Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13742

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13742

Ikke kritik for at bringe navn på svindeltiltalt erhvervsmand

Jyllands-Posten bragte i oktober 2024 en artikel, som omhandlede en tiltale mod en erhvervsmand for blandt andet skyldnersvig af særlig grov karakter i forbindelse med en konkurs.

Erhvervsmanden klagede til Pressenævnet over, at mediet havde valgt at offentliggøre hans navn i forbindelse med omtalen og henviste i den forbindelse navnlig til, at dette ikke havde offentlig interesse, idet han ikke havde været erhvervsaktiv i Danmark i en længere årrække.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for at have offentliggjort navnet.

Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at omtalen af klagers mulige økonomiske dispositioner i forløbet op til og efter konkursen havde almen interesse, og at hovedparten af de omtalte anklager i et vist omfang kunne siges at have sammenhæng med klagers tidligere hverv i Danmark, hvor han efter det oplyste havde været direktør for en række større erhvervsvirksomheder.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Anklager: Svindeltiltalt erhvervsmand solgte firmaets dyre kunstværker - så forsvandt han ”, bragt den 18. oktober 2024, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over, at Jyllands-Posten har offentliggjort hans navn i artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Jyllands-Posten bragte den 18. oktober 2024 artiklen ” Anklager: Svindeltiltalt erhvervsmand solgte firmaets dyre kunstværker - så forsvandt han ” på jyllands-posten.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Selvom sagen ligger mere end et årti tilbage i tiden, har den endnu ikke været for retten.

Det er uvist, hvor hovedpersonen befinder sig”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår

”Den tidligere [Virksomhed 1]-direktør [Klager] har adskillige konkurser bag sig.

”

Af artiklen fremgår

”Der er endnu ikke bundet knude på perlekæden af sager mod den kendte erhvervsmand [Klager], selvom han for længst har forladt Danmark.

Det viser et anklageskrift fra [Landsdelen]s Politi, som Finans har fået aktindsigt i.

Her er der rejst tiltale mod [Klager] for skyldnersvig af særlig grov karakter.

Ifølge anklageskriftet indkasserede [Klager] flere hundredtusinder kroner i »uberettiget vinding«, da han angiveligt solgte otte værdifulde kunstværker til trods for, at de var selskabets ejendom.

Pengene blev overført til en anden persons konto.

Salget af tre malerier, der var taget pant i, indbragte ifølge tiltalen [Klager] 228.000 kr. et halvt år før hans holdingselskab [Holdingselskab] gik konkurs.

[Klager] er samtidig tiltalt for – efter holdingselskabets konkurs – at sælge eller bortauktionere yderligere fem kunstværker, der tilhørte selskabet.

En handling, der ifølge anklageskriftet »går ud på, at boets ejendele ikke kom fordringshaverne til gode«.

Sidst i rækken af anklager er [Klager] tiltalt for at føre en Mercedes E-klasse med 124 km/t på en strækning nær [Bynavn], hvor fartgrænsen var 60 km/t.

Flere af anklagerne går mere end et årti tilbage i tiden – et resultat af, at [Klager] har forladt Danmark.

Politiet åbnede sin efterforskning af sagen i 2018.

To år senere var man klar til at føre retssagen.

Der blev rejst tiltale, men det skulle vise sig sværere end som så at få fat på [Klager] for at gøre ham opmærksom på sagen, fortæller specialanklager ved [Landsdelen]s Politi, [Specialanklageren].

»Man forsøgte at indkalde ham via retten og havde oplysninger om, at han opholdt sig i [Land 1].

Men det var ikke muligt at få forkyndt anklageskriftet via de [Land 1] myndigheder, og så blev retssagen aflyst og sagen blev sendt tilbage til os,« siger han.

I sidste uge forsøgte man igen.

Retten havde indkaldt til et såkaldt forberedende møde forud for sagen, men [Klager] mødte ikke op.

Det er ikke første gang, myndighederne har ledt efter erhvervsmanden.

Efter hans personlige konkurs, der også ligger over 10 år tilbage i tiden, udstedte retten en efterlysning af [Klager], da han ikke mødte op til retsmøderne.

Blot et par år inden konkursen i hans holdingselskab sad han som direktør og medejer af den omstridte [Industritype] [Virksomhed 1].

Et selskab, der styrtede sammen med et brag og en milliardgæld i 2010.

I en bog, som erhvervsmanden senere har udgivet, erkendte han selv, at [Virksomhed 1] »tømte kasserne« i [Banken], der efterfølgende krakkede og efterlod tusindvis af investorer og bankkunder tomhændede.

I de efterfølgende år blev [Klager] midtpunkt i jagten på værdier i flere af de selskaber, han var gået konkurs med.

Ad flere omgange luftede politi og kuratorer mistanken om, at [Klager] havde gemt værdier fra flere af hans konkursramte selskaber i udlandet.

Ifølge anklagerne i sagen om erhvervsmandens holdingselskab foregik salget af flere af kunstværkerne blot en måned efter, at [Klager] var erklæret personligt konkurs.

Specialanklager [Specialanklageren] fortæller, at den seneste oplysning man har om, hvor [Klager] opholder sig, peger i retning af [Land 2].

Over for Finans oplyser sagens forsvarsadvokat, at han hverken kan be- eller afkræfte, at erhvervsmanden opholder sig i [Land 2].

Et opslag i det [Land 2] selskabsregister viser, at [Klager] er registreret som direktør i et selskab ved navn [Virksomhed 2].

På selskabets hjemmeside fremgår det dog, at dets aktiviteter består af en række datacentre beliggende i det nordøstlige USA.

Og forsøger man at få kontakt til selskabet via hjemmesiden, lander man blot på en død mailadresse.

Det har heller ikke været muligt for Finans at få en kommentar fra [Klager] via andre kanaler.

Det har desuden ikke været muligt at få oplyst, hvordan han selv forholder sig til anklagerne.

Anklagemyndigheden går efter at få idømt [Klager] frihedsstraf og frataget ham kørekortet.

Ligeledes vil man have over 200.000 kr. konfiskeret.

Men sagens langstrakte forløb kan give [Klager] en strafmæssig rabat, hvis han kendes skyldig, fortæller specialanklager [Specialanklageren].

[Klager] er subsidiært – altså hvis retten ikke godkender tiltalen om skyldnersvig – tiltalt for mandatsvig og underslæb af særlig grov karakter.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Finans [Denne sætning er fremhævet med fed skrifttype i artiklen, Pressenævnet ].

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt en kortere korrespondance fra forår og sommer 2024 mellem ham og hans advokat, [Advokaten], om sagen vedrørende salg af malerier, samt en af [Klager] underskrevet bekræftelse på at have modtaget indkaldelse til retsmøde ved Retten i [Bynavn] den 10. oktober 2024.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. oktober 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Jeg mener at Jyllands-Posten har overtrådt god presseskik ved at undlade at anonymisere mit navn i artiklen, og derudover at journalist [Journalist 1] har tilsidesat pligten til at være objektiv samt at beskytte omtalte personers privatliv og anseelse, i behandlingen af artiklens indhold i et efterfølgende Facebook-opslag.

Begge dele er i direkte strid med Retningslinjerne for god presseskik, hvilket vil blive uddybet nedenfor

1.

Jyllands-Postens omtale af mit navn i artiklen

Følgende fremgår af Artikel C, sektion 6 i Retningslinjerne for god presseskik

“Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

”

Der er ingen almen interesse i at offentliggøre mit navn i omtalen af en sag, der ikke har større offentlig betydning, og generelt ikke har nogen almen interesse udover ”nyhedsværdien” som er af lettere tabloid karakter.

Jeg har intet at gøre med Danmark i dag, og er hverken udpeget til nogle poster/hverv som kan retfærdiggøre en almen interesse i forholdet, og ej heller involveret i dansk erhvervsliv længere, og har ingen direktions- eller bestyrelsesposter.

Dertil er det også værd at påpege, at fire andre medier – B.

T., Ekstra Bladet, Se og Hør og Aarhus Stiftstidende – alle har valgt ikke at identificere mig ved deres tidligere omtale af samme sag i andre artikler.

[[Klager] har i klagen indsat link til fire artikler fra de føromtalte medier, som navnlig omhandler sagen vedrørende salg af kunst fra et konkursbo, Pressenævnet ].

Det er med andre ord tydeligt at alle disse medier har haft overvejelser om hvorvidt der var grundlag for at bryde den normale praksis, hvor man undlader at identificere tiltalte personer ved omtalen af straffesager, uagtet hvor meget omtale der før har været af den pågældende.

Dette alene bevidner at Jyllands-Posten agerer i strid med god presseskik ved at identificere mig i artiklen.

2.

[Journalist 1]s brud på reglerne om objektivitet og krænkelse af privatlivets fred

I forbindelse med artiklens publicering, lagde [Journalist 1] følgende opslag op på Facebook

[Af klagen fremgår et skærmprint fra Facebook, hvor en profil med navnet [Journalist 1] i et opslag har linket til den påklagede artikel med følgende tekst: Never ending story om [Klager][navnet er markeret med blå skrift, som indikerer, at der er tagget til klagers navn/profil] – åbenbart [efterfulgt af emoji med sammenbidte tænder, Pressenævnet ].

Ved at ’tagge’ mig i opslaget, krænker [Journalist 1] privatlivets fred, og muliggør at samtlige personer på min venneliste kan se artiklen.

Dette er i direkte strid med Artikel B, sektion 1. i retningslinjerne: “Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.

” Ved at overtræde grænsen fra offentlighed til min private sfære gennem at ‘tagge’ min personlige og private Facebook-profil, har [Journalist 1] utvivlsomt overtrådt denne retningslinje, og netop angrebet min personlige anseelse, da samtlige mennesker som jeg har på min venneliste – familie, venner og forretningsforbindelser – pludseligt er blevet gjort opmærksom på denne artikel.

Endeligt er det tydeligt, at [Journalist 1] ikke har behandlet forholdet objektivt, med hans kommentar om at det er en “never-ending story”, hvilket igen er I strid med Artikel C, sektion 3 i retningslinjerne: “Retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

” På baggrund af dette ønsker jeg at Pressenævnet tager stilling til hvorvidt Jyllands-Posten i denne sag har overtrådt de retningslinjer, som følges af andre større medier i Danmark, samt hvorvidt [Journalist 1] har gjort det samme med hensyn til at sikre objektivitet i retsreportagen og beskytte omtalte personers ret til anseelse og privatliv.

”

[Klager] har til udtalelsen indsendt af Jyllands-Posten den 29. oktober 2025 anført følgende

”i) Den almene interesse for offentliggørelse af navnet på klager

Det gøres gældende, at klageren er en 'meget kendt' person, som før har været omtalt hyppigt.

Dette er ikke et argument for at fravige fra den normale praksis ved omtale af straffesager, hvor navnet udelades i videst muligt omfang inden en eventuelt dom.

Det er tværtimod det modsatte, da offentliggørelse af navnet har vidtrækkende konsekvenser.

Det bemærkes i denne henseende, at klager har 'adskillige' konkurser bag sig.

Dette er ej heller et argument, der kan benyttes til at forsvare at fravige denne praksis.

Det taler til en manglende juridisk indsigt hos Jyllands-Posten at det fremføres som argument.

Det anføres også at straffesager som denne normalt "i kølvandet på de mange konkurser" ville være afgjort af retten.

For det første er konkurs-og insolvensret og strafferet ikke det samme.

Og derudover er der tale om en isoleret sag, relaterende til en konkurs i et holding-selskab – Hvilket igen også taler imod den almene interesse.

Der er ikke tale om offentlige midler, et børsnoteret selskab etc., men derimod klagers personlige holding-selskab.

Den almene interesse udebliver derved, og artiklen er nærmere skrevet da den har et præg af "sensationsjournalistik" over sig – noget der kan give hurtige clicks og omsætning.

Der er ikke tale om en oplysning der har betydning for den almene interesse.

Der henvises i denne anledning også igen til det forhold at klager ingen tilknytning har til Danmark i dag, som anført i den indsendte klage.

ii) Påstand om manglende forkyndelse

Et andet argument som anføres af Jyllands-Posten, er at de er af den overbevisning at klager har forsøgt at undgå forkyndelse af tiltaleskriftet, hvilket de benytter som argument for at retsbevidstheden krænkes, hvilket igen skulle tale for at afvige praksis om omtale ved navns nævnelse i dækning af straffesager.

For det første antyder man – mellem linjerne og blot gennem antagelser – at klager bevidst har forsøgt at undgå forkyndelse.

Dette er dog faktuelt forkert, da anklageskriftet er forkyndt for adskillige år siden til klagers advokat, og der har været dialog mellem klager og anklagemyndigheden.

Dokumentation herfor er vedlagt.

[Der henvises her til de dokumenter, som er nævnt under øvrige oplysninger, Pressenævnet .

]

Brugen af dette argument, er et bevis på, at journalisterne ikke undersøger sagerne ordentligt, før de vælger at publicere deres artikler, hvilket krænker retssikkerheden for klager, da en artikel som denne af naturlige årsager har store konsekvenser i såvel privat som professionelt regi.

Med disse oplysninger, falder hele Jyllands-Postens argumentation for at kunne fremføre navnet i artiklen til jorden.

Hovedargumentet i Jyllands-Postens udtalelse er netop at denne "unddragelse" taler for den samfundsmæssige betydning og almene interesse.

Med andre ord, er konsekvensen af det mangelfulde journalistiske arbejde fra Jyllands-Postens side at de i strid med god presseskik har offentliggjort navnet på klager, hvor det ikke burde være gjort.

iii) Klagen over [Journalist 1]

Jyllands-Posten anfører, at de ikke kan stå til ansvar for, hvad [Journalist 1] foretager sig som privatperson.

Hertil skal det anmærkes, at [Journalist 1] med sin FB-profil agerer på vegne af Jyllands-Posten, da han benytter denne næsten udelukkende til at markedsføre artikler skrevet af ham selv eller andre fra Jyllands-Posten.

De der følger [Journalist 1] på Facebook, gør det også i relation til hans erhverv som journalist hos Jyllands-Posten.

Derudover skal vi igen gøre opmærksom på det faktum der er anført i klagen, at [Journalist 1] med dette opslag 'taggede' klagerens personlige og private Facebook-profil.

Jyllands-Posten bør i det mindste tage stilling til, om de mener at denne adfærd er

overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer de eventuelt må have internt.

”

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”[Klager] (klageren) har klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten i en artikel fra den 18. oktober 2024, skrevet af journalist [Journalist 2], har overtrådt punkt C.

6 i de vejledende regler for god presseskik.

Klagerens begrundelse herfor er, at klageren i artiklen omtales ved navns nævnelse, selvom ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet på klageren.

Jyllands-Posten bestrider, at Jyllands-Posten har overtrådt punkt C.

6 i de vejledende regler for god presseskik.

Af den samme klage til Pressenævnet fremgår det, at klageren udover klagen over Jyllands-Posten tillige klager over et opslag, som [Journalist 1] har lagt på Facebook.

Jyllands-Posten har selvsagt ingen bemærkninger til denne klage, da klagen er formuleret som en klage over [Journalist 1].

I relation til klagen over Jyllands-Postens manglende iagttagelse af punkt C.

6 i de vejledende regler for god presseskik gøres det gældende, at almen interesse netop taler for at offentliggøre navnet på klageren.

Artiklen har overordnet, og som overskriften antyder, fokus på, at straffesagen mod klageren fortsat ikke er kommet for retten, da det er lykkedes for klageren at undgå forkyndelse af anklageskriftet mod klageren.

Dette, som følge af at klageren opholder sig i udlandet, men ukendt hvor.

Klageren er, primært i [Bynavn]-området, en meget kendt person og tidligere markant erhvervsmand.

Klageren, der har adskillige konkurser, herunder en personlig konkurs, bag sig, har i en lang række artikler i diverse medier over en periode på omkring 14 år løbende været indgående omtalt – i de fleste af artiklerne med navns nævnelse.

Straffesagen mod klageren er usædvanlig, da straffesagen i kølvandet på de mange konkurser efter så mange år normalt allerede ville være blevet afgjort af retten.

Som det fremgår af artiklen, er der tale om ganske alvorlige, strafbare forhold, som klageren er tiltalt for.

Den kendsgerning, at det, som følge af klagerens forhold, fortsat og efter mange år ikke er lykkedes for retten og anklagemyndigheden at få anklageskriftet forkyndt og få klageren stillet for retten, er stærkt krænkende for retsbevidstheden.

En sådan problemstilling tilsiger størst mulig åbenhed.

Artiklen om klagerens unddragelse af en strafferetlig behandling ved retten har en klar samfundsmæssig interesse og deraf følgende også almen interesse.

Nævnelse af navnet på klageren i artiklen er helt relevant og naturlig for sammenhængen i artiklen.

Artiklen og nævnelse af klagerens navn skal også ses i en naturlig forlængelse af alle de mange forudgående artikler om klageren.

Klageren anfører, at han intet har med Danmark at gøre og ikke er udpeget til poster/hverv.

Klageren har i højeste grad noget med Danmark at gøre, da det netop er i Danmark, at klageren kræves idømt en frihedsstraf, en bøde samt konfiskation af et betydeligt beløb.

Om klageren aktuelt er udpeget til poster/hverv er uden betydning.

Hvorvidt andre medier i sine hidtidige artikler og ud fra vinklingen i disse artikler har vurderet, om almen interesse taler for at offentliggøre navnet på klageren, er helt uden betydning for vurderingen af klagen mod Jyllands-Posten.

Desuagtet kan vi konstatere, at andre medier har truffet det samme valg som Jyllands-Posten i omtalen af den nøjagtig samme sag.

Det gøres således gældende, at Pressenævnet ikke skal udtale kritik af Jyllands-Posten.

”

Jyllands-Posten har til [Klager]s supplerende bemærkninger af 30. oktober 2024 anført blandt andet følgende

” Jyllands-Posten fastholder, at klagerens navn ikke bør udelades, da almen interesse taler for offentliggørelsen af navnet.

Klageren er og var en meget kendt erhvervsmand med mange konkurser, hvori han har været involveret, bag sig.

Samtidig er han i en straffesag anklaget for skyldnersvig af særlig grov karakter.

Det har, som det fremgår af artiklen, imidlertidig ikke været muligt at få sagen for retten og afgjort – dette, selvom der er gået mange år, siden anklageskriftet blev færdiggjort og oversendt til retten.

Omtalen af en sådan sag i en artikel og med navns nævnelse på klageren medfører ikke, at Jyllands-Posten har overtrådt punkt C.

6 i de vejledende regler for god presseskik.

Sagen er ikke den, ”at ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet”.

Det fastholdes, at klageren via selve straffesagen i Danmark har en klar tilknytning til Danmark.

Som tidligere anført er artiklen bygget op om, at sagen endnu ikke har været for retten, og at det siden 2020 ikke har været muligt at få anklageskriftet forkyndt for klageren.

Det fremgår intet sted i artiklen, at klageren bevidst eller ubevidst har forsøgt at undgå forkyndelse.

Det fremgår derimod, at [Landsdelen]s Politi oplyser, at ”man forsøgte at indkalde ham via retten og havde oplysning om, at han opholdt sig i [Land 1].

Men det var ikke muligt at få forkyndt anklageskriftet via de [Land 1] myndigheder, og så blev retssagen aflyst, og sagen sent tilbage til os.

” Det fremgår heller ikke af artiklen, at klagerne bevidst eller ubevidst forsøgte at undgå at møde op til det berammede forberedende møde.

Det konstateres blot, at klageren ikke mødte op.

Straffesagen var således fortsat ikke kommet i gang.

Klageren har fremsendt mailkorrespondance med sin advokat, hvor advokaten fremsender en indkaldelseserklæring til klageren og samtidig skriver: ”Sagen har fået en alder på 10 – 12 år, så jeg tænker at det måske er hensigtsmæssigt at få den lukket.

Måske kan vi fremme den i det forberedende retsmøde, så kommer der formentlig heller ikke journalister mv.” Jyllands-Posten har selvsagt ikke kendt korrespondancen mellem klageren og dennes advokat.

Korrespondancen ændrer dog ikke på, at det, der anføres i artiklen, er faktuelt korrekt.

I relation til [Journalist 1]s opslag på Facebook bemærkes, at opslaget er ikke sket på vegne af eller i samarbejde med Jyllands-Posten.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

[Klager] har klaget over, at en journalist på Jyllands-Posten har delt den påklagede artikel i et opslag på sin Facebook-profil, hvor han samtidig har tagget [Klager]s Facebook-profil.

Klager har anført, at dette må anses for at være i strid med privatlivets fred samt mediets pligt til at sikre objektivitet i retsreportager.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår omtalen bragt på jyllands-posten.dk.

God presseskik

Retsreportage

- Identificering

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har offentliggjort hans navn i forbindelse med omtalen af en tiltale for blandt andet skyldnersvig af særlig grov karakter.

Klager har navnlig gjort gældende, at der ikke er nogen samfundsmæssig interesse i at offentliggøre hans navn i forbindelse med omtalen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Jyllands-Posten har fastsat etiske retningslinjer for mediet.

De etiske retningslinjer (Jyllands-Postens redaktionelle grundpiller) er gjort tilgængelige for Jyllands-Postens læsere på mediets hjemmeside.

Af afsnit 5 (Publiceringsregler) fremgår følgende

”Vi lægger særlig vægt på saglighed og omtanke i retsreportagen – såvel civilsager som i straffesager.

Skyldsspørgsmålet for en mistænkt, anmeldt, sigtet eller tiltalt er først afgjort, når en retslig afgørelse foreligger.

Vi gør det klart, at det, som kommer frem i anmeldelser, sigtelser, tiltalebeslutninger, stævninger o.

l., ikke kan tages som kendsgerninger, før det er prøvet ved retten.

Vi er varsomme med brug af navn og billede og andre klare identifikationstegn i rets- og kriminalreportage.

Vi afstår fra identifikation, når det ikke er nødvendigt for at tilfredsstille berettigede informationskrav.

Vi skriver som udgangspunkt navnet på den dømte, hvis vedkommende idømmes minimum to års ubetinget fængsel.

”

Det fremgår af artiklen, at den baserer sig på en aktindsigt i anklageskriftet mod [Klager], som mediet har modtaget, samt udtalelser fra specialanklager ved [Landsdelen]s Politi [Specialanklageren], og det er ubestridt, at [Klager] er tiltalt for blandt andet skyldnersvig af særlig grov karakter.

Det er ligeledes ubestridt, at sagen på tidspunktet for artiklens offentliggørelse endnu ikke var behandlet ved domstolene, og at [Klager] ikke var mødt op til det i artiklen omtalte retsmøde ved Retten i [Bynavn] i oktober 2024, hvor indkaldelsen til retsmødet efter sagens oplysninger var forkyndt for ham.

Efter det oplyste var der ikke nedlagt navneforbud.

Pressenævnet finder, at omtale af selskabers konkurs og forløbet forud for og efter konkursen er i offentlighedens interesse.

Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der har en ledende rolle i et sådant selskab, særligt hvis personens tidligere økonomiske dispositioner kan være relevant i forhold til den omtalte konkurs og eventuelt efterfølgende straffesag.

Pressenævnet finder, at tiltalen mod [Klager] og omtalen af hans mulige økonomiske dispositioner i forløbet op til og efter konkursen har almen interesse.

Nævnet har navnlig lagt vægt på sagens karakter, samt det forhold, at hovedparten af de omtalte anklager i et vist omfang kan siges at have sammenhæng med hans tidligere hverv i Danmark, hvor han efter det oplyste har været direktør for en række større danske erhvervsvirksomheder, hvoraf flere efter det oplyste er gået konkurs.

Nævnet bemærker, at [Klager] ifølge artiklen også har udgivet en bog, som blandt andet omhandler hans virke som direktør i en større dansk virksomhed.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at artiklerne er baseret på oplysninger fra politiet, som må anses for at være en troværdig kilde, samt at det af artiklen fremgår klart, hvor oplysningerne stammer fra, og at indholdet af anklagerne mod [Klager] er korrekt gengivet.

Det fremgår tillige af artiklen, at der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke var faldet dom i sagen, og at Jyllands-Posten forgæves har forsøgt at få kontakt til [Klager], hvorfor det ikke har været muligt at få oplyst, hvordan [Klager] forholder sig til anklagerne.

Det forhold, at [Klager] efter det oplyste, ikke har været aktiv i erhvervslivet mv. i Danmark i en længere årrække, kan ikke føre til en anden vurdering.

Pressenævnet finder desuden, at offentliggørelsen af [Klager]s navn i forbindelse med omtalen af tiltalen for blandt andet skyldnersvig af særlig grov karakter ikke er en tilsidesættelse af god presseskik for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Jyllands-Posten har fulgt en klar saglig linje.

Nævnet har lagt vægt på, at Jyllands-Posten i den konkrete sag ikke kan siges at have fraveget mediets faste praksis, sådan som denne følger af mediets egne etiske retningslinjer.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for at identificere [Klager] ved navns nævnelse i artiklen.

Afgjort den 20. maj 2025