Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11304

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11304

Ikke kritik af Radio IIII for live-interview

Radio IIII bragte i august måned et interview med en person, der havde stillet nogle konkrete forslag til, hvordan man kunne forbedre vilkårene for børnefamilier.

Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet – ved at stille spørgsmål til de økonomiske rammer for forslagene - ikke havde overholdt den ramme for interviewet, der var aftalt forinden.

Pressenævnet fandt, at mediet på tilstrækkelig vis havde gjort opmærksom på, at spørgsmålet om økonomi ville blive berørt, og nævnet kritiserede ikke Radio IIII for den valgte vinkling ved gennemførelsen af live-interviewet.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over radioudsendelsen ” Radio4 Morgen ”, bragt af Radio IIII, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

¬

[Klager] har klaget over, at mediet ikke har overholdt den aftale om rammerne for interviewet, der var aftalt mellem parterne forud for udsendelsen.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, hun havde med mediet forud for interviewet.

Den 20. august 2024 havde parterne følgende korrespondance på sms.

” Journalisten : Hej [Klager], vi vil gerne tale med dig om dine fem forslag til politikerne til, hvad der skal til, før flere får lyst til at få (flere) børn.

Har du mulighed for at være med i Morgen på Radio4 i morgen?

Vi sender imellem klokken 6 og 10, og indtil videre er vi rimeligt fleksible med tidspunktet.

Vh.

[Journalisten], journalist på Radio4”

[Klager] : Hej [Journalisten], det vil jeg gerne, men jeg kan kun mellem kl.

7 og 8 i morgen?

Journalisten : Er kl.

7.19 okay med dig?

Og har du måske lidt tid i løbet af i dag til et forinterview?

Og kan du komme i vores studie i studie i Studiestræde i København?

[Klager] : Ja til forinterview senere i dag.

Nej til at komme i studiet, desværre.

”

Den påklagede udsendelse

Radio IIII bragte den 21. august 2024 radioudsendelsen ”Morgen” i tidsrummet fra kl.

06-10.

Af programomtalen fremgår blandt andet: ”Influencer har fem forslag til, hvad der skal til, hvis danske kvinder skal føde flere børn.

Medvirkende: [Klager], influencer, journalist og foredragsholder”.

Af udsendelsen, der blev sendt fra kl.

7-8, fremgår blandt andet følgende

[Tidskode: 16:06-24:58]

Vært 1 : Nu skal vi videre til en kappestrid, som har kørt det seneste lange stykke tid, det er nemlig de politiske partier, som – mange af dem i hvert fald – rigtig gerne vil give danske kvinder lyst til at føde nogle flere børn.

SF vil give forældre ret til fem dage hjemme med deres syge børn.

Det lyder da meget dejligt.

Og Konservative, de vil så give en baby-check på 20.000 kr., som så skal findes ved at give en lavere børne-check senere i barnets liv.

Og Radikale Venstre, de lovede på deres sommermøde i mandags, et børneløfte med flere pædagoger i børneinstitutioner og gratis skolemad.

Også herligt.

Men politikerne skal gøre langt mere, hvis kvinderne skal sætte flere børn i verden, det mener du, [Klager].

Du er influencer, journalist og foredragsholder.

Godmorgen.

[Klager] : Godmorgen.

Vært 1 : Du har en Instagram-profil med lige knap 125.000 følgere, og der har du oplistet fem konkrete forslag, som de skal starte med: At give fuld ret til fuld løn og pension under hele barslen, og at mor skal have et helt års barsel, mens faren eller andre medforældres øremærkede uger skal komme bagefter.

Det er jo ikke helt gratis at forlænge barslen for kvinder eller indføre fuld løn og pension under barslen.

Har du noget slag på tasken af, hvad det ca. vil koste?

[Klager] : Nej, altså kroner og øremæssigt har jeg ikke, men man kan starte med at se på, om det måske alligevel ikke er det værd, når man ser på, når man holder det op imod, hvad der sker, hvis babyerne ikke bliver født.

Vært 1 : Men det ved man vel først, hvis man sådan nogenlunde har et overblik over, hvad det vil koste.

Gør man ikke?

[Klager] : Jo.

Præcis.

Så jeg håber, de vil begynde at regne på det.

Og det jo så det næste skridt.

Det jo rigtig svært, når Finansministeriet ikke kan finde ud af at regne på gevinsterne på omsorg, og hvad omsorg i det hele taget koster, og hvad mangel på omsorg koster på senere tidspunkter.

Så der er en rigtig stor udfordring lige her, som jeg ikke personligt har et endegyldigt svar på.

Jeg tror mit opråb handler meget mere om, hvad rigtig mange kvinder oplever, når de går på barsel, når de har født børn, og at det er, at det næsten faktisk ses som en ulempe for samfundet.

Vært 1 : Dine forslag er egentlig meget konkrete.

Har du undersøgt nogen steder, om der er nogle tal for, hvad det vil koste, det du forslår?

[Klager] : Nej, jeg taler meget mere ind i en værdipolitisk retning, som handler om den her meget patriarkalske opbygning af vores samfund.

Det her med, at vi tillægger arbejdsmarkedet en enormt høj værdi, og vi skal ligesom kunne måle det i kroner og øre, før det har nogen som helst værdi for os, for at vi vil honorere det igen.

Og det tror jeg problemet er med, når det kommer til at bygge nye skatteydere, at mange kvinder går hjemme på barsel og har en oplevelse af, at arbejdsmarkedet står bare og venter, og kom nu tilbage, og hvor mange penge skal du koste os, mens du går hjemme på din barsel og sysler med det der babyprojekt.

Og jeg tror egentlig, der er en reaktion nu, som handler om, at rigtig mange kvinder, og det jo ikke kun det, det handler også om, hvad er det for et en verden, vi sætter de her børn i, kan klimaet holde til det?

Hvordan er det på lang sigt?

Får børnene et langt liv?

Jeg tror, der er rigtig mange overvejelser, der spiller ind, og det vi ser nu, er jo en reaktion på et stort problem.

Så rent kroner og øremæssigt, nej, det kan jeg ikke svare på nu, det jo ikke mig, der skal svare på det, det skal nogen regne på.

Vært 1 : Hvorfor skal andre regne på dine forslag?

[Klager] : Jeg er ikke politiker.

Jeg snakker ud fra værdi, jeg snakker ud fra, hvordan det er at være kvinde og mor i 2024.

Og hvordan det opleves at lave de her babyer.

Vært 1 : Men du har 124.000 følgere på din Instagram-profil, og du foreslår fuldstændig konkrete forslag, har du ikke også et ansvar for, du siger, du heller ikke har undersøgt, om der findes tal for det.

Har du ikke også et ansvar for at sætte dig ind i, hvad rammerne helt præcis er for det, du foreslår?

[Klager] : Altså, jeg ved ikke rigtig, hvad mit ansvar er.

Mit ansvar er, føler jeg, at være talerør for de her rigtig mange mennesker og sikre mig, at vi er rigtig mange, som mener det samme, og så sørger jeg for at skabe et talerør for det.

Og jeg tror, at i bund og grund kan man kigge til mange af vores nabolande, som har langt bedre barselsvilkår end os, og så kan man se på, hvad det har kostet dem, og hvor de har fundet pengene henne.

I forhold til det der med fuld løn, så kunne det sagtens være en forsikringsordning på en måde, eller en barselsfond, som vi kender i dag også mest fra selvstændige, hvor virksomheder på baggrund af lønomkostninger eller noget i den dur så betaler ind til en fond og så på den måde kan sikre fuld løn til deres ansætte, når både mænd og kvinder skal på barsel.

Vært 1 : Men du er ret hård i kanten når du, apropos det her med penge, jeg ved godt, at du lidt vil væk fra det og siger, du har et værdipolitisk fokus i stedet for det her med finansieringen, men du siger jo selv, at det regeringen og andre politikere er ude med, er ”pøllepenge”, men hvorfor skal du egentlig have lov til at kritisere økonomien bag deres forslag, hvis du ikke engang selv gider at undersøge, om der findes tal for det, du selv forslår.

[Klager] : Fordi i bund og grund så synes jeg faktisk ikke det her handler om kroner og øre, det her med ideen om, at man kan købe en baby for 20.000 kr. eller et fradrag.

.

.

Vært 1 : Man kan jo ikke indføre det uden også at have penge med.

Altså, det kan ikke lade sig gøre at indføre det, så uanset hvad, handler det jo i sidste ende også om kroner og øre.

[Klager] : Ja, men problemet det er, at hvis ingen må foreslå noget i det her land uden at sikre sig, at der er finansiering og kunne komme med et totalt konkret forslag på baggrund af ikke at have indblik i statens finanser, så kan befolkningen jo, også i forhold til borgerforslag og sådan noget, så kan befolkningen jo aldrig nogensinde komme med nogen forslag.

Det er helt umuligt, det er utopisk at skulle komme med politiske forslag som er fuldstændig gennemtænkt.

Vært 1 : Men du siger, du ikke engang har undersøgt, om der findes tal for det her.

[Klager] : Om der findes tal for fuld løn?

Vært 1 : Ja, hvis du ikke engang har undersøgt det?

[Klager] : Mig bekendt, så findes der ingen tal for det i Danmark, så det kan jeg ikke undersøge.

Vært 1 : Okay, kan du nævne nogle andre lande, hvor der er fuld løn under et helt års barsel?

¬ [Klager] : Altså, jeg ved, at sådan et land som Sverige har haft held med og værdipolitisk indført, at det her med, at der bliver født babyer, er enormt værdifuldt.

Og derfor honorerer de det også i forhold til barnets første sygedag og sådan nogle ting eller flere sygedage til syge børn.

Og jeg tror et eller andet sted, så vil jeg gerne derhen, hvor vi kan tale om, hvad er det, vi værdisætter i det her samfund.

Hvad er det, vi betragter som værdifuldt, og hvordan honorer vi så det.

Fordi det er det, man oplever som borger.

Hvordan er det, staten honorerer forskellige ydelser?

Hvordan er det, de honorerer alt det, vi laver, og hvis de ikke honorer det med kroner og øre, så kan man ret hurtig få en oplevelse af, at de er ligeglade.

Vært 1: Ja.

Men du har ikke eksempler på andre lande, hvor der også er fuld løn under det hele års barsel, som er det du foreslår?

[Klager]: Nej

Vært 1: Har du undersøgt, om det findes sådan nogle steder?

[Klager]: Det er ikke politiske forslag.

Vært: Okay, hvad vil du så kalde det?

[Klager] : Det er ikke politiske forslag, det jeg kommer med.

Det er værdier.

Det er værdier, det er, at vi skal lave en ”one eighty” i vores samfund og sørge for, at vi får set på det her med at lave familie, at lave babyer, fremtidens skatteydere, at det er noget af det mest værdifulde, vi overhovedet kan i et samfund.

Lige nu bliver det betragtet som en hæmsko.

Lige nu bliver det betragtet som, at kvinder, de er en underskudsforretning, mens de er på barsel.

Og bare det er jo i sig selv et vink med en vognstang om, at vi værdisætter helt forkert i vores samfund.

I min optik er vi slet ikke kommet der til, hvor vi taler om kroner og øre, og hvad koster det.

Vi skal fuldstændigt vende på hovedet, hvad vi ser som værdifuldt først.

Vært 1 : Men du siger, det ikke er et politisk forslag.

Altså, give ret til fuld løn og pension under hele barslen, som så i øvrigt skal være et år, altså hvordan sondrer du imellem, at det er en værdi og ikke et forslag.

Det lyder som et meget konkret forslag.

[Klager]: Det er en værdi forstået på den måde, at det skal ses som, at staten skal se på det som en værdi.

At det er der, vi er nødt til at lægge nogle ressourcer og nogle kræfter, nogle ressourcer og nogle penge for at sikre, at de kvinder, som laver babyer, som er gravide, som føder og ammer, for eksempel ikke går ned i løn, mens de gør det.

Det føles som om, at man er en hæmsko for samfundet, når man går ned i løn, eller når man mister sin løn faktisk i al den tid, det tager at lave de her babyer.

Så kan man være heldig med en overenskomst eller have andre rettigheder, der gør, at man får noget løn, i en periode i hvert fald, eller får nogle dagpenge eller et eller andet.

Men det er jo meget, meget tydeligt, at det, som samfundet ser som værdifuldt, det er det, som skaber skattekroner ude på arbejdsmarkedet.

Og det gør det ikke at lave babyer.

Ikke de første 18 år i hvert fald.

Vært 1: Det siger du, [Klager], influencer, journalist og foredragsholder.

Tusinde tak fordi du var med.

[Klager]: Velbekomme.

Vært 2: Her i Danmark er det jo sådan, at man får 32 uger til ja forældrene, det kan forlænges til op til 46 uger.

I Finland, der får man seks måneder, som begge forældre har ret til.

Island, der hedder det tre måneders forældreorlov og tre måneders fædreorlov.

Og Sverige, det er så et væsentligt bedre sted at bo i forhold til det her.

Der er sammenlagt 480 dage til fordeling.

Der er en masse tal, det kan godt være lidt svært at opfange med ørene, når man hører morgenradio.

Men øm ja.

Det er i hvert fald et konkret politisk forslag.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af dele af den korrespondance, hun havde med journalisten efter interviewet.

Af denne fremgår

” [Klager] : Som jeg ekstremt tydeligt sagde til dig i telefonen, så handler min profil og mine forslag om en ko-vending i værdi fra statens side.

At kaste mig ud i et interview hvor jeg skal kunne svare på, hvilke ordninger andre lande har og hvad de koster og hvad det vil koste at indføre fuld løn under barsel i Danmark er simpelthen ikke i orden, og IKKE det jeg sagde ja til at medvirke i.

Journalisten : Hej [Klager], Jeg havde fortalt dig, at vi nok ikke kunne komme udenom at stille spørgsmål om økonomi.

Men når det er sagt, så fokuserede den lining, jeg havde skrevet heller ikke så ensidigt på det.

Værten tog manus et andet sted hen.

Jeg synes, du kom med rigtig gode svar på spørgsmålene.

Og jeg vil gerne bede Nicolai om at ringe til dig, når han er ude af studiet.

[Klager] : Det var et klart brud på den aftale vi to lavede, og jeg havde aldrig sagt ja, hvis du havde fortalt mig, at interviewet handlede om finansiering.

Det her handlede om en mand, som er træt af influencere og vores ’gratis” [Den del af korrespondancen, der kan ses på skærmbilledet, slutter sådan, Pressenævnet ]

Øvrige oplysninger

[Klager] og Radio IIII har indsendt et skærmbillede af det opslag, [Klager] har skrevet på Instagram den 15. august 2024, som indeholder de i indslaget omtalte fem forslag.

Af opslaget fremgår

”Kan det købes for 20.000 kr.?

… som du skal betale tilbage senere?

Jeg skal debattere det her på Christiansborg i dag.

Debattere, hvorfor nogle politikere tilsyneladende tænker, at store komplekse samfundsmæssige problemstillinger kan løses med bittesmå pøllepengeplaner.

Hvis du endelig vil sætte en pris på en baby, så kan du starte med at regne på, hvor mange penge der vil mangle, hvis ikke babyer bliver født.

Start med fuld løn og pension under barsel betalt af staten.

Start med at give et års barsel til mor, hvis hun vil, inden fars øremærkede måneder.

Start med muligheden for nedsat tid til fuld løn de første par år.

Start med at give alle de børns sygedage, som det reelt kræver.

Start med at overholde jeres løfter om bedre normeringer i daginstitutionerne.

Start der.

Hvad tænker du, kan gøre en forskel?

”

[Klager] har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede fra Radio IIIIs Instagramside.

På opslaget vises et billede af intervieweren samt af [Klager], og sekvenser fra interviewet fremgår.

Af opslaget fremgår.

”Influencer [Klager] aner ikke, hvad hendes forslag til at forbedre vilkårene for småbørnsfamilier ville koste.

Hun har faktisk slet ikke undersøgt det, inden hun meldte fem vidtgående forslag ud til sine 124.000 følgere.

Det siger hun til Morgen på RADIO IIII.

”

Radio IIII har til Pressenævnet indsendt tre skærmbilleder fra [Klager]s Instagram-profil.

Det første skærmbillede viser et billede af [Klager], der står foran Christiansborg.

Af teksten på opslaget fremgår blandt andet

”Startede dagen med et møde på Christiansborg.

Jeg kan afsløre, at når man stiller et borgerforslag, som på to døgn får næsten 20.000 underskrifter, så vækker man politikerne […]”

Det andet skærmbillede er en besked til Radio IIII, hvor [Klager] har kommenteret på Radio IIIIs Instagram-opslag vedrørende den påklagede udsendelse.

Af hendes kommentar fremgår: ”Jeg er målløs over den her caption.

Altså.

Den skriger jo, at de hader enten mig eller kvinder eller influenter?

?

?

”

[Klager] har endvidere indsendt et uddrag af to artikler, bragt på journalisten.dk henholdsvis den 28. og 29. august 2024.

Af uddraget fra den første artikel med overskriften ” Influencer vred på Radio IIII: ”Det ville være useriøst bare at hive et tal ud af røven ” fremgår følgende

”Helt grundlæggende savner jeg svar på, hvad det var for en historie, man gerne ville fortælle?

Fra min stol ser det ud, som om ingen mennesker med et stort publikum må komme med politiske udtalelser uden at have fuldstændigt styr på finansieringen.

Men hvad gør det ved den demokratiske, offentlige samtale?

”

Til det har [Person 1] et klart svar

”Jeg tænker, man skal have det ud af det, at det er okay at stille spørgsmålstegn ved, hvor meget man som influencer har undersøgt, inden man går ind i debatten,” siger hun og tilføjer, at hun slet ikke er bekymret for den offentlige debat

”Vi kræver ikke nogen tilbundsgående indsigt.

Vi spørger en influencer, hvad hun har undersøgt i forhold til den kritik, hun retter af politikernes forslag.

Er der noget, hun har fået ud af det, er det en kæmpe samtale.

Jeg ville være glad for, at vi tager hende alvorligt.

Det gør politikerne også.

”

Af uddraget fra den anden artikel med overskriften ” Ekspert: Øget kritik af influencere er deres chance for at blive taget seriøst ” fremgår

”Shitstorms, hadbeskeder, kritisk mediedækning og skærpet kontrol.

Den seneste tid har budt på flere eksempler på, at den danske influencerbranche er trådt ind i en ny epoke med et nyt niveau af kritisk bevågenhed fra både presse, myndigheder og forbrugere.

Det mener i hvert fald [Person 2], adjunkt på CBS, hvor hun forsker i influencermarketing.

”Vi har efterhånden accepteret, at det her er en reklameform og et marked, som ikke kommer til at forsvinde.

Det er simpelthen en voksende branche, og derfor begynder vi at stille større krav til, at influencerne også tager et medansvar for det marked, de er med til at drive,” siger hun.

Senest er influencer [Klager] i et otte minutter langt interview på Radio IIII blevet grillet for – med Radio IIII's egne ord – ikke at ane, hvad hendes forslag til at forbedre vilkårene for småbørnsfamilier vil koste.

”

[Klager] har indsendt et skærmbillede af en sms-korrespondance, hun har haft med journalisterne til de to artikler bragt på journalisten.dk, hvor det blandt andet fremgår, at hun anmoder om, at hendes navn slettes fra de to artikler, hvilket mediet afviser.

[Klager] har herudover indsendt et skærmbillede, der viser, at hun i perioden den 1. -21. august 2024 havde 128.879 følgere på Instagram samt et andet skærmbillede fra Radio IIIIs Instagram-side, der viser, at opslaget med hende er blevet set 116.000 gange.

Radio IIII har indsendt beregninger fra Cepos vedrørende konsekvenserne af forslaget om 1-års barsel med fuld løn for mødrene kombineret med 11 ugers øremærket barsel til mændene.

Radio IIII har desuden indsendt eksempler på borgerforslag, der er blevet afvist på grund af manglende finansiering.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. september 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen anført blandt andet

”Klagepunkter

Sagen ridset op: Jeg er linet op til at fortælle om fem forslag til politikerne, jeg har skrevet på min Instagramprofil.

De handler om, hvordan jeg tror man giver danske kvinder mere lyst til at få flere børn.

Et af forslagene er fuld løn og pension under barsel.

Jeg er influencer og havde på det pågældende tidspunkt 124.000 følgere.

Min profil handler om at være mor og kvinde og kæreste i 2024 med alt hvad det indebærer af glæde og lykke, men også økonomisk uretfærdighed og manglende ligeværd i samfundet.

I briefing-samtalen d. 20/8 spørges jeg ind til de fem forslag, og bliver bl.a. spurgt ‘Hvor pengene skal komme fra?

’ Jeg siger, at det kan jeg ikke svare på, for det kræver først og fremmest en ny måde at beregne værdi på.

Hvad er prisen på selve lønnen – og hvad er gevinsten ved øget ligestilling, ligeløn, omsorg og anerkendelse.

Hvad er værdien af, at kvinder føder flere børn?

Og vil babyer måske komme senere i institution, fordi flere tager hele deres øremærkede barsel, hvis den er med fuld løn?

Vil vuggestuer og pædagoger blive mindre pressede?

Det er et omfattende regnestykke som jeg klart og tydeligt siger, jeg ikke har belæg for at svare på og i øvrigt ikke føler mig ansvarlig for at beregne.

Journalisten svarer, at “vi kommer nok ikke helt uden om at spørge ind til økonomi.

” Jeg fortæller hende, at mit svar vil være det samme.

Selve interviewet afvikles så live næste morgen – og handler udelukkende fra start til slut om økonomi.

Jeg svarer fra start, at jeg ikke kan svare, men spørgsmålene fortsætter i den retning med en – i min optik – meget tydelig forudindtagethed over for mig som kilde.

Jeg oplevede, at vores interviewkontrakt blev brudt.

Hvis de ville skifte vinkel til at tale udelukkende om økonomiske beregninger, så skulle jeg have haft besked, så jeg kunne have svaret, at jeg var den forkerte at spørge og bede dem finde en økonom eller en politiker.

Hvis deres vinkel var, at influencere skal stå på mål økonomisk for alt hvad de foreslår af politisk karakter, så skulle de briefe mig om den vinkel – og jeg ville have været uenig, men bede dem finde en medie-ekspert til at udtale sig.

Deres interview handlede efter min mening udelukkende om at kaste mig under bussen og udstille min uvidenhed omkring et økonomisk spørgsmål, som jeg dog ikke er ansvarlig for at kunne besvare og aldrig har påstået, jeg havde svar på.

Denne dagsorden blev yderligere slået fast i deres efterfølgende opslag på Instagram, hvor det er min klare overbevisning at deres retorik er agtelsesforringende for mig som person og min troværdighed som journalist, foredragsholder og influencer, hvilket er min forretning.

Jeg har klaget til den journalist, som briefede mig og jeg har talt i telefon med redaktøren på dagen og jeg har været i dialog med den journalistiske chef.

De nægter alle at påtage sig et ansvar i sagen.

”

[Klager] har supplerende som svar på Radio IIIIs bemærkninger anført blandt andet

”Pkt. 1: Interviewkontrakt blev brudt

[…]

Baggrunden for interviewet var udelukkende et opslag jeg havde skrevet på instagram.

Det var en video om at være gravid og blive mor med teksten: […] [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, under punktet ” Øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ]

Disse fem forslag (fuld løn, længere barsel, nedsat tid, børns sygedage og bedre normeringer) bliver jeg inviteret i Radio4 for at diskutere i henhold til den verserende debat om, hvordan man giver danske kvinder lyst til at få flere børn.

[…]

Journalisten, som briefer mig i telefonen, spørger ind til min holdning i debatten, de fem forslag jeg er kommet med, hvad jeg tror denne værdisætning vil betyde for kvinder og potentielle mødre, hvad min egen oplevelse har været osv. På et tidspunkt spørger hun om, hvor pengene til fuld løn under barsel skal komme fra.

Jeg svarer, at det kan jeg (eller ingen) svare på, for det kræver først og fremmest, at vores finansministerium begynder at udregne værdi på en anden måde, så man kan medtage gevinsten ved omsorg, barsel og trivsel og ikke kun udgiften.

Derudover er det jo en politisk og demokratisk beslutning, hvor pengene ‘skal komme fra,’ så det vil være useriøst af mig at sjusse rundt i.

I øvrigt heller ikke noget jeg kan stilles (eller udstilles) til ansvar for.

Hun svarer: “Ok, men vi kommer nok ikke helt uden om at spørge til økonomi,” hvilket yderligere cementerer, at økonomi IKKE er vinklen på interviewet.

Havde dette været vinklen, havde jeg takket nej til at deltage, da jeg så er den forkerte kilde.

Selve interviewets forløb

Jeg hører intet mellem briefing-samtalen og live-interviewet.

Ingen opdatering om en ændring af vinklen eller et øget fokus på økonomi.

Spørgsmålene i live-interviewet forløber således: […]”

[Klager] har i klagen gengivet dele af interviewet og påpeget, hvor journalisten har afbrudt hende undervejs.

Af klagen fremgår herefter videre

”Der var ingen spørgsmål om de fem forslag, om hvorfor jeg tror, det vil ændre noget for kvinder og mødre, om sygedage eller normeringer eller værdien af omsorg eller ligeværd.

Jeg ville ikke have samtykket til dette interview, hvis de havde informeret mig om, at det skulle handle om økonomi eller globale barselsvilkår.

Jeg gav samtykke til et interview om fem værdibaserede forslag, som skal øge anerkendelsen af kvinder i det danske samfund og give bedre vilkår til småbørnsfamilier.

Radio4 omtaler i øvrigt et borgerforslag, jeg er medstiller af, i deres svar på min klage.

Det er vigtigt at fastslå, at dette borgerforslag ikke var offentliggjort på tidspunktet for interviewet og intet havde med dette interview at gøre.

Jeg klagede efterfølgende til briefing-journalisten, som sendte mig videre til redaktør Søren Mejer Jensen, som jeg talte i telefon med.

Han undskyldte ‘min oplevelse’, men pointerede at når et interview er live, kan det ‘gå i alle retninger’.

At interviewet foregår live er i min optik ikke en undskyldning for at bryde interviewkontrakten, men nærmere end skærpelse af, at man skal holde sig til det aftalte, fordi jeg ikke har en chance for at trække mit samtykke tilbage.

Det er i øvrigt min klare opfattelse, at interviewet ikke ‘tog en drejning’, eftersom værten udmærket kendte mine svar vedr.

økonomi på forhånd og derfor ikke stod i en pludseligt opstået ny situation - han valgte blot at udstille hvad han mente, er en dum influencer, som ikke ved noget om økonomi eller politik.

Pkt. 2: interview var i strid med god presseskik

Retningslinjer for god presseskik

Stk. B6: Ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.

Jeg sagde klart og tydeligt i briefingsamtalen, at jeg ikke kunne svare på spørgsmål vedr.

økonomi omkring fuld løn under barsel af den simple grund, at matematikken efter min mening ikke kan laves endnu.

Derfor kender jeg ikke svaret, og jeg accepterer i øvrigt ikke præmissen om, at det skulle være mit ansvar at kende det tal.

Journalisten informerede om, at vi “nok ikke kom helt uden om at spørge ind til økonomi,” og derfor må jeg gå ud fra, at værten som udførte live-interviewet efter en overlevering godt vidste, at jeg ikke kunne svare.

Det udnyttede han til at lave en historie, som var tydeligt vinklet på min (i deres optik) uvidenhed og ikke på de fem forslag, jeg var linet op til at tale om.

Denne vinkling på ‘uvidenhed’ bliver efterfølgende cementeret i Radio4’s instagramopslag, hvor de formulerer: “Influencer [Klager] aner ikke , hvad hendes forslag til at forbedre vilkårene for småbørnsfamilier ville koste.

Hun har faktisk slet ikke undersøgt det , inden hun meldte fem vidtgående forslag ud til sine 124.000 følgere.

Det siger hun til Morgen på RADIOIIII”

[…]

Dette er i øvrigt faktuelt forkert, eftersom jeg forklarer i interviewet, at ÅRSAGEN til at jeg ikke ved det er, at tallet først kan beregnes, når vi (eller Finansministeriet) lærer at indregne gevinsten af omsorg.

Derudover udtalte Radio4 efterfølgende i en artikel til fagbladet Journalisten

“… Vi spørger en influencer, hvad hun har undersøgt i forhold til den kritik, hun retter af politikernes forslag.

Er der noget, hun har fået ud af det, er det en kæmpe samtale.

Jeg ville være glad for, at vi tager hende alvorligt…”

Og jeg stiller mig uforstående over for citatet om, at jeg ‘skal være glad for, at de tager mig alvorligt,’ da det både efterlader et ubesvaret spørgsmål om, hvorfor jeg skal glad for det?

- og hvem af de gæster, de selv inviterer ind, de så ikke tager alvorligt?

Derudover er det meget langt fra min oplevelse, at de rent faktisk tog mig alvorligt.

Det undrer mig, at Radio4 bruger som argument for at bryde det presseetiske kodeks, at jeg “i kraft af mit virke som influencer, som offentligheden har kendskab til, i højere grad end privatpersoner må tåle kritisk omtale.

”

Min klage handler ikke om kritisk omtale, de må gerne kritisere mine forslag eller stille sig kritisk over for, om forslagene reelt vil have en betydning for danske kvinder eller antallet af børn – men min klage handler om brud på interviewkontrakt og presseetiske retningslinjer.

Dem er der ingen god grund til at bryde.

Desuden har jeg absolut ingen erfaring med at diskutere økonomi eller globale barselsforhold, og denne manglende erfaring udnytter de også.

Pkt. 3: Interview var agtelsesforringende

Spørgerækken i live-interviewet opleves for mig mest som et bagholdsangreb.

En vært som på forhånd vidste, at spørgsmålet om økonomi ville udstille min – i deres optik – uvidenhed.

Og selvom jeg forsøger at argumentere for, hvorfor jeg ikke kender økonomien og ikke mener, at det er mit ansvar, så fremstår interviewet som en bevidst ydmygelse af mig.

I Radio4’s svar på min klage insinuerer de også, at jeg har fået ‘flere følgere på instagram’ efter dette interview, hvilket bestemt ikke er sandheden.

Min konto vækster i samme hastighed, som den hele tiden har gjort.

[…]

Men Radio4 fik til gengæld, som de selv beskriver det, ekstremt øget aktivitet den dag, de valgte at hænge mig til tørre.

[…] [Der er i klagen henvist til de bilag, der er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling under afsnittet ” Øvrige oplysninger ” Pressenævnet ]

Det er i øvrigt ikke mine egne følgere, interviewet virker agtelsesforringende og udstillende overfor.

De ved, hvad jeg mener, og de forstår baggrunden for mine svar.

Interviewet var agtelsesforringende for mig over for Radio4’s lyttere og følgere, og jeg modtog efter interviewet en del beskeder om, at jeg var dum, fatsvag, skal holde min kæft, ikke hører til i den offentlige debat, og der blev skrevet en artikel i fagbladet Journalisten om influencere, som lavede fejl generelt og modtog øget kritik, og den artikel bruger mig som krog og omtaler mig ved navns nævnelse som en ‘kritiseret influencer,’ hvilket jeg ikke er på nogen områder eller nogen steder udover hos Radio4.

(SE BILAG […] – tilrettet formulering efter jeg klagede) [over fagbladet Journalisten, Pressenævnet ].

Men hvis en potentiel samarbejdspartner googler mit navn, så vil dette komme frem.

Og det kan være meget skadende for min forretning.

Jeg bad Journalisten fjerne mig fra artiklen, hvilket de nægter - for Radio4 kritiserer mig jo, og derfor har Journalisten deres på det rene, og derfor nægter de mig genmæle eller [sætningen slutter her, Pressenævnet ]

[…]

Ekstra

Hvem kan man egentlig holde ansvarlig for økonomiske beregninger bag politiske forslag?

Vi har i Danmark en fast tradition for, at meningsdannere, debattører, journalister og andre offentlige privatpersoner frit kan kritisere politikernes visioner og planer - også selvom de ikke selv står klar med bedre alternativer eller finansiering af alternative ideer.

Det er en del af den offentlige politiske samtale og vores grundlovssikrede ytringsfrihed.

Politikere kan holdes ansvarlige for økonomiske beregninger og prioriteringer bag deres forslag, for dem kan vi stemme på, og vi er som demokrati afhængige af gennemsigtigheden i deres politik.

For alle andre i den offentlige debat er det kun sundt, at man kan melde ind med holdninger, forslag og visioner - også selvom man ikke kan svare på finansiering.

Og det er et skråplan for ytringsfriheden, hvis medier insisterer på, at alle debattører skal kunne svare på samfundsøkonomiske konsekvenser af deres forslag eller kritik.

Havde jeg (som influencer med mange følgere) foreslået fem ændringer til at forbedre vilkårene for kræftramte børn på de danske sygehuse eller fem veje til at sikre mænd bedre hjælp ved psykisk sygdom, så er det min klare opfattelse, at interviewet her var forløbet anderledes.

Hovedvinklen ville ikke være ‘Influencer aner ikke, hvor pengene skal komme fra.

’ Men fordi jeg taler ind i en betændt ligestillingsdebat, så bliver retorikken polariserende og fordummende og ingen bliver klogere.

Og det er selvfølgelig helt op til Radio4, om de ønsker at spilde lytternes tid - men det skal ske på et informeret grundlag og uden at udstille deres gæster.

Eksempler på debattører, som kritiserer politik uden selv at skulle stå på mål for finansiering af alternativ plan: [Der er i svaret indsat links tre artikler, bragt i andre medier, hvor blandt andet familiepolitik er omdrejningspunktet, Pressenævnet ]

Selv på radio4 er der masser af eksempler på interviews, hvor partskilder må foreslå alternativ politik uden at skulle svare på finansiering

[Der er i svaret indsat links til tre udsendelser, bragt af Radio4, Pressenævnet]”

2.2 Radio IIIIs synspunkter

Radio IIII har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”RADIO IIII bemærker, at der ikke er punkter i klagen med konkret henvisning til, hvilke presseetiske regler, der i [Klager]s optik skulle være brudt i dækningen.

Svarene nedenfor er derfor baggrund og argumenter for, hvorfor liveinterviewet er samfundsrelevant, hvorfor RADIO IIII ikke betragter [Klager] som privatperson og hvorfor det ikke er “agtelsesforringende” at stille kritiske spørgsmål.

[…]

Svar på klagepunkt 1 - [Klager] : ”Interviewet er ikke i overensstemmelse med god presseskik.

”

RADIO IIII afviser overordnet at have handlet i strid med god presseskik.

Det er RADIO IIII’s vurdering, at [Klager] i kraft af sit virke som influencer, som offentligheden har kendskab til, i højere grad end privatpersoner må tåle kritisk omtale.

Der er tale om en professionel influencer med stor rækkevidde, en medievant samfundsdebattør og mediepersonlighed.

Herunder diverse eksempler på dette

[Der er i svaret indsat et link til en artikel med overskriften ”Radiovært [Klager] siger op” og underrubrikken ” I syv år har [Klager] forkælet lytternes ører, når hun har været hos radiokanalen NOVA.

Nu har hun sagt sit job op”, bragt af Se og Hør i april 2020]

[Klager] skriver videre i sin klage: ”Jeg oplevede, at vores interviewkontrakt blev brudt”.

Det er ikke muligt for RADIO IIII at forholde sig til, hvad [Klager] oplever, men den præsenterede spørgeramme og brief er indenfor rammerne af, hvordan selve liveinterviewet ender med at udfolde sig.

I det i klagen omtalte forinterview bliver [Klager] forelagt spørgsmålet ”Hvor pengene skal komme fra?

”, ligesom det senere blev gentaget overfor [Klager], at værten ville spørge ind til økonomi, uagtet hvad hendes svar var.

Dette forløb bekræftes yderligere i den af [Klager] vedlagte sms fra RADIO IIII’s journalist.

Da der er tale om et liveinterview, er der en vært og en redaktør/producer, der efter journalistens forinterview udvælger og strukturerer spørgsmålene.

Under selve liveinterviewet lytter værten til svarene og stiller de naturlige opfølgende spørgsmål til emnet.

Det er helt almindelig praksis i et direkte interview, at det går den vej, som svarene udspiller sig i og det er i øvrigt indenfor redigeringsretten.

Det er med andre ord en uundgåelig del af præmissen i et liveinterview, at værten kan lytte og følge sin fornemmelse ift., hvor det interessante i interviewet ligger.

Derudover er det ikke korrekt, når [Klager] i sin klage hævder, at hele liveinterviewet ”udelukkende” handlede om ”økonomiske beregninger”.

Interviewet indeholdt tre spørgerunder, som alle handler om, hvad [Klager] egentlig har undersøgt i forbindelse med sine meget konkrete og vidtgående forslag

RADIO IIII bemærker i øvrigt, at [Klager] løbende fik rigelig tid under liveinterviewet til at besvare ovenstående spørgsmål og fremføre sine argumenter og synspunkter.

Svar på klagepunkt 2 – [Klager]: ”Det er agtelsesforringende over for mig og min troværdighed som journalist, foredragsholder og influencer, som er min forretning.

”

Den politiske meningsdannelse foregår ikke længere i avisspalter og de etablerede medier.

Den foregår i høj grad på sociale medier, hvilket giver influenter et særligt ansvar og en stor magt.

RADIO IIII har således udelukkende ønsket at tage den demokratiske samtale – herunder [Klager]s forslag og indflydelse – alvorligt ved at invitere hende i radioen og stille kritiske spørgsmål.

Dette argument bakkes op af en forsker i influencermarketing i Fagbladet Journalisten, som kan læses her: [Der er i udtalelsen indsat et link til artiklen ”Ekspert: Øget kritik af influencere er deres chance for at blive taget seriøst”, bragt på journalisten.dk den 29. august 2024.

[Klager] har i skrivende stund 128.000 følgere, som er mere end 4.000 flere end før liveinterviewet med RADIO IIII.

Instagram-opslaget på RADIO IIII’s profil har over 800 kommentarer, som i langt overvejende grad forsvarer [Klager]s synspunkt, hvorfor liveinterviewet på ingen måde har skadet [Klager]s forretning.

Tværtimod har interviewet bragt [Klager] på rundtur i diverse andre medier med sine budskaber og kritik af RADIO IIII.

Derudover afviser RADIO IIII at have anvendt ”agtelsesforringende retorik” på mediets Instagram.

Der fremgår ingen faktuelt forkerte eller krænkende oplysninger i teksten til opslaget med tilhørende video.

Teksten på Instagram, som skulle indeholde “agtelsesforringende retorik”, deler [Klager] i øvrigt på sin egen Instagram og skriver til sine 124.000 følgere, at RADIO IIII ”hader enten mig, kvinder eller influenter” […].

Disse udokumenterede anklager er faktuelt forkerte og konspiratoriske.

Samtidig henviser [Klager] selv sine følgere til kommentarsporet under RADIO IIII’s opslag.

Hvis teksten var ødelæggende for hendes forretning som influencer, havde hun ikke sendt alle sine følgere i den retning, hvor kommentarerne hurtigt voksede fra 20 til over 800 efter [Klager]s opfordring.

[Klager] er velkommen til at være uenig i valget af spørgsmål eller skuffet over sine egne svar, men det er ikke agtelsesforringende at stille kritiske spørgsmål til en medievant kilde med en helt særlig magtposition.

Svar på klagepunkt 3 – [Klager]: ”De udnytter min uvidenhed omkring et ekstremt komplekst økonomisk regnestykke, som jeg hverken kan eller vil svare på, da det kræver indsigt i statens finanser og derudover en ny regnemetode for finansministeriet til at beregne værdien af omsorg, ligeløn, flere babyer og bedre vilkår for kvinder.

M.a.o.

: det KAN ikke udregnes endnu og slet ikke af en privatperson.

”

[Klager] går selv ind på det økonomiske spor, når hun på sin åbne Instagram kritiserer politikernes forslag til bedre vilkår for børnefamilier for at være ”bittesmå pøllepengeplaner” […].

Det er derfor både rimeligt og samfundsrelevant at spørge kritisk ind til, om en stor influencer som [Klager] overhovedet selv har undersøgt udgifterne til de mere vidtgående forslag, som hun foreslår, og om vedkommende kender lignede tiltag fra andre lande.

Det tog RADIO IIII ganske kort tid at få udleveret et slag på tasken over finansieringen for et af [Klager]s forslag fra Tænketanken Cepos […] Det er en velkendt arbejdsmetode for journalister, at man kan spørge en tænketank eller ringe til eksperter ift.

beregninger på politiske forslag, og eftersom [Klager] selv er journalist, er det ikke utænkeligt, at hun ville have undersøgt finansieringsgrundlaget for hendes forslag - også uden at have indsigt i statens finanser.

Desuden er borgerforslag flere gange blevet afvist alene pga.

manglende finansiering.

Dette understreger endnu engang, hvorfor værtens spørgsmål, om hvad [Klager] selv har undersøgt, er samfundsrelevante og vedkommende.

RADIO IIII har i øvrigt svaret på kritik fra [Klager] i TV2-programmet Presselogen, i Fagbladet Journalisten og i Ekstra Bladets nyhedspodcast Basker.

I de programmer vedkender [Klager], at hun har et særligt ansvar som influencer, der stiller forslag og diskuterer familiepolitik med de folkevalgte.

Dette bekræfter yderligere, at [Klager] ikke er en hvilken som helst privatperson, som hun nu angiver i sin klage til Pressenævnet.

”

Radio IIII har som svar på [Klager]s supplerende bemærkninger anført blandt andet

”RADIO IIII afviser de nye klagepunkter, som er eftersendt af [Klager] af følgende årsager

Herunder følger uddybende svar

Svar på nyt klagepunkt 1 - [Klager]: ”INTERVIEWKONTRAKT BLEV BRUDT ”

RADIO IIII fastholder, at vi ikke har brudt en aftale, der var indgået forud for liveinterviewet med [Klager].

Vi henviser til første svar sendt til Pressenævnet den 11. september 2024.

[Klager] skriver i klagen: ” Jeg gav samtykke til et interview om fem værdibaserede forslag, som skal øge anerkendelsen af kvinder i det danske samfund og give bedre vilkår til småbørnsfamilier.

”

RADIO IIII gør i den sammenhæng Pressenævnet opmærksom på, at det er netop et liveinterview om disse forslag, der gennemføres i radioen.

[…]

På RADIO IIII forbeholder vi os retten til at ændre i opbygningen af spørgsmål undervejs i et liveinterview alt efter, hvad den medvirkende svarer.

Det er helt almindelig praksis, at en vært lytter og stiller opfølgende spørgsmål, og det vil være yderst indgribende i det journalistiske virke på en radiokanal, hvis Pressenævnet betragter dette som et brud på en aftale.

[Klager] skriver i sin klage, at hun i det telefoniske forinterview er blevet briefet om, at “ vi kommer nok ikke helt uden om at spørge til økonomi ”.

Til Ekstra Bladets nyhedspodcast ’Basker’ den 22. august bekræfter [Klager] imidlertid, at hun er blevet fuldt informeret, men herefter selv tolker, at der er tale om underspørgsmål

“ Jeg synes, at der er meget stor forskel på at sige, at vi kommer ikke udenom det (økonomi, red.).

Dét, som jeg tolker i det, for det er rigtig nok, det havde oplineren sagt: ”vi kommer ikke udenom det”.

Det, jeg tolker med det, er, at det her er et underspørgsmål til ét af punkterne.

Og så kan det godt være, at de stiller mig det spørgsmål, og vil jeg svare, at nej, det har jeg ikke undersøgt.

Jeg har ikke svaret på, hvor finansieringen skal komme fra.

Jeg har ikke indblik i statens finanser fx, og så kunne vi også tale om nogle af de andre ting, som jeg var inviteret ind for at spørge (tale, red.) om.

” Kilde: ’Basker’, den 22. august 2024”.

Der hersker ingen tvivl, om at [Klager] var informeret, om at vi ville spørge ind til økonomien bag hendes vidtgående forslag.

Hvorvidt det er første spørgsmål, sidste spørgsmål eller et underspørgsmål har RADIO IIII aldrig lavet en aftale med [Klager] om.

RADIO IIII har desuden en anden opfattelse af telefonsamtalen mellem [Klager] og nyhedsredaktør [Redaktøren].

[Klager] blev af [Redaktøren] informeret om, at et liveinterview sagtens kan gå i en bestemt retning indenfor spørgerammen.

RADIO IIII bruger således ikke ”live” som en ”undskyldning”, men som en forklaring på forløbet og den journalistiske arbejdsmetode, som ikke er fremmed for [Klager], der er mangeårig radiovært og journalist på live-tv.

Derudover ønsker RADIO IIII at gøre Pressenævnet opmærksom på, at [Klager] oplyste til RADIO IIII’s journalist, at borgerforslaget på baggrund af et af forslagene var på vej i det føromtalte telefoniske forinterview, hvorfor borgerforslaget naturligvis var en del af redaktionens overvejelser og forberedelse.

[Klager] bekræfter dette i nyhedspodcasten ‘Basker’: “ Jeg havde talt med den her journalist, som opliner, om borgerforslaget.

Jeg havde fortalt, at vi havde det på vej.

Det var som sagt ikke udkommet endnu, men hvor vi ligesom var begyndt at tale om det her med fuld løn.

Og hun spørger så også, hvordan med finansieringen og hvor skal pengene komme fra osv. ” Kilde: ’Basker’, den 22. august 2024

Svar på nyt klagepunkt 2 – [Klager]: ”Interview var i strid med god presseskik”

RADIO IIII forstår grundlæggende på klagen, at [Klager] ikke kunne lide de spørgsmål, vi vælger at stille i liveinterviewet eller mener, de er forkerte at stille, hvilket må betragtes som en smagssag eller uenighed om relevans – ikke som et spørgsmål om strid med god presseskik.

[Klager] henviser nu også helt konkret til stk. B6 i de presseetiske regler: ” Ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes .

”

RADIO IIII afviser spekulationer om, at værten udnytter [Klager]s uvidenhed eller manglende erfaring.

[Klager] er som allerede beskrevet en medievant debattør, tidligere radiovært og uddannet journalist (se pkt. 1 i første svar sendt til Pressenævnet den 11. september 2024).

[Klager] kommer på eget initiativ med de vidtgående og konkrete forslag på sin offentlige Instagram-profil, hun deltager på eget initiativ i den offentlige debat om fødselsraten og kritiserer på eget initiativ politikernes forslag for at være ”bittesmå pøllepengeplaner”.

Vi inviterer således [Klager] i radioen til et interview om et emne, som hun umuligt kan påstå at være uvidende om og vi informerer tilmed på forhånd om, at vi vil spørge til økonomien bag.

Teksten under videoen på RADIO IIII’s Instagram-profil er dækkende for, hvad [Klager] svarer i liveinterviewet […].

[Klager] har således ikke dokumenteret sin påstand om, at der fremgår faktuelt forkerte oplysninger.

Svar på nyt klagepunkt 3 – [Klager]: ”interview var agtelsesforringende”

RADIO IIII har ikke yderligere at tilføje til dette punkt, men henviser igen til det første svar sendt til Pressenævnet den 11. september 2024.

Klager over Fagbladet Journalisten bør henvendes til Fagbladet Journalisten.

Svar på nyt klagepunkt ekstra – [Klager]: ”Hvem kan man egentlig holde ansvarlig for økonomiske beregninger bag politiske forslag?

”

RADIO IIII er uenig i [Klager]s betragtninger om, at pressen ikke må udfordre debattører og meningsdannere på økonomien i de tiltag, som de foreslår.

Det er helt modsat et skråplan for ytringsfriheden, hvis der er emner (her eksemplificeret ved økonomi), som pressen ikke må udfordre debattører, meningsdannere og influencere på eller i det hele taget stille spørgsmål til.

Derudover afviser RADIO IIII påstanden i klagen om, at [Klager] udsættes for en særlig kritisk tilgang i forhold til andre lignende kilder eller andre sager.

[Klager] fremhæver eksempler fra andre medier, som ikke skal stå RADIO IIII til last.

Slutteligt indeholder klagen to fuldstændigt usammenlignelige eksempler fra radioen.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

I forhold til det, som klager har anført vedrørende omtalen i fagbladet Journalisten, bragt på journalisten.dk, skal Pressenævnet bemærke, at klagen alene ses indgivet mod Radio IIII.

Klagen behandles således i forhold til Radio IIII.

God presseskik

Aftale om interview og vinkling

[Klager] har klaget over navnlig, at mediet ikke har overholdt den ramme for interviewet, som var aftalt forud for afholdelsen, hvor hun havde gjort journalisten opmærksom på, at hun ikke kunne svare på spørgsmål om økonomi, og at mediet brød denne aftale.

Radio IIII har heroverfor anført, at [Klager] var blevet informeret om, at et liveinterview kunne gå i en bestemt retning indenfor spørgerammen, og at værten ville spørge ind til økonomi, uanset hvad hendes svar var.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Det er nævnets opfattelse, [Klager] i kraft sin position som influencer, debattør og som en person, der på tidspunktet for afholdelsen af interviewet havde mere end 125.000 følgere på Instagram, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Programmet ” Radio4 Morgen ” fremstår efter sit indhold som et nyhedsprogram, hvor der sættes fokus på aktuelle emner.

Programmet sendes live og er efterfølgende tilgængeligt på mediets hjemmeside.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] forud for afholdelsen af interviewet havde en samtale med en journalist, hvorefter hun under interviewet blev interviewet af en anden journalist.

Det er ubestridt, at spørgsmålet om finansiering blev drøftet under den forudgående samtale, at [Klager] oplyste journalisten, at hun ikke kunne svare på dette, og at journalisten tilkendegav, at mediet nok ikke kom helt uden om at spørge ind til økonomi.

Det er Pressenævnets opfattelse, at et gyldigt samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret, så personen, der udtaler sig, har en viden om, i hvilken sammenhæng vedkommende medvirker i.

Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt det var en betingelse for [Klager]s medvirken i interviewet, at indslaget ikke skulle angå finansieringen af de forslag, hun havde stillet.

[Klager] har ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at der skulle foreligge en nærmere aftale herom, og sagen vurderes derfor som om, at der ikke forelå en sådan aftale.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Radio IIII i tilstrækkeligt omfang har gjort [Klager] opmærksom på, hvad interviewet ville handle om, og nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at Radio IIII ved gennemførelsen af live-interviewet har overskredet grænserne for redigering ved den valgte vinkling.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omdrejningspunktet for interviewet var en række forslag, [Klager] har stillet via opslag på sin Instagram-profil, og at det er i den forbindelse, journalisten spurgte ind til disse forslag, herunder for så vidt de økonomiske konsekvenser.

Nævnet udtaler ikke kritik af Radio IIII.

Afgjort den 27. maj 2025

-

Interviewet er ikke i overensstemmelse med god presseskik.

-

Det er agtelsesforringende over for mig og min troværdighed som journalist, foredragsholder og influencer, som er min forretning.

-

De udnytter min uvidenhed omkring et ekstremt komplekst økonomisk regnestykke, som jeg hverken kan eller vil svare på, da det kræver indsigt i statens finanser og derudover en ny regnemetode for finansministeriet til at beregne værdien af omsorg, ligeløn, flere babyer og bedre vilkår for kvinder.

M.a.o: det KAN ikke udregnes endnu og slet ikke af en privatperson.

-

[Klager] havde på det pågældende tidspunkt 124.000 følgere på sin åbne Instagram, som er hendes fuldtidsforretning.

-

[Klager] er uddannet journalist og mangeårig radiovært på Nova FM.

-

[Klager] afholder foredrag om kønsroller og opgaver i hjemmet for fyldte foredragssale.

-

[Klager] har længe været aktiv i den offentlige debat som debattør indenfor ligestilling.

Senest i debatten om “the mental load”, hvor hun bl.a. blev interviewet af i Go’ Aften Live på TV2, Berlingske, Alt for Damerne, Avisen Danmark, Information, deltog i talkshows på DR og har skrevet debatindlæg i Jyllands-Posten.

samt skriver nu et kapitel i klassikeren Kvinde kend din krop.

[Der er i svaret linket til en række omtaler fra de oplistede medier, Pressenævnet]

-

[Klager] inviteres på Christiansborg, hvor hun deltager i møder om familiepolitik og udtaler sig kritisk på sin offentlige profil om politikernes forslag i en aktuel samfundsrelevant debat om vilkår for børnefamilier […].

1.

Om [Klager] har ”et slag på tasken” over, hvad et af forslagene cirka vil koste?

2.

Om [Klager] har undersøgt, om nogen ved, hvad det hun foreslår vil koste?

3.

Om [Klager] kender eksempler fra andre lande, hvor man har indført noget lignende?

-

RADIO IIII har stillet kritiske spørgsmål til en særdeles medievant kilde.

-

RADIO IIII har på forhånd informeret om, at interviewet vil handle om økonomi.

-

RADIO IIII har ikke behandlet kilden anderledes end andre sammenlignelige kilder.