Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11427

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11427

Redox får ikke kritik for artikel om højreorienteret kampsportsklub

Researchkollektivet Redox bragte i april 2024 en artikel om en højreorienteret kampsportsklub, hvori det blandt andet blev beskrevet, at nogle mænd havde deltaget i en fascistisk demonstration i Italien.

En af de i artiklen omtalte mænd klagede til Pressenævnet og henviste til, at Redox havde afvist at slette hans navn og billede fra artiklen.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Redox for ikke at have imødekommet klagers anmodning om sletning.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Nazistisk kampsportsklub er kommet til Danmark” , bragt den 24. april 2024 på redox.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder urigtige oplysninger om ham, idet han sættes i forbindelse med et højreorienteret netværk.

[Klager] har endvidere klaget over, at Redox har afvist hans anmodning om at slette hans navn og billede fra artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Researchkollektivet Redox bragte den 24. april 2024 artiklen ”Nazistisk kampsportsklub er kommet til Danmark” på redox.dk.

Der er i artiklen indsat et billede fra en demonstration afholdt af Active Club Denmark, hvor personerne på billedet er maskeret og holder bannere frem, hvor der bl.a. står: ”Active Club France”, ”Active Club Denmark” mm.

Af billedteksten fremgår: ”Active Club Denmark ses her til demonstration i [Bynavn 4] i forbindelse med den polske uafhængighedsdag i november 2023.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Det internationale netværk af nazistiske ‘active clubs’ har fået en dansk afdeling.

De hylder Nazityskland, træner kampsport i kommunale lokaler og har bånd til [Partinavn].

Redox har kortlagt gruppen.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

” Fra [Delstat] til [Bynavn 1]

‘Active Club’ er et relativt nyt organisationsfænomen på den yderste højrefløj.

Netværket, der blev dannet i 2021, udspringer af den amerikanske ‘Rise Above Movement’ (RAM), der havde amerikanske nynazist [Navn på person 4] i spidsen.

Rise Above Movement kaldte sig selv ‘the premier MMA club of the Alt-Right’.

Netop krydsfeltet mellem kampsporten MMA og nynazistiske trolls i alt-right miljøet er også udgangspunktet for Rise Above Movements arvtager, Active Club, der altså nu er kommet til Danmark.

Det store fokus på netop kampsportstræning er ikke tilfældigt.

Medlemmer af Rise Above Movement har ved flere lejligheder været involveret i voldsomme episoder og uroligheder rettet mod politiske modstandere.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”Den danske gren af Active Clubs lancerede sig selv på Telegram i september 2023 og har to afdelinger.

Den ene med udgangspunkt i [Bynavn 1], den anden i [Bynavn 2].

Den [Tilhørsforhold 1] afdeling har i et enkelt tilfælde kaldt sig ‘AC Aros’.

[Bynavn 2]-gruppen har ifølge Redox’ oplysninger tætte forbindelser til det uofficielle fodboldfanmiljø.

Præcis hvor mange medlemmer Active Club Denmark har, ved vi ikke.

Da politiet spottede gruppen på [Område 1] i december havde de netop taget et gruppefoto med deres banner.

På dét billede optræder 10 personer.

Samme antal optræder på et gruppefoto fra en af deres træningssessioner i [Bynavn 1] i vinters.

De [Tilhørsforhold 2] medlemmer bor primært i [Bynavn 1] samt i flere [Tilhørsforhold 3] omegnskommuner.

Aktiviteterne er centreret i samme område.

Igennem en længere periode har Active Club Denmark været særdeles aktive med at opsætte klistermærker på [Bydel 2], men de seneste uger har de også bevæget sig til [Bydel 3] og [Bydel 1].

Alle veje fører til [Bynavn 3]

Den 8. januar i år publicerede TV2 en artikel med rubrikken “Scener fra [Bynavn 3] går viralt og bliver sammenlignet med 1924”.

Artiklen handler om, at flere hundrede fascister og nynazister dagen inden var blevet filmet i [Bynavn 3], hvor de poserede med armen strakt.

Markeringen fandt sted ved det fascistiske parti Movimento Sociale Italianos (MSI) gamle lokaler på [Område 2], samme sted hvor to unge medlemmer af netop MSI i 1978 blev skudt og dræbt af formodede venstreradikale.

Ingen er nogensinde dømt for skuddene.

Hændelsen den 7. januar leder til stor politisk debat i [Land].

Mens videoer og fotos fra [Område 2] går viralt på internettet, lander et Ryanair-fly i [Navn på lufthavn].

Ud træder fire unge danske mænd, der netop er vendt hjem fra [Bynavn 3], hvor de har deltaget i markeringen ved MSI’s tidligere lokaler.

En af de fire er [Navn på person 1].

Redox har tidligere omtalt ham, blandt andet fordi han trods sit medlemskab af Generation Identitær, der officielt tager afstand fra nazisme, jævnligt har liket opslag, der hylder forskellige nazistiske og fascistiske grupper.

Siden Redox’ afsløring i januar 2022 har han ikke optrådt på officielle billeder fra Generation Identitærs aktiviteter, men Redox har rig dokumentation for, at han stadig har tæt kontakt til gruppen.

Han var blandt andet med, da Generation Identitær var på Christiansborg i efteråret 2023.

”

Der er i artiklen indsat et billede af tre mænd, der går i ankomsthallen i en lufthavn.

På billedet er ansigterne på to øvrige personer blevet sløret.

Af billedteksten fremgår

”[Navn på person 1] (t.h.) med venner lander i [Navn på lufthavn] efter at have deltaget i den fascistiske manifestation i [Bynavn 3].

I midten ses [Navn på person 2], til venstre [Klager].

”

[…]”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har indsendt dokumentation for, at han den 6. juli 2024 kontaktede Redox pr. mail og bad mediet om at fjerne hans navn og billede fra artiklen.

[Klager] har oplyst, at Redox ikke har besvaret henvendelsen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. august 2024.

Redox har den 10. august 2024 oplyst, at mediet ikke har modtaget en henvendelse fra [Klager].

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, forelæggelse, kildekritik og privatlivets fred

[Klager] har henvist til, at artiklen repræsenterer en klar overtrædelse af Pressenævnets retningslinjer, og han har specifikt henvist til, at der er tale om en overskridelse af punkt A.

1, A.

3 og punkt B.

1 i retningslinjer for god presseskik.

Artiklen medfører efter hans opfattelse en klar krænkelse af hans integritet og privatliv, og han har med henvisning til punkt A.

3 specifikt oplyst, at artiklen medfører betydelig personlig og professionel skade på hans person, idet den sætter ham i forbindelse med ekstremistiske organisationer.

[Klager] har oplyst, at han ønsker at klage over, at der i artiklen henvises til hans person både ved brug af hans fulde navn og billede.

Det fremgår endvidere af artiklen, at han skulle have deltaget i demonstrationer i [Bynavn 3] i januar 2024.

[Klager] har i januar 2024 opholdt sig i [Land], men han har afvist, at han i den forbindelse skulle have deltaget i politiske begivenheder eller demonstrationer, ligesom han har afvist, at han i øvrigt skulle have haft tilknytning hertil.

Redox har oplyst, at det er en kilde, der har oplyst, at [Klager] skulle have deltaget i en demonstration i [Bynavn 3].

[Klager] har i den sammenhæng henvist til, at kilden er en ”hemmelig ven” af Redox, og at det alene er denne kilde, der tjener som dokumentation for de i artiklen fremsatte påstande.

Hvis et udsagn fra en ”hemmelig ven” kan tjene som tilstrækkeligt grundlag for at fremsætte sådanne påstande i pressen, så virker det ifølge [Klager] uklart, hvorfor der eksisterer regler om databeskyttelse samt et Datatilsyn og et Pressenævn.

[Klager] har problematiseret, at enhver i så fald kan henvise til, at en ”hemmelig ven” har bekræftet en given påstand, hvilket vil ske på bekostning af den omtalte person.

Det kan næppe være retstilstanden på området.

I artiklen sættes [Klager] i forbindelse med klubben Active Club, som han har bestridt, at han skulle have tilknytning til.

Artiklens fremstilling er i strid med god presseskik, idet der er tale om urigtige oplysninger.

Den 6. juli 2024 rettede [Klager] henvendelse til Redox pr. mail, hvori han gjorde opmærksom på, at artiklen rummede urigtige påstande, men mediet besvarede ikke henvendelsen.

[Klager] har henvist til, at Redox har en meget broget historie i forhold til journalistisk integritet og troværdighed.

Redox blev lukket af Datatilsynet i 2011, og i den forbindelse udtalte en kontorchef i Datatilsynet ved navn [Navn på person 3] ifølge [Klager] følgende om grundlaget for lukningen

”Jeg kan ikke erindre, at det nogensinde er sket før, at vi har måtte bede om at få en hjemmeside lukket.

Det er en meget usædvanlig situation.

Men når det gælder om at omtale folks politiske tilhørsforhold, der ikke tidligere har været kendt, så er dataloven meget snæver.

”

[Klager] har henvist til, at Redox efterfølgende blev genoprettet, og at mediet nu er tilmeldt Pressenævnet.

Redox har tabt et væld af retssager, hvor mediet har fremsat injurierende og urigtige oplysninger om en række personer.

Med henvisning til Pressenævnets hjemmeside har [Klager] anført, at Redox har fået disproportionalt meget kritik i lyset af, hvor få artikler mediet årligt publicerer.

Kritikken omhandler blandt andet kritik for urigtige oplysninger, krænkende udsagn og grove beskyldninger.

Det danske Justitsministerium, de danske domstole og Pressenævnet med videre har irettesat og sanktioneret Redox for at fremsætte urigtige, injurierende, krænkende og grove beskyldninger, og i den sammenhæng har [Klager] henvist til, at Pressenævnet bør tage denne omfattende historik med i overvejelserne ved vurderingen af nærværende klage.

2.2 Redox’ synspunkter

Korrekt information, forelæggelse, kildekritik og privatlivets fred

Redox har oplyst, at mediet gentagne gange via Facebook og Instagram kontaktede [Klager] i dagene fra den 19. april 2024 og frem.

Mediet henvendte sig både med henblik på at efterprøve Redox’ oplysninger og for at give [Klager] mulighed for at kommentere på artiklens oplysninger, men da han ikke besvarede disse henvendelser, blev artiklen bragt uden hans kommentarer.

I den påklagede artikel optræder [Klager] sammen med et centralt medlem af den nynazistiske gruppe Active Club Denmark, som omtales i artiklen.

Af teksten til billedet fremgår følgende

“[Navn på person 1] (t.h.) med venner lander i [Navn på lufthavn] efter at have deltaget i den fascistiske manifestation i [Bynavn 3].

I midten ses [Navn på person 2], til venstre [Klager].

(Foto: Redox)”.

Redox har henvist til, at det er det eneste tidspunkt i artiklen, hvor der indgår et billede af [Klager], og at artiklen ikke indeholder en påstand om, at han skulle være medlem af Active Club Denmark.

Redox har fundet det naturligt og relevant at beskrive en gruppe danskeres højreekstremistiske deltagelse i den offentlige fascistiske manifestation Acca Larentia, der foregik i [Bynavn 3].

Det redaktionelle valg blev truffet på baggrund af omtale hos blandt andet BBC og TV2.

Det har væsentlig offentlig interesse at oplyse om, at der også var danskere, der deltog i den meget omtalte demonstration i [Bynavn 3].

Det gør endvidere artiklen endnu mere relevant, at de danske deltagere desuden har bånd til en organisation, som PET har advaret imod.

Advarslen fra PET fremgår af den påklagede artikel, men Redox har supplerende henvist til side 20-22 i PET’s rapport ”Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2024”, som er udgivet den 21. marts 2024.

Kilder i det højreradikale miljø har til Redox oplyst, at [Klager] sammen med resten af den danske delegation både deltog i Acca Larentia-manifestationen samt besøgte og socialiserede med andre nynazistiske grupper, der var i [Bynavn 3] for at deltage i manifestationen.

Redox har oplyst, at mediet ikke kan fremlægge disse oplysninger til Pressenævnet, da det vil kompromittere kildebeskyttelsen.

Redox har henvist til, at der hverken er belæg for at afpublicere artiklen eller bortredigere [Klager]s navn, da mediet vurderer, at Active Club Denmark og klubbens forbindelser har offentlighedens interesse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt D.

1 i de presseetiske retningslinjer kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Den påklagede artikel ”Nazistisk kampsportsklub er kommet til Danmark” blev bragt den 24. april 2024 på redox.dk, og [Klager]s klage over tilsidesættelse af god presseskik den 6. august 2024 er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Klagen afvises derfor for denne del som for sen.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om sletning i medfør af punkt D.

1.

God presseskik

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Redox har afvist hans anmodning om at slette hans navn og billede fra artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af nogle personers deltagelse i en fascistisk demonstration i [Bynavn 3] i januar 2024 illustreret med et billede taget i [Navn på lufthavn], hvor [Klager] optræder.

På billedet optræder endvidere to øvrige mænd, hvor der om den ene i artiklen er anført, at han er en af de mest aktive medlemmer i Active Club Denmark.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2024 indeholder oplysninger, som kan være belastende for [Klager].

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at billedet af [Klager] er taget i det offentlige rum, og at omtalen i artiklen fortsat kan anses at have almen interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Redox for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning.

Afgjort den 20. maj 2025