Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04154

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04154

Anmodning om genoptagelse afvist

Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR i en sag, hvor Politiforbundet på vegne af omtalte politibetjente havde klaget over en udsendelse om en familie, der følte sig chikaneret af politibetjentene.

Politiforbundet anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med den begrundelse, at der efter forbundets opfattelse forelå nye oplysninger af betydning for sagens udfald, og fordi der var forhold i klagen, som nævnet ikke havde taget stilling til.

Pressenævnet fandt, at Politiforbundet ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Politiforbundet på vegne af polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8], [Klager 9], [Klager 10], [Klager 11] og [Klager 12]

mod

DR

Politiforbundet ved [Formanden] har på vegne af polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8], [Klager 9], [Klager 10], [Klager 11] og [Klager 12] anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2024-04544 (Politiforbundet på vegne af 12 polititjenestemænd mod DR), som nævnet traf afgørelse i den 21. januar 2025.

Sagen vedrørte Politiforbundets klage over en udsendelse bragt af DR den 8. oktober 2023 og den 9. oktober 2023 på platformene DRTV og DR1.

Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af DR.

Politiforbundet har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi der efter forbundets opfattelse foreligger nye oplysninger af betydning for sagens udfald, og fordi der er forhold i klagen, som nævnet ikke har taget stilling til.

1 Sagsfremstilling

Politiforbundet klagede den 18. marts 2024 til Pressenævnet over udsendelsen ”Forfulgt af politiet?

” bragt den 8. oktober 2023 og den 9. oktober 2023 på platformene DRTV og DR1.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 21. januar 2025 i sag nr. 2024-04544 ikke grundlag for at udtale kritik af DR for tilsidesættelse af god presseskik.

Om gengivelsen af parternes synspunkter og Pressenævnets begrundelse i klagesagen henvises til kendelsen.

2 Politiforbundets synspunkter til anmodningen om genoptagelse

Politiforbundet har til støtte for anmodningen om genoptagelse blandt andet anført følgende

”[…]

Anmodningen støttes på følgende forhold, som efterfølgende underbygges i tre selvstændige afsnit

1.

Der er fremkommet nye oplysninger i sagen.

Disse oplysninger sætter dokumentarens begivenheder i et nyt lys, og ændrer dermed afgørende på sagens grundlag.

2.

Det er Politiforbundets opfattelse, at Pressenævnet ikke har foretaget en prøvelse af alle de af klagen omfattede kritiske forhold.

Nævnet har ikke taget stilling til 10 forhold.

3.

Produktionen af dokumentaren har vidt omfang været afhængig af kilders egenproduktion af lyd og video.

Dette repræsenterer efter Politiforbundets opfattelse en presseetisk gråzone, som nævnet burde have taget stilling til.

Ad.

1) Nye oplysninger af afgørende betydning

Ifølge Pressenævnets praksis kan en sag genoptages, hvis der foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning.

I denne sag er der for nylig fremkommet nye oplysninger i offentligheden, som DR har kendt, men tilsyneladende hemmeligholdt.

Disse oplysninger ville have haft betydelig indflydelse på dokumentarens fremstilling af centrale begivenheder og dermed på Pressenævnets mulighed for at vurdere sagen.

Disse nye oplysninger kom frem den 28. januar 2025.

Her bragte Vejle Amts Folkeblad en artikel om en dom mod [Familiemedlem A], der er en del af den familie, som i dokumentaren hævdes at være forfulgt af en gruppe politibetjente i [Bynavn].

Af artiklen fremgår det, at [Familiemedlem A] i august 2021 begik et overfald (et spark på benet) mod en civilklædt politibetjent foran vandpibecafeen.

August 2021 er et centralt vendepunkt

Dette er bemærkelsesværdigt, for netop august 2021 er det tidspunkt, hvor familien

begynder at blive opsøgt af politiet.

Dette fremgår af en artikel i Politiken den 25. september 2022

”Men fra august 2021 fik familien oplevelsen af, at politiet stoppede dem helt uden

grund.

I begyndelsen var det den samme gruppe civile betjente, der igen og igen bad

familiemedlemmer om at identificere sig.

”

I artiklen specificeres denne dato yderligere, idet journalisten skriver, at dette var: ”tre måneder efter at DUP havde afgjort klagesagen”.

Angivelsen af august 2021 som en skelsættende måned fremstår altså meget præcist.

(Note: Politikens artikel er relevant af flere årsager, idet denne artikel er den direkte anledning til at dokumentaren blev sat i produktion.

Mere om dette på side 4.)

Voldsepisoden, som [Familiemedlem A] blev dømt for i januar 2025, blev begået den 28. august 2021 foran vandpibecafeen i [Bynavn], blot to dage efter det kontrolbesøg i cafeen, som vises i udsendelsen.

Det fremgår af retsbogen, at anklageskrift er modtaget den 22. marts 2022, og at tilkendegivelse er modtaget den 4. august 2022.

Der har dermed været tilgængeligt sagsmateriale om overfaldet mere end et år, inden dokumentaren blev bragt.

Disse nye oplysninger sammenholdt med længe kendte fakta sætter dokumentarens

fortælling i et helt andet lys.

Som det fremgår af Pressenævnets kendelse side 37 er den primære historie i udsendelsen en journalistisk dækning af en påstået chikane fra betjentene rettet mod en dansk/[Nationalitet] familie.

DR undlod i dokumentaren at nævne [Familiemedlem A]s overfald i august 2021, selvom det er afgørende for at forstå, hvorfor politiet opsøger familien.

I dokumentaren fremstår politiets besøg hos familien på henholdsvis [Vejnavn A] og [Vejnavn B] den 8. og 9. november 2021 som vilkårlige, chikanerende besøg.

De nye oplysninger dokumenterer imidlertid, at politiets besøg reelt handlede om at eftersøge en specifik mandsperson, der havde begået vold mod en betjent.

Med de nye oplysninger kan det nu slås fast, at ingen af de viste episoder i dokumentaren kan henføres til dokumentarens erklærede formål om at afdække en påstået chikane mod en familie.

Det står nu klart, at følgende tre episoder i dokumentaren ikke relaterer sig til familien, men derimod specifikt vedrører [Familiemedlem A]

* Det har i hele sagsforløbet været kendt og erkendt, at denne episode kun omhandler ét medlem af familien, nemlig [Familiemedlem A].

* Dokumentaren nævner intet om politiets konkrete formål med besøget.

Vi ved dog nu, at politiets ærinde var at få kontakt til [Familiemedlem A] angående hans overfald på en betjent.

* I dokumentaren slår journalisten fast, at formålet med besøget er ukendt.

Vi ved dog nu, at politiets ærinde var at få kontakt til [Familiemedlem A] angående hans overfald på en betjent.

Heller ikke de øvrige episoder i dokumentaren relaterer til familien som gruppe og understøtter dermed heller ikke til præmissen om forfølgelse eller chikane af familien.

Dette slås fast i Pressenævnets sagsmateriale

”Pressenævnet finder, at DRs journalists spørgsmål til politiinspektør [Politiinspektøren] om politiets opmærksomhed i forbindelse med det anonyme opkald ikke kan anses for at efterlade seerne med et ukorrekt indtryk af, at en polititjenestemand skulle have fremsat eller foranlediget en telefontrussel mod [Familiemedlem D] og hendes børn.

”

Redaktionen har givet indtryk af at være særlig grundig

DR har gjort sig umage med at forsikre både seerne og ekspertkilderne samt Pressenævnet om, at der er foretaget grundig og omfattende research.

Man må da også kunne forvente, at redaktionen formår at matche kritikkens alvor med et passende niveau af dokumentation og kildekritik.

I DR’s udtalelse til Pressenævnet, side 2, skriver DR

”Redaktionen har i arbejdet med Programmet gennemgået timevis af videomaterialer og sammenholdt det med rets- og dombøger med Betjentenes, familiemedlemmers og andres forklaringer samt anden skriftlig dokumentation og kilder.

”

De nye oplysninger tydeliggør dog, at DR har undladt at undersøge/informere om, hvorvidt politiets opsøgende aktivitet kunne forklares med helt oplagte årsag såsom eftersøgning af et medlem af familien for konkrete kriminelle forhold.

Det er Politiforbundets opfattelse, at det ikke er et undskyldeligt forhold, at DR har

hemmeligholdt informationerne om [Familiemedlem A]s overfald - af følgende årsager

1.

I dokumentaren er der flere eksempler på, at informationerne ikke blot bliver fortiet, men bliver aktivt undertrykt

* Vi ved nu, at [Familiemedlem A] var eftersøgt for vold mod en politibetjent, hvilket i disse sammenhænge var en information af afgørende betydning, ikke mindst for [Politiforskeren], som åbenlyst ville have givet et andet svar i interviewsituationen, hvis hun var blevet informeret om sandheden.

2.

Som det fremgår ovenfor, giver dokumentaren i flere tilfælde seerne det klare indtryk af, at de og ekspertkilderne er blevet fuldt oplyst, selv om det ikke er tilfældet.

Det er åbenlyst, at ekspertkilderne ville have vurderet sagen anderledes, hvis redaktionen havde oplyst dem om, at et af familiemedlemmerne var eftersøgt for vold mod en politibetjent

3.

I dokumentaren bliver der flere gange givet udtryk for, at redaktionen har forholdt sig kritisk og undersøgende over for familiemedlemmernes eventuelle kriminelle aktiviteter.

Vi ved dog nu, at dokumentaren tilbageholdt afgørende oplysninger om mindst ét af familiemedlemmernes kriminelle aktiviteter, nemlig [Familiemedlem A]s vold mod en civilklædt betjent, hvilket var udslagsgivende for en opsøgende indsats fra politiets side

De nye oplysninger, som er kommet frem i forbindelse med dommen mod [Familiemedlem A] den 8. januar 2025, afslører, at en række episoder ikke er blevet bragt i deres rette kontekst, og at en række interviews ikke er foretaget på et oplyst grundlag.

Dokumentaren har dermed på et fejlagtigt grundlag og uberettiget videreformidlet alvorlige og skadevoldende beskyldninger mod politibetjentene.

DR har således fortiet centrale oplysninger og/eller svigtet at udøve en kildekritik, der står mål med sagens og beskyldningernes alvorlige karakter.

Sagens tilblivelse er en ekstra skærpende omstændighed

De nye oplysninger gør det nødvendigt at gøre opmærksom på et hidtil ubemærket forhold, som betoner vigtigheden af kildekritik i denne sag.

Den ovenfor nævnte artikel i Politiken den 25. september 2022 er helt konkret årsagen til, at dokumentaren overhovedet blev produceret.

Det fortæller programmets tilrettelægger i en interviewartikel i Horsens Folkeblad den 14. oktober 2023.

Han fortæller, at han efter at have læst Politikens artikel kontaktede den journalist på Politiken, der har skrevet artiklen, samt [Bynavn]-familiens advokat.

I dokumentarens afsluttende rulletekster sendes en tak til journalisten bag artiklen og Politiken for deres bidrag til dokumentaren.

Politikens dækning af sagen skete efter opfordring fra en advokat.

Dette fortæller Politikens journalist i podcasten ”Du lytter til Politiken” den 11. oktober 2023

”Det hele startede med at jeg en aften ret sent fik et tip fra en advokat som ved, at jeg interesserer mig for, hvordan politiet bruger magt.

Han fortalte mig om den her sag, som ikke var hans egen, hvor han sagde, at det her er en af de få sager, som han har set, hvor det sandsynligvis kommer til at lykkes at dokumentere, at politiet går over grænsen.

Og så møder jeg så op til den her retssag, hvor der kommer tre betjente ind og vidner og meget troværdigt fortæller, hvordan de en aften stopper to unge drenge, der i et villakvarter laver en helvedes larm og råber som dyr.

Og betjentene gengiver i retssagen de her dyrelyde, og de viser sådan med deres kroppe, hvordan de rakte deres politiskilt frem og sagde ’Stop, det er politiet’.

Meget troværdig forklaring.

Og på anklagebænken sidder så en 17-årig dreng som hedder [Familiemedlem C], som ikke har villet udtale sig, men da betjentene er gået igen, så siger hans forsvarer, at [Familiemedlem C] alligevel har noget, han gerne vil sige.

Og han siger så meget fåmælt, at han har en video fra den nat, og den video bliver vist til anklageren, og hendes spontane reaktion er: ’Jamen, den kan jo få dig frikendt’.

”

I podcasten afspilles der lyd fra det omtalte videoklip, som er identisk med det videoklip, der indgår i dokumentaren angående den 9. april, hvor [Familiemedlem F] angiveligt forsvandt.

Politiken-journalistens fortælling i podcasten beskriver et yderst bemærkelsesværdigt forløb.

Advokaten, der havde tippet journalisten, vidste tydeligvis, at der ville blive fremlagt dokumentation i retten.

Men journalistens beskrivelse af retssagen giver det klare indtryk, at videoklippet blev fremvist helt uplanlagt og nærmest spontant: [Familiemedlem C] havde pludselig ”alligevel” haft noget at fortælle, da betjentene havde forladt retssalen.

Han viser en video til en uforberedt anklager, som i situationen kunne få tanken at opgive dette tiltalepunkt.

Ud fra journalistens fortælling i podcasten, fremstår det planlagt, at [Familiemedlem C] i løbet af retssagen ”alligevel” skulle få lyst til at vise noget.

Advokaten vidste tilsyneladende på forhånd, at det ville ske, for hvordan kunne han ellers tippe journalisten om, at der ville blive fremlagt dokumentation i sagen.

Dette burde få enhver journalist til at sætte kildekritikken i allerhøjeste gear.

I den forbindelse gøres opmærksom på de meget stærke indikationer på manipulation af netop dette videoklip.

Dette omtales i Politiforbundets klage til Pressenævnet, side 15 samt videobilag 2 og lydbilag 1, 2 og 3.

I dokumentaren beskriver familiens advokat dog fremvisningen af videoklippet i retssalen på en noget anden vis.

Her gives indtryk af, at videoen blev vist som en del af [Familiemedlem C]s forklaring.

Men også i denne beskrivelse aner man, at fremvisningen af videoen var planlagt

”Og igen, denne her familie, de er nærige med deres videoer.

De lod politifolkene

komme ind og forklare først, og så fremviste [Familiemedlem C] sin video.

” (tidskode 46:24)

Uanset, hvor planlagt det var, at [Familiemedlem C] ”alligevel” skulle få lyst til at vise noget til anklageren, og uanset hvorvidt videoklippet er manipuleret, så kan følgende slås fast: Dokumentaren er ikke blevet til på baggrund af en opsøgende journalistisk indsats eller en tilfældig opdagelse, som har fanget redaktionens interesse.

Derimod er dokumentaren et resultat af et aktivt initiativ fra en advokat, der ønskede at stille politiet i et negativt lys.

Politikens forudgående dækning af sagen og DR’s dialog/samarbejde med Politiken har givet redaktionen bag dokumentaren en helt særlig mulighed for at udforske sagens rette sammenhæng, men også anledning til at være særligt kildekritisk

Sagen er i dén grad blevet serveret for journalisterne, hvilket åbenlyst skærper kravet til redaktionens kildekritik ganske betydeligt.

Ad.

2) Forhold, som Pressenævnet ikke forholdt sig til i den oprindelige sagsbehandling.

Politiforbundet har konstateret, at Pressenævnet i sin kendelse ikke har taget stilling til en række forhold, som hver for sig har central betydning for sagen.

Det drejer sig om følgende

Pressenævnet skriver i sin kendelse følgende om disse to klagepunkter (side 67)

”Nævnet har også lagt vægt på, at [Politiforskeren] i udsendelsen tager forbehold for, at der kan være ting, man ikke kan se på videofilm, og der kan være foregået nogle ting, som er vigtige for at forstå hele historien, ligesom politiinspektør [Politiinspektøren] udtaler, at en video er en sekvens, der kan være redigeret og klippet.

”

Disse to klagepunkter angår dog ikke ting, som man ikke kan se på videofilmen, eller noget som er klippet ud.

Man KAN netop se, hvad der foregår, hvis blot videoen afspilles zoomet og slowet, som den bliver i videobilag 2.

Disse to videoklip viser det stik modsatte af, hvad der påstås eller hentydes til i dokumentaren.

Et eksempel på dette er tilrettelæggerens oplæg til [Politiforskeren], da hun bliver bedt om at kommentere et af disse videoklip: ”Du kan se, at det ser ud som om, at han ligesom lader sig falde ned med knæet ned på lænden” - hvorefter [Politiforskeren] svarer: ”Det er unødvendigt vold.

Jo, altså, det de har brug for, er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på.

Der er jo ikke nogen grund til at gøre ham fortræd.

” (tidskode 25:14)

Som det fremgår af videobilag 10 (”modstand mod håndjern [Vejnavn A]”) bliver der ikke anvendt magt, udover hvad der er nødvendigt for at give den anholdte håndjern på.

Men i interviewsituationen undlader tilrettelæggeren at gøre [Politiforskeren] opmærksom på dette faktum.

Et andet eksempel er, at ekspertvidnet [Politiforskeren] citeres for at sige følgende vedrørende en anholdelse foran vandpibecafeen: ”når man lige umiddelbart ser de billeder, vi nu har fra situationen, så synes jeg, det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at anvende så meget magt i denne her situation.

” (tidskode 14:20)

Som det fremgår af videobilag 11 (”modstand mod håndjern vandpibecafeen”), så står det klart, at videoklippet faktisk viser, at der ikke anvendes mere magt, end hvad der er nødvendigt for at give den anholdte håndjern på.

Men i interviewsituationen undlader tilrettelæggeren at gøre [Politiforskeren] opmærksom på dette faktum.

DR anerkender i sagsmaterialet, at den ene indberetning i sin substans sandsynligvis er korrekt, men blot er anført med de forkerte navne (Pressenævnets kendelse, side 55).

Alligevel præsenteres denne underretning på følgende måde af tilrettelæggeren: ”Og det er så ikke en gang den fulde sag, for det som betjentene også gør, det er, at de laver en indberetning på det ene barn” (tidskode 28:15)

I Pressenævnets sagsmateriale betvivler DR heller ikke rigtigheden af den anden indberetning om, at en mor holder sine børn op foran sig som et skjold.

Dette ses da også i få sekunder i et af udsendelsens videoklip (bilag ”videobilag 1, børn som skjold”).

Ikke desto mindre fralægger DR sig ansvaret for dokumentarens beskyldninger om falske og chikanøse indberetninger.

DR har følgende kommentar

”DR beskylder desuden ikke betjentene for at udøve chikane, men gengiver sagens faktiske forhold og videreformidler en ekspertkildes bedømmelse.

”

(Pressenævnets kendelse, side 55).

DR forklarer altså, at det er ekspertkilderne og ikke DR, som beskylder betjentene for chikane.

Kildernes udtalelser sker dog på baggrund af den mangelfulde information, som DR selv har givet dem.

Kilderne citeres for følgende i dokumentaren

[Politiforskeren] blev ikke informeret om, at der var en anden dreng til stede, og at der i indberetningen blot er angivet det forkerte navn.

Tilrettelæggeren sagde tværtimod følgende til [Politiforskeren] i interviewsituationen

”Han er slet ikke på stedet, der bliver alligevel lavet en underretning på ham.

” (tidskode 28:54)

Ad.

3) Ikke-faktatjekket materiale fremstår og anvendes som dokumentation

Politiforbundet er bekendt med, at Pressenævnet ikke skal foretage en egentlig bevisvurdering, hvilket nævnet jo også klart bemærker i kendelsen, side 64.

Men denne dokumentar er særlig i den forstand, at alle dokumentationsbærende reportageoptagelser er leveret af familien.

Havde det ikke været for DR’s egne optagelser af en resultatløs eftersøgning af [Familiemedlem F] og nogle optagelser af en spisesituation uden handling, så ville familiens private videoproduktion have udgjort dokumentarens eneste reportageoptagelser.

At der er tale om video og ikke blot tekst eller foto, gør det endnu sværere for seerne at forholde sig kritisk til dette materiale, som efter Politiforbundets opfattelse må rubriceres som partsindlæg.

En sådan visuel ”dokumentation” opfattes let som objektiv sandhed, særligt når budskabet som her understøttes af lyd/musik, klipning og reaktioner.

Over for Politiforbundet og Pressenævnet giver DR udtryk for at have haft ”timevis af videomateriale” til rådighed, som redaktionen har kunnet sortere i.

Dette ændrer dog ikke ved, at familien har haft fuld kontrol over, hvilke optagelser redaktionen har haft at vælge imellem.

I praksis har familien dermed haft en redigeringsret, som normalt kun er redaktioner forundt.

Det står desuden stadig ubesvaret hen, hvorvidt den person, der ejer cafeens videoovervågning, har tilladt brugen af videoovervågningsoptagelser, og hvilken vurdering han/hun har af disse.

Pressenævnet burde efter Politiforbundets opfattelse have forholdt sig til, at familiens fotos, lyd- og videooptagelser har været en afgørende forudsætning for at DR har kunnet producere dokumentaren.

Materialet fylder en så stor del af dokumentarens billed- og lydside, og præsenteres - som allerede antydet ovenfor - så det kommer til at fremstå som dokumentarisk materiale.

Dermed får familiens privatoptagelser en helt anden troværdighed, end de bør tillægges.

Man kan ikke forvente, at seerne kan se igennem dette, eller at seerne i en timelang dokumentar kan holde fokus på, at disse mange og lange sekvenser ret beset er partsindlæg, hvilket på ingen måde kan sidestilles med den form for faktatjekket materiale, som indhentes eller produceres af en journalistisk redaktion.

Dette er en presseetisk og ganske principiel gråzone, som Pressenævnet venligst opfordres til at tage stilling til.

Pressenævnet opfordres således til at tage stilling til, hvorvidt familiens egen medieproduktion i varighed og vægtning udgjorde en for væsentlig ikke-faktatjekket partisk del af den samlede journalistiske produktion, samt om familiens foto-, lyd- og videomateriale blev præsenteret på en måde, der gav seerne et misvisende billede af, hvad der var fakta, og hvad der var partsindlæg/kommentar.

I den forbindelse er det relevant at være opmærksom på, at DR i sagsbehandlingen ikke på noget punkt over for Pressenævnet har forsøgt at dokumentere, at familien, familiens advokat eller familiens optagelser udtrykker et korrekt billede af de reelle begivenheder.

”

Politiforbundet har endvidere indsendt yderligere bilag til støtte for Politiforbundets synspunkter

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Politiforbundet har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 21. januar 2025 i sag nr. 2024-04544, Politiforbundet på vegne af polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8], [Klager 9], [Klager 10], [Klager 11] og [Klager 12] mod DR.

Nævnets kendelse af 21. januar 2025 er afsagt af Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Disse medlemmer træffer derfor også afgørelse i nærværende sag.

Spørgsmålet om genoptagelse

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvor der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 21. januar 2025 i sag nr. 2024-04544, Politiforbundet på vegne af polititjenestemænd med markeringsnumre [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4], [Klager 5], [Klager 6], [Klager 7], [Klager 8], [Klager 9], [Klager 10], [Klager 11] og [Klager 12] mod DR, ikke grundlag for at udtale kritik af DR for tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet bemærker i forhold til nævnets afgørelser generelt, at begge parters synspunkter i sagen gengives i kendelsen på baggrund af parternes indsendte skriftlige indlæg i sagen, som nævnsmedlemmerne, der har deltaget i sagens behandling, har fået tilsendt forud for nævnsmødet til brug for forberedelsen af mødet.

Politiforbundet klagede den 27. december 2023 til DR over udsendelsen, som den 24. januar 2024 afviste klagen.

Politiforbundets klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 18. marts 2024.

Det er således klagepunkterne angivet i Politiforbundets klage af 18. marts 2024 – og de efterfølgende indlæg – til Pressenævnet, der er gengivet i kendelsen og danner grundlag for nævnets afgørelse i klagesagen.

Idet Pressenævnet henviser til gengivelsen af Politiforbundets synspunkter i nævnets kendelse af 21. januar 2025, herunder de konkrete synspunkter, som Politiforbundet ifølge genoptagelsesanmodningen mener, at Pressenævnet ikke har taget stilling til, skal nævnet oplyse, at samtlige de i kendelsen angivne synspunkter er indgået i vurderingen af sagen.

Pressenævnet har ved afgørelsen af klagesagen på baggrund af en samlet vurdering af klagesagens oplysninger fundet, at der ikke var grundlag for at kritisere DR for tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet fremhæver i den forbindelse, at det fremgår af afsnittet om kompetence i kendelsen i klagesagen, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om en række forhold vedrørende autenticiteten (ægtheden) af optagelser, som indgår i udsendelsen, og at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af, hvorvidt de anvendte private lyd- og billedoptagelser har gennemgået teknisk bearbejdning.

Det samme gør sig gældende i forhold til vurderingen af de oplysninger og den dokumentation, der præsenteres i udsendelsen, hvortil det bemærkes, at det fremgår af kendelsen i klagesagen, at det ikke er nævnets opgave at afgøre, om den kritik, der i udsendelsen rejses mod bestemte polititjenestemænd fra [Politikredsen], er berettiget eller ej.

Pressenævnet finder, at de med genoptagelsesanmodningen fremlagte bilag, som er offentliggjort forud for Pressenævnets kendelse i januar 2025, og Politiforbundets uddybende bemærkninger hertil, kunne være fremført i forbindelse med den oprindelige klage til Pressenævnet.

Nævnet bemærker hertil, at oplysningerne ikke kan betragtes som nye oplysninger i presseetisk forstand, fordi Politiforbundet først er blevet bekendt med oplysningerne efter nævnets kendelse.

Den sene fremkomst af oplysningerne synes ikke at skyldes et for Politiforbundets undskyldeligt forhold.

Nævnet finder endvidere, at oplysningerne i anmodningen om genoptagelse og de tilhørende bilag, som ikke forelå ved nævnets oprindelige stillingtagen til klagesagen, ikke er oplysninger af væsentlig betydning for den materielle vurdering, der ligger til grund for nævnets kendelse.

For så vidt angår den fremlagte artikel bragt af Vejle Amts Folkeblad den 28. januar 2025, som således blev offentliggjort efter nævnets kendelse i klagesagen, bemærker nævnet, at det er oplysningerne på publiceringstidspunktet, der ligger til grund for nævnets vurdering af, om god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet finder på den baggrund, at Politiforbundet ikke er fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse i forhold til nævnets vurdering af, om god presseskik er tilsidesat.

Da der endvidere ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen om genoptagelse.

Behandlingen af sagen genoptages derfor ikke.

Afgjort den 28. april 2025

-

25. september 2020: Afhøring af [Familiemedlem A] på [Politistationen] om ulovlig vandpibetobak.

Han tiltaltes efterfølgende for vold mod betjente og frikendes på baggrund af vidneudsagn fra en telefontolk.

-

8. november 2021: Betjente besøger [Vejnavn A] i [Bynavn] for at eftersøge et familiemedlem og beder de tilstedeværende om at identificere sig med navn.

-

9. november 2021: Betjente besøger [Familiemedlem A]s hustrus bopæl på [Vejnavn B].

-

Torsdag den 26. august 2021: Betjente foretager besøg på vandpibecafeen på [Vejnavn C].

Ifølge DR's dækning af sagen er det familiens cafe (bilag ”artikelbilag 1, familiens vandpibecafe DR”), men som det fremgår af materialet i Pressenævnets sag, er dette ikke sandt (DR’s svar til Politiforbundet, side 6).

I sagsmaterialet fastslås det, at familiens eneste relation til cafeen er, at [Familiemedlem B] og hans nevø [Familiemedlem C] er ansat der.

Som det fremgår af sagsmaterialet, blev cafeen drevet ulovligt og havde ingen spiritusbevilling (BILAG ”Annulleret byggesag ([Sagsnummer]”).

Derfor er det helt naturligt, at politiet foretager kontrolbesøg.

Det kan på ingen måde ses som et udtryk for chikane eller forfølgelse af familien, at der finder et kontrolbesøg sted på et tidspunkt, hvor der tilfældigvis er to ansatte til stede, og at disse to ansatte tilfældigvis er medlem af den omtalte familie.

-

Mandag den 11. okt. 2021: [Familiemedlem D] modtager angiveligt et truende telefonopkald i sit hjem.

Som det fremgår af sagsmaterialet, mener Pressenævnet ikke, at denne scene giver anledning til at mistænke politibetjente for at være ansvarlig for dette opkald.

Derfor kan denne hændelse ikke henføres til betjentes chikane af familien.

Pressenævnet skriver således følgende i sin kendelse, side 70

-

Lørdag den 9. apr. 2022 (om natten): Møde mellem fire udenbys betjente i civil patruljevogn og tre familiemedlemmer i bil på [Vejnavn A] i [Bynavn].

Som det fremgår af sagsmaterialet, er de fire involverede betjente ikke fra [Politiet], de har aldrig tidligere mødt nogle medlemmer af familien, og de er på en opgave, der intet har at gøre med familien.

Betjentene møder udelukkende [Familiemedlem E] og hans to nevøer, fordi [Familiemedlem E] (ifølge sin egen forklaring) følger efter patruljevognen i langsom fart kl.

2 om natten.

Det er dermed fire politibetjente og ikke en familie, som bliver forfulgt denne nat.

-

I udsendelsen spørger tilrettelæggeren [Familiemedlem A] vedrørende episoden på [Vejnavn A]: ”Ved du hvad de vil snakke med dig om?

” (tidskode 32.57) – hvortil [Familiemedlem A] svarer: ”Nej”.

-

Senere, angående samme episode, stiller ekspertkilden [Politiforskeren] følgende spørgsmål til tilrettelæggeren: ”Men, men, hvorfor skal han anholdes?

” (tidskode 33.23) - hvortil tilrettelæggeren svarer: ”Jamen, det er jo altså, det er et godt spørgsmål.

”

-

[Politiforskeren]: ”Jeg havde aldrig ventet, at jeg ville få sådan et arsenal af klager over dansk politi og nogle bestemte politifolk i en bestemt by.

Det giver én en meget ubehagelig fornemmelse af, at politiet forfølger den der gruppe mennesker.

Det må jeg sige.

” (tidskode 53:27)

-

[Politiforskeren]: ”Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor skal den her familie have så meget opmærksomhed fra politiet?

” (tidskode 53:48)

-

[Politiforskeren]: ”Det der er vigtigt er, at der er nogen der får øjnene op for, at det her er et mønster.

” (tidskode 53:57)

-

I udsendelsen oplyses: ”DR har gennemgået straffeattesterne på alle familiemedlemmerne.

De er alle rene.

” (tidskode: 57:37).

-

I udsendelsen spørger tilrettelæggeren [Familiemedlem B] om han ”nogensinde er blevet dømt for at være i besiddelse af våben” - hvortil [Familiemedlem B] svarer: Nej”.

-

I udsendelsen beskriver familiens advokat familien som ”en gennemgående velfungerende familie.

Nogle hæderlige, arbejdsomme mennesker, som passer godt på deres børn, og som har boet mange år i [Bynavn] og aldrig haft noget med politiet at gøre.

” (tidskode 10:10) Dette udsagn bliver på ingen måde udfordret, selv om DR har konkret viden om, at advokatens fortælling ikke er sand.

-

Det burde have fået DR til at stille sig særligt kritisk, at Politikens journalist havde fået sagen ”serveret” fra en kritisk kilde, og at Politikens journalist havde overværet et besynderligt planlagt/spontant forløb i retssalen.

-

Det har været åbenlyst vigtigt for DR at få afklaret, hvorvidt det var familiens nuværende advokat, som optræder i dokumentaren, der tippede Politikens journalist, eller evt.

en samarbejdspartner til advokaten.

Politiforbundets eksterne konsulent har spurgt Politikens journalist om dette, men hun har ikke ønsket at be- eller afkræfte, om det var familiens advokat, der gav hende tippet, ligesom hun ikke har ønsket at be- eller afkræfte, om DR har spurgt hende om samme information.

-

DR har også via sit samarbejde med Politiken haft adgang til oplysningen om [Familiemedlem A]s overfald på en betjent.

Politiken har ganske vist ikke delt denne oplysning med sine læsere, men giver i sin artikel udtryk for netop at have indhentet informationer om anklageskrifter.

Politiforbundets eksterne konsulent har spurgt Politikens journalist, men hun har ikke ønsket at be- eller afkræfte, hvorvidt hun kendte til denne voldssag, ligesom hun ikke har ønsket at be- eller afkræfte, om hun har oplyst DR om den.

1.

Pressenævnet har ikke taget stilling til, at de fire betjente, der var til stede, da [Familiemedlem F] forsvandt, ikke var fra [Politiet] og aldrig tidligere havde mødt familien og ingen relation har til de øvrige episoder i udsendelsen.

(Politiforbundets klage til DR side 16)

2.

Pressenævnet har ikke taget stilling til, at to centrale videoklip helt konkret viser en anden situation, end det der bliver fortalt i udsendelsen, nemlig at politibetjentenes udøvelse af magt er nødvendig for at kunne lægge den anholdte i håndjern.

Der er i disse tilfælde ikke tale om fortolkningsmuligheder, idet de faktuelle forhold fremgår af videobilag 10 (”modstand mod håndjern [Vejnavn A]”) og videobilag 11 (modstand mod håndjern vandpibecafeen).

Disse bilag viser zoomede og slowede udgaver af videoklip, som gør det muligt at se, hvad der reelt foregår på optagelserne.

3.

Pressenævnet har ikke taget stilling til, at videooptagelserne fra cafeen på ingen måde dokumenterer, sådan som det ellers konstateres i udsendelsen, at betjentene ikke blev forhindret i at undersøge cafeen.

Det fremgår tydeligt af cafeens grundplanstegning (bilag ”Annulleret byggesag ([Sagsnummer]”), at cafeområdet var væsentligt større (127 kvm), end det begrænsede område, som vises på videooptagelserne.

(Politiforbundets klage til DR side 16)

4.

Pressenævnet har ikke taget stilling til, at vandpibecafeen blev drevet ulovligt og ikke havde alkoholbevilling, hvilket har været en fuldt ud legitim årsag til, at politiet foretog kontrolbesøg.

I lyset af cafeens manglende tilladelser kan et kontrolbesøg faktisk betragtes som en nødvendig politiopgave.

Det fremgår af dokumentaren, at politiet netop kom for at tjekke cafeen for alkohol ([Familiemedlem C]: ”Han siger: ’Vi er her for at tjekke, om der er alkohol’” (tidskode 12:00)

5.

Pressenævnet har ikke taget stilling til, at vandpibecafeen ikke var ejet af familien, men at den blot var arbejdssted for to familiemedlemmer, og at et kontrolbesøg på vandpibecafeen derfor med ingen ret kan påstås at være chikane rettet mod familien.

(Politiforbundets klage til Pressenævnet side 11)

6.

Pressenævnet har ikke taget stilling til, at ejeren af vandpibecafeen og cafeens videoovervågning er helt fraværende i dokumentaren og således ikke forholder sig til påstanden om chikane på cafeens område eller forklarer, hvorfor cafeen videoovervåges.

(Politiforbundets klage til Pressenævnet side 11)

7.

Pressenævnet har ikke taget stilling til, at DR i sin dækning af sagen fortæller, at vandpibecafeén ejes af familien og derved uberettiget bestyrker seernes opfattelse af, at politiets besøg på vandpibecafeen er motiveret af et ønske om at opsøge familien.

(Politiforbundets klage til Pressenævnet side 11)

8.

Pressenævnet har ikke taget stilling til, at dokumentaren leverer en mangelfuld præsentation af to indberetninger, og at indberetningerne dermed uberettiget kommer til at fremstå som chikane mod familien.

Pressenævnet har heller ikke taget stilling til, at de to ekspertkilder bliver interviewet med udgangspunkt i denne mangelfulde beskrivelse og derfor træffer deres vurderinger på et ukorrekt grundlag.

-

[Politiforskeren]: ”Nu går man også efter de dårlige forældre og skal have fjernet deres børn, ikke?

Det er jo det, der er meningen med det.

” (tidskode 29:06)

-

[Politiforskeren]: ”Og hvis det er tilfældet, så er det selvfølgelig helt i strid med god politi faglig praksis.

Altså er der noget helt galt her.

” (tidskode 29:15)

-

[Politiforskeren]: ”Det er jo helt vanvittigt at sådan rimelig banal sag, som den her skal udarte til en sådan terror, vil jeg nærmest kalde det, mod den stakkels mor og børnene.

Jeg synes, det er helt urimeligt at indberette det der.

Det må jeg sige.

” (tidskode 37:00)

9.

Pressenævnet har ikke taget stilling til, at dokumentaren brugte den samme ekspertudtalelse til at fremstå som en vurdering af to vidt forskellige hændelser.

(Politiforbundets klage til Pressenævnet side 22 samt video-bilag 9, ”ekspertvurdering brugt 2 gange”)

10.

Pressenævnet har ikke taget stilling til DR’s kildekritik over for tolken [Tolken], der har en central placering som sandhedsvidne vedrørende hændelser på [Politigården].

Ifølge rettens referat forstår [Familiemedlem A] og tolken ikke hinanden, hvilket sår åbenlys tvivl om tolkens værdi som sandhedsvidne.

Dette samme gælder det forhold, at tolken har medvirket som fængsels-imam i en TV2-dokumentar, hvor han fortalte om sine samtaler med Krudttønden-attentatmanden [Personen] og efter udsendelsens offentliggørelse fortalte, at han slet ikke havde talt med terroristen, men havde forvekslet ham med en anden.

(Politiforbundets klage til DR side 9)

-

Artiklen ”Sparkede han en politibetjent foran vandpibecaféen?

Nu står svaret klart efter mere end tre år” bragt af Vejle Amts Folkeblad den 28. januar 2025 på vafo.dk

-

Uddrag af dombog fra Retten i Kolding i dom afsagt den 8. januar 2025, Anklagemyndigheden mod [Familiemedlem A]

-

Artiklen ”[Familiemedlem C]s familie har i et år følt sig chikaneret af politiet” bragt af Politiken den 25. september 2022 i den trykte udgave

-

Uddrag af podcastepisode fra ”Du lytter til Politiken” bragt af Politiken den 11. oktober 2023 på politiken.dk

-

Artiklen ”[Tilrettelæggeren] står bag den omdiskuterede dokumentar om [Familiemedlem F] og hans familie” bragt af Horsens Folkeblad den 14. oktober 2023 i den trykte udgave