Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12500

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12500

Ikke kritik af Folkeskolen for omtale af sygemelding

Folkeskolen omtalte i september 2024 forholdene på en skole, herunder informationer fra en klage, som var sendt til Arbejdstilsynet.

Souschefen på skolen klagede over, at Folkeskolen havde delt fortrolige informationer fra klagen til Arbejdstilsynet, og at mediet havde omtalt, at hun havde været sygemeldt, ligesom Folkeskolen ikke havde forelagt oplysningerne for hende.

Pressenævnet fandt, at valget af kilder lå inden for mediets redigeringsret, og at omtalen af sygemeldingen – henset til, at oplysningerne havde været meldt ud i en bredere kreds og henset til, at den omtalte ikke var nævnt ved navn – ikke udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere Folkeskolen for ikke at have forelagt oplysningerne for souschefen.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at kritikken hovedsageligt var rettet mod den samlede ledelse, og at denne havde fået lejlighed til at kommentere beskyldningerne på skolens vegne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kolleger i oprør: Lærer er hjemsendt for at ”krænke” ledelse” , bragt den 26. september 2024, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder følsomme oplysninger om hende, som hun ikke er blevet forelagt.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Folkeskolen bragte den 26. september 2024 artiklen ”Kolleger i oprør: Lærer er hjemsendt for at ”krænke” ledelse” på folkeskolen.dk.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Skole A].

Af billedteksten fremgår: ”På [Skole A] på [Bydel 1] i [Bynavn A] er tillidsrepræsentanten hjemsendt efter anklager om krænkelser og mobning begået mod skolens ledelse.

Lærerne på skolen kalder de ”grundløse anklager” et middel til at lukke ned ”for en fuldstændig berettiget og konstruktiv kritik””.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Utryghed.

Uvished.

Usikkerhed.

Det er de følelser, som lærere på [Skole A] står tilbage med, efter at [Kommune 1] har hjemsendt deres tillidsrepræsentant på grund af anklager om krænkende adfærd mod skolens ledelse.

”

Af artiklen fremgår

”Ledelsen på [Skole A] på [Bydel 1] har med ”grundløse anklager” lukket ned for en ”fuldstændig berettiget og konstruktiv kritik”.

Sådan lyder det i et brev fra de 33 tilstedeværende ud af i alt 38 lærere, som i deres fagforeningsklub var samlet til et møde på [Skole A].

Brevet er sendt til [Kommune 1], efter at lærernes tillidsrepræsentant den 16. september blev hjemsendt fra skolen.

Hjemsendelsen skete efter, at lærerne i et brev til forvaltningen havde gjort opmærksom på et presset arbejdsmiljø på skolen.

Lærerne mener, at hjemsendelsen af deres tillidsrepræsentant er et angreb på deres ”medlemsdemokrati og ytringsfrihed”.

Formand for [Lærerforeningen] [Person 1] kalder det ”helt uhørt” at hjemsende en tillidsrepræsentant

”Det skaber stor utryghed, når en tillidsrepræsentant, som på vegne af fællesskabet og lærerkollegiet har påpeget nogle arbejdsmiljøproblemer, der har stået på i en længere periode, og som blandt andet har medført en ekstremt høj personaleomsætning på skolen, hjemsendes på denne måde”, siger [Person 1].

Hun mener, at hjemsendelsen på [Skole A] kan skabe udfordringer på andre skoler i kommunen.

”Det skaber ikke blot frygt for repressalier, men risikerer også at afskrække andre fra at stille op som tillidsrepræsentant i fremtiden både på den pågældende skole og andre arbejdspladser i kommunen”.

Årsag: Krænkende adfærd mod ledelsen

Baggrunden for hjemsendelsen er, at ledelsesteamet på skolen har oplevet krænkende handlinger fra tillidsrepræsentanten.

Det beskriver de i en klage til Arbejdstilsynet, som Folkeskolen har fået indsigt i.

I klagen står blandt andet, at tillidsrepræsentanten ”kommer med stødende og latterliggørende bemærkninger til ledelsen”, ”at han anfægter vores rationelle og ledelsesmæssige dømmekraft ved at underkende vores hverdagsoplevelser” og ”saboterer og vanskeliggør ledelsens arbejde bl.a. ved at tilbyde kollegaerne en oppositionsposition til ledelsen”, lyder 3 ud af 14 argumenter.

I henvendelsen til Arbejdstilsynet forklarer ledelsesteamet også, at det er et relativt nyt team – skolelederen har været på skolen i fem år, mens souschefen har været der i 3,5 år.

Både skolelederen og souschefen har været sygemeldt i løbet af september, men kom begge tilbage på arbejde, efter tillidsrepræsentanten var blevet hjemsendt.

”Der er risiko for langtidssygemeldinger, alternativt at vi søger andre jobs og forlader skolen uden ledere”, lyder det fra ledelsen i klagen.

Lærere støtter tillidsrepræsentant

Men skolens lærere kan slet ikke genkende ledelsens beskrivelse af deres tillidsrepræsentant.

De oplever ham som deres talerør på skolen.

”Han er valgt til at varetage vores interesser og vores arbejdsmiljø.

I den ordlyd, vi har modtaget, står der skrevet, at hjemsendelsen skyldes mobning og gentagende krænkende adfærd.

Det har vi meget svært ved at tro.

Vi finder det besynderligt, at man i så fald ikke har reageret tidligere på anklagerne”, skriver lærerne i deres fælles brev.

Det har været turbulente år på [Skole A].

Der er stor udskiftning blandt lærerne, og det presser arbejdsmiljøet på skolen.

Det er noget, som lærerne og tillidsrepræsentanten flere gange har gjort opmærksom på.

Men de oplever, at ledelsen ikke reagerer på bekymringen.

Derfor sendte de fredag den 23. august et brev til områdechef [Person 2] i [Kommune 1] for at gøre kommunen opmærksom på problemerne.

Lederne på skolen skriver efterfølgende til lærerne, at de forstår deres frustrationer i forbindelse med dette skoleårs opstart.

Men at der har været udfordringer med byggeri på skolen – blandt andet en uanmeldt byggeplads med to fire meter dybe huller i skolegården.

”Det har medført, at ledelsens tid til at lave den gode opstart blev mindre, da vi blev nødt til at prioritere jeres sikkerhed og arbejdsmiljø.

Vi er rigtig ærgerlige over, at det samtidig har medført så store frustrationer, at I har set jer nødsaget til at skrive til områdechef [Person 2]”, står der i brevet fra ledelsen.

[Person 1] finder det selvfølgeligt, at tillidsrepræsentanten med opbakning fra lærerne går til områdechefen med et problem, som de ikke mener, skolen selv kan løse.

”Som tillidsrepræsentant er det naturligt at fremføre kritik indimellem – også af ledelsen.

Det skal selvfølgelig foregå på en konstruktiv måde, men det virker uforståeligt, at ledelsen har anmeldt tillidsrepræsentanten til Arbejdstilsynet uden forudgående samtaler, hvor man har forsøgt at løse eventuelle problemer via dialog eller andre muligheder, vi har, inden for det ansættelsesretlige system, som vi har aftalt med hinanden”, siger [Person 1].

Besynderlig sammenhæng

Godt tre uger efter bekymringsskrivelsen er sendt til kommunen, bliver tillidsrepræsentanten hjemsendt.

Lærerne finder det ”besynderligt”, at hjemsendelsen sker ”netop som faglig klub har sendt en bekymringsskrivelse til områdechefen angående den store personaleomsætning på [Skole A]”, står i det seneste brev til områdechefen fra lærerne.

”Med disse grundløse anklager lukkes der ned for en fuldstændig berettiget og konstruktiv kritik, som vi alle har en interesse i, bliver hørt.

Vi er som ansatte dybt bekymrede for, hvordan det vil påvirke det i forvejen svære arbejdsmiljø, vi har på [Skole A]”, lyder det i brevet fra skolens faglige klub.

”Vi så i stedet for hellere, at der blev gået i dialog med vores TR (tillidsrepræsentant, red.) om at løse de store problemer, vi står overfor, for at ændre den nuværende situation præget af utryghed.

Usikkerhed.

Uvished”, slutter brevet, som er underskrevet af tillidsrepræsentantsuppleanten på vegne af faglig klub på [Skole A].

[Person 1] fortæller, at hun aldrig har oplevet, at en tillidsrepræsentant er blevet sendt hjem på den måde, det er sket på [Skole A].

DLF: Beskyttelse af tillidsrepræsentanter er afgørende

Danmarks Lærerforening har nu rejst sagen om hjemsendelse i det fagretslige system.

Formand [Person 3] er uforstående overfor, at ledelsen på [Skole A] har anmeldt tillidsrepræsentanten til Arbejdstilsynet uden forudgående dialog.

”Det er som om, man går direkte fra 0 til 100 og skaber en konflikt.

Det er dybt problematisk, og det må ganske enkelt ikke brede sig til andre skoler eller kommuner”, siger han.

Sagen udgør ifølge [Person 3] en alvorlig trussel mod vores tillidsrepræsentantsystem

”Tillidsrepræsentantens rolle er afgørende vigtig, ikke mindst på skoler, der gennem længere tid har haft udfordringer med arbejdsmiljøet og samarbejdet.

Derfor har vi aftalt en særlig beskyttelse af tillidsrepræsentanten, netop for at sikre, at TR kan pege på arbejdsmiljøudfordringer på vegne af medarbejderne uden frygt for repressalier.

Den beskyttelse kommer vi til at stå urokkeligt fast på”.

[Person 3] fortæller, at Danmarks Lærerforening tager sagen ”meget alvorligt” og ser den som helt principiel.

”Vi kommer til at forfølge sagen aktivt for at slå fast med syvtommersøm, at man ikke som ledelse eller forvaltning kan omgå reglerne for TR-beskyttelse”, siger han.

”Som fagforening reagerer vi, så snart vi ser tegn på, at en ledelse eller forvaltning forsøger at omgå systemet og de regler for TR-beskyttelse, vi har aftalt.

Det må ikke ske.

Vi er nødt til at holde fast i dialogen og ordentligheden her”.

[Kommune 1]: Vi kendte ikke til arbejdsmiljøproblemer på skolen

Områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i [Kommune 1] [Person 2] oplyser i et skriftligt svar til Folkeskolen, at tillidsrepræsentanten er hjemsendt som lærer – og ikke tillidsrepræsentant – da det udelukkende er [Lærerforeningen], der kan fratage ham hvervet som tillidsrepræsentant.

Hun tilføjer desuden i e-mailen

”Vi reagerer altid, når arbejdsmiljøet på en skole går i hårdknude.

På [Skole A] har arbejdsmiljøet blandt andet været udfordret af en renovering af skolen.

Det var først i slutningen af august, at jeg fik en henvendelse om, at TRIO og MED er utilfredse med arbejdsmiljøet.

Derfor indkaldte vi til et møde den 4. september for at blive klogere på situationen”.

Folkeskolen har også taget kontakt til ledelsen på [Skole A], som ikke er vendt tilbage på henvendelsen.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, hendes kollega havde med Folkeskolen efter offentliggørelsen.

Den 28. september 2024 sendte [Klager]s kollega følgende mail til Folkeskolen

”Kære Folkeskolen

I torsdags bragte I en artikel på jeres hjemmeside.

I artiklen refereres til - og citeres fra en klage til arbejdstilsynet.

Jeg har været i kontakt med arbejdstilsynet, der fortæller, at de ikke har delt klagen og at der ikke kan hentes indsigt i klager hos dem.

Jeg formoder derfor, at I har fået indblik i klagen fra [Person 1] og [Person 4], der har deltaget i et fortroligt møde med [Person 5] (SKK), [Person 6] (LFS) og HR Chef [Person 7] og Områdechef [Person 2] fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Da klagen til arbejdstilsynet er sendt i al fortrolighed og omfatter personfølsom data, vil jeg gerne bede om, at I sletter referencer og citater fra klagen i jeres artikel.

Jeg vurderer det er imod god presseskik at bringe elementer fra den fortrolige klage i jeres fagblad.

Derudover er jeg ikke forsøgt kontaktet af jer: "Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare."

Jeg håber, I vil følge min anmodning og rette jeres artikel både online og i evt.

fysisk form.

Med venlig hilsen [Person 8]”

Der er i mailen herefter indsat følgende uddrag fra artiklen

”Baggrunden for hjemsendelsen er, at ledelsesteamet på skolen har oplevet krænkende handlinger fra tillidsrepræsentanten.

Det beskriver de i en klage til Arbejdstilsynet, som Folkeskolen har fået indsigt i.

I klagen står blandt andet, at tillidsrepræsentanten ”kommer med stødende og latterliggørende bemærkninger til ledelsen”, ”at han anfægter vores rationelle og ledelsesmæssige dømmekraft ved at underkende vores hverdagsoplevelser” og ”saboterer og vanskeliggør ledelsens arbejde bl.a. ved at tilbyde kollegaerne en oppositionsposition til ledelsen”, lyder 3 ud af 14 argumenter.

I henvendelsen til Arbejdstilsynet forklarer ledelsesteamet også, at det er et relativt nyt team – skolelederen har været på skolen i fem år, mens souschefen har været der i 3,5 år.

Både skolelederen og souschefen har været sygemeldt i løbet af september, men kom begge tilbage på arbejde, efter tillidsrepræsentanten var blevet hjemsendt.

”Der er risiko for langtidssygemeldinger, alternativt at vi søger andre jobs og forlader skolen uden ledere”, lyder det fra ledelsen i klagen.

”

Den 30. september 2024 besvarede Folkeskolen mailen

”Kære [Person 8]

Tak for din henvendelse.

Af hensyn til kildebeskyttelsen kan og vil Fagbladet Folkeskolen ikke forholde sig til, hvordan vi får adgang til oplysninger.

Der er tale om en væsentlig sag med klar offentlig interesse, og som led i vores journalistiske behandling af sagen har vi vurderet, at det er væsentligt at citere de pågældende passager fra materialet.

Af samme årsag kan vi ikke imødekomme dit ønske om at slette noget fra artiklen.

Vi har kontaktet øverste ledelse på skolen såvel som [Kommune 1] og forelagt dem sagens indhold i rimelig tid, før artiklen blev udgivet.

Du er ikke blevet kontaktet, da du ikke er nævnt i artiklen.

Men vi vil altid gerne have flere perspektiver på en sag, så vi vil gerne interviewe dig om din oplevelse af forløbet.

Er der et tidspunkt, det passer dig, så vil en af vores journalister ringe dig op?

Bedste hilsner [Chefredaktøren]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. september 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført følgende

”Jeg vil gerne indgive en klage over fagbladet Folkeskolen som har viderebragt fortrolig information.

Min kollega, [Person 8], har forsøgt at kontakte Folkeskolen (se vedhæftede) men Folkeskolen henviser til kildebeskyttelse, hvilket er grotesk i vores optik, da det må betragtes som to forskellige ting i forhold til at videreformidle fortrolig information og dermed brud på GDPR”

[Klager] har supplerende anført, at

”Jeg klager på vegne af mig selv.

Min funktion som souschef er nævnt i artiklen og med en hurtig googlesøgning kan man sagtens identificere mit navn.

”

[Klager] har som svar på Folkeskolens udtalelse anført følgende

”Jeg synes ikke fagbladet forholder sig til, at henvendelsen til Arbejdstilsynet er anonym, og at de fratager anonymiteten, når den deles.

Desuden har fagbladet ikke forholdt mig delingen forinden den udkommer i deres blad.

”

Hun har herefter supplerende anført følgende

”Jeg har ligeledes kendskab til at der kommer mere fra Folkeskolen som er i dialog med [Lærerforeningen] [[Lærerforeningen], Pressenævnet ] som deler personalesager med fagbladet.

”

[Klager] har i sine afsluttende bemærkninger anført, at

”Ansvarshavende chefredaktør, [Chefredaktøren], har mange ord og forklaringsmodeller, hvilket vi nok aldrig bliver enige i.

Jeg fastholder dog mig fortsat rettigheden til, at folk skal have mulighed og lov til at indgive en anmeldelse anonymt til Arbejdstilsynet uden at komme igennem mediemøllen.

Hvis dette ikke er muligt, må man stille sig undren overfor den manglende retssikkerhed.

Ansvarshavende chefredaktør, [Chefredaktøren] besvarer reelt ikke på kritikpunkt nr. 2.

Jeg er hverken [Person 2], områdechef, eller [Person 9], skoleleder.

Jeg er souschef og jeg er ikke blevet kontaktet forinden den første artikel ramte.

Hvorfor er jeg ikke det?

”

Samt

”Beklager, men glemte en vigtigt ting.

[Person 9] har IKKE indgivet en anmeldelse til Arbejdstilsynet, så derfor har [Person 9] ej heller indsigt i min anmeldelse, hvilket jo fortæller mig, at Folkeskole bladet publicerer ukorrekte oplysninger i forbindelse med de lækker fortrolige informationer da de konsekvent skriver hele ledelsen.

Det journalistiske rugbrødsarbejde er ikke på plads.

”

2.2 Folkeskolens synspunkter

Folkeskolen har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

[Klager], som er souschef på [Skole A] i [Bynavn A], har klaget over Fagbladet Folkeskolen for at viderebringe fortrolig information i strid med GDPR.

Fagbladet Folkeskolen er ikke enige i, at vi har viderebragt fortrolige oplysninger på en måde, som er i strid med hverken GDPR eller de presseetiske regler.

Vi er enige i nævnets udtalelse om, at nævnet ikke kan tage stilling til overtrædelse af lovgivningen i øvrigt, herunder persondatabeskyttelsesregler/GDPR.

Vi har derfor forstået klagen således, at klager mener, at der viderebringes fortrolige oplysninger i strid med de presseetiske reglers pkt. B.

1: Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.

Vi forstår endvidere klager således, at klagen vedrører de oplysninger, som i artiklen refereres fra skoleledelsens (herunder klagers) henvendelse til Arbejdstilsynet og/eller oplysningen om, at klager har været sygemeldt: ”Både skolelederen og souschefen har været sygemeldt i løbet af september, men kom begge tilbage på arbejde, efter tillidsrepræsentanten var blevet hjemsendt.

”

[…] Her er et kort oprids af forløbet, set fra Fagbladet Folkeskolens perspektiv

Den påklagede artikel

Fagbladet Folkeskolen udgav torsdag den 26. september 2024 artiklen ”Kolleger i oprør: Lærer er hjemsendt for at ”krænke” ledelse” på folkeskolen.dk [Der er i udtalelsen indsat et link til artiklen, Pressenævnet ].

Artiklen handler om, at en lærer/tillidsrepræsentant på [Skole A] helt ekstraordinært er blevet fritaget for tjeneste som følge af anklager om krænkelser fra skolens ledelse.

Anklagerne og den efterfølgende hjemsendelse af den pågældende, har medført kritik fra lærere på skolen, som har udtrykt denne kritik i et brev til [Kommune 1].

Der er tale om en usædvanlig sag, som rejser principielle spørgsmål både om arbejdsmiljø, konflikter mellem medarbejdere og ledelse såvel som om tillidsrepræsentant-systemet, og som har stor samfundsmæssig relevans, ikke mindste for landets folkeskoler, som er Fagbladet Folkeskolens kerneområde.

I forbindelse med Fagbladet Folkeskolens beskrivelse af, hvad de angivelige krænkelser mod ledelsen består af, citeres passager fra en klage, som skolens ledelse har sendt til Arbejdstilsynet.

I artiklen står

”Baggrunden for hjemsendelsen er, at ledelsesteamet på skolen har oplevet krænkende handlinger fra tillidsrepræsentanten.

Det beskriver de i en klage til Arbejdstilsynet, som Folkeskolen har fået indsigt i.

I klagen står blandt andet, at tillidsrepræsentanten ”kommer med stødende og latterliggørende bemærkninger til ledelsen”, ”at han anfægter vores rationelle og ledelsesmæssige dømmekraft ved at underkende vores hverdagsoplevelser” og ”saboterer og vanskeliggør ledelsens arbejde bl.a. ved at tilbyde kollegaerne en oppositionsposition til ledelsen”, lyder 3 ud af 14 argumenter.

I henvendelsen til Arbejdstilsynet forklarer ledelsesteamet også, at det er et relativt nyt team – skolelederen har været på skolen i fem år, mens souschefen har været der i 3,5 år.

Både skolelederen og souschefen har været sygemeldt i løbet af september, men kom begge tilbage på arbejde, efter tillidsrepræsentanten var blevet hjemsendt.

”Der er risiko for langtidssygemeldinger, alternativt at vi søger andre jobs og forlader skolen uden ledere”, lyder det fra ledelsen i klagen.

Viderebringelse af fortrolige oplysninger

[Klager] skriver i sin klage, at Fagbladet Folkeskolen ”har viderebragt fortrolig information”.

Hun henviser i sin klage til, at der er tale om ”et brud på GDPR”.

For god ordens skyld så mener vi hos Fagbladet Folkeskolen ikke, at vores journalistiske dækning, herunder de oplysninger, vi har viderebragt, er en overtrædelse af gældende lovgivning om persondatabeskyttelse herunder GDPR, idet journalistiske formål er undtaget fra reglerne jf. databeskyttelseslovens § 3, stk. 8.

Dog finder Fagbladet Folkeskolen det i sammenhængen relevant at redegøre for, hvorfor vi har valgt at viderebringe de pågældende personlige oplysninger, og hvorfor vi ikke mener, at viderebringelsen er i strid med de presseetiske regler, da vi finder, at videregivelse af oplysningerne er sket i en klar almen interesse, som en væsentlig og relevant oplysning i relation til den i artiklen omhandlede klage fra skolens ledelse til Arbejdstilsynet.

Oplysninger fra klage til Arbejdstilsynet

Fagbladet Folkeskolen citerer dele af den klage, som skolens ledelse har indsendt til Arbejdstilsynet.

Fagbladet Folkeskolen anerkender, at der er tale om et ikke-offentligt dokument, som redaktionen har fået adgang til via kilder.

Fagbladet Folkeskolen mener, at forløbet på [Skole A] har klar offentlig interesse, idet der er tale om en usædvanlig og principiel konflikt mellem medarbejderne på skolen som offentlig institution og skolens ledelse og med betydning for både elever og lærere, men som også rejser principielle og væsentlige problemstillinger på skoleområdet som sådan og om ledelses/tillidsrepræsentant-forholdet.

Vi har som led i vores journalistiske behandling af sagen vurderet, at det er væsentligt at beskrive klagen og citere de pågældende passager fra klagen.

Klagen til Arbejdstilsynet fra skoleledelsen – herunder også [Klager] som souschef – står centralt i sagen på [Skole A], idet den pågældende lærer/tillidsrepræsentant er fritaget for tjeneste og hjemsendt netop som følge af klagen.

Derfor har Fagbladet Folkeskolen fundet det relevant at citere dele af klagen til Arbejdstilsynet.

De passager, vi har citeret, bidrager til at forklare ledelsens perspektiv og argumenter for, at man har oplevet den pågældende som krænkende.

I artiklen står fx

”I klagen står blandt andet, at tillidsrepræsentanten ”kommer med stødende og latterliggørende bemærkninger til ledelsen”, ”at han anfægter vores rationelle og ledelsesmæssige dømmekraft ved at underkende vores hverdagsoplevelser” og ”saboterer og vanskeliggør ledelsens arbejde bl.a. ved at tilbyde kollegaerne en oppositionsposition til ledelsen”, lyder 3 ud af 14 argumenter.

”

Fagbladet Folkeskolen vil i den forbindelse understrege, at vi ikke har valgt at viderebringe klagen i sin helhed.

Vi har således foretaget en konkret vurdering af de enkelte elementer i klagen og afvejet dette over for hensynet til de klagende såvel som den påklagede.

Oplysning om sygemeldinger

Ud over oplysningerne fra klagen til Arbejdstilsynet, har Fagbladet Folkeskolen valgt at viderebringe en oplysning om, at skoleleder og souschef har været sygemeldte i forbindelse med konflikten.

I den påklagede artikel står

”Både skolelederen og souschefen har været sygemeldt i løbet af september, men kom begge tilbage på arbejde, efter tillidsrepræsentanten var blevet hjemsendt.

”

Der er tale om en faktuel oplysning, som har været kontrolleret, og som utvivlsomt er korrekt.

Oplysningen vedrører en person, som er en del af ledelsen på skolen, og den har været delt med en videre kreds, idet sygemeldingerne af henholdsvis skoleleder og souschef er kommunikeret ud til alle skolens medarbejdere via kommunikationsportalen Aula.

Fagbladet Folkeskolen har afvejet hensynet til de sygemeldte over for offentlighedens interesse og valgt at bringe oplysningen.

De to ledere nævnes ikke med navn i artiklen, men det er korrekt, at med krydssøgninger kan man finde ud af, at souschefen formentlig er [Klager].

Sygemeldingen af de to ledere er en relevant oplysning for den konkrete sag, da sygemeldingen sker undervejs i konflikten, og fordi der i skoleledelsens klage til Arbejdstilsynet netop henvises til risikoen for sygemeldinger.

Der står således i artiklen

”Der er risiko for langtidssygemeldinger, alternativt at vi søger andre jobs og forlader skolen uden ledere”, lyder det fra ledelsen i klagen.

”

Dette understøttes desuden af, at både skoleleder og souschef er kommet tilbage fra sygemeldingen efter at læreren/tillidsrepræsentanten er blevet hjemsendt.

Samlet finder vi af disse årsager, at de to sygemeldinger i den øverste ledelse er en væsentlig oplysning i forbindelse med klagen til Arbejdstilsynet såvel som med konflikten på skolen.

”

Folkeskolen har supplerende til klagers bemærkninger anført blandt andet

”[…]

Kritikpunkt 1: Jeg synes ikke fagbladet forholder sig til, at henvendelsen til Arbejdstilsynet er anonym, og at de fratager anonymiteten, når den deles.

Fagbladet Folkeskolen har som medie mulighed for at publicere journalistisk indhold baseret på anonymiseret eller fortroligt materiale, hvis offentlighedens interesse ved en konkret afvejning vejer tungere end den potentielle skadevirkning ved at omtale materialet.

Fagbladet Folkeskolen er ikke, som Arbejdstilsynet eller en anden offentlig myndighed, underlagt særlige regler om tavshedspligt i den henseende, herunder at sikre klagernes anonymitet i forbindelse med henvendelsen til Arbejdstilsynet.

Tværtimod har et journalistisk medie – hvis det er væsentligt og relevant for samfundet – ret til konkret at viderebringe oplysninger eller at citere fra dokumenter, der i andre henseender betragtes som fortrolige eller undtaget aktindsigt.

Dette gælder også dokumenter, som et medie kommer i besiddelse af, ved at mediets kilder måtte overtræde deres tavshedspligt.

Fagbladet Folkeskolen er et medie underlagt medieansvarsloven og reglerne for god presseskik og agerer som sådan, hvorfor mediet har foretaget en journalistisk og medieretlig vurdering af, hvorvidt klagen til Arbejdstilsynet og baggrunden herfor var af relevans for offentligheden, om det faldt under mediets interesseområde, og om det var nødvendigt at citere fra klagen som sket.

Fagbladet Folkeskolen har i det tidligere svar redegjort for de presseetiske overvejelser i forbindelse med publicering af artiklen, og mediet mener ikke at have tilsidesat reglerne for god presseskik ved at viderebringe udvalgte dele af klagen, som ledergruppen på [Skole A] har sendt til Arbejdstilsynet, eller de øvrige oplysninger i artiklen.

”

Kritikpunkt 2: Desuden har fagbladet ikke forholdt mig delingen forinden den udkommer i deres blad.

Fagbladet Folkeskolen har viderebragt rent faktuelle oplysninger fra ledergruppens klage til Arbejdstilsynet.

Disse oplysninger er dokumenterbare, ubestridte og korrekt citeret.

Fagbladet Folkeskolen er klar over, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Der er efter mediets vurdering ikke en presseetisk forpligtelse til at foreholde viderebringelse af de rent faktuelle forhold, herunder korrekte citater fra ledergruppens klage til Arbejdstilsynet - ligesom det ikke kræver samtykke eller accept fra de pågældende at viderebringe oplysningerne.

Imidlertid har Fagbladet Folkeskolen før publicering af artiklen kontaktet både skolens ledelse og forvaltningen i [Kommune 1] for at give dem mulighed for at kommentere artiklens indhold.

Den 24. september 2024 klokken 12:16 kontakter Fagbladet Folkeskolens journalist [Journalisten] områdechef i [Kommune 1] [Person 2].

De aftaler, at hun vil vende tilbage senere.

Den 24. september 2024 klokken 12:55 kontakter Fagbladet Folkeskolens journalist [Journalisten] skoleleder [Person 9] i følgende mail

”Kære [Person 9] Jeg er journalist ved fagbladet Folkeskolen og er i gang med at skrive en artikel om hjemsendelse af tillidsrepræsentanten på [Skole A].

I den forbindelse vil jeg gerne have en kommentar fra dig.

Jeg har fået indsigt i blandt andet korrespondancen mellem ledelse og faglig klub og også mellem ledelsen og Arbejdstilsynet.

Jeg har også snakket med formand for [Lærerforeningen] [Person 1].

Hun har aldrig oplevet, at en tillidsrepræsentant er blevet hjemsendt som lærer – når begrundelserne blandt andet handler om, hvordan læreren udfylder sin rolle som tillidsrepræsentant.

Hvorfor vælger I at hjemsende tillidsrepræsentanten som lærer – og ikke som tillidsrepræsentant?

Kan du komme med eksempler på de krænkende handlinger?

Jeg kan forstå, at lærerne mener, at ledelsen på [Skole A] med ”grundløse anklager” har lukket ned for en ”fuldstændig berettiget og konstruktiv kritik” fra tillidsrepræsentanten.

Hvordan hænger hjemsendelsen sammen med tillidsrepræsentantens virke?

Lærerne så helst, at tillidsrepræsentant og ledelse samarbejdede om at løse problemerne på skolen.

Hvorfor kan man ikke samarbejde om at løse problemerne?

”

Herefter følger en dialog mellem Fagbladet Folkeskolen og [Kommune 1]s presseafdeling på mail og sms.

Mediet udleverer gerne et udskrift af den fulde dialog, hvis Pressenævnet beder om det.

I dialogen aftales mellem mediet og kommunens presseafdeling, at [Person 2] vil svare skriftligt til artiklen.

Den 25. september klokken 17:26 modtager Fagbladet Folkeskolen skriftlige svar fra områdechef [Person 2].

Den 26. september 2024 klokken 04:30 publiceres den første artikel i forbindelse med Fagbladet Folkeskolens morgennyhedsbrev.

Den 26. september 2024 klokken 22:35 modtager Fagbladet Folkeskolen en henvendelse fra skoleleder [Person 9], som oplyser, at hun har holdt ferie, og henviser mediet til [Kommune 1]s presseafdeling i forbindelse med henvendelser om sagen.

I forbindelse med Fagbladet Folkeskolens løbende dækning af sagen på [Skole A], har mediets journalister flere gange kontaktet både skolens ledelse via skoleleder [Person 9], [Kommune 1]s forvaltning såvel som de enkelte medlemmer af skoleledelsen, herunder klager [Klager].

[Klager] har i den forbindelse, ligesom skolelederen har gjort det på skoleledelsens vegne, henvist Fagbladet Folkeskolen til [Kommune 1]s presseafdeling.

Kommunens presseafdeling har bidraget med udtalelser undervejs i forløbet.

Det skal desuden bemærkes, at klager [Klager] ikke har henvendt sig til Fagbladet Folkeskolen forud for sin klage til Pressenævnet.

Fagbladet Folkeskolen citerer korrekt fra klagen til Arbejdstilsynet, og de øvrige oplysninger, der bringes i artiklen er utvivlsomt korrekte og faktuelt dokumenterbare, hvorfor der ikke indgår oplysninger i artiklen, som kræves efterprøvet i særlig grad.

Fagbladet Folkeskolen mener således ikke, at viderebringelse af dele af klagen fra [Skole A]s ledergruppe til Arbejdstilsynet er i strid med de presseetiske regler om forelæggelse.

”

Folkeskolen har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

Svar på klagers afsluttende bemærkninger

Klager [Klager] gentager en række kritikpunkter fra sine tidligere mails til Pressenævnet.

Fagbladet Folkeskolen henviser til vores tidligere svar for så vidt angår kritikken af, at vi har valgt at viderebringe dele af en klage til Arbejdstilsynet, selvom en sådan som udgangspunkt kan betragtes som fortrolig.

Vi gentager for en god ordens skyld, at Fagbladet Folkeskolen finder forløbet på [Skole A] principielt væsentligt for offentligheden, og vi har først valgt at beskrive sagen i offentligheden, herunder at gengive dele af klagen til Arbejdstilsynet over krænkelser mod ledergruppen, efter klagen har haft den konkrete konsekvens, at en tillidsrepræsentant på [Skole A] er blevet fritaget for tjeneste på grund af klagen.

Dette kædes både af medarbejderne på skolen og disses fagforening sammen med den særlige tillidsmandsbeskyttelse, som er vigtig for den danske model og det danske tillidsmandssystem, og som de mener udfordres med klagen.

Derfor har Fagbladet Folkeskolen fundet sagen væsentlig at beskrive.

I den forbindelse har vi efter en konkret vurdering fundet det nødvendigt at gengive dele af klagen til Arbejdstilsynet over krænkende adfærd over for ledelsesteamet, idet vi med de udvalgte passager dokumenterer klagens indhold, ligesom passagerne bidrager til den væsentlige diskussion om, hvorvidt medarbejderen er hjemsendt i sin egenskab af lærer eller tillidsrepræsentant.

[Klager] gentager også sin kritik af, at hun ikke er forelagt de faktuelle forhold, som gengives i Fagbladet Folkeskolen i forbindelse med, at dele af klagen til Arbejdstilsynet citeres.

Vi må her igen henvise til, at der er tale om rent faktuelle og ubestridelige forhold, som vi kan dokumentere.

Vi henviser desuden til vores tidligere svar vedrørende forelæggelse.

Til sidst præsenterer [Klager] kritik af, at Fagbladet Folkeskolen skriver, at ledergruppen på [Skole A] har klaget til Arbejdstilsynet over krænkende adfærd mod dem, idet [Klager] hævder, at skolens øverste leder, skoleleder [Person 9], ikke var bekendt med klagen, da den blev indsendt.

Fagbladet Folkeskolen henviser til, at det fremgår af klagen, at det er ”ledelsesteamet”, som er udsat for krænkende adfærd fra tillidsrepræsentanten/læreren.

Der står ”vi” og ”ledelsesteamet” hele vejen igennem klagen, hvor klagerne i sidste afsnit også skriver: ”Vi er et relativt nyt ledelsesteam.

Skolelederen har været her i 5 år, souschef 3,5 år, [Fritidsordningen] leder knap 3 år, udskolingsleder 2,5 år.

”

Samlet efterlader klagen til Arbejdstilsynet det klare indtryk, at den er indsendt på vegne af ledelsesteamet på [Skole A], herunder skolelederen.

Som det fremgår af tidligere svar fra Fagbladet Folkeskolen, er denne oplysning forelagt både leder af ledelsesteamet, skoleleder [Person 9], samt [Kommune 1]s områdechef [Person 2], før offentliggørelse.

Hverken før eller efter offentliggørelse har skoleleder, forvaltning eller klager [Klager] – som alle tre er foreholdt sagens væsentlige påstande undervejs i Fagbladet Folkeskolens dækning – hævdet, at klagen ikke er indgivet på vegne af den samlede ledergruppe.

Det er imidlertid en væsentlig ny påstand fra [Klager], hvis klagen til Arbejdstilsynet over krænkende adfærd mod ledelsesteamet skulle være indgivet af nogle medlemmer, men uden andre medlemmers vidende eller samtykke, herunder den ansvarlige øverste leder af teamet.

Denne nye påstand vil Fagbladet Folkeskolen i sagens natur forfølge journalistisk.

Vi mener dog ikke, at der er sket overtrædelse af de presseetiske regler i forbindelse med dækningen af klagen til Arbejdstilsynet over krænkende adfærd mod ledelsesteamet.

Det skal for en god ordens skyld gentages, at klager [Klager] på intet tidspunkt har henvendt sig til Fagbladet Folkeskolen med sin kritik eller de nye oplysninger, som optræder i hendes mails til Pressenævnet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Privatlivets fred, valg af kilder og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Folkeskolen har delt fortrolige informationer fra en klage, som skoleledelsen har sendt til Arbejdstilsynet, at det er omtalt, at hun som souschef har været sygemeldt, og at Folkeskolen ikke har forelagt oplysningerne for hende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

3.

De følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen ”Kolleger i oprør: Lærer er hjemsendt for at ”krænke” ledelse” fremgår blandt andet

”Ledelsen på [Skole A] på [Bydel 1] har med ”grundløse anklager” lukket ned for en ”fuldstændig berettiget og konstruktiv kritik”.

Sådan lyder det i et brev fra de 33 tilstedeværende ud af i alt 38 lærere, som i deres fagforeningsklub var samlet til et møde på [Skole A].

Brevet er sendt til [Kommune 1], efter at lærernes tillidsrepræsentant den 16. september blev hjemsendt fra skolen.

[…]

Årsag: Krænkende adfærd mod ledelsen

Baggrunden for hjemsendelsen er, at ledelsesteamet på skolen har oplevet krænkende handlinger fra tillidsrepræsentanten.

Det beskriver de i en klage til Arbejdstilsynet, som Folkeskolen har fået indsigt i.

I klagen står blandt andet, at tillidsrepræsentanten ”kommer med stødende og latterliggørende bemærkninger til ledelsen”, ”at han anfægter vores rationelle og ledelsesmæssige dømmekraft ved at underkende vores hverdagsoplevelser” og ”saboterer og vanskeliggør ledelsens arbejde bl.a. ved at tilbyde kollegaerne en oppositionsposition til ledelsen”, lyder 3 ud af 14 argumenter.

I henvendelsen til Arbejdstilsynet forklarer ledelsesteamet også, at det er et relativt nyt team – skolelederen har været på skolen i fem år, mens souschefen har været der i 3,5 år.

Både skolelederen og souschefen har været sygemeldt i løbet af september, men kom begge tilbage på arbejde, efter tillidsrepræsentanten var blevet hjemsendt.

”Der er risiko for langtidssygemeldinger, alternativt at vi søger andre jobs og forlader skolen uden ledere”, lyder det fra ledelsen i klagen.

[…]

Det har været turbulente år på [Skole A].

Der er stor udskiftning blandt lærerne, og det presser arbejdsmiljøet på skolen.

Det er noget, som lærerne og tillidsrepræsentanten flere gange har gjort opmærksom på.

Men de oplever, at ledelsen ikke reagerer på bekymringen.

Derfor sendte de fredag den 23. august et brev til områdechef [Person 2] i [Kommune 1] for at gøre kommunen opmærksom på problemerne.

Lederne på skolen skriver efterfølgende til lærerne, at de forstår deres frustrationer i forbindelse med dette skoleårs opstart.

Men at der har været udfordringer med byggeri på skolen – blandt andet en uanmeldt byggeplads med to fire meter dybe huller i skolegården.

”Det har medført, at ledelsens tid til at lave den gode opstart blev mindre, da vi blev nødt til at prioritere jeres sikkerhed og arbejdsmiljø.

Vi er rigtig ærgerlige over, at det samtidig har medført så store frustrationer, at I har set jer nødsaget til at skrive til områdechef [Person 2]”, står der i brevet fra ledelsen.

[…]

[Kommune 1]: Vi kendte ikke til arbejdsmiljøproblemer på skolen

Områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i [Kommune 1] [Person 2] oplyser i et skriftligt svar til Folkeskolen, at tillidsrepræsentanten er hjemsendt som lærer – og ikke tillidsrepræsentant – da det udelukkende er [Lærerforeningen], der kan fratage ham hvervet som tillidsrepræsentant.

Hun tilføjer desuden i e-mailen

”Vi reagerer altid, når arbejdsmiljøet på en skole går i hårdknude.

På [Skole A] har arbejdsmiljøet blandt andet været udfordret af en renovering af skolen.

Det var først i slutningen af august, at jeg fik en henvendelse om, at TRIO og MED er utilfredse med arbejdsmiljøet.

Derfor indkaldte vi til et møde den 4. september for at blive klogere på situationen”.

Folkeskolen har også taget kontakt til ledelsen på [Skole A], som ikke er vendt tilbage på henvendelsen.

”

- privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Folkeskolen har delt oplysninger om, at hun har været sygemeldt.

Folkeskolen har heroverfor anført, at omtalen er i offentlighedens interesse, og at oplysningerne om sygemeldingen har været kommunikeret ud til alle skolens medarbejdere via kommunikationsportalen Aula, og at oplysningerne således er delt i en videre kreds.

Det er ubestridt, at [Klager] har været sygemeldt, og at dette har været meldt ud til en bredere kreds.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at omtalen blandt andet tager udgangspunkt i en klage til Arbejdstilsynet, som Folkeskolen har fået indsigt i, og at klagen er indgivet af ledelsesteamet på den omtalte skole.

I forhold til de konkrete oplysninger om, at ”skolelederen og souschefen har været sygemeldt i løbet af september, men kom begge tilbage på arbejde, efter tillidsrepræsentanten var blevet hjemsendt” finder nævnet, at der er tale om helbredsoplysninger, der er kan være egnede til at krænke privatlivets fred.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at der ikke er tale om en krænkelse af privatlivets fred, hvis den, hvis forhold, der omtales, ikke er identificerbar.

[Klager]s arbejdsplads er omtalt ved navn i artiklen, mens hun alene er omtalt som ”souschef” og dermed indirekte omtalt i forbindelse med omtalen af ”ledelsen”.

På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering, at den konkrete omtale af, at hun som souschef var sygemeldt fra en offentlig lederstilling, hvilket har været meldt ud i en bredere kreds, ikke udgør en tilsidesættelse af privatlivets fred.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- valg af kilder

[Klager] har klaget over Folkeskolens kildevalg, og at mediet har delt fortrolige oplysninger fra den omtalte klage til Arbejdstilsynet.

Folkeskolen har heroverfor anført, at sagen er principiel og af væsentlig interesse for offentligheden.

Nævnet skal i forhold til omtalen af henvendelsen til Arbejdstilsynet bemærke, at det ligger inden for mediets redigeringsret at vælge og fravælge materiale og kilder, herunder den i artiklen omtalte henvendelse til Arbejdstilsynet, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et medie kan således modtage materiale, der sædvanligvis er underlagt restriktioner fra anden side, uden at dette i sig selv udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at den påklagede omtale er af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Folkeskolen har bragt oplysningerne fra henvendelsen til Arbejdstilsynet uden at forelægge disse for hende.

Folkeskolen har heroverfor anført, at der er tale om faktuelle forhold, herunder korrekte citater fra ledergruppens klage til Arbejdstilsynet, og at mediet har kontaktet både skolens ledelse og forvaltningen i [Kommune 1] for at give dem mulighed for at kommentere artiklens indhold.

Det er nævnets opfattelse, at artiklen indeholder oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for navnlig den omtalte skole og for [Kommune 1], som er ansvarlig for skoledriften, og at der derfor er tale om beskyldninger, der skal forelægges.

Folkeskolen har i forbindelse med klagesagen oplyst, at mediet forud for offentliggørelsen kontaktede skoleleder [Person 9] og forelagde hende de omtalte oplysninger om den personalemæssige situation på skolen, og at det blev aftalt med [Kommune 1]s presseafdeling, at [Person 2] ville svare skriftligt til artiklen.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Folkeskolen ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge beskyldningerne særskilt for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at kritikken hovedsageligt er rettet mod den samlede ledelse, og at det derfor er tilstrækkeligt at forelægge beskyldningerne for skolelederen og [Kommune 1], der har fået lejlighed til at kommentere beskyldningerne på skolens vegne.

Uanset, at [Klager] er omtalt i artiklen som ”souschef”, og dermed også som en del af ”ledelsen”, er det således Pressenævnets opfattelse, at Folkeskolen i fornødent omfang har efterprøvet oplysningerne og bemærker i den forbindelse, at [Kommune 1] er kommet til orde i sammenhængen, ligesom det fremgår, at ledelsen på den omtalte skole ikke er vendt tilbage på henvendelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 20. maj 2025