DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08544
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08544
Pressenævnet kritiserer Fredericia Dagblad for utilstrækkelig forelæggelse
Fredericia Dagblad bragte i maj 2024 en artikel, hvori et elselskab blev beskyldt for at anvende forskellige kritisable forretningsmetoder.
Elselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt urigtige oplysninger samt en række beskyldninger, der var skadelige for selskabets omdømme, og som selskabet ikke var blevet forelagt.
Pressenævnet fandt grundlag for at udtale kritik for utilstrækkelig forelæggelse.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklens kritiske stillingtagen til selskabets forretningsmetoder ikke fremgik af mediets mail til elselskabet forud for publiceringen af artiklen, herunder at mediets mail ikke indeholdt en svarfrist.
[Klager] ved advokat Nilas Monberg har klaget til Pressenævnet over artiklen
”[Energiselskab 1] advarer om selskab fra [Bynavn 1], der bruger deres navn til snyd: - De lyver” bragt af Fredericia Dagblad den 9. maj 2024 på frdb.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, og at Fredericia Dagblad i artiklen har fremsat en række beskyldninger, der er skadelige for selskabets omdømme, og som ikke er blevet forelagt.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Fredericia Dagblad kontaktede den 8. maj 2024 kl.
07.50 [Klager] pr. mail med henblik på at give selskabet mulighed for at kommentere på artiklen.
Af mailen fremgik journalistens ønske om ”at blive ringet op til en kommentar i en artikel om el-salg”.
Fredericia Dagblad anvendte i den forbindelse en mail til [Klager]s kundeservice, som var angivet på selskabets hjemmeside, hvoraf det i øvrigt fremgik, at henvendelser modtaget senest kl.
14.00 ville blive besvaret telefonisk samme dag.
[Klager] besvarede ikke henvendelsen, hvorefter artiklen blev publiceret den 9. maj 2024 kl.
05.17.
Den påklagede artikel
Fredericia Dagblad bragte den 9. maj 2024 kl.
05.17 artiklen ”[Energiselskab 1] advarer om selskab fra [Bynavn 1], der bruger deres navn til snyd: - De lyver” på frdb.dk .
Overskriften er senere blevet ændret til ”[Energiselskab 1] advarer om selskab fra [Bynavn 1], der bruger deres navn”.
Artiklen har følgende underrubrik
”De seneste måneder har energiselskabet [Energiselskab 1] oplevet kunder, der er blevet kontaktet af det [Tilhørsforhold] elsalgsselskab [Klager].
Telefonsælgerne udgiver sig for at samarbejde med [Energiselskab 1].
Det gør de ikke, understreger direktøren.
Han håber nu at lovgivning kan stoppe firmaerne, der både skader kunder og [Energiselskab 1].
”
Af artiklen fremgår indledningsvis følgende
”Opdateret 12. juni med svar fra [Klager] i bunden af artiklen:”
Af artiklen fremgår herefter
”[Bynavn 1]: Du skal passe på, hvad du siger ja til, når el-sælgere er i røret.
Sådan lyder advarslen fra områdets store energikoncern [Energiselskab 1].
Aktuelt retter selskabet advarslen direkte mod det [Tilhørsforhold] elhandelselskab [Klager].
- Vi har siden efteråret oplevet, at en del af vores kunder er blevet kontaktet af et selskab, som hedder [Klager].
Vi har hørt, at de i deres salg slår på, at de samarbejder med os, men det er ikke tilfældet.
De prøver at lokke CPR-nummer og bankoplysninger ud af vores kunder, og desværre lykkes det ind imellem, siger kundechef hos [Energiselskab 1], [Kundechefen for energiselskab 1], som har lagt en advarsel ud på [Energiselskab 1]s Facebook-side.
Den oplevelse kan blandt andre [Kunde 1] fra [Bynavn 2] nikke genkendende til.
- Jeg blev ringet op af en, der præsenterede sig fra [Klager].
Han skulle bruge mit cpr-nummer, fordi de var bemyndiget af mit elselskab til at fjerne gebyrer fra min elregning, så jeg kunne få en besparelse.
Det havde jeg svært ved at tro, forklarede jeg ham, men han blev ved.
Han blev nærmest vred over, at jeg ikke gav ham mit cpr-nummer, men det gør jeg aldrig.
Til sidst smed jeg røret på, og ringede til [Energiselskab 1] og fortalte om min oplevelse, fortæller [Kunde 1].
Også [Kunde 2] fra [Bynavn 3] har dårlig erfaring med [Bynavn 1]-selskabet.
- Sælgeren sagde, at han kunne se, at jeg ikke havde tilmeldt mig en ordning, så jeg kunne få rabat.
Jeg spurgte hvilken ordning og hvilken rabat.
Det kunne jeg få at vide, når jeg havde tilmeldt mig.
Han sagde, at han kom fra [Klager], som havde en aftale med mit elselskab, og jeg blot skulle tilmelde mig, så jeg kunne spare penge.
Det gentog han igen og igen, selv om jeg afviste, fortæller [Kunde 2].
Han endte med at lægge røret på, men først give klart udtryk for, at han fandt fremgangsmåden meget kritisabel.
- Da jeg havde smidt på ringede jeg straks til [Energiselskab 1] og sagde, at de burde få sat en stopper for det her, siger [Kunde 2], som ikke har haft nogle overvejelser om at forlade [Energiselskab 1].
Politi og ombudsmand ind over
Det vil [Energiselskab 1] hellere end gerne, men det er en tung vej, erkender direktør for [Energiselskab 1], [Direktøren for energiselskab 1].
- Vi indgiver politianmeldelse, når vi får kendskab til, at de direkte siger, at de samarbejder med os.
Det passer ikke, men det kan få vores kunder til at give oplysninger fra sig, som de ikke burde.
Hvis kunderne ender med at flytte selskab og efterfølgende får en dårlig oplevelse, så falder det tilbage på os.
Det kan vi selvfølgelig ikke leve med, siger [Direktøren for energiselskab 1].
Men hans erfaring med politianmeldelser er dårlige.
Det fører ikke til noget.
- Sagerne ender direkte ved forbrugerombudsmanden, men det er også tungt.
Straffen for at snyde kunderne er meget lille.
Der dukker hele tiden nye selskaber op.
Der er store penge at tjene, men kunderne bliver ofte tabere.
Derfor er der behov for en opstramning af loven, og jeg har en forventning om, at det er undervejs på Christiansborg, siger [Direktøren for energiselskab 1], der har været i direkte kontakt med energiminister Lars Aagaard (M) om problemet.
”
Der er i artiklen indsat et billede af adm.
Direktør for [Energiselskab 1], [Direktøren for energiselskab 1].
Af billedteksten fremgår følgende
”Pas på derude - telefonsælgerne er aggressive, konstaterer adm.
direktør for [Energiselskab 1], [Direktøren for energiselskab 1].
Foto: Pressefoto”.
Der er i artiklen indsat et skærmbillede fra Facebook.
Af skærmbilledet fremgår
”Vi har tage billeder af vores måler og det stemmer ikke overens vores forbrug lige som I siger.
Vi er familie 3 voksne personer som arbejder ude hele dagen og vi betaler over 1000 per måned og vi har 24 solceller.
Jeres firma har ikke noget telefonnummer til at snakke med jer og I sender regning på denne pris hver måned og tror at vi betaler bare med det samme.
Vi har snakket med flere firma og de siger at det er ikke normalt.
Vi er ikke tilfreds at være kunne hos kriminel firma lige som I er og kommer til at advare alle andre at handle ikke med jer.
Det er spørgsmål, at staten skal holde øje med firma lige som jer fordi det kan ikke være lovligt at røve kunne lige som os.
”
Af artiklen fremgår videre
”Blandt de kunder, der vælger at skifte over til [Klager], viser det sig, at alt ikke er så lysegrønt, som lovet.
Det fremgår af flere opslag på selskabets Facebook-side.
En kvinde i [Bynavn 4] skriver blandt andet, at familien på tre voksne får en regning, der overhovedet ikke stemmer til deres måleraflæsning.
"Vi er en familie på 3 voksne personer, som arbejder ude hele dagen, og vi betaler over 10.000 kroner per måned.
Vi har selv 24 solceller.
Jeres firma har ikke noget telefonnummer til at snakke med jer, og I sender regning på denne pris hver måned, skriver hun og lover, at hun vil advare alle mod at blive kunde hos selskabet.
En anden klager over at få en regning på et voldsomt stort abonnement.
- Det er også den slags beretninger, vi hører.
Vi har kendskab til, at folk havde en forventning om at skulle betale 300-400 kroner, men ender med en regning på 9000 kroner, fortæller [Kundechefen for energiselskab 1].
Forudbetaling på millioner
Det fremgår således også af selskabets nyeste regnskab, som er fra 2022, at kunderne har forudbetalt knap fem millioner kroner til selskabet.
Samtidig har selskabet en gæld på næsten tilsvarende beløb.
Samlet udgør passiverne over 10 millioner kroner.
Der er ifølge selskabsregistret BIQ registreret 16 ansatte i den unge virksomhed.
[Klager] har eksisteret siden 2021.
Her etablerede selskabet sig på [Adresse 1], men året efter flyttede de til [Adresse 2], hvor de nu har kontor.
Selskabet er også godt kendte af forbrugerrådet Tænk.
Her kender man dem af flere årsager, men især på grund af deres prismarkedsføring.
- Vi dumpede dem i vores test i 2023, fordi de havde gebyr for opsigelse inden for bindingsperioden.
Der var et gebyr på 1200 kroner.
Det ændrede selskabet efter vores henvendelse, men gebyret på 1200 kroner fremgår stadig af gældende vilkår, oplyser forbrugerrådet Tænk i forbindelse med en analyse af danske el-handelselskaber.
Bliver man overtalt til at skifte selskab, er der altid 14 dages fri fortrydelsesret, understreger både [Energiselskab 1] og forbrugerrådet.
Svar fra [Klager]
Fredericia Dagblad fik i første omgang ikke kommentarer til sagen fra selskabet.
Selskabet følte ikke, at Fredericia Dagblad havde givet dem reel mulighed for at imødekomme kritikken fra [Energiselskab 1] og de nævnte kunder.
I forhold til kunders oplevelse med for høje aconto-betalinger, svarer [Klager] via deres advokat
- Selskabet har tidligere haft udfordringer med enkelte kunder, hvor det har været svært at "forudse" kundernes aconto-regning, enten fordi kunden er flyttet ind i en ejendom, hvor der har boet nogen som har haft et væsentligt højere forbrug, eller som følge af, at kunden har skiftet varmekilde.
Det har [Klager] forsøgt at løse med kunderne fra sag til sag, hvilket [Klager] er lykkedes med i langt de fleste tilfælde.
Fredericia Dagblad har efterfølgende rejst en række spørgsmål til selskabet, som de har ønsket at besvare på skrift.
Svarene er givet af selskabets presseafdeling ved [Navn på presseansvarlig].
- Jeg har talt med el-kunder, som er blevet kontaktet uopfordret af jeres telefonsælgere.
Sælgeren har oplyst, at han efter aftale med personens elselskab ringer for at få bekræftet en aftale, der vil udløse rabat.
Når kunden spørger ind til hvilken aftale lyder svaret, at det kan man først få oplyst, når man har godkendt den.
Er det en praksis I genkender?
- Det er ikke praksis at bekræfte en ukendt aftale og først efterfølgende få et tilbud.
Det får vi, eller andre selskaber, desværre ikke nogen kunder på.
- Hvordan beregner I aconto betalingen fra kunderne?
- En aconto bliver beregnet ud fra dit faktiske forbrug og korrigeres allerede måneden efter.
- Kan man som kunde få lov at betale ens faktiske forbrug fremfor aconto?
Er det månedligt aconto eller kvartals-opkrævning?
- Alle kunder kan vælge mellem aconto månedligt eller kvartalsvis.
Betaling for faktisk forbrug er på tegnebrættet, så vi også har det.
- Hvis man fortryder skiftet til [Klager] kan man så komme ud af aftalen?
- Ja, kunder har ret til at fortryde deres skifte, og vi følger den gældende lovgivning på området.
- Af det seneste årsregnskab fremgår to ansatte og lønninger på 1 mio. kroner.
Hvad er status i dag?
- Der er 23 ansatte.
- Hvorfor kan man ikke ringe til jer – hverken jeg eller kunderne?
- Vi ønsker, at vores kunder ikke skal sidde i trælse telefonkøer, og derfor kan de blot skrive ind med dato og tidspunkt, så vil vi kontakte dem på det aftalte tidspunkt.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår
” Forbrugerrådets gode råd
Mange af de klager, som forbrugere har skrevet til Forbrugerombudsmanden, handler om, at de er blevet kontaktet af et elselskab uden at have givet samtykke til det.
Du har givet dit samtykke, hvis du for eksempel har deltaget i en konkurrence på nettet, hvor du tydeligt har sagt ja til at blive ringet op af en sælger.
Hvis du får en sælger i røret, og du ikke har givet dit samtykke til at blive kontaktet, skal du
Kilde: Forbrugerrådet Tænk”
Efter offentliggørelsen
Efter offentliggørelsen af artiklen havde [Klager] og Fredericia Dagblad en korrespondance via mail.
Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen, der er indsat nedenfor.
Den 13. maj 2024 sendte selskabets advokat Nilas Monberg følgende mail til Fredericia Dagblad
”Kære [Journalisten]
Jeg kontakter dig på vegne af min klient, [Klager] ("[Klager]") med henvisning til din artikel af 9. maj 2024 kl.
05:17 med overskriften "[Energiselskab 1] advarer om selskab fra [Bynavn 1], der bruger deres navn til snyd: - De lyver".
I artiklen fremsætter Fredericia Dagblad en lang række negative udsagn om [Klager], der skader min klients omdømme.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik i relation til medieansvarsloven, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virkeagtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.
I Pressenævnets kendelse, sagsnummer: 15-70-00849 vurderede Pressenævnet, at en svarfrist på to dage langt fra udgjorde rimelig tid.
Den virksomhed, der bliver skrevet negativt om, skal således have få mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de bliver fremlagt.
Yderligere følger det af de vejledende regler for god presseskik, at kritik og påpasselighed bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
1.
Manglende efterprøvelse og personlige interesser
[Klager]s medarbejdere har på intet tidspunkt givet sig ud for at samarbejde med [Energiselskab 1].
Tilsvarende har [Klager] ikke fremsat usandheder, snydt kunder eller opkrævet andre beløb end aftalt med kunden.
Disse påstande i artiklen er alene understøttet med henvisninger til udsagn fra selvdeklarerede "kunder" hos [Energiselskab 1] og direkte fra [Energiselskab 1] selv.
Udsagnene er ikke dokumenterede eller efterprøvede.
I denne forbindelse har Fredericia Dagblad som nævnt en pligt til at udvise påpasselighed over for [Energiselskab 1] som nyhedskilde, da [Energiselskab 1] som direkte konkurrent til [Klager], har en klar personlig interesse og skadevoldende hensigt i forhold til at udstille [Klager].
Artiklen er generelt farvet, ensidig, mangler klar dokumentation og har karakter af at være et partsindlæg, som overskriften også antyder.
Artiklen fremstår mere som en annonce for [Energiselskab 1] og en smedekampagne imod [Klager] end kritisk og objektiv journalistik.
I artiklen henvises der bl.a. til en kvinde ved navn "[Navn på person]".
[Navn på person] er ikke til at finde hos [Klager], hvilket [Klager] har verificeret via egne systemer.
[Klager] har skrevet til Asta for at få oplyst, om hun skriver på vegne af en anden kunde.
Samtidig fremgår det af artiklen, at der foreligger flere tilsvarende opslag, uden at disse opslag dog dokumenteres eller kan ses at være offentligt tilgængelige.
Fredericia Dagblad nævner på intet tidspunkt, at [Energiselskab 1] også selv har utilfredse kunder, der bl.a. klager over høje gebyrer, snyd med priser, vildledende markedsføring, direkte markedsføring uden indhentelse af det nødvendige forudgående samtykke og anklager om Greenwashing fra Forbrugerrådet Tænk m.v. Disse handlinger er strafbelagte efter markedsføringsloven og kan håndhæves af Forbrugerombudsmanden via anklagemyndigheden (politiet).
Se via Trustpilot via dette Link Og vedlagte dokumentation.
Fredericia Dagblad har dog helt undladt at henvise til disse anklager, der er ligeså eller mere alvorlige, end anklagerne imod [Klager].
Fredericia Dagblad har på denne baggrund handlet i strid med medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik.
2.
Vildledende udsagn
I artiklen fremgår det, at "Politi og ombudsmand ind over".
Dette er en direkte usandhed.
Det fremgår også netop af artiklen, at [Energiselskab 1] ikke har anmeldt [Klager] til Forbrugerombudsmanden på trods af – efter egne udokumenterede udsagn – at [Energiselskab 1] er i besiddelse af klare beviser herfor.
Politiet og Forbrugerombudsmandener således ikke inde over denne sag og overskriften er dermed klart vildledende og skader [Klager]s brand og omdømme.
Yderligere fremgår det af artiklen, at "Vi indgiver politianmeldelse, når vi får kendskab til, at de direkte siger, at de samarbejde med os".
Denne udtalelse er i direkte modstrid med hele fundamentet for artiklen, der handler om, at [Energiselskab 1] har dokumentation for, at [Klager]s medarbejdere, har udgivet sig for at være ansatte hos [Energiselskab 1].
[Energiselskab 1] afslører dermed selv, at der ikke er dokumentation for disse udtalelser i artiklen.
I artiklen fremgår det også, at "Det fremgår således også af selskabets nyeste regnskab, som er fra 2022, at kunderne har forudbetalt knap fem millioner kroner til selskabet.
Samtidig har selskabet en gæld på [et næsten, Pressenævnet ] tilsvarende beløb.
Samlet udgør passiverne over 10 millioner kroner." [Klager] har tidligere haft udfordringer med enkelte kunder, hvor det har været svært at "forudse" kundernes aconto-regning, enten fordi kunden er flyttet ind i en ejendom, hvor der har boet nogen som har haft et væsentligt højere forbrug, eller som følge af, at kunden har skiftet varmekilde.
Det har [Klager] forsøgt at løse med kunderne fra sag til sag, hvilket [Klager] er lykkedes med i langt de fleste tilfælde.
Generelt går [Klager] i dialog med kunderne og kommer frem til en løsning.
Det afspejler sig også i [Klager]s Trustpilot-side hvor [Klager] har 4,5 stjerner ud af 5, hvilket ikke bliver fremhævet i artiklen.
[Klager] har ligeledes udskiftet IT-systemet, som nu er meget mere præcise i beregningerne.
Udtalelsen om, at [Klager] agerer bank for kunderne, er vildledende.
[Klager] har forpligtelser over for samarbejdspartnere i relation til kundernes forbrug.
Det er helt normal praksis, at en virksomhed vurderer sine risici og tilrettelægger strategien herefter.
Det er omvendt vildledende at angive tal og fabrikerepåstande om, at [Klager] opkræver for høj aconto regning med henvisning til en Facebook-kommentar.
[Klager] opkræver betaling via aconto og har tilsvarende en gæld.
Dette er helt sædvanligt og det er skadeligt og misvisende at skrive "forudbetaling på millioner" med den hensigt, at læseren skal tænke, at det ikke er tilladt.
I forlængelse heraf bemærker vi, at der er ikke noget, som hedder "aconto bagudrettet".
Dette understøtter, at Fredericia Dagblad har haft mere travlt med at udgive artiklen kl.
05:00 om morgen på en helligdag fremfor at læse artiklen igennem og foretage ordentlig research af de faktiske forhold.
I øvrigt fremgår det også af [Energiselskab 1]s nyeste regnskab, som er fra 2023, at kunderne har forudbetalt over 15 millioner kroner til selskabet.
Samtidig har selskabet en gæld på næsten 167 millioner kroner.
Dette nævnes ikke i artiklen, som igen fremstår ensidig, uden forståelse af el-branchen og artiklen har mere karakter af at være en annonce for [Energiselskab 1].
Dette understøttes af, at Fredericia Dagblad tidligere er blevet anklaget for at have annoncer med skjulte reklamer og det forhold, at flere annoncer fra [Energiselskab 1] fremgår i relation til artiklen (se vedlagte dokumentation).
Annoncer skal som bekendt deklareres i modsætning til en artikel, der havde til formål at drive kritisk og objektiv kritik af hele el-branchen som en helhed.
Det er i dag nok, at der foreligger kommerciel hensigt fra virksomheden for, at artiklen skaldeklareres som en annonce jf. praksis fra Forbrugerombudsmanden (der pågår i øjeblikket flere sager imod medier relateret til disse grænser).
Samtlige af ovenstående udtalelser er klart i strid med medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik
3.
Ikke mulighed for genmæle
Fredericia Dagblad angiver i artiklen, at Fredericia Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra selskabet og at [Klager] ikke er vendt tilbage.
Du skrev til [Klager] onsdag den 8. maj 7:50 og udgav artiklen den 9. maj kl.
05:17 på en helligdag.
Dette er under 24 timers svartid, hvor en stor del af tiden lå på en helligdag.
Henset til artiklens mange påstande, og skadelige anklager, er denne frist helt urimelig og i strid med medieansvarsloven og de underliggende presseetiske regler.
Yderligere har du ikke vedlagt udkast til artikel eller angivet de udtalelser, som [Klager] skulle forholde sig til.
Du har alene oplyst, at du ønsker en kommentar uden en dertilhørende begrundelse eller henvisning til, hvad artiklen drejer sig om og de voldsomt skadelige udtalelser, som artiklen indeholder.
Dette er også et klart og meget alvorligt brud på medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik.
4.
Indbringelse for Pressenævnet m.v.
[Klager] forbeholder sig retten til at indgive Fredericia Dagblad til Pressenævnet, hvis Fredericia Dagblad ikke hurtigst muligt (i) sletter artiklen / dele af artiklen og/eller (ii) berigtiger artiklen og lader [Klager] få mulighed for at tage til genmæle.
De udokumenterede og skadelige udsagn fra [Energiselskab 1] er også i strid med markedsføringslovens §§ 4, 5, 6 og 20.
Tilsvarende er [Klager] i besiddelse af konkret skriftlig dokumentation for, at [Energiselskab 1] også i andre sammenhænge, har overtrådt markedsføringsloven, herunder afholdt en kampagne den 28. februar 2024, hvor ulovlige marketingsamtykker blev indsamlet jf. markedsføringslovens § 10, stk. 1 (dette lagde vi mærke til for et par måneder siden, hvor vi netop tog screenshots af kampagnen, da vi opdagede, at den klart overtrådte markedsføringslovens regler).
[Klager] går således også med overvejelser om at kontakte [Energiselskab 1] i relation til disse overtrædelser.
I første omgang er det naturligt at få artiklen fjernet eller berigtiget, da artiklen er yderst skadende for [Klager]s virksomhed.
Efterfølgende vil vi tage stilling til, hvad der skal ske i relation til disse og andre overtrædelser.
-oo0oo-
Denne mail er fremsendt uden præjudice og Fredericia Dagblad anmodes venligst om at vende retur hurtigst muligt.
Med venlig hilsen Nilas”
Den 29. maj 2024 sendte selskabets advokat endnu en mail til Fredericia Dagblad
”Kære [Chefredaktør 2]
Jeg finder mig nødsaget til at videresende denne henvendelse til dig, da din kollega aldrig har vendt retur på nedenstående.
Det er stærkt kritisabelt og vi påtænker at indbringe sagen for Pressenævnet.
Vi vil dog give jer en sidste mulighed for at reagere på jeres yderst skadelige artikel, der er i strid med gældende regler som redegjort for nedenfor.
Vi ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen Nilas”
Den 30. maj 2024 om morgenen kl.
08.27 besvarede Fredericia Dagblad mailen
”Kære Nilas
Tak for din mail.
Indledningsvist: Fredericia Dagblad har givet rigeligt med mulighed for genmæle.
Som du nævner, blev [Klager] præsenteret for ønsket om at kommentere sagen 8. maj kl.
7.50 om morgenen.
Man havde med andre ord en hel, lang arbejdsdag til at vende tilbage – men det skete ikke.
Selskabet er i øvrigt fortsat ikke vendt tilbage, selvom vi nu skriver 30. maj. Det virker derfor en anelse useriøst, at man ønsker at indgå i dialog om sagen.
Vores journalist [Journalisten] er fortsat interesseret i et interview med [Klager], så hvis du kan formidle kontakt til selskabet, vil det være fint.
Venlig hilsen [Chefredaktør 1], Chefredaktør”
Den 30. maj 2024 om aftenen kl.
20.22 skrev advokat Johanne Eeg Bækbøl Pedersen i Nilas Monbergs fravær til chefredaktør [Chefredaktør 1]-Hansen
”Kære Peter
Jeg besvarer din mail i Nilas' fravær.
Først og fremmest bemærker vi, at [Klager] ikke på noget tidspunkt er blevet tilbudt at deltage i et interview, da de blot fik en mail fra [Journalisten], hvor hun skrev "kan jeg blive ringet op til en kommentar i en artikel om el-salg".
En kommentar kan således næppe forstås som, at [Journalisten] var interesseret i et interview.
[Klager] vil dog gerne deltage udtale sig skriftligt i sagen.
I forhold til din påstand om, at [Klager] har fået "rigeligt med mulighed for genmæle" bemærkes det, at "hel, lang arbejdsdag" til at vende tilbage ikke er en rimelig frist.
Dette fremgår af Nilas' e-mail, hvor der henvises til Pressenævnets kendelse, sagsnummer: 15-70-00849, som viser, at en svarfrist på to dage langt fra udgjorde rimelig tid.
Det kan således ikke anses for at være en rimelig frist, at med én arbejdsdag.
Det var desuden ud fra e-mailen fra [Journalisten] ikke tydeligt, at artiklen ville indeholde de voldsomt skadelige udtalelser, da der, som nævnt ovenfor, blot stod "kan jeg blive ringet op til en kommentar i en artikel om el-salg", og der hverken var et udkast eller specifikke påstande for [Klager] at forholde sig til.
Du nævner også, at Grøn Forsyning fortsat ikke er vendt tilbage, selvom vi skriver 30. maj. Dette er ikke rigtigt, da Nilas kontaktede jer på Grøn Forsynings vegne den 13. maj, hvorefter det endda var nødvendigt at rykke for svar, som først er kommet i dag.
Grøn Forsyning har således tilvejebragt kommentarer til artiklen via Nilas' e-mail, hvilket burde være rigeligt i forhold til at fremlægge Grøn Forsynings synspunkter.
Vi mener fortsat at artiklen er i strid med gældende regler, som allerede redegjort af Nilas nedenfor, og vi påtænker derfor fortsat at indbringe sagen for Pressenævnet i henhold til de punkter, der fremgår af Nilas' e-mail, idet Fredericia Dagblad fortsat ikke har slettet artiklen / dele af artiklen og/eller berigtiget artiklen.
Jeres kommentarer til de fremlagte punkter i Nilas' mail imødeses derfor.
Med venlig hilsen Johanne”
Den 31. maj 2024 kl.
09.41 skrev Fredericia Dagblad til advokaten
”Kære Johanne
Tak for din mail.
Som nævnt er [Journalisten] fortsat interesseret i et lave et interview med [Klager] om sagen – akkurat, som hun gjorde opmærksom på allerede 8. maj. [Klager] er derfor velkommen til at vende tilbage til [Journalisten].
Venlig hilsen [Chefredaktør 1], Chefredaktør”
Den 31. maj 2024 kl.
12.05 besvarede advokaten mailen fra Fredericia Dagblad
”Kære Peter
Som allerede nævnt i tidligere mails ér [Klager] vendt tilbage via Nilas' mail den 13. maj. Vi forstår dog, at I ikke ønsker at forholde jer til de punkter, der fremgår af mailen, hvor der redegøres for, hvorfor artiklen bør fjernes eller berigtiges.
[Klager] vil derfor indbringe sagen for Pressenævnet.
I forhold til et interview, som [Klager] har nævnt, de gerne vil deltage i, ligesom de også i Nilas' mail gjorde gældende, at de gerne ville have mulighed for genmæle, kan [Journalisten] blot række ud til [E-mailadresse] med de spørgsmål, som [Klager] skal svare på.
Med venlig hilsen Johanne”
Den 31. maj 2024 kl.
12.16 besvarede Fredericia Dagblad mailen
”Kære Johanne
Tak for din mail.
Som nævnt: [Klager] har haft mulighed for at kontakte [Journalisten] siden 8. maj kl.
7.50 for at lade sig interviewe.
Det er ikke sket, tværtimod har [Klager] valgt at dække sig bag advokater i stedet for at svare på de helt enkle spørgsmål, man kunne have besvaret 8. maj,9. maj, 10. maj eller på et hvilket som helst andet tidspunkt siden da.
Det har man valgt at lade være med.
Jeg imødeser med sindsro en sag i Pressenævnet.
Venlig hilsen [Chefredaktør 1], Chefredaktør”
Den 31. maj 2024 kl.
16.44 skrev medstifter (”co-founder”) af [Klager], [Medstifteren], følgende til Fredericia Dagblad
”Hej [Chefredaktør 2], Du har helt ret i, at [Journalisten] har sendt en mail til vores kundeservice d. 8. maj kl.
07:56*.
Vi har hverken modtaget nogen mail vedrørende et "interview" eller en mail med "helt enkle spørgsmål".
De to mails må du gerne sende dokumentation på.
Der gik 21 timer og 21 minutter fra [Journalisten]s henvendelse om "en kommentar i en artikel om el-salg" til der var udgivet en artikel med overskriften "[Energiselskab 1] advarer om selskab fra [Bynavn 1], der bruger deres navn til snyd: - De lyver".
For opfriskningens skyld, så er punkt A 1 i Retningslinjer for god presseskik: "Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skaldet kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte." For forståelsen betyder det, at I som medie skal bringe korrekte informationer i artiklen og sikre, at de er korrekte, inden artiklen udgives.
Lige meget hvor meget du forsøger at løbe fra sandheden, så er realiteten, at I hverken har bragt korrekte informationer eller på korrekt vis kontrolleret, om informationerne var korrekte.
En svartid på én arbejdsdag, som i øvrigt er dagen før en helligdag, er ikke tilstrækkeligt og understøttes af Pressenævnets kendelse, sagsnummer: 15-70-00849.
Som allerede redegjort for i Nilas' e-mail, skal vi have mulighed for at udtale os før (og ikke efter) artiklens udgivelse, og det er derfor ikke tilstrækkeligt med bemærkninger den 9. maj, 10. maj eller en hvilken som helst dag derefter.
Når vi læser en artikel om os selv, som vurderes på ingen måde at være bragt på rimelig vis, så er det naturligt at få juridiske øjne på det.
Vi er her for at tilbyde el-aftaler og ikke for at lege advokater.
Det glæder mig, at du med sindsro imødeser en sag fra Pressenævnet - det er godt at høre, at du har erfaring med at tage skraldet for dine kollegaers fejl.
Du har fortsat ikke taget stilling til den tilsendte mail d. 13-05-2024 vedrørende dokumentation for artiklens udspil.
Modsat jer, så giver vi jer rimelig tid og mere tid, så du er fortsat velkommen til at besvare henvendelsen, hvis du er uenig i noget af det.
Til din information har min kollega kontaktet [Journalisten] vedrørende de enkle spørgsmål.
Jeg ønsker dig en dejlig dag og en endnu bedre weekend.
Med venlig hilsen Co-founder, [Medstifteren]”
Fredericia Dagblad opdaterede den 12. juni 2024 kl.
10:50 artiklen.
Det fremgår af opdateringen, at svaret fra [Klager] er indsat i bunden af artiklen, hvoraf følgende fremgår
” Svar fra [Klager]
Fredericia Dagblad fik i første omgang ikke kommentarer til sagen fra selskabet.
Selskabet følte ikke, at Fredericia Dagblad havde givet dem reel mulighed for at imødekomme kritikken fra [Energiselskab 1] og de nævnte kunder.
I forhold til kunders oplevelse med for høje aconto-betalinger, svarer [Klager] via deres advokat
- Selskabet har tidligere haft udfordringer med enkelte kunder, hvor det har været svært at "forudse" kundernes aconto-regning, enten fordi kunden er flyttet ind i en ejendom, hvor der har boet nogen som har haft et væsentligt højere forbrug, eller som følge af, at kunden har skiftet varmekilde.
Det har [Klager] forsøgt at løse med kunderne fra sag til sag, hvilket [Klager] er lykkedes med i langt de fleste tilfælde.
Fredericia Dagblad har efterfølgende rejst en række spørgsmål til selskabet, som de har ønsket at besvare på skrift.
Svarene er givet af selskabets presseafdeling ved [Navn på presseansvarlig].
- Jeg har talt med el-kunder, som er blevet kontaktet uopfordret af jeres telefonsælgere.
Sælgeren har oplyst, at han efter aftale med personens elselskab ringer for at få bekræftet en aftale, der vil udløse rabat.
Når kunden spørger ind til hvilken aftale lyder svaret, at det kan man først få oplyst, når man har godkendt den.
Er det en praksis I genkender?
- Det er ikke praksis at bekræfte en ukendt aftale og først efterfølgende få et tilbud.
Det får vi, eller andre selskaber, desværre ikke nogen kunder på.
- Hvordan beregner I aconto betalingen fra kunderne?
- En aconto bliver beregnet ud fra dit faktiske forbrug og korrigeres allerede måneden efter.
- Kan man som kunde få lov at betale ens faktiske forbrug fremfor aconto?
Er det månedligt aconto eller kvartals-opkrævning?
- Alle kunder kan vælge mellem aconto månedligt eller kvartalsvis.
Betaling for faktisk forbrug er på tegnebrættet, så vi også har det.
- Hvis man fortryder skiftet til [Klager] kan man så komme ud af aftalen?
- Ja, kunder har ret til at fortryde deres skifte, og vi følger den gældende lovgivning på området.
- Af det seneste årsregnskab fremgår to ansatte og lønninger på 1 mio. kroner.
Hvad er status i dag?
- Der er 23 ansatte.
- Hvorfor kan man ikke ringe til jer – hverken jeg eller kunderne?
- Vi ønsker, at vores kunder ikke skal sidde i trælse telefonkøer, og derfor kan de blot skrive ind med dato og tidspunkt, så vil vi kontakte dem på det aftalte tidspunkt.
”
Øvrige oplysninger
[Klager] har i forbindelse med klagen indsendt forskellige bilag med diverse kritiske anmeldelser fra kunder på Trustpilot, der beskriver deres negative oplevelser med [Energiselskab 1].
[Klager] har endvidere indsat seks links til forskellige artikler, hvori [Energiselskab 1] kritiseres.
Fredericia Dagblad har til Pressenævnet under et supplerende punkt henvist til, at [Klager]s co-founder, [Medstifteren], på LinkedIn har oplyst, at der skulle eksistere en personlig relation mellem Fredericia Dagblads journalist, [Journalisten], og [Energiselskab 1]s direktør Lars Bonderup.
Pressenævnet har modtaget dele af LinkedIn-opslaget.
[Klager] har oplyst, at selskabet via selskabets advokat henvendte sig til Fredericia Dagblad den 13. maj 2024, hvor advokaten blandt andet bad Fredericia Dagblad om sletning af enten hele artiklen eller dele heraf.
Som et alternativ blev Fredericia Dagblad bedt om at berigtige artiklen, ligesom Fredericia Dagblad blev bedt om at lade [Klager] komme til orde.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. juni 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]’ synspunkter
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] [herefter benævnt [Klager], Pressenævnet ] har indledningsvist anført, at det ikke er korrekt, at telefonsælgere fra [Klager] har udgivet sig for at samarbejde med [Energiselskab 1].
Det er endvidere ikke korrekt, at [Klager] skulle have fremsat usandheder, snydt kunder og opkrævet andre beløb end de beløb, der var aftalt med kunden.
Artiklens påstande herom er alene understøttet med henvisninger til udsagn fra selvdeklarerede ”kunder” hos [Energiselskab 1], samt af [Energiselskab 1] selv, og artiklens oplysninger er hverken blevet dokumenteret eller efterprøvet.
Oplysningerne i underrubrikken om, at ”politi og ombudsmand er ind over”, er endvidere en direkte usandhed.
Det fremgår netop af artiklen, at [Energiselskab 1] ikke har anmeldt [Klager] til Forbrugerombudsmanden på trods af, at [Energiselskab 1], efter egne udokumenterede udsagn, er i besiddelse af klare beviser herfor.
Politiet og Forbrugerombudsmanden er ikke inde over sagen, hvorfor underrubrikken er vildledende og skadelig for [Klager]s brand og omdømme.
[Klager] har henvist til følgende uddrag af artiklen
”Vi indgiver politianmeldelse, når vi får kendskab til, at de direkte siger, at de samarbejder med os”
Selskabet har anført, at denne udtalelse er i direkte modstrid med hele fundamentet for artiklen, der handler om, at [Energiselskab 1] har dokumentation for, at [Klager]s medarbejdere har udgivet sig for at være ansatte hos [Energiselskab 1].
Ifølge [Klager]s afslørede [Energiselskab 1] dermed selv, at der ikke var dokumentation for disse udtalelser.
Fredericia Dagblads ændring af artiklens overskrift fra ”[Energiselskab 1] advarer om selskab fra [Bynavn 1], der bruger deres navn til snyd: - De lyver" til ”[Energiselskab 1] advarer selskab fra [Bynavn 1], der bruger deres navn” indikerer ifølge selskabet, at Fredericia Dagblad selv har erkendt, at den oprindelige titel enten var misvisende eller fejlagtig.
[Klager] har videre henvist til følgende omtale i artiklens brødtekst
”Blandt kommentarerne på Facebook, som Fredericia Dagblad har nået at registrere, har kunder undret sig over, at de skal agere bank for selskabet.
Alt strøm afregnes aconto bagudrettet.
Det vil sige, at man indbetaler beløb for den strøm, der forventes at blive brugt.
”
I afsnittet fremgår endvidere følgende oplysninger
”Det fremgår således også af selskabets nyeste regnskab, som er fra 2022, at kunderne har forudbetalt knap fem millioner kroner til selskabet.
Samtidig har selskabet en gæld på [et næsten, Pressenævnet ] tilsvarende beløb.
Samlet udgør passiverne over 10 millioner kroner.
”
[Klager] har oplyst, at selskabet har haft udfordringer med enkelte kunder, idet det har været svært at forudse kundernes aconto-regning grundet forskellige forhold, hvilket selskabet blandt andet har forsøgt at løse ved at gå i dialog med kunderne og ved at udskifte IT-systemet.
[Klager] har bemærket, at selskabets Trustpilot-side ikke fremhæves i den påklagede artikel.
Det er vildledende, når det i artiklen udlægges som om, at [Klager] har ageret bank for kunderne, ligesom det er vildledende, at [Klager] opkræver for høj aconto-regning med henvisning til en Facebook-kommentar.
[Klager] opkræver betaling via aconto og har tilsvarende gæld, hvilket er kutyme.
Underrubrikkens ordlyd ”forudbetaling på millioner” er skadelig og misvisende, fordi den giver indtryk af, at fremgangsmåden ikke er tilladt.
[Klager] har i den sammenhæng også anfægtet artiklens brug af formuleringen ”aconto bagudrettet”.
Fredericia Dagblad angav oprindeligt i artiklen, at avisen havde forsøgt at få en kommentar fra [Klager], ligesom det fremgik, at selskabet ikke var vendt tilbage.
Artiklen blev opdateret den 12. juni 2024, således at et svar fra [Klager] fremgik af den opdaterede version.
[Klager] har henvist til et udpluk af de vejledende regler for god presseskik og til Pressenævnets kendelse med sagsnummer 15-70-00849.
Det fremgår blandt andet af denne kendelse, at en svarfrist på to dage ikke udgjorde en tilstrækkelig frist til, at den i artiklen omtalte person kunne nå at svare.
På den baggrund har [Klager] henvist til, at den virksomhed, der bliver udsat for negativ omtale, skal have mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de bliver fremlagt.
Fredericia Dagblad kontaktede [Klager] den 8. maj 2024 kl.
07.50, og artiklen blev udgivet den 9. maj 2024 kl.
05.17, hvilket var en helligdag.
[Klager] har oplyst, at en frist på under 24 timer, hvor størstedelen af tiden udgjorde en helligdag, er helt urimelig.
En så kort frist er i strid med medieansvarsloven og de presseetiske retningslinjer.
Fredericia Dagblad fremsendte ikke et udkast til artiklen, ligesom der heller ikke var vedlagt en henvisning til de oplysninger, som selskabet skulle forholde sig til.
Det fremgik alene af henvendelsen, at en journalist fra Fredericia Dagblad ønskede at blive ringet op til en kommentar vedrørende en artikel om elsalg.
Den efterfølgende opdatering af artiklen, som fandt sted mere end en måned efter artiklens udgivelse, ændrer ifølge selskabet ikke på, at [Klager] ikke fik en reel mulighed for at forholde sig til artiklens oplysninger i sammenhæng med, at de blev bragt.
På den baggrund har [Klager] fastholdt, at svartiden var alt for kort.
Idet der i henvendelsen ikke var vedlagt en kopi af artiklen, eller en beskrivelse af artiklens indhold, kunne [Klager] ikke vide, at det var afgørende, at selskabet hurtigt reagerede på artiklen.
[Klager] har oplyst, at en længere svartid generelt må tildeles en virksomhed, når en artikel rummer indhold, der potentielt kan ødelægge virksomhedens grundlag.
Kildekritik
[Klager] har anført, at Fredericia Dagblad har pligt til at udvise påpasselighed over for [Energiselskab 1] som nyhedskilde, da [Energiselskab 1] udgør en direkte konkurrent til [Klager], hvorfor selskabet en klar personlig interesse i at udstille [Klager].
Artiklen fremstår som en udokumenteret, farvet og ensidig smædekampagne og annonce for [Energiselskab 1], ligesom den har karakter af at være et partsindlæg, hvilket overskriften også antyder.
[Klager] har supplerende bemærket, at der i artiklen henvises til en kvinde ved navn [Navn på person], som ifølge selskabet ikke er kunde hos [Klager], hvilket selskabet har verificeret via firmaets egne systemer.
[Klager] har henvist til, at det af artiklen fremgår, at der foreligger flere tilsvarende opslag, uden at disse opslag imidlertid dokumenteres, og opslagene ses i øvrigt ikke at være offentligt tilgængelige.
Vinkling
[Klager] har anført, at Fredericia Dagblad i artiklen ikke nævner, at [Energiselskab 1] har utilfredse kunder, og at klagerne over [Energiselskab 1] er tilsvarende eller mere alvorlige, end de i artiklen bragte oplysninger om [Klager].
[Energiselskab 1]s kunder har blandt andet klaget over høje gebyrer, snyd med priser, vildledende markedsføring, direkte markedsføring uden indhentelse af forudgående samtykke.
Der er endvidere klaget over greenwashing fra Forbrugerrådet Tænk med videre.
Nogle af forholdene er ifølge [Klager] strafbelagte efter markedsføringsloven og kan håndhæves af Forbrugerombudsmanden via anklagemyndigheden.
[Klager] har ydermere anført, at Fredericia Dagblad har handlet i strid med medieansvarsloven og retningslinjer for god presseskik.
[Klager] har anfægtet, at oplysningerne om [Energiselskab 1]s regnskab fra 2023 ikke fremgår af artiklen, herunder at det ikke fremgår, at [Energiselskab 1] har stiftet gæld.
Artiklen fremstår ensidig, ligesom den har karakter af at være en annonce for [Energiselskab 1].
Fredericia Dagblad er blevet anklaget for at have annoncer med skjulte reklamer, og der fremgår flere annoncer fra [Energiselskab 1] i relation til artiklen, hvilket [Klager] har indsendt dokumentation for.
[Klager] har i nogle generelle bemærkninger henvist til vigtigheden af, at annoncer deklareres, herunder til de generelle regler for, hvornår annoncer skal deklareres samt praksis fra Forbrugerombudsmanden.
Fremgangsmåden er ifølge [Klager] klart i strid med medieansvarsloven og retningslinjer for god presseskik.
[Klager] har henvist til, at den personlige relation mellem journalist [Journalisten] og [Energiselskab 1]s direktør [Direktøren for energiselskab 1] blandt andet kommer til udtryk ved, at de er venner på Facebook, og selskabet har endvidere henvist til, at det fra andre personer har førstehåndshistorier om deres venskab.
Anmodning om berigtigelse og sletning
[Klager] har oplyst, at selskabet via selskabets advokat henvendte sig til Fredericia Dagblad den 13. maj 2024, hvor advokaten bad Fredericia Dagblad om sletning af enten hele artiklen eller dele heraf.
Som et alternativ blev Fredericia Dagblad bedt om at berigtige artiklen, ligesom Fredericia Dagblad blev bedt om at lade [Klager] komme til orde.
Fredericia Dagblad har gentagne gange oplyst, at [Klager] ikke er vendt retur, hvilket ikke er korrekt, idet selskabet via sin advokat vendte retur den 13. maj 2024.
[Klager] har som dokumentation herfor vedlagt en mailkorrespondance [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, under afsnittet ”Efter offentliggørelsen”, Pressenævnet ].
[Klager] har henvist til, at Fredericia Dagblad ikke har forholdt sig til de i klagen anførte klagepunkter, hvilket ifølge selskabet betyder, at de urigtige oplysninger fortsat er tilgængelige online med betydningsfulde skadevirkninger til følge.
Øvrige oplysninger
[Klager] har anført, at alle de virksomheder der har klaget over [Klager], enten har samarbejdet med [Energiselskab 1] eller har fået skrevet artikler af Jysk Fynske Medier.
De af mediet omtalte klager fra [Energiselskab 3] og [Energiselskab 2] er udokumenterede og ligger uden for Pressenævnets kompetenceområde, hvorfor [Klager] ikke ønsker at kommentere på dem.
[Klager] har oplyst, at [Medstifteren] besvarede en mail fra chefredaktør [Chefredaktør 2] den 31. maj 2024, hvori selskabet blev beskyldt for at ”gemme sig” bag advokater.
Ifølge [Klager] understreger manglen på svar, at selskabet ikke har været udsat for en fair behandling.
2.2 Fredericia Dagblads synspunkter
Korrekt information og forelæggelse
Fredericia Dagblad har indledningsvist anført, at mediet forholder sig til de påståede brud på retningslinjer for god presseskik, hvorfor der ikke tages stilling til [Klager]s øvrige påstande om brud på medieansvarsloven [formentlig menes markedsføringsloven, Pressenævnet ], idet forhold af den karakter ikke hører under Pressenævnets kompetenceområde.
Fredericia Dagblad har bestridt [Klager]s udsagn om, at selskabets medarbejdere ikke har udgivet sig for at samarbejde med [Energiselskab 1].
Denne udlægning står i modstrid til udsagn fra [Energiselskab 1]s kunder, der i artiklen fortæller om det modsatte.
[Energiselskab 1]s kundechef har udtalt, at han har hørt om denne fremgangsmåde gennem [Energiselskab 1]s kunder.
[Klager] ville have haft lejlighed til at afvise påstandene, hvis selskabet havde reageret på Fredericia Dagblads henvendelse, hvor selskabet fik mulighed for at kommentere på artiklen.
I forhold til [Klager]s kritik af udsagnet ”Politi og ombudsmand ind over” har Fredericia Dagblad oplyst, at udsagnet ikke er forkert.
[Energiselskab 1] vil ifølge direktør [Direktøren for energiselskab 1] indgive en politianmeldelse, når han får kendskab til ulovlige metoder hos konkurrenter, dermed henviser overskriften til et muligt fremtidigt scenarium.
Fredericia Dagblad har bestridt, at fundamentet for artiklen er, at [Energiselskab 1] har dokumentation for, at [Klager]s medarbejdere har udgivet sig for at være ansatte hos [Energiselskab 1], og denne oplysning findes ikke i den påklagede artikel.
[Klager] har ikke uddybet, hvilke anbringender i Fredericia Dagblads svar, der savner dokumentation, hvorfor mediet ikke har mulighed for at forholde sig til kritikpunkterne.
Det fremgår af artiklen, at [Klager]s kunder skal agere bank for [Klager], hvilket ifølge [Klager] er vildledende.
Fredericia Dagblad har hertil bemærket, at det er kundernes vurdering og ikke en faktuel oplysning.
Udtrykket er en udbredt og anvendt talemåde for den meget diskuterede aconto-betaling i el-branchen.
Det er faktuelt korrekt, at udsagnet ”forudbetaling på millioner” fremgår af artiklen, og artiklen antyder på ingen måde, at fremgangsmåden er ulovlig.
Det er ifølge Fredericia Dagblad korrekt, at indholdet i artiklen skulle forelægges for selskabet, da artiklens oplysninger kunne være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende.
Derfor forelagde Fredericia Dagblad netop oplysningerne for [Klager].
Fredericia Dagblad har afvist [Klager]s påstand om, at artiklens overskrift efterfølgende er blevet ændret, fordi den oprindelige overskrift var misvisende eller fejlagtig.
Det er almindelig praksis, at overskrifter på digitale artikler ændres flere gange, så artiklerne derigennem får nyt liv digitalt.
Overskriften på den påklagede artikel blev ændret, da [Bynavn 1] Dagblad efter en måned modtog svar fra [Klager].
Artiklen fik i den forbindelse tilføjet en række svar, som mediet modtog via [Klager]s advokat, mens indholdet i den øvrige del af artiklen forblev intakt.
Både den oprindelige og den reviderede overskrift har solid dækning i artiklens faktuelle og journalistiske indhold, idet det stadig er en kendsgerning, at [Energiselskab 1] anklager [Klager] for at lyve og snyde ved at lade sine telefonsælgere give et forkert indtryk af, at de to selskaber samarbejder.
Fredericia Dagblad har oplyst, at mediet inden publiceringen af artiklen forsøgte at få kontakt til [Klager], så virksomheden fik mulighed for at forholde sig til anklagerne.
Fredericia Dagblad rettede derfor pr. mail henvendelse til [Klager] den 8. maj 2024 kl.
07.50.
Det fremgår af [Klager]s hjemmeside, at man kan forvente at blive ringet op samme dag, hvis man retter henvendelse senest kl.
14.00.
Af hjemmesiden fremgår følgende tekst
”Vi ringer dig op
Vi ringer altid tilbage inden for én hverdag.
Hvis du skriver til os senest klokken 14, ringer vi dig allerede op samme dag.
Vi glæder os til at tage hånd om din henvendelse.
”
Fredericia Dagblad har oplyst, at [Klager]s henvisning til kendelsen i sag nr. 15-70-00849 som argument for, at svarfristen i den aktuelle sag har været for kort, ikke er anvendelig, da sagerne ikke er sammenlignelige.
Den pågældende kendelse vedrører en almindelig borger, som var rejst på ferie og derfor ikke havde mulighed for at besvare mediets henvendelse.
I den sag fandt nævnet, at to dages svarfrist var for kort tid.
Nærværende sag drejer sig derimod om en professionel virksomhed, der råder over sin egen presseafdeling.
[Klager] lover endvidere på sin hjemmeside, at henvendelser vil blive besvaret samme dag, hvis der rettes henvendelse inden kl.
14.
Fredericia Dagblad henvendte sig til [Klager] den 8. maj kl.
07.50, men fik ikke svar på henvendelsen i løbet af en hel arbejdsdag.
Fredericia Dagblad har supplerende henvist til en række kendelser, der understreger, at medier med rimelighed kan give en kortere svarfrist end en hel arbejdsdag
Det forhold, at artiklens emne og påståede kompleksitet ikke fremgik af henvendelsen til [Klager], burde ifølge Fredericia Dagblad ikke have forhindret [Klager] i at vende tilbage.
Fredericia Dagblad har taget udgangspunkt i virksomhedens eget løfte om, at henvendelser ville blive besvaret samme dag, og de fremsendte spørgsmål ville ifølge Fredericia Dagblad ikke have krævet nogen nævneværdig forberedelse.
Fredericia Dagblad har oplyst, at mediet i næsten to måneder løbende har gjort [Klager] opmærksom på ønsket om at få et interview, hvorved selskabet kunne fremsætte sine synspunkter, hvilket imidlertid alene har resulteret i en korrespondance med selskabets advokat samt en række generelle svar på mail.
[Klager]s kommentarer blev for længe siden indføjet i den oprindelige artikel, hvilket skete, da Fredericia Dagblad modtog en mail med citater, som måtte anvendes.
Fredericia Dagblad har fastholdt, at svartiden var rimelig, og den lå betryggende inden for den frist, [Klager] på sin hjemmeside lover at ville leve op til.
Fredericia Dagblad har henvist til, at mediet har skrevet adskillige artikler, hvor [Klager] er kommet til orde, hvilket eksempelvis gør sig gældende i artiklerne "Nye advarsler mod selskab fra [Bynavn 1]: [Energiselskab 3] klager over [Klager] efter 100 henvendelser” og ” Mystisk el-selskab bliver kritiseret af flere energi-giganter: Men hvem er de egentlig?
” bragt den 13. juni 2024 på frdb.dk.
Kildekritik
Det er ifølge Fredericia Dagblad vigtigt, at der generelt udvises kritik over for nyhedskilder, når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
De to, der i artiklen udtaler sig kritisk om [Klager], er kunder hos [Energiselskab 1], men deres udsagn kan næppe tænkes at være drevet af anden interesse end, at de ønsker at opleve en god behandling og modtage en elregning af en rimelig størrelse.
Det har været et opmærksomhedspunkt for Fredericia Dagblad, at udtalelserne fra [Energiselskab 1]s kundechef kunne være motiveret af et ønske om at skade [Klager] som konkurrent, og af samme grund forsøgte Fredericia Dagblad at forelægge disse udsagn for [Klager].
Vinkling
Fredericia Dagblad har oplyst, at artiklen omhandler [Klager]s forretningspraksis, hvorfor den ikke omtaler forskellige forhold, der vedrører [Energiselskab 1].
[Klager]s oplysninger om [Energiselskab 1]s økonomi er ifølge Fredericia Dagblad ikke relevante for den påklagede artikel.
Fredericia Dagblad har afvist at kommentere på, at selskabet i sin klage har henvist til, at den påklagede artikel fremstår som en annonce for [Energiselskab 1].
[Klager]s co-founder, [Medstifteren], har på LinkedIn udlagt det som om, at der skulle eksistere en personlig relation mellem Fredericia Dagblads journalist, [Journalisten], og [Direktøren for energiselskab 1], der er direktør hos [Energiselskab 1].
Fredericia Dagblad har vedlagt dokumentation herfor i form af et beskåret skærmbillede fra LinkedIn.
Det at være venner på Facebook er ifølge Fredericia Dagblad på ingen måde udtryk for en personlig relation, idet mange mennesker har tusinder af venner på Facebook og selvsagt ikke har en personlig relation til dem alle.
Fredericia Dagblad har afvist [Klager]s påstande om, at selskabet skulle have ”førstehåndshistorier” om et venskab fra andre personer, idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor.
Påstanden om, at der skulle eksistere en sådan personlig relation mellem parterne, er således både udokumenteret og ukorrekt.
Anmodning om berigtigelse og sletning
Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunktet.
Øvrige oplysninger
[Klager]s forretningspraksis er ifølge Fredericia Dagblad et emne, der har væsentlig offentlig interesse, hvilket ikke kun gælder i [Bynavn 1].
I en senere artikel har Fredericia Dagblad beskrevet, hvordan energikoncernen [Energiselskab 3] har modtaget over 100 henvendelser fra kunder, der har haft dårlige oplevelser med [Klager].
På den baggrund er der indgivet en klage over [Klager] til Forbrugerombudsmanden.
Af samme artikel fremgår det, at også det midtjyske forsyningsselskab [Energiselskab 2] advarer mod [Klager].
Fredericia Dagblad har oplyst, at selv om de to artikler om [Energiselskab 3]s og [Energiselskab 2]s holdning ikke direkte relaterer sig til denne sag, så er de medsendt for at bestyrke indtrykket af, at [Klager]s forretningspraksis er udbredt, hvorfor den er af væsentlig offentlig interesse.
Fredericia Dagblad har oplyst, at mediet ikke kan genkende [Klager]s oplysninger om, at der i artiklen omtales en kvinde ved navn ”[Navn på person]”.
Fredericia Dagblad har afslutningsvis oplyst, at der ikke har været mail-kommunikation mellem [Chefredaktør 2] og [Medstifteren].
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, James Kristoffer Miles og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af markedsføringslovgivningen falder uden for Pressenævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger, der er skadelige for selskabets omdømme, og som selskabet ikke er blevet forelagt, hvorfor selskabet ikke har fået mulighed for at svare i sammenhæng.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1, A.
3, A.
4 og A.
6.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.
Af artiklen ”[Energiselskab 1] advarer om selskab fra [Bynavn 1], der bruger deres navn til snyd: - De lyver” fremgår af underrubrikken
”De seneste måneder har energiselskabet [Energiselskab 1] oplevet kunder, der er blevet kontaktet af det [Tilhørsforhold] elsalgsselskab [Klager].
Telefonsælgerne udgiver sig for at samarbejde med [Energiselskab 1].
Det gør de ikke, understreger direktøren.
Han håber nu at lovgivning kan stoppe firmaerne, der både skader kunder og [Energiselskab 1].
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
”[Bynavn 1]: Du skal passe på, hvad du siger ja til, når el-sælgere er i røret.
Sådan lyder advarslen fra områdets store energikoncern [Energiselskab 1].
Aktuelt retter selskabet advarslen direkte mod det [Tilhørsforhold] elhandelselskab [Klager].
- Vi har siden efteråret oplevet, at en del af vores kunder er blevet kontaktet af et selskab, som hedder [Klager].
Vi har hørt, at de i deres salg slår på, at de samarbejder med os, men det er ikke tilfældet.
De prøver at lokke CPR-nummer og bankoplysninger ud af vores kunder, og desværre lykkes det ind imellem, siger kundechef hos [Energiselskab 1], [Kundechefen for energiselskab 1], som har lagt en advarsel ud på [Energiselskab 1]s Facebook-side.
”
”Den oplevelse kan blandt andre [Kunde 1] fra [Bynavn 2] nikke genkendende til.
- Jeg blev ringet op af en, der præsenterede sig fra [Klager].
Han skulle bruge mit cpr-nummer, fordi de var bemyndiget af mit elselskab til at fjerne gebyrer fra min elregning, så jeg kunne få en besparelse.
Det havde jeg svært ved at tro, forklarede jeg ham, men han blev ved.
Han blev nærmest vred over, at jeg ikke gav ham mit cpr-nummer, men det gør jeg aldrig.
Til sidst smed jeg røret på, og ringede til [Energiselskab 1] og fortalte om min oplevelse, fortæller [Kunde 1].
Også [Kunde 2] fra [Bynavn 3] har dårlig erfaring med [Bynavn 1]-selskabet.
- Sælgeren sagde, at han kunne se, at jeg ikke havde tilmeldt mig en ordning, så jeg kunne få rabat.
Jeg spurgte hvilken ordning og hvilken rabat.
Det kunne jeg få at vide, når jeg havde tilmeldt mig.
Han sagde, at han kom fra [Klager], som havde en aftale med mit elselskab, og jeg blot skulle tilmelde mig, så jeg kunne spare penge.
Det gentog han igen og igen, selv om jeg afviste, fortæller [Kunde 2].
Han endte med at lægge røret på, men først give klart udtryk for, at han fandt fremgangsmåden meget kritisabel.
- Da jeg havde smidt på ringede jeg straks til [Energiselskab 1] og sagde, at de burde få sat en stopper for det her, siger [Kunde 2], som ikke har haft nogle overvejelser om at forlade [Energiselskab 1].
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre følgende rubrik
”Politi og ombudsmand ind over”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
”Det vil [Energiselskab 1] hellere end gerne, men det er en tung vej, erkender direktør for
[Energiselskab 1], [Direktøren for energiselskab 1].
- Vi indgiver politianmeldelse, når vi får kendskab til, at de direkte siger, at de samarbejder med os.
Det passer ikke, men det kan få vores kunder til at give oplysninger fra sig, som de ikke burde.
Hvis kunderne ender med at flytte selskab og efterfølgende får en dårlig oplevelse, så falder det tilbage på os.
Det kan vi selvfølgelig ikke leve med, siger [Direktøren for energiselskab 1].
”
Af artiklen fremgår endvidere blandt andet følgende tre afsnit
”Blandt de kunder, der vælger at skifte over til [Klager], viser det sig, at alt ikke er så lysegrønt, som lovet.
Det fremgår af flere opslag på selskabets Facebook-side.
En kvinde i [Bynavn 4] skriver blandt andet, at familien på tre voksne får en regning, der overhovedet ikke stemmer til deres måleraflæsning.
Vi er en familie på 3 voksne personer, som arbejder ude hele dagen, og vi betaler over 10.000 kroner per måned.
Vi har selv 24 solceller.
Jeres firma har ikke noget telefonnummer til at snakke med jer, og I sender regning på denne pris hver måned, skriver hun og lover, at hun vil advare alle mod at blive kunde hos selskabet.
En anden klager over at få en regning på et voldsomt stort abonnement.
- Det er også den slags beretninger, vi hører.
Vi har kendskab til, at folk havde en forventning om at skulle betale 300-400 kroner, men ender med en regning på 9000 kroner, fortæller [Kundechefen for energiselskab 1].
”
”Blandt kommentarerne på Facebook, som Fredericia Dagblad har nået at registrere, har kunder undret sig over, at de skal agere bank for selskabet.
Alt strøm afregnes aconto bagudrettet.
Det vil sige, at man indbetaler beløb for den strøm, der forventes at blive brugt.
”
”Det fremgår således også af selskabets nyeste regnskab, som er fra 2022, at kunderne har forudbetalt knap fem millioner kroner til selskabet.
Samtidig har selskabet en gæld på næsten tilsvarende beløb.
Samlet udgør passiverne over 10 millioner kroner.
”
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt artiklens udsagn om, at telefonsælgere fra [Klager] har udgivet sig for at samarbejde med [Energiselskab 1], eller at de har forsøgt at lokke CPR-numre og bankoplysninger ud af kunder, de har ringet til, er korrekte.
Nævnet har ligeledes ikke mulighed for at tage stilling til, om det er korrekt, at kunder hos [Klager] har modtaget en regning, der ikke stemmer overens med deres måleraflæsning, at kunder har skulle agere bank for selskabet, eller at nogle kunder har modtaget en uforholdsmæssig høj regning fra [Klager].
Det er på baggrund af sagens oplysninger Pressenævnets opfattelse, at artiklens oplysninger har karakter af at være beskyldninger vedrørende [Klager]s forretningsmetoder, som kan være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for selskabet, og at der derfor er tale om oplysninger, der skal forelægges.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Fredericia Dagblad den 8. maj 2024 kl.
ca. 07.50 kontaktede [Klager] pr. mail via selskabets kundeservice.
Af mailen fremgik journalistens ønske om ”at blive ringet op til en kommentar i en artikel om el-salg”.
Der fremgik imidlertid ikke en henvisning til, hvad artiklen drejede sig om, og der var ikke vedlagt et artikeludkast eller angivet, hvilke af artiklens udsagn selskabet skulle forholde sig til.
Som sagen er oplyst, lægger nævnet til grund, at Fredericia Dagblad alene rettede henvendelse til [Klager] en enkelt gang.
De i mailen fremsatte spørgsmål var efter det oplyste kortfattet udformet, og besvarelsen heraf krævede ikke nævneværdig forberedelse, ligesom nogle af spørgsmålene kunne besvares med et ’ja’ eller et ’nej’.
Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at [Klager] ikke vendte tilbage på henvendelsen af 8. maj 2024, hvorefter artiklen blev bragt den 9. maj 2024 på frdb.dk.
Henset til beskyldningernes karakter er det Pressenævnets opfattelse, at Fredericia Dagblad var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at få fat i [Klager] for at få en kommentar til de fremsatte beskyldninger.
Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at mediet forud for publiceringen af artiklen alene rettede henvendelse til selskabet en enkelt gang i en mail stilet til selskabets kundeservice.
Nævnet lægger endvidere til grund, at artiklens kritiske stillingtagen til selskabets forretningsmetoder ikke fremgik af mediets mail af 8. maj 2024, og at Fredericia Dagblad i forbindelse med henvendelsen ikke havde angivet, hvilke konkrete udsagn [Klager] skulle forholde sig til, således at selskabet havde mulighed for at forholde sig til de i artiklen fremsatte beskyldninger, og mediet havde desuden ikke angivet en svarfrist.
På denne baggrund finder nævnet, at Fredericia Dagblad ikke har udvist tilstrækkelig ihærdighed i forhold til at indhente [Klager]s kommentarer til beskyldningerne.
Pressenævnet bemærker, at omtalen af selskabet ikke synes at være af en sådan karakter, at publiceringen ikke kunne udskydes.
Nævnet udtaler kritik for utilstrækkelig forelæggelse.
Kildekritik
[Klager] har klaget over, at Energikoncernen [Energiselskab 1] i artiklen bruges som kilde, da [Energiselskab 1] udgør en direkte konkurrent til [Klager].
[Klager] har endvidere klaget over, at der i artiklen henvises til en kvinde ved navn [Navn på person], som ikke er kunde hos [Klager].
Kvinden har forfattet en kritisk Facebook-kommentar vedrørende [Klager], der er indsat som skærmbillede i artiklen.
I artiklen henvises der til, at der foreligger flere tilsvarende opslag, hvilket dog ikke dokumenteres.
Opslagene er heller ikke offentligt tilgængelige.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punk A.
2.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”[Bynavn 1]: Du skal passe på, hvad du siger ja til, når el-sælgere er i røret.
Sådan lyder advarslen fra områdets store energikoncern [Energiselskab 1].
Aktuelt retter selskabet advarslen direkte mod det [Tilhørsforhold] elhandelselskab [Klager].
- Vi har siden efteråret oplevet, at en del af vores kunder er blevet kontaktet af et selskab, som hedder [Klager].
Vi har hørt, at de i deres salg slår på, at de samarbejder med os, men det er ikke tilfældet.
De prøver at lokke CPR nummer og bankoplysninger ud af vores kunder, og desværre lykkes det ind imellem, siger kundechef hos [Energiselskab 1], [Kundechefen for energiselskab 1], som har lagt en advarsel ud på [Energiselskab 1]s Facebook-side.
Den oplevelse kan blandt andre [Kunde 1] fra [Bynavn 2] nikke genkendende til.
- Jeg blev ringet op af en, der præsenterede sig fra [Klager].
Han skulle bruge mit cpr-nummer, fordi de var bemyndiget af mit elselskab til at fjerne gebyrer fra min elregning, så jeg kunne få en besparelse.
Det havde jeg svært ved at tro, forklarede jeg ham, men han blev ved.
Han blev nærmest vred over, at jeg ikke gav ham mit cpr-nummer, men det gør jeg aldrig.
Til sidst smed jeg røret på, og ringede til [Energiselskab 1] og fortalte om min oplevelse, fortæller [Kunde 1].
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre i et skærmbillede af en Facebook-kommentar følgende
”Vi har tage billeder af vores måler og det stemmer ikke overens vores forbrug lige som I siger.
Vi er familie tre voksne personer som arbejder ude hele dagen og vi betaler over 10000 per måned og vi har 24 solceller.
Jeres firma har ikke noget telefonnummer til at snakke med her og I sender regning på denne pris hver måned og tror at vi betaler bare med det samme.
Vi har snakket med flere firma og de siger at det er ikke normalt.
Vi er ikke tilfreds at være kunde hos kriminel firma lige som I er og kommer til at advare alle andre at handle ikke med jer.
Det er spørgsmål at staten skal holde øje med firma lige som jer fordi det kan ikke være lovligt at røve kunne lige som os.
”
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt kvinden ved navn [Navn på person], der har forfattet ovenstående Facebook-kommentar, er kunde hos [Klager].
I forhold til Fredericia Dagblads kildevalg finder Pressenævnet, at Energikoncernen [Energiselskab 1] i artiklen har udtalt sig i kritiske vendinger om [Klager], og at der mellem [Energiselskab 1] og [Klager] består et klart modsætningsforhold, da der er tale om to konkurrerende selskaber.
Ligeledes består der et klart modsætningsforhold mellem [Klager] og de kunder, der i artiklen udtaler sig kritisk om [Klager]s forretningsmetoder.
Nævnet finder, at dette gav Fredericia Dagblad anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.
Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvilken relation kilderne har haft til [Klager], at de er kritiske over for selskabets fremgangsmåde, og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.
Det er herefter nævnets opfattelse, at læserne har fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i Fredericia Dagblads omtale.
På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Fredericia Dagblad ikke har udvist den fornødne kildekritik og kritiserer derfor ikke Fredericia Dagblads kildevalg.
Vinkling
[Klager] har klaget over, at artiklen ikke nævner, at [Energiselskab 1] også har utilfredse kunder, der blandt andet har klaget over høje gebyrer, snyd med priser, vildledende markedsføring, direkte markedsføring uden indhentelse af det nødvendige forudgående samtykke samt greenwashing.
[Klager] har endvidere klaget over, at oplysningerne om [Energiselskab 1]s regnskab fra 2023 ikke fremgår af artiklen, herunder at det ikke fremgår, at [Energiselskab 1] har stiftet gæld.
[Klager] har videre klaget over, at artiklen fremstår ensidig, og at den har karakter af at være en annonce for [Energiselskab 1].
[Klager] har henvist til, at Fredericia Dagblad er blevet anklaget for at have annoncer med skjulte reklamer, og der fremgår flere annoncer fra [Energiselskab 1] i relation til artiklen, hvilket [Klager] har indsendt dokumentation for.
[Klager] har i den sammenhæng henvist til vigtigheden af, at annoncer deklareres.
[Klager] har herudover klaget over, at der mellem journalist [Journalisten] og [Energiselskab 1]s direktør [Direktøren for energiselskab 1] skulle eksistere en personlig relation.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.
1.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at annoncer og annoncørbetalt indhold tydeligt skal adskilles fra redaktionelt indhold og klart deklareres, jf. punkt B.
4.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Pressenævnet finder, at Fredericia Dagblads redigering og vinkling af artiklen ikke har overskredet rammerne for redigering.
Nævnet har lagt vægt på, at det er i overensstemmelse med redigeringsretten, at redaktøren til- og fravælger materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Dermed er det i overensstemmelse med redigeringsretten, at Fredericia Dagblad blandt andet har fravalgt at bringe kundeoplevelser fra [Energiselskab 1]s kunder samt [Energiselskab 1]s regnskab fra 2023.
Pressenævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet bemærker, at artiklen, som indeholder kritisk omtale af [Klager], hverken fremstår som en reklame eller en anden form for markedsføring i kommerciel forstand.
Pressenævnet har lagt vægt på, at kritisk omtale fra en bestemt part ikke i sig selv kan begrunde, at der samtidig skulle være tale om en annonce for selvsamme part.
Pressenævnet bemærker, at [Klager] er kommet til orde i artiklen.
På den baggrund finder nævnet, at artiklen ikke kan betragtes som en annonce.
Nævnet bemærker i forhold til oplysningen om, at der skulle eksistere en personlig relation mellem journalist [Journalisten] og [Energiselskab 1]s direktør [Direktøren for energiselskab 1], at der, som sagen er oplyst, ikke ses at foreligge omstændigheder, der sandsynliggør et sådant forhold.
Nævnet har lagt vægt på, at det forhold, at to personer er ”venner” på Facebook ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der kan siges at være tale om en personlig relation mellem dem.
Nævnet bemærker endvidere, at der ikke er henvist til konkret dokumentation, der understøtter, at der skulle være tale om en personlig relation.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Anmodning om sletning
[Klager] har oplyst, at selskabet via sin advokat henvendte sig til Fredericia Dagblad den 13. maj 2024, hvor advokaten bad Fredericia Dagblad om sletning af enten hele artiklen eller dele heraf.
Som et alternativ blev Fredericia Dagblad bedt om at berigtige artiklen, ligesom Fredericia Dagblad blev bedt om at lade [Klager] komme til orde.
Generelt om punkt D.
1.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.
Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.
1.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.
1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklen indeholder kritisk omtale af [Klager]s forretningsmetoder.
I artiklen udtaler en række tidligere kunder sig kritisk om virksomhedens fremgangsmåde.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2024 på frdb.dk med omtale af [Klager] indeholder oplysninger, som kan være belastende for virksomheden.
Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for at hindre tilgængeligheden af artiklen.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at virksomhedens forretningsmetoder har klar offentlig interesse, og at omtalen således angår forhold i relation til virksomhedens erhvervsmæssige virke.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fredericia Dagblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør for Fredericia Dagblad at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Fredericia Dagblad
[underrubrik]
Fredericia Dagblad får kritik for utilstrækkelig forelæggelse
[tekst]
Fredericia Dagblad bragte den 9. maj 2024 en artikel, der omtalte energiselskabet [Klager]’ forretningsmetoder.
Af artiklen fremgik blandt andet, at telefonsælgere fra [Klager] skulle have udgivet sig for at samarbejde med et konkurrerende energiselskab, og at [Klager] skulle have fremsat usandheder og snydt kunder.
Forinden havde Fredericia Dagblad sendt en mail, hvori [Klager] blev bedt om at ringe journalisten op til en kommentar i en artikel om el-salg, men af henvendelsen fremgik de konkrete beskyldninger mod imidlertid selskabet ikke.
[Klager] klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, der var skadelige for selskabets omdømme, og som ikke var blevet forelagt.
Nævnet udtaler kritik for utilstrækkelig forelæggelse, idet Fredericia Dagblad ikke har udvist tilstrækkelig ihærdighed i forhold til at indhente [Klager]’ kommentarer til de i artiklen fremsatte beskyldninger.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 20. maj 2025
-
Bede telefonsælgeren om at oplyse, hvornår du skulle have givet dit samtykke til, at du må kontaktes
-
Bede om at få at vide, hvad navnet er på det firma, der skulle have indhentet dit samtykke;
det er nemlig oftest et andet firma, der indhenter samtykket, end det firma, der ringer dig op.
-
Har du ikke givet samtykke til at blive kontaktet, og kan telefonsælgeren ikke dokumentere dette over for dig, kan du med god ret anmelde det firma, der ringer dig op, til Forbrugerombudsmanden for brud på forbuddet mod uanmodet telefonisk henvendelse til forbrugere.
”