skriver, at det er medarbejderes subjektive vurderinger.
Der må – hvis [Chefredaktøren] referer til egen artikel fra november 2023 – være tale om tidligere medarbejdere.
Det deklareres altså i KD-svaret forkert.
Alternativt mangler en kildehenvisning.
De subjektive vurderinger i faktaboksen er desuden i modstrid med citater fra arbejdsmiljørepræsentanten, bestyrelsesreferat, bestyrelsesmedlemmer samt den positive arbejdspladsvurdering (APV), som avisen har.
Kristeligt Dagblad har frasorteret fakta i sin faktaboks til fordel for subjektive vurderinger, men deklareret det som netop fakta.
Artikel handler om mig, hvorfor jeg skulle have været hørt og hørt korrekt
Om den anden artikel ”[Foreningen] søger ny leder i ærligt jobopslag” (20.8.2024) angiver [Chefredaktøren], at den handler heller ikke om mig.
Den vurdering er jeg uforstående overfor.
For første sætning i underrubrikken, der er fremhævet med fed, er om mig.
Endvidere er mere end 2/3 af artiklen om mig.
[Chefredaktøren] skriver videre, at ”artiklen citerer mig for” […] ”at lappe de problemer, som hun havde overtaget fra [Foreningen]s tidligere direktør”.
Det har jeg ikke udtalt.
Det fremgår ikke i nogen artikel, at jeg skulle have sagt sådan, eller for den sags skyld i de mails, hvor jeg sendte svar til Kristeligt Dagblad.
For det har jeg ikke.
Det er uværdigt at kalde et seriøst arbejde med et forbedret arbejdsmiljø, der efter under et år ledte til en positiv APV, ”at lappe på problemerne”.
Og det ville være uværdigt at tale om min forgænger, når det var før min tid, hvorfor jeg alene har nævnt, hvad min opgave ved ansættelsen var.
Det er til gengæld i åbenlys strid med de presseetiske regler, at citere mig for noget, som jeg ikke har sagt.
I artiklen fremhæves efter ”mit” falske citat i forlængelse et gammelt citat (december 2023) fra min forgænger, der afviser dårligt arbejdsmiljø i hans tid, og hans udsagn står som konklusion på artiklen.
Dette fører mig tilbage til min oprindelige klage;
at Kristeligt Dagblad undlader at anvende den skriftlige faktuelle dokumentation, de har, herunder at det af bestyrelsesreferat december 2023 fremgår, at konsulenter/psykologer, arbejdsmiljørepræsentanten og bestyrelsen er enige om, at det var min opgave at rette op på et dårligt arbejdsmiljø.
Avisen skal hverken taget mit eller min forgængers ord for gode varer, men forholde sig til fakta.
Jeg tildeles fejlagtige motiver
Jeg ved ikke, hvordan [Chefredaktøren] ud fra min klage fortolker, at jeg mener, at det er uretfærdigt, at jeg er blevet afskediget.
Det er ikke korrekt.
Det er helt fair, at en ny bestyrelsesformand i sin takketale for valget til generalforsamlingen annoncerer en ny strategi, og at bestyrelsen tre dage efter afskediger sin direktør.
En bestyrelse har til enhver tid ret til at sætte sit eget hold.
Dette ville Kristeligt Dagblad have vidst var min holdning, hvis de havde forelagt mig artikler eller udsagn om min opsigelse.
[Chefredaktøren] behandler de øvrige artikler, hvorfor jeg svarer
Chefredaktøren frasiger sig at behandle artikler ud over de to seneste og kræver, at Pressenævnet gør det samme […].
Ikke desto mindre behandler han alligevel de øvrige artikler jf. ovenfor.
Derfor svarer jeg herunder på de fejlagtige udsagn, som han skriver om de tidlige artikler.
[Chefredaktøren] skriver, at artiklen den 2.5.2024 er en Kommentar, hvorfor den ikke skal omfattes.
Af de Presseetiske regler fremgår imidlertid ” Retningslinjerne omfatter redaktionelt stof, herunder debat, analyser, kommentarer og lignende på alle platforme”
Om end [Chefredaktøren] altså ikke mener, at jeg skal forelægges Kommentaren, så skriver han alligevel, at jeg er kommet til orde, idet han fremhæver ”citatet” om at ”lappe på problemer”.
Citatet som jeg ikke har udtalt.
At skrive at jeg er kommet til orde, er således forkert.
Den anden artikel fra dagen før (1.5.2024), er en redaktionel omtale af min opsigelse.
Dette anerkender [Chefredaktøren] […].
Derfor er det uforståeligt, at [Chefredaktøren], der mener at Kommentarer har videre rammer end artikler under de presseetiske regler, alligevel anfører, at argumenterne vedr.
Kommentaren også er gældende for den redaktionelt bearbejdede artikel […].
Den redaktionelle artikel skal uden diskussion leve op til de presseetiske regler.
Men
Det er i strid med de presseetiske regler.
Som omtalt i min klage, så ringede Flensborg Avis og fik en kommentar til samme nyhed.
Kristeligt Dagblads manglende forelæggelse skyldes altså ikke, at jeg ikke ville tale med dem, ikke tog telefonen eller lignende.
Og hvis dette var tilfældet, så skulle det i øvrigt fremgå i artiklen jf. Kristeligt Dagblads egne retningslinjer: ”[…] Det skal i givet fald fremgå, at det ikke har været muligt at høre den kritiserede part, eller at den pågældende ikke vil udtale sig.
Ad Svar på Klagepunkt 2
Ikke klage over redigeringsret, men klage over etik
Jeg anerkender mediernes redigeringsret ift.
brug af kilder, ligesom jeg ikke synes eller har angivet, at det ”er en plausibel anklage mod Kristeligt Dagblads journalistik, at den ikke er udformet sådan, som [Klager] gerne ville have, at den var udformet”.
Tværtimod.
Se citater ovenfor.
Jeg fastholder derimod, at det er en overtrædelse af de presseetiske regler konsekvent at skrive noget, som man har dokumentation for er forkert, når man IKKE har et problem med kildernes rigtighed, men bare fravælger at bruge visse kilder.
F.eks. et bestyrelsesreferat, der efterfølgende er godkendt af alle, der var til stede.
Af min klage fremgår en liste af kilder, som var tilgængelige for avisen, som ikke anvendes.
Derved reproduceres hen over de 7 artikler usandhed.
Den usandhed reproduceres også i artiklen den 20.8.2024 og i faktaboksen i artiklen den 31.7.2024.
For det første: Omtalen af dårligt arbejdsmiljø under min ledelse, når en APV viser, at der er rettet op på arbejdsmiljøet på under et år efter min tiltrædelse.
For det andet: Til trods for at flere kilder, bl.a. Kristeligt Dagblads egne anonyme kilder, beskriver at der var dårligt arbejdsmiljø ved min tiltræden, så stiller Kristeligt Dagblad alligevel spørgsmålstegn herved ved alene at give ordet til min forgænger.
Min forgænger, som det i øvrigt fremgår af bestyrelsesreferat december 2023, indvilligede i at arbejde mest muligt hjemme den sidste tid grundet situationen i sekretariatet.
Manglende brug af faktuelle kilder - APV
[Chefredaktøren] skriver igen her […] om de artikler, som Kristeligt Dagblad ellers har frasagt sig, at klagen handler om.
Derfor følgende svar.
[Chefredaktøren] skriver […], at der ”omtales en arbejdspladsvurdering, apv, ret omfattende i artiklen bragt den 17.11.2023 […] ” .
Det er ukorrekt og proportionsforvridende
For det første: [Chefredaktøren] fremhæver, at avisen i november 2023 bringer et citat af arbejdsmiljørepræsentanten.
Det er korrekt, MEN det er den eneste omtale af APV’en i alle Kristeligt Dagblads artikler om [Foreningen] og mig.
Dertil kommer, at der efterfølgende IKKE henvises til citatet.
For det andet: Om et citat kan kaldes ”omfattende omtale”, er op til Pressenævnet at vurdere.
Men fakta er, at den pågældende artikel er på ca. 16.000 anslag inkl.
mellemrum og inkl.
faktabokse (ca. 15.000 uden faktabokse).
Afsnittet hvor arbejdsmiljørepræsentanten henviser til APV’en fylder godt 350 anslag langt nede i teksten (ca. 3/4 nede), og der bliver sået tvivl om hans udsagn både umiddelbart inden og efter.
For det tredje: Journalisterne modtog først APV’en efter at have skrevet og bragt artiklen den 17.11.2024.
Processen var den, at Flensborg Avis bragte en egentlig omtale af APV’en, hvoraf flere spørgsmål og svar i APV’en er refereret, og hvor det samlet fremgår, at der er tale om en positiv APV med enkelte opmærksomhedspunkter.
Journalisten på Kristeligt Dagblad bad herefter om at modtage den fra arbejdsmiljørepræsentanten, og fik den, men udtalte herefter, at han ikke ønskede at anvende den jf. telefonsamtale.
At APV’en ikke fik sin egen nyhed i Kristeligt Dagblad er naturligt, da den var omtalt i en anden avis.
Men at Kristeligt Dagblad konsekvent og systematisk ser bort fra den i sin videre dækning og fortsat beskriver ”dårligt arbejdsmiljø” baseret på anonyme kilder og et citat fra min forgænger, er at se bort fra fakta.
Manglende brug af faktuelle kilder – Arbejdsmiljøet ved min tiltrædelse
[Chefredaktøren] fremhæver, at avisen i november 2023 og februar 2024 har henvist til kilder, hvoraf det fremgår, at der var dårligt arbejdsmiljø ved min tiltrædelse, og at jeg var ansat til at forbedre og ændre dette […].
Dette, dvs. avisens egen tidligere dækning, er der imidlertid set fuldstændigt bort fra i artiklen ”[Foreningen] søger ny leder i ærligt jobopslag” (20.8.2024), som denne klage omhandler.
Journalisten skriver i artiklen fra 20.8.2024 direkte i modstrid med chefredaktørens angivelser i klagesvaret s.
7-8, idet artiklen alene gengiver bestyrelsens jobopslag og konstaterer ”dårligt arbejdsmiljø”.
Og til trods for sin egen gengivelse i klagesvaret s.
7-8, så forsvarer [Chefredaktøren] alligevel journalistens fremstilling andet sted i klagesvaret […].
Chefredaktøren begrunder den manglende forelæggelse for mig af artiklen den 20.8.2024 med, at bestyrelsens ord bare skal tages for pålydende […].
Dette er dårlig kildekritik, når avisen ved, at fakta (APV), den tidligere bestyrelse plus avisens egne kilder, er i modstrid med beskrivelsen.
Samlet på forskellige steder i svaret argumenterer chefredaktøren altså for, at journalisten i en artikel i august 2024 må skrive mod bedre vidende (uden brug af og i direkte modstrid med den fakta avisen har og selv har beskrevet tidligere), fordi en kilde (jobopslaget/den ny bestyrelse) skal tages for gode varer.
Endvidere at indholdet/udsagnet ikke skal forelægges den, artiklen handler om, fordi der mere end et halvt år forud er bragt fakta, som avisen ser bort fra.
Ikke utilfredshed med omtale af mig, men af overtrædelse af de presseetiske regler
Chefredaktøren gentager, at jeg skulle være utilfreds med at være omtalt i KD med navn og billede og henviser til min klage s.
3.
Dette er allerede besvaret i dette gensvar ovenfor.
Avisen mistænkeliggør min ansættelse
Chefredaktøren skriver, at avisen ikke har anfægtet min ansættelsesprocedure eller min relation til den daværende formand, biskoppen i København.
(Chefredaktøren skriver desuden af biskoppen var min chef i [Foreningen].
Det er ukorrekt – han var bestyrelsesformand, jeg var øverste direktør).
[…].
Ikke desto mindre fremlægger [Chefredaktøren] en række ”kendsgerninger”, som er forkerte.
For det første: Det er korrekt, at jeg inden min ansættelse havde været medlem af menighedsrådet i Domkirken i København.
Jeg indtrådte i menighedsrådet december 2020 og blev ansat i [Foreningen] 2022.
Det er imidlertid domprovsten, der har tilsynet med menighedsrådet i første instans.
Domprovsten deltager så vidt muligt i alle menighedsrådsmøder.
Biskoppen har tilsynet med provsten.
Biskoppen kommer i kirken, han deltager ikke i menighedsrådsmøderne.
At [Chefredaktøren] alligevel tager biskoppens tilsyn op her […] bidrager til yderligere mistænkeliggørelse uden grundlag.
Og jeg kan igen her bekræfte, at biskoppen og jeg ikke kendte hinanden personligt, ud over at vide hvem hinanden var og have hilst, inden ansættelsesproces og ansættelse i [Foreningen].
For det andet: Det er normalt formanden for menighedsrådet, der udtaler sig til pressen.
Det gjaldt også i Domkirken i København.
Jeg var ikke formand i den pågældende periode.
Undtagelsesvist, da en personalesag senere kom i pressen blev jeg valgt som talsperson, da jeg var valgt som Kontaktperson (jf. Menighedsrådsloven den øverste personaleleder).
Den omtalte sag kom i pressen i maj 2022.
Det var første gang jeg udtalte mig i pressen for menighedsrådet.
Det var to måneder efter min ansættelse i [Foreningen].
[Chefredaktøren]s svar […] antyder, at den tidligere formand i [Foreningen] og jeg skulle have kendt hinanden i forlængelse af presseomtale.
Det er ukorrekt – alene som følge af faktorernes orden.
For det tredje: Ovenstående er ikke i modstrid med, at da jeg så jobopslaget, så tog jeg kontakt til bestyrelsesformanden for at blive klogere, sådan som [Chefredaktøren] citerer Flensborg Avis for […].
Det er en almindelig del af en ansættelsesproces, at man tager referencer på jobbet, på hinanden, skriver ansøgning og går til samtale.
Det betyder ikke, at man kendte hinanden inden ansættelse.
I så fald kender alle, der har været til jobsamtale den ansættende chef eller den ansættende bestyrelsesformand inden ansættelse.
For det fjerde: Det er korrekt, at det ville ikke have været et problem, hvis den tidligere formand og jeg havde kendt hinanden inden ansættelse.
Men konsekvent at antyde kammerateri er usandt.
Ad svar på Klagepunkt 3 og 4
Jeg fastholder, at Kristeligt Dagblad reproducerer en usandhed, når de skriver ”dårligt arbejdsmiljø”, men ligger inde med en APV, der modbeviser, at dette skulle være tilfældet.
Endvidere er det ukorrekt at skrive ”kritik fra medarbejdere”, idet der er tale om tidligere medarbejdere, (de anonyme kilder).
Disse personer var alle ansat over et år eller mere forud for den første artikel – dvs. for halvandet til to år siden nu.
[Chefredaktøren] anfører i øvrigt, at jeg isoleret set ”anholder, at avisen har brugt anonyme kilder.
” Dette er ikke korrekt.
Jeg kritiserer, at de systematisk fravælger fakta, der modsiger de anonyme kilder.
Desuden at de deraf følgende konklusioner siden bliver ophøjet til fakta i bl.a. i en faktaboks.
Jeg fastholder også de øvrige kritikpunkter af Kristeligt Dagblads beskrivelse af min ansættelsesproces og beskrivelsen af arbejdsmiljøet forud for min ansættelse.
Samlet fastholder jeg, at der i artiklen fra 31.7.2024 og artiklen 20.8.2024 konsekvent ses bort fra de fakta og kilder, som avisen ligger inde med.
Tilsvarende fastholder jeg, at artiklen den 20.8.2024 handler om mig, og at det er i modstrid med de presseetiske regler, at jeg ikke får mulighed for genmæle.
Jeg fastholder endvidere min kritik af manglende genmæle og reproduktion af usandhed ved at se bort fra fakta i artiklerne bragt forud.
Jeg tager Kristeligt Dagblads rettelse vedr.
mit medlemskab af menighedsrådet til efterretning.
Jeg konstaterer, at rettelsen er bragt efter, at jeg gjorde Kristeligt Dagblad opmærksom på min klage til Pressenævnet.
Jf. ovenstående fastholder jeg min kritik af, at KD ikke har overholdt god presseskik og heller ikke avisens egne retningslinjer.
”
2.2 Kristeligt Dagblads synspunkter
Kristeligt Dagblad har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet
” Indledende bemærkninger
Kristeligt Dagblad har den 4. september 2024 fra Pressenævnet modtaget en klage af 31. august 2024 fra [Klager] vedrørende en række artikler […] bragt i Kristeligt Dagblad om hendes ansættelse og senere afskedigelse som direktør for [Foreningen].
Som det fremgår af den korrespondance, [Klager] har fremsendt kopi af sammen med sin klage, har Kristeligt Dagblad, inden det kom til en sag for Pressenævnet, prøvet at besvare [Klager]s overordnede klagepunkter over de pågældende artikler.
Dette svar var hun ikke tilfreds med.
I samme omgang gav avisen hende klagevejledning.
Vi har nedenstående svar på den klage, hun nu har sendt til Pressenævnet.
Kristeligt Dagblads artikler om [Foreningen] og [Klager]s ledelse af denne udgør ikke og har aldrig været tænkt som en artikelserie.
Der er tale om en række artikler afviklet over en række måneder uden noget på forhånd fastlagt forløb og bestemt af, hvad der faktisk skete i og omkring [Foreningen] og dens ledelse.
Artiklerne er relevante for Kristeligt Dagblads læsere, fordi [Foreningen] er en stor og historisk organisation, som mange af avisens læsere er bekendte med.
[Klager] er, og var også før sin ansættelse i [Foreningen], en offentlig profil.
Hun var indtil 2021 branchedirektør for Træ- og Møbelindustrien.
Fra november 2020 frem til november 2023 var hun først kontaktperson og næstformand i, siden formand for menighedsrådet i Københavns Stifts domkirke, Vor Frue Kirke.
Det var en periode, der var præget af en række mediedækkede forløb, hvor [Klager] blev kirkens ansigt udadtil i nogle problemsager omhandlende såvel tidligere som nuværende ansatte i domkirken samt [Person 1], der i samme årrække var – og stadig er – biskop over Københavns Stift.
[Person 1] var tillige bestyrelsesformand for [Foreningen] i den periode på cirka to år, hvor [Klager] var foreningens direktør, og det var hans bestyrelse, der valgte at ansætte [Klager] i 2022.
De fratrådte deres respektive poster i [Foreningen] omtrent samtidigt, idet en ny bestyrelsesformands afskedigelse af [Klager] skete få dage efter, at han havde afløst [Person 1].
Dette klagesvars afgrænsning
[Klager] klager over fire artikler
● ”Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles ærligt jobopslag (20.8.2024)
● ”Det danske sprog gav mig mulighed for at blive mønsterbryder” (31.7.2024)
● Kommentar: Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i
[Foreningen] (2.5.2024)
● Kritiseret ledelse i [Foreningen] er blevet opsagt (1.5.2024)
Note: Alle datoer er datoen for artiklens digitale offentliggørelse på K.dk
Kristeligt Dagblad bemærker, at de to sidstnævnte artikler fra 2.5.2024 og 1.5.2024 blev offentliggjort for så lang tid siden, at de falder for Pressenævnets klagefrist på 12 uger fra offentliggørelsestidspunktet.
Nærværende svar på [Klager]s klage forholder sig derfor kun til disse to artikler – og andre tidligere artikler, hvori hun har været omtalt – i det omfang, de refereres i eller på anden måde er indholdsmæssigt tydeligt forbundet med de to seneste artikler fra 31.7.2024 og 20.8.2024.
Det skal, som allerede nævnt, understreges, at artikler bragt i Kristeligt Dagblad, der omtaler [Klager]s rolle som direktør i [Foreningen], ikke udgør en sammenhængende artikelserie og aldrig har været planlagt som sådan.
Det fremgår allerede af, at de i alt syv artikler, som nævnes i [Klager]s klage, er offentliggjort over en periode på over ni måneder – et tidsrum, der er så langt, at det i sig selv udelukker, at der kunne være tale om en planlagt artikelserie.
Artiklerne indgår i en almindelig, løbende journalistisk dækning af et emne, hvor
antallet af artikler og deres publiceringstidspunkter alene er bestemt af konkrete
udviklinger i den pågældende sag.
Det må logisk indebære, at der ikke er nogen substantiel grund til, at Pressenævnets almindelige 12-ugers klagefrist ikke skulle være gældende i denne sag.
Kristeligt Dagblad antager på den baggrund, at avisen er berettiget til som udgangspunkt kun at forholde sig til de to artikler, der er offentliggjort inden for klagefristen.
Det er selvsagt vigtigt for forståelsen og værdien af Kristeligt Dagblads klagesvar, at Pressenævnet anerkender denne præmis.
Klagesvaret skal læses med dette for øje.
Svar på klagens punkter
[Klager]s klagepunkter kan sammenfattes i følgende påstande
1.
Kristeligt Dagblad har i forbindelse med artikler, hvor hun er omtalt, forsømt at lave forelæggelse, hvorved hun ikke har fået mulighed for at kommentere
oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for
hende.
2.
Kristeligt Dagblad har i forbindelse med artiklerne udeladt kilder, der var
positive over for hende, og undladt at omtale dokumentation, der taler til
hendes fordel.
3.
Kristeligt Dagblad har ikke faktatjekket de pågældende artikler, og de
indeholder faktuelle fejl.
4.
Kristeligt Dagblad har i forbindelse med artiklerne ikke overholdt avisens egne
etiske retningslinjer, som supplerer de gældende presseetiske retningslinjer.
Svar på klagepunkt 1
Overordnet må [Klager] tåle, at et forløb i en stor og historisk organisation i en periode, hvor hun var direktør, påkalder sig offentlig interesse, herunder omtale i et medie som Kristeligt Dagblad.
Avisens artikler har i alt væsentligt beskrevet et faktisk forløb, hvor de egentlige
begivenheder, der er skildret, ikke i nævneværdigt omfang er bestridt, ej heller af [Klager].
Det er således et faktum, at en ny bestyrelsesformand for [Foreningen] som en af sine første embedshandlinger afskedigede [Klager] ultimo april 2024.
Den seneste af de to artikler, som [Klager] klager over, og som falder inden for klagefristen, nemlig artiklen bragt den 31.07.2024 […], handler ikke om [Foreningen], men er et personportræt i interviewform af organisationens nye formand, [Person 2].
Og artiklen handler slet ikke om [Klager].
Hun nævnes alene i en faktaboks, der er knyttet til interviewet.
Fokus for denne faktaboks er [Person 2]s biografi.
Derudover indeholder faktaboksen et referat af den nylige udvikling i [Foreningen], som lå bag [Person 2]s tiltræden som ny formand.
Det er naturligt, at [Klager]s navn optræder i denne faktatekst.
Det, der står om hende i faktateksten, er dels ubestridte faktuelle oplysninger
vedrørende hendes ansættelse og afskedigelse, dels subjektive vurderinger vedrørende hendes ledelsesstil og medarbejderes syn på denne.
Disse subjektive vurderinger har tidligere været omtalt.
De er blevet forelagt [Klager] i de artikler, hvor forelæggelse var relevant, fordi hun helt eller delvist var i fokus for artiklen.
Hun er således kommet omfangsrigt til orde og har kommenteret [Foreningen]s medarbejderes vurderinger og kritik
● i en hel interview-sekvens i artiklen bragt den 17.11.2023 […]
● og i artiklen bragt den 28.11.2023 […], hvor [Foreningen]s daværende formand, [Person 1], også kommenterede kritikken af hans egen og [Klager]s ledelse.
● Derudover blev hun i artiklen bragt den 22.02.2024 […] bedt om at
kommentere kritik, men valgte ikke at tage imod tilbuddet, hvilket fremgår af artiklen.
Hun henviste i stedet til et mødereferat (som omtales i samme artikel) og
til sin chef, bestyrelsesformand [Person 1], der kommer til orde i en hel interview-sekvens i artiklen, hvor han blandt andet udtaler sin fulde tillid til
direktøren, [Klager], og kalder kritikken af hende for noget, “der kan ligne
mobning”.
Den anden af de to artikler, som [Klager] klager over, idet hun mener, at der mangler forelæggelse, og som falder inden for klagefristen, nemlig artiklen bragt den 20.08.2024 […], handler heller ikke om [Klager].
Emnet for denne artikel er en omtale af et jobopslag fra [Foreningen], der søger en ny leder, nu med titlen generalsekretær, som afløser for den fratrådte [Klager].
Jobopslaget betoner nogle problemer i [Foreningen], som en ny direktør/generalsekretær skal rette op på.
Blandt andet hedder det i opslaget: “Vi vil gerne være ærlige og spare dig for en Google-søgning: [Foreningen] har desværre i de senere år været ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø.
”
Da [Klager] var [Foreningen]s direktør fra foråret 2022 til foråret 2024, hvor hun blev afskediget, er det ikke til at komme udenom, at [Foreningen]s egne ord om “dårligt arbejdsmiljø” helt eller delvist henviser til [Klager]s tid som direktør.
Det kan imidlertid næppe være nok til at udløse et krav om forelæggelse for [Klager] i den omhandlede artikel.
Hun er som sagt ikke i fokus for artiklen, men artiklen citerer hende ikke desto mindre for en tidligere udtalelse, hvor hun forsvarer sin indsats som direktør.
Det hedder således i hendes favør, at “[d]a [Klager] var direktør sagde hun selv, at hun forsøgte at lappe de problemer, som hun havde overtaget fra [Foreningen]s tidligere direktør”.
Det ville medføre en uoverskuelig praksis for forelæggelser, hvis ethvert referat af en sag, hvor en tidligere afskedigelse og dennes baggrund – muligvis endog som en sideoplysning – bliver nævnt, skulle udløse fornyet forelæggelse for den afskedigede.
[Der er i svaret indsat følgende fodnote: ”Det er eksempelvis – og uden sammenligning i øvrigt – næppe realistisk, at enhver kort omtale af baggrunden for tidligere chefredaktør [Person 7]s fratræden som formand for Jyllands-Postens Fond i
maj 2024 i fremtiden skal medføre en fornyet forelæggelse for [Person 7], hvis den givne omtale ellers holder sig til allerede kendte oplysninger om baggrunden og i øvrigt nævner, at [Person 7] bestred flere af de oplysninger, der førte til, at han forlod formandsposten”, Pressenævnet ]
Det fremgår af [Klager]s samlede klage, at hun ikke mener, at det er retfærdigt, at hun blev afskediget.
Om hun burde være blevet afskediget eller ej, har ikke været et emne for Kristeligt Dagblads artikler.
Det er et anliggende mellem [Klager] og den bestyrelsesformand, der opsagde hende.
De to artikler, som [Klager] også klager over vedrørende forelæggelse, men hvis datering betyder, at de er faldet for klagefristen, kan – med henvisning til ovenstående – heller ikke klandres for manglende forelæggelse.
For den ene af artiklernes vedkommende, bragt den 02.05.2024 […], er der tale om en kommentar.
Artiklen er tydeligt markeret med ordet “kommentar”.
Den indeholder subjektive vurderinger, der ikke kræver forelæggelse.
Den bygger i øvrigt kun på oplysninger, der på tidspunktet for publiceringen af kommentaren var offentligt kendte.
Den indeholder ikke nogen nye oplysninger af faktisk karakter, som kunne kræves forelagt.
I øvrigt handler kommentaren lige så meget om [Foreningen]s bestyrelsesformands dispositioner som om [Klager]s.
I kommentaren nævnes ikke desto mindre blandt andet dette referat af [Klager], der dermed alligevel kommer til orde
Direktør [Klager] selv sagde, at hun prøvede at lappe på problemer, hun havde arvet fra den tidligere direktør [.
.
.
]
Det er ifølge litteraturen (“Medieansvarsloven og de presseetiske regler”, Peter
Lambert/Iben Gjessing, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2021, side 321) Pressenævnets opfattelse, at opinionsstof som den her omhandlede kommentar i videre omfang end nyhedsartikler kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger.
At fortælle, at [Klager] er blevet afskediget, kan ikke i sig selv udløse et krav om forelæggelse, eftersom hun ifølge mediet Altinget selv valgte at offentliggøre opsigelsen på det sociale medie LinkedIn den 02.05.2024: [Der er i svaret indsat et link til en nyhed, bragt på altinget.dk den 2. maj 2024 med overskriften ”[Foreningen] opsiger direktør”, Pressenævnet]
Ovenstående argumenter gælder også for artiklen bragt 01.05.2024 […], der er en kort konstaterende artikel om den opsigelse af [Klager], som [Foreningen]s nye formand orienterede om internt i organisationen samme dag.
Artiklen gengiver den kommentar, som [Klager]s tidligere chef i
[Foreningen], [Person 1], fremsatte i artiklen bragt 22.02.2024, hvor [Klager] ikke ønskede at udtale sig.
[Person 1]s kommentar, der altså blev gentaget i artiklen bragt 01.05.2024, beskrev den interne kritik af hans og [Klager]s ledelse af [Foreningen] som noget, der kunne “ligne mobning” og “uforståeligt og helt utilstedeligt”.
Svar på klagepunkt 2
[Klager] hævder på flere punkter i sin klage, at Kristeligt Dagblad i artiklerne, hvor hun er omtalt, “konsekvent” har udeladt kilder, der var positive over for hende, og undladt at omtale dokumentation, der kunne tale til hendes fordel.
Overordnet falder det ind under Kristeligt Dagblads redigeringsret, hvilke kilder avisen citerer, hvilke den benytter som baggrundskilder og derfor ikke citerer direkte, samt hvilke kilder avisen slet ikke bruger.
Mediets redigeringsret omfatter såvel skriftlige som mundtlige kilder.
Det er med andre ikke en plausibel anklage mod Kristeligt Dagblads journalistik, at den ikke er udformet sådan, som [Klager] gerne ville have, at den var udformet, så længe avisen overholder de presseetiske retningslinjer.
I øvrigt er begge hendes påstande – at avisen har udeladt kilder og undladt at omtale skriftligt materiale, der taler til hendes fordel – forkerte.
For det første er hun selv kommet til orde angående al den kritik, der er blevet rettet mod hende, jf. ovenfor.
Dog med det forbehold, at hun i forbindelse med én artikel afslog at udtale sig og henviste til sin bestyrelsesformand.
For det andet citeres der kilder, der må ses som værende i hendes favør.
Eksempelvis omtales en arbejdspladsmiljøvurdering, apv, ret omfattende i artiklen bragt den 17.11.2023 […], hvor den daværende arbejdsmiljørepræsentant citeres for, at han afviser, at der er problemer med arbejdsmiljøet
"Mens jeg har været arbejdsmiljørepræsentant, har vi fået sat rammer om
arbejdet med arbejdsmiljøet.
Vi har blandt andet gennemført en apv [arbejdspladsvurdering], hvor der har været mulighed for at skrive det anonymt, hvis man oplever problemer med arbejdsmiljøet eller ledelsen.
Den har ikke vist, at man bør være bekymret," siger [Person 5].
I citater i de to første artikler bragt 17.11.2023 […] og 28.11.2023 […] fremhæver [Klager] også selv arbejdspladsmiljøvurderingen.
I artiklen bragt 22.02.2024 […] citeres også nogle skriftlige kilder for oplysninger, der må ses som støtte til [Klager]s ledelse af [Foreningen]: Flere mødedeltagere gav ifølge det uofficielle referat udtryk for, at hun havde en god og professionel håndtering af arbejdet, og ifølge det officielle blev det tilkendegivet, at det har været en vanskelig opgave, som direktøren var sat på, ligesom der var "opbakning til at stå fast".
I artiklen bragt 17.11.23 […] bringes også en oplysning baseret på en skriftlig kilde, som taler til [Klager]s fordel, idet pointen er, at arbejdsmiljøet i [Foreningen] (allerede) var problematisk under hendes forgænger som direktør, der havde titlen generalsekretær.
Artiklen fortæller således om [Foreningen]s jobopslag fra januar 2022, at foreningen søgte en direktør, der skulle sikre “et godt og trygt arbejdsmiljø præget af trivsel [.
.
.
] og tillidsfuldt samarbejde” - underforstået: i modsætning til forholdene under den generalsekretær, som [Klager] afløste.
Derudover fremgår det af samme artikel, at ansættelsen af [Klager] var ”led i et forsøg på at forbedre det eksisterende arbejdsmiljø” i [Foreningen].
Det er således uden belæg, når [Klager] eksempelvis på side 3 i sin klage skriver, at Kristeligt Dagblad har “frasorteret positive kilder”.
[Klager] fremfører også på side 3 i sin klage, at Kristeligt Dagblads artikler “groft [har] tilsidesat synspunkter, der støtter min fremstilling”.
[Klager] oplyser ikke, hvilke kilder hun sigter til, og hvem der skulle have fremsat de synspunkter, der angiveligt er “tilsidesat”.
Kristeligt Dagblad må, jf. ovenstående, konkludere, at påstanden er uden belæg.
[Klager] er endvidere (på side 3 i klagen) utilfreds med, at hun i artiklerne er blevet omtalt “ved navn, titel af direktør i [Foreningen] og ofte med billede”.
Det er et medies ret at omtale og afbilde en person med en i sammenhængen offentlig profil og med en fremtrædende post i organisationslivet, også uden at hun forelægges dette.
Som altovervejende udgangspunkt kræver det ikke samtykke at omtale en person i medierne (“Medieansvarsloven og de presseetiske regler”, Peter Lambert/Iben Gjessing, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2021, side 270).
Endelig mener [Klager] på side 6 i sin klage, at Kristeligt Dagblad konsekvent [stiller] spørgsmålstegn ved, når den tidligere formand og jeg udtaler, at vi ikke kendte hinanden i forvejen, bortset fra af udseende og navn.
Jeg forlanger ikke, at de tager mit ord for gode varer, og forventer spørgsmål.
Men avisen undlader konsekvent at nævne, at selv HVIS vi havde kendt hinanden i forvejen (hvad ikke var tilfældet), så var jeg igennem ansættelsesforløb på lige fod med alle andre, der var ledet af en professionel rekrutteringsvirksomhed (Muusmann) og involverede ansøgning, samtalerunder, personlighedstest og intelligenstest samt caseopgaver.
Kristeligt Dagblad har ikke anfægtet hverken proceduren, der ledte til [Klager]s ansættelse som direktør i [Foreningen], eller [Klager]s forhold eller ikke-forhold til den bestyrelsesformand, [Person 1], der som øverste leder i [Foreningen] har valgt at ansætte hende.
Det er derimod en kendsgerning, som fremgår af Kristeligt Dagblads omtaler af [Klager], at hun forud for sin ansættelse i [Foreningen] har været tilknyttet menighedsrådet i Københavns Domkirke Vor Frue, hvor hendes senere chef i [Foreningen], [Person 1], havde tilsynet med menighedsrådet som biskop og havde og har sin hyppige gang og holder gudstjenester.
Det er som allerede nævnt også en kirke, hvor der har udfoldet sig en række
mediedækkede forløb, hvor [Klager] blev kirkens ansigt udadtil.
Hvis [Klager] og [Person 1] kendte hinanden personligt fra Københavns Domkirke Vor Frue, inden biskoppen i egenskab af bestyrelsesformand ansatte hende som direktør i [Foreningen], ville det i øvrigt næppe være en oplysning, der kunne være skadelig eller krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].
Endelig modsiges [Klager]s insisteren på (som citeret ovenfor), at hun og [Person 1] “ikke kendte hinanden i forvejen, bortset fra af udseende og navn” i nogen grad af hende selv.
I den første artikel om forløbet, bragt 17.11.2023, refererer Kristeligt Dagblad følgende: Til Flensborg Avis har hun fortalt, at hun henvendte sig til [Foreningen]s bestyrelsesformand, [Person 1], da hun så opslaget, og søgte jobbet formelt.
Efter en ansættelsesproces kunne hun tiltræde stillingen den 1. marts 2022.
”
Validiteten af ovenstående bestrides ikke af [Klager] i hendes klage.
I den kommentar om forløbet, som Kristeligt Dagblad bragte 02.05.2024, hedder det om dette emne: Flere har undret sig over, at biskoppen overhovedet ville have [Klager] som direktør i [Foreningen], når de havde en fælles historik i domkirken og kunne anklages for kammerateri.
Og umiddelbart derefter gengiver kommentaren også deres opfattelse af det samme: Selv bedyrede de, at de kun havde hilst på hinanden, da hun blev direktør, selvom de havde deres faste gang i samme domkirke.
Generelt gælder, at der er udøvet sædvanlig og påkrævet kildekritik fra Kristeligt Dagblads side i brugen af alle kilder i forbindelse med tilblivelsen af alle artikler, der omtaler [Klager].
Svar på klagepunkt 3
[Klager] hævder på flere punkter i sin klage, at Kristeligt Dagblad har viderebragt forkerte oplysninger.
Det hedder på side 3 i klagen, at Kristeligt Dagblad reproducerer “flere usandheder mod bedre vidende”.
På side 6 skriver hun, at der “opleves flere gange faktuelle fejl”.
På side 4 i klagen anklages Kristeligt Dagblad for at have skrevet “usandfærdigt og mod bedre dokumenteret vidende” ved at undlade at referere en apv, arbejdspladsmiljøvurdering, der er “positiv [.
.
.
] med enkelte opmærksomhedspunkter”.
Som det fremgår ovenfor under svar på klagepunkt 2 har Kristeligt Dagblad faktisk omtalt den pågældende arbejdspladsmiljøvurdering ret omfattende i artiklen bragt den 17.11.2023 […], hvor den daværende arbejdsmiljørepræsentant citeres for, at han afviser, at der er problemer med arbejdsmiljøet.
Som allerede nævnt fremhæver [Klager] tillige selv i artiklerne bragt 17.11.2023 […] og 28.11.2023 […] arbejdspladsmiljøvurderingen.
Kristeligt Dagblads artikler med omtale af [Klager] har indeholdt én faktuelt forkert oplysning.
I artiklen bragt 20.08.2024 stod oprindelig, at [Klager] var formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke Vor Frue, da hun blev afskediget som direktør i [Foreningen].
Det var ikke korrekt, da hun i 2023 var trådt tilbage som menighedsrådsformand.
Kristeligt Dagblad rettede den forkerte oplysning, da [Klager] gjorde avisen opmærksom på den i en mail den 26.08.2024.
Rettelsen skete i online-udgaven af artiklen (hvor rettelsen er specificeret øverst i artiklen) samt ved en rettelse på side 2 i den trykte avis den 30.08.2024 […].
Kristeligt Dagblad beklager fejlen, men må også konstatere, at det ikke kan være en skadelig eller krænkende oplysning eller virke agtelsesforringende for [Klager], at hun i pågældende artikel er blevet tilskrevet en længere periode som menighedsrådsformand, end hun faktisk havde.
Den forkerte oplysning er uden konsekvens for det, som artiklen, der blev bragt 20.08.2024, handlede om.
Bortset fra den lige nævnte faktuelle fejl fortæller [Klager] ikke konkret, hvilke øvrige forkerte oplysninger Kristeligt Dagblad skulle have bragt, og hendes påstand om “flere usandheder mod bedre vidende” er udokumenteret.
Svar på klagepunkt 4
Kristeligt Dagblad bestræber sig på at følge retningslinjerne for god presseskik og har også gjort det i avisens artikler, der har omtalt [Klager]s direktørperiode i og afskedigelse fra [Foreningen].
Avisens egne etiske retningslinjer supplerer på en række områder branchens retningslinjer for god presseskik.
Også dem mener vi, at avisen har fulgt i de omhandlede artikler.
[Klager] anholder, at avisen har brugt anonyme kilder.
Det er ikke i strid med hverken branchens retningslinjer for god presseskik eller Kristeligt Dagblads egne etiske retningslinjer, der kan findes her: [Der er i svaret indsat et link til avisens hjemmeside, Pressenævnet] Her hedder det i afsnittet “Kilder”
[D]et kan i helt særlige tilfælde være nødvendigt at citere anonymt, om end vi
begrænser brugen mest muligt og er særligt opmærksomme på kilders motiver til
at fremstå anonyme.
Som allerede nævnt mener vi, at Kristeligt Dagblad har udøvet påkrævet kildekritik i alle artiklerne, hvilket også og i særdeleshed gælder de anonyme kilder, der citeres.
I øvrigt falder den måde, Kristeligt Dagblad bruger eller ikke bruger kilder i de artikler, [Klager] klager over, ind under avisens redigeringsret, så længe avisen følger retningslinjerne for god presseskik.
Konklusion
Med baggrund i ovenstående skal Kristeligt Dagblad hermed afvise [Klager]s klage over avisens journalistik, idet det er Kristeligt Dagblads opfattelse, at avisen i alle henseender i denne sag har handlet i overensstemmelse med god presseskik.
”
Kristeligt Dagblad har supplerende anført blandt andet
”Kristeligt Dagblad har den 18. september 2024 fra Pressenævnet modtaget en replik af 17. september 2024 fra [Klager].
[…][Klager]s replik tilføjer – med en enkelt undtagelse, som adresseres længere nede i denne duplik – intet reelt til sagen, men gentager og sætter flere ord på den klage, hun allerede har indgivet.
Idet Kristeligt Dagblad derfor i ét og alt henviser til avisens klagesvar af den 10. september 2024, bemærker avisen følgende
Sammenfattende om [Klager]s replik
[Klager]s replik bringer ikke noget nyt frem.
Hun kritiserer i en ny form, hvad hun allerede skrev i sin oprindelige klage – med særlig vægt på disse tre punkter
1. at Kristeligt Dagblad med belæg i de omstridte artiklers faktiske tilblivelse gør
gældende, at der ikke er tale om en artikelserie, og at der derfor ikke kan være
grund til, at Pressenævnet ser bort fra den almindelige forældelsesfrist på 12 uger fra en artikels publicering
2. at Kristeligt Dagblad i artiklerne har anlagt vinkler, brugt kilder og oplysninger samt prioriteret disse på måder, som [Klager] ikke mener er korrekt eller rimelig
3. at artiklerne indeholder faktuelle fejl.
Dertil kommer,
4. et nyt klagepunkt fra [Klager].
Det handler om en henvisning til hende i en artikel bragt den 20.08.2024 og en kommentar bragt den 02.05.2024 […], som hun ikke klagede over i sin oprindelige klage.
Det gælder disse passager
Da [Klager] var direktør sagde hun selv, at hun forsøgte at lappe de problemer, som hun havde overtaget fra [Foreningen]s tidligere
direktør og generalsekretær, [Person 3].
(artikel bragt den 20.
08.
2024 […] )
Direktør [Klager] selv sagde, at hun prøvede at lappe på problemer, hun
havde arvet fra den tidligere direktør, [Person 3].
Men han
stillede sig uforstående over for denne anklage.
(kommentar bragt den 02.05.2024 […] )
Vedrørende punkterne 1-4
[Klager] henvendte sig første gang med en klage den 22. august 2024 i en
opringning til undertegnede.
På det tidspunkt havde Kristeligt Dagblad bragt syv artikler […], som nævnte eller omtalte hende i forbindelse med [Foreningen].
[…]
I betragtning af, hvor forkert [Klager] nu mener, at Kristeligt Dagblads dækning har været, er det bemærkelsesværdigt, at hun ikke før sin opringning den 22. august 2024 – som Kristeligt Dagblad besvarede skriftligt dagen efter – har villet gøre avisen opmærksom på, at hun følte sig udsat for en forkert behandling.
Den eneste faktuelle fejl, hun kunne påpege i forbindelse med sin henvendelse,
korrigerede Kristeligt Dagblad online og på print i avisen den 30.08.2024 som beskrevet i vores klagesvar af den 10. september 2024 […].
Ad punkt 1
Klagesvaret af den 10. september redegør for det faktum, at de artikler bragt i Kristeligt Dagblad over ni måneder, hvor [Klager] omtales, ikke er og aldrig har været en artikelserie.
De kan altså ikke ses som ét journalistisk produkt, men som syv separate og tidsmæssigt adskilte artikler, der er skrevet hen ad vejen på baggrund af en udvikling i [Foreningen], som Kristeligt Dagblad ikke har haft nogen indflydelse på og derfor ikke har kunnet planlægge ud fra.
Kristeligt Dagblad bringer talrige artikelserier.
De er alle tydeligt udstyret med en faktaboks, der med ordet serie efterfulgt af seriens navn (eksempelvis i september 2024 serie: genstart læsekulturen ) fortæller, at en given artikel indgår i en planlagt serie af artikler, som afvikles inden for et kortere tidsrum på typisk en-to uger.
Ingen af de syv artikler, som har nævnt eller omtalt [Klager], har været udstyret med denne markering.
De har, med andre ord, ikke været en serie.
Men da det er [Klager] magtpåliggende, at hun ikke behøver respektere
klagefristen på 12 uger for de to ældste af de fire artikler, som hun klager over (nemlig artiklerne fra hhv.
02.05.2024 og 01.05.2024 […], må hun nu – selvom hun som nævnt ikke tidligere har fundet anledning til at henvende sig til Kristeligt Dagblad – insistere på, at artiklerne skal ses som en serie.
I det øjemed argumenterer hun i sin replik for, at Kristeligt Dagblads klagesvar implicit bekræfter, at der er tale om en serie.
Påstanden er stadig forkert.
Når Kristeligt Dagblad i sit klagesvar refererer til de artikler, der for længst er faldet for klagefristen, sker det pr. kulance og for så dækkende som muligt at imødegå [Klager]s klage, idet hun jo i sin klageskrivelse ikke bekymrer sig om forældelsesfristen, uagtet at den må gælde for fem af de i alt syv artikler, der har nævnt eller omtalt [Klager] […].
Det er en fejlfortolkning, når [Klager] deri mener at finde en slags “afsløring” af, at artiklerne var en artikelserie.
Forholdet synes ganske tydeligt at være, at [Klager] ikke har keret sig om Pressenævnets gældende klagefrister og simpelt hen er kommet for sent fra start med sin klagesag.
Dette bør ikke lægges Kristeligt Dagblad til last.
Kristeligt Dagblad henviser i øvrigt hvad angår dette klagepunkt til avisens klagesvar af 10. september 2024.
Ad punkt 2
[Klager]s replik gentager, at Kristeligt Dagblads artikler ikke har behandlet hende i overensstemmelse med retningslinjerne for god presseskik, og at artiklerne har brugt oplysninger på en måde, der ikke er retvisende eller rimelig over for hende.
Det må Kristeligt Dagblad igen afvise.
Kristeligt Dagblad henviser – ligesom i klagesvaret af 10. september 2024 – til, at avisen har redigeringsretten til de artikler, avisen bringer.
Vi anerkender, at der er passager, vinklinger og oplysninger i artiklerne, som tydeligvis ikke falder i [Klager]s smag.
For så vidt som artiklerne overholder retningslinjerne for god presseskik, betyder [Klager]s manglende billigelse dog ikke, at der er noget galt med artiklerne.
Kristeligt Dagblad henviser således til avisens redigeringsret, når det eksempelvis gælder følgende punkter i [Klager]s replik
- Hendes klage over, at faktaboksen til artiklen bragt 31.07.2024 […] gengiver hendes forløb som direktør i [Foreningen], som den gør.
Det kan i den forbindelse blot som supplement til det, der allerede fremgår af avisens klagesvar af den 10. september 2024, nævnes, at subjektive vurderinger – i modsætning til faktuelle oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende – som udgangspunkt ikke kræver forelæggelse (“Medieansvarsloven og de presseetiske regler”, Peter Lambert/Iben Gjessing, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2021, side 296).
[…]
- Hendes påstande om, at Kristeligt Dagblad undlader at omtale eller referere
anden dokumentation, som hun kalder “den skriftlige faktuelle dokumentation, de [Kristeligt Dagblad] har”.
Hun skriver endog i sin replik, at “det er en overtrædelse af de presseetiske regler konsekvent at skrive noget, som man har dokumentation for er forkert”, men heller ikke i sin replik formår hun at være tydelig om, hvad det er for dokumenter – udover de allerede nævnte – og hvor det fremgår af disse dokumenter, at Kristeligt Dagblads journalistik er forkert eller uetisk.
Og når hun tilmed i sin replik bebrejder Kristeligt Dagblad, at avisen – efter hendes opfattelse – ikke anvender “en liste af kilder, som var tilgængelige for avisen”, er det tydeligt, at [Klager]s egentlige problem ikke er Kristeligt Dagblads journalistik, men hendes manglende indflydelse på, hvordan den er skrevet, kildebelagt, vinklet med mere.
- Hendes påstande om, at Kristeligt Dagblad i strid med reglerne for god presseskik har forsømt at lave forelæggelse for hende i artikler, hvor det efter hendes mening burde være sket.
Kristeligt Dagblad henviser, hvad angår spørgsmålet om forelæggelse, helt og holdent til vores klagesvar.
Ad punkt 3
[Klager] mener ikke, at Kristeligt Dagblads dækning af hendes forløb som direktør for [Foreningen] er troværdig.
Den antagelse støtter hun på gentagne påstande – nu også i hendes replik – om, at Kristeligt Dagblads faktuelle oplysninger er forkerte.
Som anført i vort klagesvar af den 10. september 2024 har der ikke i Kristeligt Dagblads artikler været faktuelle fejl (udover den allerede nævnte ovenfor og i klagesvaret, som er blevet berigtiget af avisen).
I stedet gennemgår hun nu detaljeret Kristeligt Dagblads klagesvar med en slags tekstanalyse, der så – i mangel på flere fejl at komme efter i artiklerne – skal påvise, at avisens klagesvar bygger på forkerte påstande.
Allerede af den grund, at det er Kristeligt Dagblads artikler , der er indbragt for Pressenævnet, og ikke avisens klagesvar , vil det føre for vidt at tilbagevise alle [Klager]s forsøg på at afsløre fejl og forkerte oplysninger i avisens svar.
Men blot to eksempler på, at hun uden belæg beskylder Kristeligt Dagblad for at bruge forkerte oplysninger i avisens klagesvar: […]
Igen er det uklart, hvorfor det er magtpåliggende for [Klager] at påvise en afstand mellem hende og biskop [Person 1] (i hendes funktion af bestyrelsesmedlem og -formand for menighedsrådet i Københavns domkirke Vor Frue) og mellem hende og formand for [Foreningen] [Person 1] (i hendes funktion af ansøger til og ansat i stillingen som direktør for [Foreningen]).
Som nævnt i avisens klagesvar har Kristeligt Dagblad ikke anfægtet hverken
proceduren, der ledte til [Klager]s ansættelse som direktør i [Foreningen], eller [Klager]s forhold eller ikke-forhold til den bestyrelsesformand, [Person 1], der som øverste leder i [Foreningen] valgte at ansætte hende.
Ad punkt 4
I sin replik fremkommer [Klager] med en klage, der ikke var indeholdt i hendes egentlige klage af 31. august 2024 (fremsendt af Pressenævnet til Kristeligt Dagblad den 4. september 2024).
Denne nye klage over Kristeligt Dagblad gælder en formulering i to af avisens artikler […]
Hun kalder det på side 3 i sin replik for et “falsk citat” og skriver, at “det har jeg ikke udtalt”, om denne vending fra artiklen bragt den 20.08.2024 […]
Da [Klager] var direktør sagde hun selv, at hun forsøgte at lappe de problemer, som hun havde overtaget fra [Foreningen]s tidligere direktør og generalsekretær, [Person 3].
Samme vending med at “lappe på” optræder også i kommentaren bragt 2.05.2024 […].
[Klager] skriver videre om det citerede, at “[d]et fremgår ikke i nogen artikel, at jeg skulle have sagt sådan, eller for den sags skyld i de mails, hvor jeg sendte svar til Kristeligt Dagblad.
For det har jeg ikke”.
[Klager] har ret i, at der ikke er tale om et direkte citat af hende.
Havde der været tale om et direkte citat, ville ordene have været anført i citationstegn.
Det er de ikke.
Der er tale om et indirekte citat, det vil sige en parafrase eller en journalistisk versionering af, hvad hun tidligere har sagt.
Den måde at gengive en samlet pointe fra en kildes side er fuldkommen almindelig i journalistik og helt uproblematisk, så længe det indirekte citat (parafrasen/versioneringen) har afsæt i udtalelser, hvor kilden rent faktisk udtrykker det budskab, som parafrasen/versioneringen indeholder.
At “lappe på” betyder i overført forstand at forsøge at løse et problem eller forbedre en (mangel)situation
Det ligger fast, at [Klager] har udtrykt sig på måder, der begrunder det indirekte citat om at “lappe på”.
[Klager]s udsagn om, at hun måtte rette op på problemer, der var opstået før hendes ledelsestid, findes i artiklen bragt den 17.11.2023 […], hvor der står følgende
[Klager] kan ikke genkende, at hun skulle have skabt et utrygt arbejdsmiljø i sekretariatet.
“Jeg blev primært ansat til at sikre en ny kultur i en organisation, hvor det psykiske arbejdsmiljø var i bund.
Det arbejder vi løbende med.
Vi har oprettet en arbejdsmiljøorganisation, og vi har gennemført en apv, som viser et andet billede, og har en handleplan på den baggrund og inddraget eksterne rådgivere.
Vi er ikke i mål, men vi samarbejder om det,” skriver [Klager], der understreger, at nogle medarbejdere ikke er der længere på grund af
besparelser samt sygemeldinger og pensioneringer.
I artiklen bragt 22.02.2024 […] fremgår af et mødereferat, hvor [Klager] er refereret, følgende
Direktør [Klager] berettede, at hendes første indtryk var, at der var tale om "et meget ramt sekretariat", hvor enkelte medarbejdere gav udtryk for, at de var "traumatiserede af tidligere oplevelser".
Hun sagde, at situationen var værre end forventet, og at det ville komme til at tage længere tid at ændre forholdene, end hun havde regnet med, da hun tiltrådte som direktør i marts 2022.
Der foreligger intet om, at [Klager] har bestridt det pågældende referat, herunder vendingen “at ændre forholdene”, hvilket kan versioneres med et udtryk som “lappe på problemer”.
[Klager] anvender i sin replik selv vendingen, at hun har skullet “rette op” på problemer efter sin forgænger i stillingen (side 3 i replikken)
[.
.
.
] herunder at det af bestyrelsesreferat december 2023 fremgår, at
konsulenter/psykologer, arbejdsmiljørepræsentanten og bestyrelsen er enige om, at det var min opgave at rette op på et dårligt arbejdsmiljø.
“Lappe på” er som anført en rimelig parafrase af “rette op på”.
Det er således hævet over diskussion, at [Klager] såvel i Kristeligt Dagblads artikler som nu i sin egen replik har formuleret sig sådan, at det er rimeligt og forsvarligt at parafrasere hendes pointe på dette punkt med udtrykket, at hun “prøvede at lappe på problemer, hun havde arvet fra den tidligere direktør”.
Det er dermed ikke korrekt, når [Klager] i sin replik kalder Kristeligt Dagblads parafrasering af hende i de to pågældende artikler for et “falsk citat”.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Klagens rettidighed
Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende medie selv eller direkte til Pressenævnet.
I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.
Artiklen ” Kritiseret direktør i Grænseforening er blevet opsagt” blev bragt den 1. maj 2024 digitalt og den 2. maj 2024 i den trykte avis.
Artiklen ”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]” blev bragt den 2. maj 2024 digitalt og den 3. maj 2024 i den trykte avis.
Artiklen ” Min mor talte ikke selv dansk.
Alligevel lod hun mig vokse op blandt danske mindretal i Sydslesvig – heldigvis” blev bragt den 31. juli 2024 digitalt.
Artiklen ” Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles særligt jobopslag”, blev bragt den 20. august 2024 digitalt og den 21. august 2024 i den trykte avis.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 31. august 2024, hvilket er mere end 12 uger efter, de to første påklagede artikler blev bragt.
Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering omfatte samtlige påklagede artikler.
Pressenævnet finder efter en konkret vurdering af de fire påklagede artikler, at der ikke er en sådan nær indholdsmæssig sammenhæng mellem artiklerne, at der, set i forhold til den tidsmæssige ramme, hvor klagefristen er overskredet for så vidt angår de først to påklagede artikler, er grundlag for at anse de fire artikler for en artikelserie.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at det, at et medie tidligere har skrevet om et emne som led i den løbende nyhedsdækning, eller at der i artikler er henvisninger til tidligere omtale, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fastslå, at der er tale om en artikelserie.
Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at foretage en helhedsvurdering, som omfatter samtlige påklagede artikler i sagen.
Pressenævnet har lagt vægt på, at omtalen i de to første artikler, hvor [Klager] i den første artikel, der blev bragt den 1. maj 2024, udgør det centrale element i omtalen, ikke gav [Klager] anledning til at klage, og at klagefristen således udløb, før den tredje påklagede artikel blev bragt den 31. juli 2024.
Nævnet afviser på den baggrund at realitetsbehandle artiklerne ” Kritiseret direktør i Grænseforening er blevet opsagt, bragt den 1. maj 2024 og ”Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]”, bragt den 2. maj 2024.
Nævnet realitetsbehandler herefter alene artiklerne ” Min mor talte ikke selv dansk.
Alligevel lod hun mig vokse op blandt danske mindretal i Sydslesvig – heldigvis” , bragt den 31. juli 2024 og ” Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles særligt jobopslag”, bragt den 20. august 2024.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om et genmæle, som mediet har afvist at bringe, da klager ikke i forbindelse med klagen til nævnet har fremsendt et konkret forslag til genmæle.
Nævnet bemærker videre, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om Kristeligt Dagblads egne etiske retningslinjer er overholdt.
Dette forhold behandles derfor ikke.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse redigering
[Klager] har klaget over navnlig, at artiklerne indeholder beskyldninger, hun ikke er blevet forelagt og at Kristeligt Dagblad har redigeret artiklerne på en måde, så væsentlige kilder er fravalgt.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
2.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.
1, A.
2, A.
3, A.
4 og A.
5.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke og sin tidligere stilling som direktør i [Foreningen], er en person, som offentligheden har kendskab til.
Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.
Det er ubestridt, at [Klager] blev afskediget fra sin stilling som direktør i [Foreningen] ultimo april 2024, og at hun selv offentligt på LinkedIn har oplyst herom primo maj 2024.
- artiklen ”Min mor talte ikke selv dansk.
Alligevel lod hun mig vokse op blandt danske mindretal i Sydslesvig – heldigvis”
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder beskyldninger mod hende, som hun ikke er blevet forelagt, og at de subjektive vurderinger fra tidligere medarbejdere, der er gengivet i faktaboksen, er angivet som faktiske oplysninger, der endvidere er ensidigt præsenteret, idet de er i modstrid med blandt andet citater fra arbejdsmiljørepræsentanter, bestyrelsesreferater og en positiv arbejdspladsvurdering, som avisen har, og at hun ikke er kommet til orde i sammenhængen.
Kristeligt Dagblad har heroverfor anført, at faktaboksen indeholder tidligere offentliggjorte oplysninger og subjektive vurderinger.
Den påklagede artikel indeholder et interview med den på publiceringstidspunktet nyvalgte formand for [Foreningen], [Person 2], og [Klager] er som tidligere direktør i [Foreningen] omtalt i en faktaboks i artiklen.
Af faktaboksen med overskriften ” Tidligere turbulens i [Foreningen] ” fremgår
”[Person 2] blev i april valgt som ny formand for [Foreningen] efter en turbulent periode med uro i foreningens bestyrelse.
Noget af det første, [Person 2] gjorde som formand, var at afskedige den daværende direktør i foreningen, [Klager], som var blevet kritiseret af sin ledelsesstil.
Den tidligere bestyrelsesformand i [Foreningen], biskop over Københavns Stift [Person 1], var forinden selv trådt tilbage fra sin rolle i [Foreningen] uden at kæde sin afgang sammen med den kritik, også han havde modtaget for ikke at interessere sig tilstrækkeligt for arbejdsmiljøet i foreningen.
I november 2023 fortalte en række tidligere medarbejdere i foreningens sekretariatet i København, at [Klager], der blev ansat som direktør i marts 2022, havde skabt et a- og et b-hold, ledte med aggressioner og udskamning og havde råbt ad medarbejdere, som hun ikke kunne lide.
9 ud af 12 medarbejdere, der var ansat, da [Klager] blev direktør i 2022, var ikke længere at finde i foreningens sekretariat, da Kristeligt Dagblad beskrev problemerne i 2023.
[Person 2] skrev efter afskedigelsen af [Klager] i en intern mail til foreningens medarbejdere, at han håber, at foreningen fremover "rykker tæt sammen" og "hurtigst muligt fokuserer på at se fremad".
”
Det er nævnets opfattelse, at oplysningerne om, at en række tidligere medarbejdere i foreningens sekretariat har fortalt, at [Klager] under sin ledelse havde skabt et a- og et b-hold, at hun ledte med aggressioner og udskamning, at hun havde råbt ad medarbejdere, som hun ikke kunne lide, er subjektive vurderinger af en sådan karakter, at de kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for [Klager], og at der derfor som udgangspunkt er tale om oplysninger, der skal forelægges.
Det er ubestridt, at Kristeligt Dagblad ikke har forelagt beskyldningerne i faktaboksen mod [Klager] for hende forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel.
På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at beskyldningerne omkring [Klager]s ledelsesstil har været omtalt i en artikel, bragt af Kristeligt Dagblad den 17. november 2023 under overskriften ” [Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ”, hvor beskyldningerne fra medarbejderne mod [Klager] var omtalt, og hvor hun var kommet til orde i sammenhængen.
Gengivelsen af de tidligere subjektive vurderinger fra medarbejderne, hvor de grove beskyldninger er omtalt i en faktaboks, står imidlertid uimodsagt, det [Klager]s tidligere afvisning af tidligere forelagte beskyldninger ikke er gengivet i sammenhængen.
Pressenævnet kritiserer på denne baggrund Kristeligt Dagblad for ikke at bringe [Klager]s afvisning af beskyldningerne i sammenhængen.
- artiklen ” Ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ”: [Foreningen] søger ny generalsekretær i særdeles ærligt jobopslag ”
[Klager] har klaget over navnlig, at artiklen reproducerer en usandhed, når arbejdsmiljøet omtales som ”dårligt”, at omtalen af ”kritik fra medarbejdere” rettelig er kritik fra ”tidligere medarbejdere”, som er anonyme kilder, at artiklen indeholder beskyldninger mod hende, som hun ikke er blevet forelagt, at væsentlige oplysninger er udeladt, og at artiklen indeholder en ukorrekt gengivelse om, at hun skulle have udtalt, at hun skulle ”lappe de problemer, som hun havde overtaget fra [Foreningen]s tidligere direktør”, hvilket hun aldrig har udtalt.
Kristeligt Dagblad har heroverfor anført blandt andet, at den påklagede artikel ikke handler om [Klager], men omtaler jobopslaget, og at det er [Foreningen]s egne ord om “dårligt arbejdsmiljø”, der helt eller delvist henviser til [Klager]s tid som direktør.
Dette kan ikke udløse et krav om forelæggelse for [Klager], som i artiklen er citeret for en tidligere udtalelse, hvor hun forsvarer sin indsats som direktør.
I forhold til ordlyden af denne gengivelse har avisen anført, at der er tale om et indirekte citat, og at ordene ” lappe på” er en parafrase over ”rette op på”.
Artiklen har følgende underrubrik
”Efter massiv kritik af den i dag tidligere direktør for [Foreningen] er jagten gået ind på en ny leder.
Det sker i et meget direkte og ærligt stillingsopslag.
”
Følgende er indsat med kursiv
”Det fremgik tidligere af denne artikel, at [Klager] var formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke, da hun blev fyret som direktør i [Foreningen].
Dette er ikke korrekt, da hun allerede året forinden var trådt tilbage som menighedsrådsformand.
Kristeligt Dagblad beklager fejlen.
” [Rettelsen blev endvidere bragt i den trykte avis 30. august 2024 på s.
2.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Det har været turbulente tider de senere år i det dansk-tyske grænseland for den folkeoplysende organisation, [Foreningen].
I slutningen af april i år trådte biskop over Københavns Stift og forhenværende bestyrelsesformand i [Foreningen], [Person 1], tilbage.
[Person 2] overtog formandsposten, og som noget af det første fyrede han direktøren [ordene ”fyrede han direktøren” udgør et link til artiklen ” Kirkelig ledelse faldt, da den mødte virkeligheden i [Foreningen]” bragt den 2. maj 2024 af Kristeligt Dagblad, Pressenævnet ], [Klager], i begyndelsen af maj.
Fyringen af [Klager], der tidligere har været formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke, skete i kølvandet på en massiv kritik af hendes ledelsesstil.
I knap fire måneder har [Foreningen] stået uden direktør.
Men nu er jagten gået ind på at finde en ny leder i form af en ny generalsekretær.
I stillingsopslaget bliver der ikke lagt fingre imellem.
”Vi vil gerne være ærlige og spare dig for en Google-søgning: [Foreningen] har desværre i de senere år været ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø.
Derfor vil din fornemmeste opgave på sekretariatet være at være en god kollega og leder samt en god samarbejdspartner for formanden og bestyrelsen,” står der blandt andet.
Af jobopslaget fremgår det også, at man ikke nødvendigvis er på udkig efter en, som med de klassiske buzzwords er ”visionær”, ”handlekraftig”, ”robust” og ”dynamisk”.
Man vil rent ud sagt bare gerne have en direktør, som er nede på jorden, og som kan være en god leder.
Og det er der måske ikke noget at sige til.
Som Kristeligt Dagblad [Ordene ”Kristeligt Dagblad” udgør et link til artiklen ” [Foreningen] ramt af medarbejderflugt og dårligt arbejdsmiljø ”, bragt den 17. november 2023, Pressenævnet ] beskrev i midten af november sidste år, har der været klager om, at [Klager] som menighedsrådsformand skulle have skabt et giftigt arbejdsmiljø blandt domkirkens ansatte.
Arbejdsmiljøet skulle angiveligt have været præget af kontrol, mistillid samt A- og B-hold.
I [Foreningen], hvor hun i lidt mere end to år bestred posten som direktør, blev størstedelen af medarbejderstaben i foreningens sekretariat også skiftet ud.
Avisen skrev således, at 9 ud af 12 medarbejdere ikke længere var ansat, efter at [Klager] havde været direktør i halvandet år.
Fire fastansatte medarbejdere valgte selv at gå, tre blev opsagt, og to projektansatte blev ikke forlænget.
Da [Klager] var direktør sagde hun selv, at hun forsøgte at lappe de problemer, som hun havde overtaget fra [Foreningen]s tidligere direktør og generalsekretær, [Person 3].
Men den kritik stillede han sig uforstående over for i Kristeligt Dagblad i december 2023: ”Det er vel værd at bemærke, at jeg i de sidste 10-12 år som leder ikke har oplevet opsigelser fra utilfredse medarbejdere.
Jeg undrer mig derfor over, at de mange opsigelser i [Foreningen] forklares med dårligt arbejdsmiljø, mens jeg var chef,” sagde han dengang.
”
Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af stillingsopslaget og gengivelsen af formuleringerne af dette ikke udgør en beskyldning mod [Klager] af en sådan karakter, at der er tale om oplysninger, der skal forelægges.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne kommer fra foreningen selv, og finder på den baggrund, at avisens omtale af baggrunden for udskiftningen af personalet i [Foreningen], herunder mediets valg og fravalg af oplysninger – og kilder i den forbindelse – ligger inden for mediets redigeringsret.
Nævnet bemærker i den forbindelse videre, at omtalen bygger på tidligere offentliggjorte oplysninger, hvor også [Klager]s bemærkninger ses at være gengivet i sammenhængen.
Nævnet finder i den forbindelse, at mediets redigering af [Klager] udsagn ligger inden for mediets redigeringsret, uanset at hun ikke måtte have udtalt sig præcis som gengivet i artiklen.
Nævnet har lagt vægt på, at det for læseren fremstår tilstrækkelig tydeligt, at [Klager] har afvist beskyldningerne.
Nævnet bemærker afslutningsvis, at Kristeligt Dagblad, efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen, rettede de ukorrekte oplysninger om, at [Klager]s var formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke, da hun blev fyret som direktør i [Foreningen], hvor den digitale version af artiklen blev opdateret, ligesom der i den trykte avis blev bragt en rettelse.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Kristeligt Dagblad at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Kristeligt Dagblad
[underrubrik]
Kritik for ikke at bringe svar i sammenhæng
[tekst]
Kristeligt Dagblad bragte i en artikel i juli måned et interview med den nyvalgte formand for [Foreningen].
Der var i artiklen bragt en faktaboks, hvor den tidligere direktør i [Foreningen], [Klager], var omtalt.
I faktaboksen var gengivet en række beskyldninger fra medarbejdere mod hende.
[Klager] klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Kristelige Dagblad havde bragt beskyldninger mod hende, uden at have forelagt dem for hende, og uden at hun havde fået lejlighed til at komme til orde i sammenhængen.
Pressenævnet lagde til grund, at oplysningerne tidligere havde været forelagt for [Klager], men kritiserer Kristeligt Dagblad for ikke at bringe hendes afvisning af de tidligere forelagte beskyldninger i sammenhængen.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Offentliggørelse i den trykte udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor
mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet.
Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den
kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 20. maj 2025
1)
Du mener, at vi ved flere lejligheder i forbindelse med artikler, hvor du er nævnt, har forsømt at lave forelæggelse, altså at fortælle dig, hvad vi agtede at skrive, således at du i artiklen fik mulighed for at kommentere oplysninger vedrørende dig, som du finder forkerte eller uretfærdige.
2)
Du mener, at vi har undladt at omtale undersøgelser og lignende, der i de givne sammenhænge taler til din fordel.
-
hvordan jeg er ansat: om det var en vennetjeneste fra den tidligere formand Biskoppen over Københavns Stift, til trods for at ansættelsesprocessen er offentligt kendt, og at der var et ansættelsesudvalg på 12 personer
-
om jeg er ansat til at rette op på dårligt arbejdsmiljø fra min forgænger: I citerer ham for, at ikke kunne genkende billedet, til trods for at godkendte bestyrelsesreferater, der er offentligt tilgængelige, modbeviser hans påstand, påviser at han i den erkendelse var hjemme, at der var psykolog/konsulenter på sekretariatet til at rette op, og påviser at det også var bestyrelsens opfattelse, at de har ansat mig til at rette op på dårligt arbejdsmiljø
-
om der er mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø: F.eks. overskriften med "afdækning af dårligt arbejdsmiljø" er direkte mod bedre vidende - I har en APV, der dokumenterer det stik modsatte!
Nemlig at jeg et års ansættelse har opnået et positivt arbejdsmiljø på trods af udgangspunktet.
Et andet eksempel er at I trykker en faktaboks den 1.8.2024, hvor I alene trykker "fakta" om jeres artikel med beskyldninger, ikke trykker de reelle fakta, som er dokumenterede, og I er I besiddelse af.
Du skriver så i din første afvisning af min klage, at APV'en har I taget højde for og "omtales omfattende" den 17.11.2024.
Det er ikke korrekt.
For I modtog først APV'en efter at den artikel var bragt, og efter at I havde set den omtalt i Flensborg Avis den 20.11.2024.
Snarere end en omfattende behandling har I KUN APV'en omtalt i et citat fra arbejdsmiljørepræsentanten på omkring 250 anslag langt nede i en artikel på over 15.000 anslag, hvor citatet i øvrigt med det samme modsiges efterfølgende.
-
Arbejdspladsvurdering (APV) med positivt resultat gennemført et år efter min tiltrædelse.
Sendt til KD den 20.11.2024 efter at have refereret dette omfattende i telefonen.
Journalisten afviste i telefonen over for arbejdsmiljørepræsentanten at skrive om undersøgelsen.
-
Jobopslag fra januar 2022, hvoraf det fremgår, at der skal ansættes en direktør, der kan varetage opgaven med at skabe et godt arbejdsmiljø.
Dokumentet kan fremsøges på internettet.
KD kunne også have modtaget det af mig, hvis avisen havde henvendt sig til mig om artiklerne.
-
Referater fra bestyrelsesmøder, der er godkendt af alle deltagerne på møderne.
Referater skal jf. foreningens vedtægter §18 være tilgængelige på foreningens hjemmeside og kan findes der.
Ved en gennemlæsning fremgår alle de gange, hvor jeg har orienteret bestyrelsen om udfordringerne i sekretariatet og progressionen mod et bedre arbejdsmiljø.
Endvidere fremgår, at jeg har orienteret om APV, og om hovedresultater.
-
Særligt referatet fra mødet den 2.12.2023 (første møde efter Kristeligt Dagblads omtale af arbejdsmiljøet og min ledelse).
Jeg har på telefonen gjort journalisterne opmærksomme herpå i januar/februar.
I referatet kan læses, at min forgænger var bevidst om situationen med dårligt arbejdsmiljø under hans ledelse, at der var sat konsulenter/psykolog på teamet i den periode, at bestyrelsen har modtaget en redegørelse fra mig, at bestyrelsen har modtaget APV, at bestyrelsen drøfter APV'en med arbejdsmiljørepræsentanten, at bestyrelsen bekræfter den positive udvikling, at bestyrelsen utvetydigt bakker op om direktøren.
-
Kristeligt Dagblad har ikke henvendt sig til mig vedrørende nogen af artiklerne fra 1.5.2024 til i dag.
Dette gælder også artiklen, der alene omhandler min opsigelse d. 1.5.2024.
Den følges af en kommentar.
Jeg har således ikke haft mulighed for at møde kritikken eller berigtige oplysninger.
-
Artiklerne fra 1.5.2024 til i dag baseres alene på kritiske kilder.
Hverken den afgående formand eller andre kilder fra bestyrelsen eller fra medarbejderkredsen er inddraget.
Således er
-
artiklerne baseres alene på den tiltrådte formand – der tiltrådte den 27.4.2024 og opsagde mig den 30.4.2024 (3 dages samarbejde),
-
samt min forgænger (senest den 20.8.2024), som har personlig interesse i fremstillingen.
Avisartiklerne henviser til et citat fra min forgænger, der peger på, at der ikke har været kritik af hans ledelse eller arbejdsmiljø.
Journalisterne tager hans ord for pålydende uden at inddrage kilder og dokumenter der, som skitseret nedenfor, kunne have dokumenteret, at det er en usandhed.
-
Artiklerne henviser til de ”gamle” artikler fra november og februar, uden at der tages højde for den kritiske håndtering af kilder, som foregik på det tidspunkt
-
Hovedartiklen baseres på 5 anonyme kilder.
De 5 anonyme kilder, som bærer historien er alle TIDLIGERE medarbejdere, hvoraf en del blev opsagt i foreningen - grundet økonomisk nedgang et turn-around, der var bestilt af bestyrelsen.
De må skulle behandles som forventeligt have personlig interesse.
-
Alene formanden og jeg citeres i artiklerne – de bestyrelsesmedlemmer, der i november svarede journalisterne og sendte citater og bakkede op om direktøren (jeg var Cc.
på de mails) blev ikke inddraget.
-
Arbejdsmiljørepræsentanten er citeret positivt i den første artikel i november.
Hans citat henvises der ikke efterfølgende til, til trods for at han imødegår kritikken af arbejdet med arbejdsmiljø.
Hans citat er i øvrigt eneste reference til APV’en.
-
Artiklerne fra 1.5.2024 til i dag og de oprindelige artikler baseres på intet tidspunkt på det skriftlige kildemateriale, som er tilgængeligt for Kristeligt Dagblad, herunder
-
Arbejdspladsvurdering (APV) med positivt resultat gennemført et år efter min tiltræden.
APVen er sendt til Kristeligt Dagblad i november umiddelbart efter den første artikel, hvor APV’en nævnes af arbejdsmiljørepræsentanten, men journalisten ønskede efter at have læst den ikke at anvende den jf. telefonsamtale.
APVen er omvendt omtalt i Flensborg Avis i november, hvoraf flere spørgsmål og svar i APVen er refereret, og hvor det samlet fremgår, at der er tale om en positiv APV med enkelte opmærksomhedspunkter.
Ved at undlade at referere APV’en beskriver Kristeligt Dagblad ”et dårligt arbejdsmiljø” usandfærdigt og mod bedre dokumenteret vidende.
-
Jobopslag fra januar 2022, hvoraf det fremgår, at der skal ansættes en direktør, der kan varetage opgaven med at skabe et godt arbejdsmiljø.
Opslaget er ikke meget tydeligt om problemerne (af hensyn til personale mm), men nok til at jeg og flere kandidater forud kontaktede formanden for en uddybning.
Dokumentet kan fremsøges på internettet [Der er i klagen indsat et link til stillingsopslaget til stillingen ”direktør i [Foreningen], december 2021”, Pressenævnet], men jeg kan ikke sige, om avisen har gjort den research.
-
De kunne også have modtaget det af mig, hvis de havde henvendt sig om artiklerne.
Ved at undlade at nævne det gamle jobopslag ift det nye stiller Kristeligt Dagblad spørgsmålstegn ved, om det dårlige arbejdsmiljø reelt var dårligt eller om det er noget jeg siger.
Derved reproduceres mistænkeliggørelse og usandhed (se også herunder vedr.
bestyrelsesreferat fra den 2.12.2023)
-
Referater fra bestyrelsesmøder, der er godkendt af alle deltagere på møderne.
Referater skal jf. foreningens vedtægter §18 11være tilgængelige på foreningens hjemmeside og kan findes på en egen side.
Ved en gennemlæsning fremgår alle de gange, hvor jeg har orienteret bestyrelsen om udfordringerne i sekretariatet (ikke selve orienteringen, da der er tale om personalesager) og progressionen mod et bedre arbejdsmiljø.
Endvidere fremgår, at jeg har orienteret om APV, og om hovedresultater.
-
Særligt referatet fra mødet den 2.12.2023 (første møde efter Kristeligt Dagblads omtale af arbejdsmiljøet og min ledelse) er relevant.
Jeg har på telefonen gjort journalisterne opmærksomme herpå i januar/februar.
At referatet af dette møde med fordel kunne have været inddraget skyldes, at det fremgår
-
Avisartiklerne fra hele perioden opsøger og inddrager ikke kilder der kan berette om min ansættelsesproces.
Til trods for, at denne er beskrevet i det oprindelige jobopslag (jf. ovenfor er dette tilgængeligt ved en simpel googlesøgning på nettet14).
I stedet stiller Kristeligt Dagblad konsekvent spørgsmålstegn ved, når den tidligere formand og jeg udtaler, at vi ikke kendte hinanden i forvejen, bortset fra af udseende og navn.
Jeg forlanger ikke, at de tager mit ord for gode varer, og forventer spørgsmål.
Men avisen undlader konsekvent at nævne, at selv HVIS vi havde kendt hinanden i forvejen (hvad ikke var tilfældet), så var jeg igennem ansættelsesforløb på lige fod med alle andre, der var ledet af en professionel rekrutteringsvirksomhed (Muusmann) og involverede ansøgning, samtalerunder, personlighedstest og intelligenstest samt caseopgaver.
På den baggrund blev beslutningen truffet af et enigt ansættelsesudvalg bestående af 12 personer, herunder bestyrelsesmedlemmer (såvel valgte medlemmer som udpegede), repræsentanter for ungdomsforeningen og medarbejderrepræsentanter.
Kristeligt Dagblad reproducerer en mistænkeliggørelse, som der er dokumentation for ikke er sand.
-
Avisartiklen den 20.8.2024 referer et jobopslag, som den nuværende bestyrelse har skrevet.
Der stilles ikke kritiske spørgsmål til dette, eks.
i forlængelse af det tidligere jobopslag (jf. ovenfor).
Ej heller inddrages den tidligere bestyrelsesformen.
Ej heller inddrages tidligere bestyrelsesmedlemmer, henset til den store udskiftning i bestyrelsen på Sendemandsmødet den 27.4.2024 (generalforsamlingen), hvor 8 ud af 17 medlemmer skiftes.
Ej heller spørges de medlemmer, der er gengangere i bestyrelsen, som var en del af den samlede bestyrelses utvetydige opbakning jf. referat af 12.2.2004 (jf. ovenfor).
-
Den gentagne reproduktion, betyder foruden, at der ikke stilles spørgsmål ved egne antagelser, at der ikke faktatjekkes undervejs i fremstillingen ar artikler.
Derved opleves flere gange faktuelle fejl.
F.eks. fremgår af artiklen fra 20.8.24, at jeg i april, hvor jeg blev opsagt i [Foreningen], var medlem af menighedsrådet i Domkirken.
Dette til trods for, at jeg fratrådte i menighedsrådet ved sidste konstituering, og at avisen selv har skrevet artikler herom.
[Der er i klagen indsat et link til artiklen ”Efter krænkelsessager og trivselsproblemer: Menighedsrådsformand i Københavns Domkirke går af”, bragt i oktober 2023, Pressenævnet ]
-
den redaktionelle artikel fra 1.05.2024 indeholder den tidligere formands udtalelse i februar om en kritik på et møde i januar.
Den tidligere formand forholder sig således ikke til opsigelsen.
-
Artiklen eller spørgsmål er blevet forelagt [Foreningen] nye formand.
Han har ikke ønsket at kommentere.
Dette er refereret.
-
Artiklen handler om mig.
Den er ikke blevet forelagt mig, selvom den ikke blot er en kort omtale, og selvom den er forelagt andre.