Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10177

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10177

B.

T.

får ikke kritik for at afvise anonymisering og sletning af artikler

En person klagede til Pressenævnet over, at B.

T.

ikke ville anonymisere eller slette seks artikler bragt i 2016, som omhandlede personens anholdelse, fængsling og straffedom på et år og seks måneder i en straffesag i udlandet.

Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af B.

T.

for at afvise anmodningen om anonymisering og sletning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at B.

T.

har afvist hans anmodning om at anonymisere eller slette seks artikler, som blev bragt i perioden fra den 12. maj 2016 til 4. november 2016 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

B.

T.

bragte den 12. maj 2016 artiklen ”Dansk mand anholdt i ferieby: Mistænkt for voldtægt af 11-årig” på bt.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En dansk mand er ifølge flere medier blevet anholdt i den berømte [Land] ferieby [Bynavn A].

Manden er mistænkt for voldtægt af en 11-årig, skriver Mx.dk, der citerer et udenlandsk medie.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Manden, som skal være født i [Årstal], skal ifølge forskellige medier være blevet anholdt i et skovområde i feriebyen tirsdag.

Han er mistænkt for voldtægt på en 11-årig, mens en 15-årig også skulle have været til stede.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for BT, at en dansk mand er blevet anholdt i det nordafrikanske land.

»Vi kan bekræfte, at der er en dansker, der er blevet anholdt i [Land].

Ambassaden yder sædvanlig konsulær bistand.

Da vi har tavshedspligt i person- og ikke mindst straffesager kan vi ikke oplyse yderligere,« lyder det fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

Manden skal være blevet anholdt af en patrulje i skovområdet i [Bynavn A].

Det næste skridt er, at det [Land] politi skal i gang med en undersøgelse af, hvad der er sket i sagen.

Danskeren skal formentlig sidde fængslet i den periode, hvor sagen undersøges, forlyder det.

”

B.

T.

bragte den 12. maj 2016 artiklen ”Dansker er anholdt i [Land] for voldtægt af barn” på bt.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Danmarks ambassade yder bistand til mand, der mistænkes for sædelighedsforbrydelse.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Bynavn B]: De [Land] myndigheder har anholdt en dansk mand i en sag om voldtægt af et barn.

Det oplyser flere medier ifølge bt.dk torsdag.

Mistanken går på, at manden har voldtaget et barn på 11 år.

Anholdelsen skal være sket i et skovområde ved [Bynavn A], som er et populært turistmål.

Udenrigsministeriet ønsker ikke at udtale sig nærmere om sagen, men bekræfter over for bt.dk, at man yder sædvanlig bistand til den anholdte dansker.

/ritzau/”

B.

T.

bragte den 13. maj 2016 artiklen ”Nye detaljer: Dansker voldtog 11-årig i [Land] - 15-årig ventede på, det blev hans tur” på bt.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Midt i en [Land] skov blev en dansk mand tirsdag angiveligt taget på fersk gerning i at udsætte et blot 11-årigt barn for seksuelle overgreb.

Ved siden af stod en 15-årig teenager.

Han kunne blot se til, indtil det var hans tur til at blive udnyttet.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Det fortæller et medlem af den [Land] forening for menneskerettigheder, [Foreningen], til det lokale medie [Medie A].

Den danske mand, der skulle være midt i [Alder], blev anholdt tirsdag eftermiddag af politiet, efter han var blevet set i skoven ved ferieparadiset [Bynavn A].

Ifølge [Person A] fra [Foreningen] blev manden taget på fersk gerning, mens han var ved at begå overgreb på det 11-årige barn, som forlyder at have været en dreng.

»Danskeren var i gang med de seksuelle overgreb på et 11-årigt barn og sammen med en anden på 15,« fortæller [Person A].

»Den 15-årige ventede tilsyneladende på, at det var hans tur,« tilføjer han.

Kan idømmes op mod 20 års fængsel

Manden havde angiveligt lokket de to børn med sig ud i skoven ved at tilbyde dem penge.

Udenrigsministeriet bekræfter, at en dansker er anholdt i [Land], og at man yder den sædvanlige bistand.

Derudover kan Udenrigsministeriet ikke udtale sig nærmere om sagen, da det har tavshedspligt i person- og ikke mindst straffesager.

Hvis den danske mand bliver dømt for pædofili, kan han blive idømt op mod 20 års fængsel.

”

B.

T.

bragte den 13. maj 2016 artiklen ”Brutalt politi, tortur og tæv: Så hårdt kan livet blive for voldtægtsanklaget dansker i [Land]” på bt.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En dansk mand blev torsdag anholdt i et skovområde i byen [Bynavn A] i [Land], sigtet for voldtægt af en 11-årig dreng, mens en 15-årig dreng også skulle have været til stede.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Udenrigsministeriets Borgerservice bekræftede over for BT torsdag, at en dansk mand er anholdt i [Bynavn A].

»Vi kan bekræfte, at der er en dansker, der er blevet anholdt i [Land].

Ambassaden yder sædvanlig konsulær bistand.

Da vi har tavshedspligt i person- og ikke mindst straffesager kan vi ikke oplyse yderligere,« lyder det fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

¬Det er endnu ukendt, hvad der videre sker med den danske statsborger, som lige nu sidder fængslet i [Land].

Et land, der ifølge Amnesty International er kendt for at bruge systematisk tortur i fængslerne.

»Jeg kan ikke kommentere på hans specifikke sag, men jeg kan sige, at vi i [Land] har dokumenteret, at tortur desværre er noget, der bliver brugt, både når man er i politiets varetægt og i fængslerne, så på den måde er det en bekymrende udvikling i landet,« forklarer [Kampagnelederen], der er kampagneleder i Amnesty International, dansk afdeling, med fokus på tortur.

Amnesty International har i to år haft skærpet fokus på [Land] som et led i en større kampagne rettet mod lande, der bruger systematisk tortur.

Organisationen udgav sidste år en rapport, der blandt andet dokumenterer, hvilke torturmetoder man bruger i fængslerne.

»Vi har dokumenteret bank, ophæng i smertefulde stillinger, slag mod kønsdele og at hovedet bliver tvunget under vand,« fortæller [Kampagnelederen] og uddyber

»Vi har dokumenteret 173 tilfælde af tortur mod mænd, kvinder og børn inden for de sidste fire år.«

[Kampagnelederen] fortæller også, at politiet kan være mere end almindeligt udspekulerede i deres metoder.

Hun fortæller specifikt om noget, politiet kalder ’stegt kylling’.

»Det [Land] politi er meget brutalt, når det kommer til at udtænke torturmetoder.

Blandt andet bruger de en metode, der bliver kaldt ’stegt kylling’, hvor man hænges op på en stang med hænderne og fødderne bundet sammen, og vi har eksempler på brændemærker fra cigaretter og voldtægt med flasker eller knipler,« siger [Kampagnelederen].

Hun fortæller, at et af de store problemer i [Land] er, at torturbødlerne selv bliver straffet, hvis de sladrer, og derfor fortsætter torturen.

Derudover vender retten det blinde øje til.

»Det er også ulovligt at bruge indrømmelser, der er kommet frem under tortur, men kun en gang har retten omstødt en dom, der er fremkommet gennem tortur,« forklarer [Kampagnelederen].

”

B.

T.

bragte den 18. maj 2016 artiklen ”Dansker mistænkt for voldtægt og pædofili i [Land]: Nu er der nye oplysninger i sagen” på bt.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tirsdag den 10. maj blev en dansk mand i midten af [Alder] anholdt i den [Land] ferieby [Bynavn A].

Han er mistænk for seksuelt misbrug af en mindreårig dreng, og tirsdag blev han igen stillet for en undersøgelsesdommer.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Danskeren blev angiveligt taget på fersk gerning i et nærliggende skovområde, mens han var i gang med at udsætte en blot 11-årig dreng for seksuelle overgreb.

Ved siden af stod en 15-årig dreng.

Han kunne angiveligt blot se på, indtil det var hans tur til at blive udnyttet.

¬Efter anholdelsen var danskeren i politiets varetægt i 48 timer, inden han den 12. maj blev overflyttet til det lokale fængsel i [Bynavn A].

Det fortæller [Person B], der er medlem af den [Land] forening for menneskerettigheder, [Foreningen].

»Danskeren havde taget de to drenge på 11 og 15 med i skoven.

Og han er nu mistænkt for seksuelt misbrug,« siger [Person B] til BT.

Efterforskningen er i fuld gang, og ifølge [Person B] skulle en lokal undersøgelsesdommer tirsdag vurdere, om danskeren fortsat skulle være varetægtsfængslet eller løslades.

Han besluttede, at danskeren fortsat skal sidde bag tremmer i den [Land] by.

I næste uge starter retssagen.

Menneskerettighedsorganisationen [Foreningen] følger jævnligt sager, hvor børn er blevet krænket, blandt andet for at sikre, at gerningsmanden ikke bestikker sig fra en dom.

Også denne retssag vil foreningen følge nøje for at sikre en fair rettergang.

»Vi vil sikre, at alt går rigtig for sig og følge hele sagen tæt,« siger [Person B] og tilføjer, at de også vil undersøge det nærmere, hvis danskeren skulle klage over en urimelig behandling.

”

Retssikkerheden er nemlig langt fra af samme standart, som den danske.

Ifølge Amnesty International er [Land] kendt for at bruge systematisk tortur i fængslerne.

Organisationen udgav sidste år en rapport, der blandt andet dokumenterer, hvilke torturmetoder man bruger i fængslerne.

»Vi har dokumenteret bank, ophæng i smertefulde stillinger, slag mod kønsdele og at hovedet bliver tvunget under vand,« har [Kampagnelederen], der er kampagneleder i Amnesty Internationals danske afdeling tidligere fortalt til BT.

»Vi har dokumenteret 173 tilfælde af tortur mod mænd, kvinder og børn inden for de sidste fire år,« siger hun.

[Person B] fra [Foreningen] mener dog ikke, der er grund til at være bekymret for en hårdhændet behandling af danskeren.

»Vi har aldrig fået henvendelser om tortur af udenlandske statsborgere.

Myndighederne er meget opmærksomme, når det gælder udlændinge, så det er der ikke grund til at være bekymret for.

Det sker mest for lokale politiske fanger,« siger han.

Udenrigsministeriet bekræfter, at en dansker er anholdt i [Land], og at man yder den sædvanlige bistand.

Derudover kan ministeriet ikke udtale sig nærmere om sagen, da det har tavshedspligt i person- og ikke mindst straffesager.

Hvis den danske mand bliver dømt for pædofili, kan han blive straffet med op mod 20 års fængsel.

”

B.

T.

bragte den 4. november 2016 artiklen ”46-årig dansker dømt i [Land] for sexovergreb: Lå på knæ mens tiggerdreng stod med bukserne nede” på bt.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Bare baller, bukserne nede om knæene.

En fattig [Land] dreng blev betalt for at give oralsex til en dansk turist, og nu er dommen faldet.

”

Af artiklen fremgår følgende

”46-årige [Klager] fra [Bynavn B] blev den 10. maj anholdt i [Bynavn A] for et seksuelt overgreb mod en mindreårig.

Ifølge BT’s oplysninger blev han i bogstavelig forstand taget med bukserne nede.

Liggende på knæ med en lokal tiggerdrengs penis i munden.

På den centrale markedsplads [Pladsen] i turistmekkaet [Bynavn A] mødte [Klager] to lokale drenge på 11 og 15 år.

De to drenge er gode venner og bor i en forstad til millionbyen.

Den ene af drengenes far er fængslet for en narkotikadom, så hans mor er enlig forsørger for ham og tre andre sønner.

Den anden dreng kommer også fra trange kår, så de fleste dage tager venneparret turen ind til den centrale plads i hovedstaden, hvor de tigger penge fra især turister.

Det var her, de mødte [Klager].

Det skriver det [Land] medie [Medie B].

Danskeren har før været i [Land], i [Bynavn C] i 1996, og i år valgte han at bruge sin ferie på en tur til [Bynavn A].

Han havde lejet sig ind på et hotel i den populære bydel [Bydelen] og brugte blandt andet dagene på at gå rundt i byen.

Han kom i kontakt med tiggerdrengene på markedspladsen.

Efter to dage i træk at have været i kommunikation med drengene, hvor han viftede med pengesedler foran dem og ifølge det lokale politis afhøringsrapport gav ’tegn til sex’, gik drengene på tredjedagen med ham til en nærliggende park kaldet ’[Parken]’ i et turistområde.

Det var her, overgrebet fandt sted den 10, maj.

For 50 [Møntenhed], svarende til 30 danske kroner, betalte [Klager], ifølge det lokale politis afhøringsrapport, den 11-årige dreng for at give ham et blowjob.

Drengens bukser hang om knæene på ham, mens [Klager] lagde sig på knæ og udførte oralsex.

Den 15-årige dreng stod imens lidt derfra og ventede.

Midt i akten kommer to politibetjente på hest ridende forbi parken, hvor [Klager] bliver taget på fersk gerning og anholdt.

Det er i hvert fald forklaringen fra [Person B], der er medlem af den [Land] forening for menneskerettigheder, [Foreningen].

»Danskeren lokkede børnene med betaling for seksuelle ydelser i en park i [Bynavn A].

Politiet fik ham stoppet og anholdt,« siger han til BT.

Efter 48 timers varetægtsfængsling blev [Klager] overflyttet til et fængsel i [Bynavn A].

Politiet konfiskerede efterfølgende danskerens computer og telefon og igangsatte en større undersøgelse, som de afsluttede 17. juni.

Selve retssagen har dog udviklet sig til et sandt maraton.

Først i oktober, efter mange måneder og ikke mindre end 12 afhøringer, faldt der dom i sagen.

De to betjente, de to drenge og andre vidner blev afhørt.

[Klager] er dømt for ’ikke voldeligt overgreb mod mindreårig og et seksuelt overgreb mod en anden mindreårig’, ifølge den [Land] straffelovs artikel 475 og 484.

Straffen er halvandet års fængsel.

Det skriver det [Land] medie [Medie B].

[Klager] har under hele forløbet erklæret sig ikke skyldig og vil ifølge BT’s oplysninger anke dommen.

Hans forklaring i forbindelse med afhøring er, at han sad på en cafe, hvor drengene kom hen og tiggede.

Han afviste dem, men endte dog med senere at tilbyde dem en lille sum penge for at vise ham hen til en park.

En uoverensstemmelsen mellem ham og drengene skulle ifølge hans forklaring have ført til, at den mindste dreng trak bukserne ned om knæene og tissede på ham.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget en række supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet oversættelser fra arabisk til engelsk af afhøringsrapporter, anklageskrift og myndighedsafgørelser fra [Land] samt en afgørelse fra Folketingets Ombudsmand.

Den 2. februar 2024 rettede [Klager] henvendelse til B.

T.

med anmodning om anonymisering eller sletning af artiklerne.

B.

T.

afviste den 16. maj 2024 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over B.

T.s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 7. august 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning og anonymisering – punkt D.

1

[Klager] har anført, at B.

T.

har afvist hans anmodning om at anonymisere eller slette artiklerne.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at artiklerne indeholder meget skadelige oplysninger og påstande om ham med angivelse af hans fulde og helt unikke navn.

Offentliggørelsen af [Klager]s navn har ingen samfundsmæssig relevans, da han ikke er en offentlig person, ikke besidder nogen tillidshverv og ikke har ansvar for børn.

[Klager] har endvidere henvist til, at den periode, hvor artiklerne indtil nu har været offentligt tilgængelige, er uproportional i forhold til længden af dommen mod ham.

De mest belastende udsagn i artiklerne er faktuelt forkerte påstande, som i betydelig grad forværrer skadevirkningen for [Klager].

B.

T.

har i en række tilfælde brudt god presseskik blandt andet ved ikke at researche og faktatjekke de af B.

T.

fremsatte og citerede påstande og ved ikke at kontakte [Klager] eller hans daværende [Land] advokat før offentliggørelse af artiklerne.

Dette kunne have forhindret udbredelsen af de faktuelt forkerte påstande og alvorlige fejl i forbindelse med udarbejdelsen og offentliggørelsen af artiklerne blandt andet ved et fuldstændigt fravær af kildekritik over for oplysninger og partsindlæg fra [Land] medier, myndigheder og en ukendt [Land] NGO, hvilket er til stor skade for [Klager].

B.

T.s manglende svar på [Klager]s advokats gentagne henvendelser over en lang periode udgør generelt en skærpende omstændighed i vurderingen af sagen.

[Klager] har oplyst, at han i maj 2016 var på ferie i [Land].

Den 10. maj 2016 blev [Klager] anholdt og senere fængslet og dømt for sexmisbrug af en mindreårig.

Ved første [Land] retsinstans blev [Klager] idømt halvandet års fængsel.

Ved anden instans (appelretten) blev dommen reduceret til ni måneder.

Efter [Klager]s anholdelse offentliggjorde B.

T.

den 12. maj 2016, 13. maj 2016 og 18. maj 2016 fem artikler om sagen, hvori [Klager]s navn ikke blev nævnt.

Efter dommen ved første instans offentliggjorde B.

T.

den 4. november 2016 en artikel om sagen, hvori [Klager]s fulde og helt unikke navn blev nævnt.

På B.

T.s side linkes der indbyrdes mellem artiklerne, så også de fem artikler, hvori [Klager]s navn ikke nævnes, kan knyttes direkte til ham via den sjette artikel.

Selve anklagen mod [Klager] var utroværdig, og [Land] politis og retsvæsens behandling af sagen (og landets retsvæsen i almindelighed) er uvederhæftig.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at sagsdokumenterne indeholder en række fejl og uoverensstemmelser.

B.

T.

burde derfor have udvist et minimum af kritisk sans i behandlingen og fremstillingen af sagen og over for kilderne.

B.

T.

har fremsat en lang række påstande, som ikke fremgår af og ikke kan underbygges eller dokumenteres med de officielle dokumenter fra [Land], som [Klager] har fremlagt, og B.

T.

har også undladt selv at dokumentere disse påstande, som derfor er fuldstændig uunderbyggede.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at B.

T.s omtale indeholder navnlig følgende ukorrekte oplysninger

[Klager] blev ifølge B.

T.s omtale idømt halvandet års fængsel, hvilket ifølge dommen fra første domstolsinstans isoleret set er korrekt, men ved at undlade senere at oplyse, at dommen ved anden instans (appeldomstolen) blev halveret til ni måneder har B.

T.

udbredt urigtige oplysninger om, at [Klager] blev idømt en hårdere straf, end [Klager] faktisk blev ved den endelige dom.

Derved har B.

T.

fastholdt et urigtigt indtryk af, at [Klager] blev idømt en straf, der er dobbelt så hård som den straf, han faktisk fik.

I B.

T.s omtale påstås, at retssagen krævede ”ikke mindre end 12 afhøringer”, samt at ”de to betjente, de to drenge og andre vidner blev afhørt”, hvilket er faktuelt forkert.

Det er beviseligt usandt, at der blev fortaget 12 afhøringer.

De to betjente, der havde anholdt [Klager], blev afhørt, men det er beviseligt usandt, at de to involverede drenge og ”andre vidner” blev afhørt ved retssagen.

De to drenge mødte aldrig op i retten, og hverken politiet eller [Klager]s advokat kunne finde dem.

Der var heller ingen andre vidner, som B.

T.

har påstået.

De eneste, der blev afhørt i retten, var de to betjente, der havde anholdt [Klager], og [Klager] selv – altså 3 afhøringer, ikke 12, og ingen uafhængige vidner eller påståede ofre.

B.

T.s omtale indeholder et kort referat af [Klager]s påståede forklaring, men det var ikke hans forklaring.

Det var en falsk forklaring, som [Land] politi skrev og ihærdigt forsøgte at få [Klager] til at underskrive, hvilket han nægtede, da han ikke forstår arabisk, som var det sprog, den var skrevet på.

[Klager] har aldrig vedkendt sig denne forklaring og aldrig underskrevet den, og B.

T.

kan derfor ikke med nogen som helst ret påstå, at det er [Klager]s forklaring.

I de fem artikler, hvori [Klager]s navn ikke nævnes, men som kan knyttes til ham via den sjette artikel, som indeholder hans navn og linker til de øvrige artikler, har B.

T.

konsekvent skrevet, at [Klager] var anklaget for ”voldtægt”, selv om den pågældende paragraf i den [Land] straffelov ifølge de bekræftede oversættelser omhandler ”sexual molestation of a minor without using violence”.

Det er tydeligvis faktuelt forkert og groft misvisende at påstå, at nogen er anklaget for ”voldtægt”, når den faktiske paragraf udtrykkeligt er formuleret med udtrykket ”without using violence”, altså ”uden brug af vold”.

[Klager] har bemærket, at der er eksempler på, at B.

T.

har omtalt meget længere domme, også i sager om sexmisbrug af børn, uden at nævne navnet på den dømte.

Som eksempel har [Klager] henvist til en betydelig grovere sag, hvor sexmisbruget stod på over flere måneder og involverede tvang og fuldbyrdet voldtægt/samleje, brug af stoffer over for ofrene og trusler mod ofrene, og som førte til en dom på tre års fængsel.

Det er således også i høj grad arbitrært, hvordan B.

T.

omtaler dømte personer, hvilket tilfører et urimeligt aspekt af tilfældighed i omtalen af og konsekvenserne heraf for de omtalte.

Mange sager omtales overhovedet ikke, hvilket yderligere udløser den urimelighed, at nogle dømte med lange domme kan lægge sagen helt bag sig efter endt afsoning, mens andre, der som [Klager] tilfældigvis har helt unikke navne, på trods af meget korte domme må leve med livsvarige konsekvenser på områder som jobsøgning, der intet har med dommen at gøre.

Det er [Klager]s opfattelse, at B.

T.

ikke har taget i betragtning, at [Land] er et de facto-diktatur med ikke eksisterende retssikkerhed, og det endda på trods af, at en af B.

T.s artikler om [Klager]s sag faktisk netop omhandler de elendige menneskerettigheder i landet.

Flere af B.

T.s artikler lader oven i købet til at være kopieret direkte fra sensationalistiske [Land] medier og baseret på udtalelser fra lokale ”menneskerettighedsorganisationer”, og begge kilder er stærkt problematiske.

Afslutningsvis har [Klager] bemærket, at han på intet tidspunkt har anmodet B.

T.

om genmæle, men han har tidligere forsøgt at indgå i en mindelig dialog med B.

T.

om at rette op på skadevirkningerne efter B.

T.s usande og udokumenterbare påstande om ham under visse betingelser, herunder at B.

T.

skulle love ikke at offentliggøre nye artikler om sagen baseret på den dokumentation, som han tilbød at fremlægge.

Denne betingelse var efter [Klager]s mening en rimelig og naturlig konsekvens af de grove fejl, som han har dokumenteret, at B.

T.

har begået i de offentliggjorte artikler.

2.2 B.

T.s synspunkter

Sletning og anonymisering – punkt D.

1

B.

T.

har indledningsvis bemærket, at B.

T.

er af den opfattelse, at B.

T.

har efterlevet retningslinjer for god presseskik.

Sagens objektive omstændigheder er efter B.

T.s opfattelse af særlig samfundsinteresse, sagens alvorlige karakter taget i betragtning.

B.

T.

har hæftet sig ved objektiviteten i, at B.

T.

har formidlet en afsagt dom.

B.

T.

har ikke fundet, at [Klager] har fremsendt fornøden dokumentation for, at der foreligger øvrige omstændigheder, som bør medføre, at artiklerne skal slettes eller anonymiseres.

Artiklernes tidsperspektiv taget i betragtning bør heller ikke lede til en anden konklusion.

B.

T.

har fulgt gældende praksis, hvorved journalistisk arbejde, særligt af stor samfundsinteresse, skal bevares til eftertiden.

[Klager] har fremført, at en række påstande fra de skrevne kilder i [Land], herunder dommen, er forkerte.

Heriblandt at det er forkert, når [Land] politi skriver, at de pågreb [Klager] på fersk gerning: ”Who was found putting in his mouth the penis of the minor child”.

[Klager] har ikke fremsendt dokumentation for, at de officielle dokumenter skulle være fejlbehæftede, og dermed ej heller fornøden dokumentation for, at B.

T.s artikler indeholder forkerte påstande.

B.

T.

har derfor ikke haft anledning til at rette noget faktuelt i artiklerne.

B.

T.

har bemærket, at [Klager] i forbindelse med artiklen ”46-årig dansker dømt i [Land] for sexovergreb: Lå på knæ mens tiggerdreng stod med bukserne nede” publiceret på bt.dk den 4. november 2016, har forsøgt at få genmæle i sagen.

Dette er en arbejdsgang, som B.

T.

normalt følger efter gældende praksis og som led i den journalistiske afdækning.

[Klager] har dog tidligere via sin advokat gjort gældende over for B.

T., at

”Den hidtidige omtales indhold taget i betragtning, er det dog en forudsætning, for at [Klager] giver nye oplysninger om retssagen, at BT udtrykkeligt forudgående accepterer, at henvendelsen og ny dokumentation ikke giver anledning til fornyet omtale af sagen i BT.

”

Dette er et forhold, som B.

T.

tidligere kategorisk har afvist, da denne præmis ikke kan efterleves af B.

T.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker generelt, at det ikke er Pressenævnets opgave at afgøre, om (udenlandske) myndigheder har begået fejl ved behandling af en sag.

Det er i den forbindelse ikke Pressenævnets opgave at foretage en bevisvurdering af de oplysninger og den dokumentation, der er præsenteret og fremlagt under behandlingen af disse sager.

Pressenævnets opgave er at vurdere, om offentliggørelser og mediets handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1, og retningslinjer for god presseskik.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering af en artikel i medfør af punkt D.

1 i de presseetiske retningslinjer kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

De påklagede artikler blev offentliggjort i perioden fra den 12. maj 2016 til 4. november 2016 på bt.dk, og [Klager]s klage over god presseskik den 7. august 2024 er således indgivet mere end 12 uger efter artiklernes offentliggørelse.

Klagen afvises derfor for denne del som for sen.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om sletning og anonymisering i medfør af punkt D.

1.

God presseskik

Sletning og anonymisering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har afvist hans anmodning om at anonymisere eller slette artiklerne.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] blev anholdt, fængslet og dømt af [Land] myndigheder for seksuelt overgreb mod en mindreårig.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i maj 2016 blev anholdt og varetægtsfængslet i [Land] for seksuelt overgreb på en mindreårig uden brug af vold og for at forlede mindreårige til seksuel aktivitet.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i september 2016 ved første [Land] retsinstans (the Court of First Instance of [Bynavn A]) blev idømt en fængselsstraf på et år og seks måneder for et ikke voldeligt overgreb mod en mindreårig og et seksuelt overgreb mod en anden mindreårig.

Nævnet lægger herudover til grund, at appelretten i [Bynavn A] (the Court of Appeal of [Bynavn A]) i januar 2017 nedsatte straffen til ni måneders fængsel.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2016 på bt.dk med omtale af anholdelsen og domfældelsen af [Klager] indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at B.

T.

har afvist anmodningen om at anonymisere eller slette artiklerne.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og alvor, herunder at der var tale om overgreb mod mindreårige, sammenholdt med den tid, der er gået.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere B.

T.

for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

Afgjort den 20. maj 2025