Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10796
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10796
Kritik af TønderNYT for manglende forelæggelse
TønderNYT bragte i august 2024 en kritisk artikelserie om en initiativtager til et projekt, hvor der skulle samles skrald i et naturområde.
Der var i artiklerne bragt en række grove beskyldninger mod initiativtageren, der klagede til Pressenævnet over blandt andet manglende forelæggelse.
De to første artikler i artikelserien blev bragt, uden at initiativtageren havde fået lejlighed til at komme til orde, fordi mediet ved en fejl havde sendt forelæggelsesmailen til en mailadresse, der sluttede på ”.
dk”, hvor det rettelig skulle have været ”.
com”.
Pressenævnet fandt, at TønderNYT ved simpel omhu kunne have fundet frem til initiativtagerens korrekte mailadresse, og at mediet, henset til beskyldningernes alvorlige karakter, burde have foretaget yderligere bestræbelser på at få kontakt med den omtalte.
Nævnet udtalte herefter kritik af TønderNYT.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”PLASTIKSTORM #1- Kejserens nye klæder i Vadehavet?
”, bragt den 10. august 2024, ”PLASTIKSTORM #2 – Fup eller fakta?
”, bragt den 12. august 2024, ”PLASTIKSTORM #3: SMS-invitationerne fra Plastikstorm blev aldrig sendt”, bragt den 16. august 2024 og ”PLASTIKSTORM #4 – Fotos indsendt til Miljøstyrelsen afslører ulovligheder og tråde til [Klager] og [Kulturinstitution 2]s exit fra [Kulturinstitution 1] i [Bynavn A] Kommune”, bragt den 18. august 2024, og PLASTIKSTORM #5 – Virksomheden bag Plastikstorm sendt til tvangsopløsning”, bragt den 27. august 2024, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over navnlig, at artiklerne indeholder ukorrekt information, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse, og at mediet har anvendt en kilde, der har skadevoldende hensigter.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Pressenævnet har i forbindelse med klagesagen fået tilsendt en mail, som TønderNYT sendte til [Klager] den 9. august 2024.
Det fremgår, at mailen er sendt til adressen ”[Mailadresse 1]”.
Af mailen fremgår
”Kære [Klager] TønderNyt er gang med at afdække historien om strandoprydningsprojektet, Plastikstorm, som du som direktør og ejer af [Selskab A]s Aps har været ansvarlig for.
Som du sikkert er bekendt med, så har TønderNyt søgt aktindsigt hos Miljøstyrelsen.
Vi har fulgt opfordringen i dit opslag/udtalelse på Facebook, som [Person 2] deler d. 21. januar 2021, om som [Person 1] m.fl. deler samme dag.
Og har nu været i gang med at efterprøve oplysningerne, og skal bede dig for en kommentar.
Vi vil I den kommende tid bringe flere artikler om sagen, og vil selvfølgelig give dig mulighed for at komme til genmæle, som god presseskik foreskriver.
¬Den første artikel kommer indenfor 24 timer, hvorfor vi giver dig mulighed for at svare på nedenstående
1.
Vi vil gerne bede en kommentar til følgende fra [Person 3], [Selskab B]: ”[Selskab B] ([Selskab B]) har aldrig været involveret i Plastikstorm.
[Klager] har aldrig været ansat hos [Selskab B], og [Selskab A] ApS har aldrig været en lovlig eller autoriseret enhed under vores organisation.
Vi sørgede for at afslutte denne uautoriserede registrering straks efter, at vi blev gjort opmærksom på den.
” 2.
Fastholder du alle oplysningerne i opslaget delt af [Person 2]?
3.
Hvorfor har du modsat dig udlevering af aktindsigt, herunder lønsedler på ansatte i projektet?
4.
Vi vil gerne bede om henvisninger de personer, som har deltaget i affaldssamling, været samarbejdspartnere, involverede lodsejere, registreringer af affald, som oplyst i projektbeskrivelsen.
¬Med venlig hilsen [Redaktøren], Redaktør TønderNYT”
Påklagede artikler
- artikel 1
TønderNYT bragte den 10. august 2024 artiklen ”PLASTIKSTORM #1- Kejserens nye klæder i Vadehavet?
” på tondernyt.dk.
[TønderNYT har oplyst, at artiklen senere er blevet flyttet til siden sonderjyllandnyt.dk, Pressenævnet ].
Der er i artiklen indsat et billede af en plastikflaske, der ligger på en strand.
På billedet står med sort skrift: ”Projekt Plastikstorm”.
Under dette står der med rød skrift: ”Kejserens nye klæder?
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”TønderNyt blev i foråret kontaktet af en læser på [Område 1], som havde læst om et stort strandaffaldsprojekt, Plastikstorm, som skulle have været gennemført i lokale området.
Vores læser havde aldrig selv hørt om projektet på trods af hun var en oplagt deltager.
Hun undrede sig over de oplysninger som var kommet frem i Facebook-opslag, opfordrede TønderNyt til at kigge nærmer på sagen, og finde ud af hvad der var op og ned i sagen.
Det har vi så gjort igennem ca det sidste halve år, hvor det har været meget svært at kunne få materiale frem om sagen, da der har været lagt hindringer i vejen for dette.
Det er der nu kommet en artikelserie ud af, og TønderNyt vil i den kommende tid bringe en række afsløringer om projektet ved navn Plastikstorm.
Her er den første artikel i serien ”Plastikstormen”
Globalt kommunikationsbureau’s navn misbrugt?
Det globale kommunikationsbureau [Selskab C], tidligere [Selskab B], siger, at deres navn er blevet brugt af en dansk virksomhed uden deres tilladelse til at søge offentlige støttekroner til strandaffaldsprojekt i Vadehavet
Verdensfirmaet [Selskab B] kommer til Vadehavet
Mandag d. 30. september 2019 indsendte [Klager] en ansøgning til Miljøministeriets strandaffaldspulje om et tilskud på 308.500 kr. til projektet Plastikstorm, som havde en samlet projektsum på ca. 550.000 kr. [Selskab A] ApS skulle stå for finansiering af 248.000 kr., hvor 80.000 kr. skulle gå til husleje, og 168.000 kr. til aflønning af en projektleder.
D.
11. november 2019 bevilliger Miljøstyrelsen så 303.000 kr. til Plastikstorm med en projektperiode på 1. december 2019 til 30. november 2020.
I projektansøgningen var det de helt store armbevægelser, der var fremme, kan vi læse af det kildemateriale vi har kunnet fremskaffe om sagen i den store research der er foretaget.
Fra første linje gives der indtryk af, at det er et af verdens største, fuldservice, globale kommunikationsbureauer, [Selskab B], som er projektejer.
Af projektansøgningen fremgår det blandt andet ”[Selskab B] er en global virksomhed med mere end 200 kontorer og 4000 ansatte fordelt over hele verden.
Virksomheden arbejder med kommunikation og rådgivning.
Virksomheden har en afdeling specialiseret i sport, kultur og events – [Selskab A].
Denne afdeling er ansvarlig for tiltrækningen og kommunikationen for både nogle af de største, mest interessante og bedst kommunikerede events og sportsbegivenheder i verden.
Afdelingen har arbejdet med Los Angeles’ vindende OL-bud, Tysklands tiltrækning af EM i fodbold, alle største sportsevents i Danmark og nogle af de mest interessante kulturbegivenheder i Danmark som Tinderbox, CPH, Distortion, Odincon m.fl.”
Lokalt kendskab og veneration for Vadehavet
I ansøgningen lægges der stor vægt på, at det er et lokalt forankret projekt, og at man allerede har en uformel gruppe, som samler affald ind og holder til på den gård, [Klager] råder over.
Videre i projektansøgningen fremgår dette ”I Norden ledes [Selskab A] af en direktør opvokset i og omkring Vadehavet og Marsken.
Den dag i dag, foretages en stor del af [Selskab B]s arbejde fra en gård, beliggende som den sidste bygning i marsken, inden Sønderjylland stopper og bliver til dige, Vadehav og barsk natur.
Her fejres fødselsdage, familiejul, afholdes virksomhedens seminarer og workshops og henlægges alle danske ferier for familie og venner.
”
Efter en storm, når vandet er lavt, skulle frivillige mobiliseres til at samle affald.
De frivillige skulle mødes på bestemte steder, modtage materialer og instruktioner, hvorefter affaldet skulle sorteres og registreres.
Sociale medier, sms’er og e-mails ville blive brugt til at informere og engagere deltagere samt mobilisere lokale beboere, virksomheder, sommerhusejere og turister til at deltage i Plastikstorm.
Netop lokal viden om geografien og vejrmønstre i Vadehavet skulle gøre det muligt at indsamle store mængder affald, når det skyllede ind til kysten efter stormvejr.
Målet var at gøre Plastikstorm til en vedvarende indsats, der kunne fortsætte uden ekstern finansiering efter den første etableringsperiode, og projektet skulle ledes videre af frivillige kræfter.
Et på papiret meget generøst projekt.
Hvem er [Selskab A] ApS?
Ifølge CVR.dk er [Selskab A] ApS ejet 100% af [Klager] med adresse i [Bynavn F].
Virksomheden har siden den blev etableret i april 2016 haft fem forskellige firmanavne, og hedder i dag [Selskab D] ApS.
Af årsregnskabet for 2019, hvor ansøgningen blev indsendt, fremgår det, at den lille virksomhed med fem ansatte er i vanskeligheder.
Regnskabet viser et blodrødt underskud på -756.000 kr. og en negativ egenkapital på -282.000 kr. Vi har ikke kunnet se regnskabet for 2023, da det endnu ikke ifølge Proff.dk er indleveret til myndighederne.
Det står i skærende kontrast til fremstillingen i projektansøgningen.
Ulovligt brug af firmanavn
Så hvorfor lade det fremgå, at projektejer af Plastikstorm, er et af verdens største kommunikationsbureauer?
Det spørgsmål og flere andre spørgsmål har vi stillet [Selskab B], der i dag hedder [Selskab C].
Vi har blandt andet spurgt dem til deres involvering i Plastikstorm og bedt dem om at forklare, hvorfor firmanavnet optræder i ansøgningen, samt oplyse hvilken rolle de har haft.
Og om [Klager] har været direktør for [Selskab B Nordic], som han oplyser i ansøgning.
CEO [Person 3], [Selskab B] (nu blot [Selskab C]), har i denne uge svaret TønderNyt
”[Selskab B] ([Selskab B]) har aldrig været involveret i Plastikstorm.
[Klager] har aldrig været ansat hos [Selskab B], og [Selskab A] ApS har aldrig været en lovlig eller autoriseret enhed under vores organisation.
Vi sørgede for at afslutte denne uautoriserede registrering straks efter, at vi blev gjort opmærksom på den.
”
Stort set ingen spor efter projekt Plastikstorm
I dag findes stort set ingen spor efter projektet, da Plastikstorms Facebook-side er lukket ned.
Da vi søgte aktindsigt hos Miljøstyrelsen, oplevede vi, at [Klager] modsatte sig at TønderNyt fik aktindsigt.
I aktindsigten har vi kun modtaget en meget lille del af de akter, som ellers Miljøstyrelsen har liggende, men projektindehaver modsatte sig at vi kunne få udleveret mere end lige nødvendigt.
Det var overraskende da han i et offentligt tilgængeligt Facebook-opslag på en vens side, opfordrede til at søge aktindsigt og efterprøve oplysninger.
”Vi lavede naturligvis den lovpligtige afrapportering til Miljøstyrelsen.
Den kan alle se, hvis man har lyst.
Den kan hentes hos Miljøstyrelsen og har journalnummer: MST-770-00153.
”
Kilde: Læs her det opslag som der henviser til, at man bare kan kigge projektet efter i sømmene.
Oplysningen om uautoriseret brug af [Selskab B]-navnet har vi selvfølgelig også forholdt Miljøstyrelsen, som desværre ikke er vendt tilbage inden redaktionens afslutning trods at vi har haft rykket for en kommentar fra Miljøstyrelsen.
Vi har naturligvis bedt [Klager] om en kommentar til oplysningerne i artiklen.
Han er hellere ikke vendt tilbage inden redaktionens slutning af denne artikel.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Miljøstyrelsens Strandoprydningspulje” […]”
Følgende tekst fremgår herefter markeret med kursiv
”RETTELSE!
Grundet en endelsefejl i den tidligere afsendte mail fredag den 9. august til [Klager] kom den ikke frem til vedkommende da der var brugt en .
dk i stedet for en .
com
Derfor afventer TønderNyt en kommentar fra [Klager], som desværre ikke havde modtaget TønderNyts første henvendelse om genmæle, hvilke vi naturligvis beklager dybt.
TønderNyt ser frem til at bringe hans eventuelle kommentarer”
- artikel 2
TønderNYT bragte den 12. august 2024 artiklen ” PLASTIKSTORM #2 – Fup eller fakta?
” på tondernyt.dk.
[TønderNYT har oplyst, at artiklen senere er blevet flyttet til siden sonderjyllandnyt.dk, Pressenævnet ]
Der er i artiklen indsat et billede af en plastikflaske, der ligger på en strand.
På billedet står med sort skrift: ”Projekt Plastikstorm”.
Under dette står der med rød skrift: ”Fup eller fakta”.
Af artiklen fremgår
”Ambitionerne var tårnhøje i projektansøgningen for Plastikstorm.
Langs 70 km lang strækning langs diget i Vadehavet fra [Bynavn B] i Nord og helt ned til grænsen skulle 4.000 lokale og turister indsamle 20 tons affald.
Tallene var baseret på projektholders erfaring.
I afrapporteringen 2 år senere var det blevet til 250 deltagere og 2.000 kg affald, som ingen kan finde frem til.
Fra bevillingen af de 303.000 kr. i november 2019 og et år frem sker der intet.
Dette bekræftes af hverken turistbureauer eller lokale kender til projektet, lige som [Bynavn C] Kommune og [Bynavn C] forsyning intet kender til affaldet.
Vi har igennem flere måneder forgæves ledt efter deltagere og mulige samarbejdspartnere i projektet.
Facebook-siden Plastikstorm er først aktiv fra 3. januar 2021 og en måned frem.
Forinden er ingen spor af afholdte indsamlinger eller affald.
Ingen artikler i trykte eller digitale medier.
Facebook-siden i øvrigt lukkes pludselig ned efter der i december 2023 er søgt aktindsigt hos Miljøstyrelsen.
Vi har forsøgt at finde forklaringen til, at der intet er at finde om projektet i 2020.
Redningsplanken [Selskab E]
[Klager] har efter ansøgningen er indsendt til Miljøstyrelse i mellemtiden fået afsat sig selv og 4 medarbejdere i sit ”[Selskab A]s Aps”.
Et blodrødt 2019-regnskabet bød på et underskud på 756.459 kr. og en negativ egenkapital på -281.888 kr. truer virksomheden.
Men vi ved i dag, at det er med lånte fjer, at han får adgang til [Selskab E] efter [Person 3], [Selskab C] til TønderNyt har oplyst, at [Klager] aldrig været ansat eller direktør i den globale virksomhed og at det uautoriserede brug af virksomhed var blevet stoppet.
Den 7. januar 2020 annonceres det på kommunikationsbureauet [Selskab E]s hjemmeside
[Selskab B]’s sportsafdeling skifter til [Selskab E] I spidsen for den udvidede enhed står [Klager], der indtil nu har været direktør for ([Selskab B Nordic]), hvor han i tre år har håndteret nordiske og internationale kunder inden for netop sport, kultur og underholdning.
Med sig tager han fire ansatte, der alle har været med til at drive en succesfuld virksomhed, som i alle år har leveret vækst og overskud.
”
[Der er i artiklen indsat et link til nyheden på [Selskab E]s hjemmeside, Pressenævnet ] [Link til orientering
Miljøstyrelsen rykker for afrapportering
Først da Miljøstyrelsen rykker for afrapportering i november, så reagerer [Klager].
I et svar d. 4. november 2020 skriver han til Miljøstyrelsen: ”Vi har arbejdet intensivt med Plastikstorm, jf. nedenstående, afholdt en række tests, udarbejdet koncept og grafisk materiale samt fået samlet en del skrald ind.
Vi har dog været ramt ganske massivt af Covid-19-situationen, idet vores samlinger løbende er faldet sammen med forsamlingsforbud og indskrænkninger i mulighederne for at agere – herunder også praktiske omstændigheder som lukning af genbrugspladser, kommunens udskydelse af aftale om indhentning af det indsamlede affald mv. Vi vil derfor gerne forespørge på muligheden om at lave delvis udbetaling for det arbejde der er lavet indtil videre, med en endelige afvikling af projektet – og de sidste udbetalinger – i 2021.
”
Fra vores aktindsigt hos [Bynavn C] Forsyning og [Bynavn C] Kommune, så ved at de betragter affaldet, som erhvervsaffald, og ville have krævet kontakt med [Bynavn C] forsyning, hvilket aldrig er sket.
Genbrugspladserne var også kun lukket for privatpersoner i 18 dage i marts under corona nedlukningerne.
[Bynavn C] Kommune kender intet til at der skulle være tale om ”kommunens udskydelse af aftale om indhentning af det indsamlede affald”, da man aldrig har været i kontakt med Plastikstorm.
Miljøstyrelsen accepterer uden videre dokumentation og forlænger projektperioden til 1. juli 2021.
Likviditetsproblemer?
Allerede i forbindelse med bevillingen i november 2019 forespørger [Klager] på muligheden for at få udbetalt tilskuddet løbende.
”Tak for tilsagnet omkring tilskud til Projekt Plastikstorm.
Vedhæftet er accept fra vores side.
Om muligt, vil vi gerne indgå aftale om delvis, tidligere udbetaling af tilskuddet, således at der eksempelvis kan faktureres fra vores side 3 eller 4 gange i løbet af det årgange projekt.
” [Ovenstående citat er i artiklen fremhævet med rød skrift og uden citationstegn , Pressenævnet]
Svaret fra Miljøstyrelsen er, at det er muligt at få tilskuddet udbetalt i rater, jf. Strandoprydningsbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Det kræver som minimum skriftlig information om status på gennemførte aktiviteter, som den ansøgte rateudbetaling er gået til samt at Miljøstyrelsen udbetaler kun bagudrettet for gennemførte aktiviteter.
Det sker aldrig.
Mailen er fra [Mailadresse 2], og vi har derfor stillet [Selskab C] en række supplerende spørgsmål til, hvordan relationen mellem [Klager] og [Selskab B] i virkeligheden har været, og som vi afventer et svar på.
Mørket lægger sig over Plastikstorm
D.
27/11 udsteder [Klager] en faktura på 40.000 kr. ekskl.
moms fra [Klager], [Selskab E] til [Klager], [Selskab A] Aps D.
2. april 2024 offentliggjorde [Selskab E], at de med øjeblikkelig virkning havde lukket afdelingen ned.
Det var oven på afsløringer på sociale medier om deres involvering i Plastikstorm.
[Der er i artiklen indsat et link til Linkedin med en nyhed om, at [Selskab E] nedlægger en afdeling med fokus på kultur, sport og underholdning, Pressenævnet ]
Vi har bedt [Selskab E] om en kommentar til oplysninger fra [Selskab C], om at [Klager] aldrig har været ansat i [Selskab B], at [Selskab B] navnet er brugt uden tilladelse samt at de har bragt urigtige oplysninger om økonomiske forhold.
Og bedt om dokumentation for arbejdet som ifølge fakturaen, som er lavet til for Plastikstorm.
De er aldrig vendt tilbage.
Få dage efter [Selskab E] annoncerer lukningen, så offentliggøres det d. 8. april 2024 at managing director for [Selskab A]s i Schweiz, [Person 11] efter sommerferien vil steppe ned og være seniorkonsulent, og helt stoppe med årets udgang.
[Der er i artiklen indsat et link til den omtalte nyhed på hjemmesiden [Hjemmeside 3] Pressenævnet ]
Miljøstyrelsen er fortsat tavs i sagen.
Næste artikel: Hvad er det Miljøstyrelsen forsøger at skjule?
TønderNyt fik allerede i foråret 2024 adgang til dokumenterne i sagen, og begyndte at undersøge sagen.
Vi valgte efterfølgende at afprøve [Klager] opfordring til at søge aktindsigt hos Miljøstyrelsen samt at få efterprøvet dokumenternes ægthed.
Vi ved i dag, at oplysninger var ægte, men også hvilke oplysninger, som [Klager] med Miljøstyrelsens hjælp, har forsøgt at skjule for offentligheden.
Artikelserie om projekt Plastikstorm
Her læser du artikel #2 i artikelserien Plastikstorm, hvor vi er igang med at afdække Projekt Plastikstorm
Artikel #1: Plastikstorm – Kejserens nye klæder?
kan du læse via dette link.
”
Følgende tekst er herefter markeret med kursiv i artiklen
”Grundet en endelsefejl i den tidligere afsendte mail fredag den 9 august til [Klager] kom den ikke frem til vedkommende da der var brugt en .
dk i stedet for en .
com
Derfor afventer TønderNyt en kommentar fra [Klager], som desværre ikke havde modtaget TønderNyts første henvendelse om genmæle, hvilke vi naturligvis beklager dybt.
TønderNyt ser frem til at bringe hans eventuelle kommentarer”
- artikel 3
TønderNYT bragte den 16. august 2024 artiklen ”PLASTIKSTORM #3: SMS-invitationerne fra Plastikstorm blev aldrig sendt” på tondernyt.dk.
[TønderNYT har oplyst, at artiklen senere er blevet flyttet til siden sonderjyllandnyt.dk, Pressenævnet ]
Der er i artiklen indsat et billede af en plastikflaske, der ligger på en strand.
På billedet står med sort skrift: ”Projekt Plastikstorm”.
Under dette står der med rød skrift: ”SMS-invitationerne fra Plastikstorm blev aldrig sendt”.
Af artiklens underrubrik fremgår
”SMS-invitationerne til at komme og samle affald ind efter en storm blev aldrig udsendt.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Cirka 60 frivillige ventede forgæves …
I et Facebook-opslag fra den 21. januar 2024 forklarer [Klager] ellers, at netop SMS-servicen var det bærende element i Plastikstorm: “Konceptet var enkelt;
når det stormede, blev der sendt en sms ud til sommerhusejere og lokale beboere om, at der var Plastikstorm.
Man mødtes så på lokale opsamlingssteder – kroer, turistbureauer mv. – og fik udleveret plastikposer og handsker.
Det indsamlede kunne man efterlade i poser ved digerne, og ved afslutning på dagen blev det indsamlet på én gang og bortskaffet korrekt.
”
De manglende invitationer kan også være forklaringen på, hvorfor TønderNyt heller ikke har kunnet finde dokumentation for indkøbte plastikposer og handsker i afrapporteringen til Miljøstyrelsen, som [Klager] påstår er indkøbt til projektet.
Hvad skete der efter Miljøstyrelsen d. 6. november 2020 godkendte en forlængelse af projektperioden til 1. juli 2021, og afviklingen resten af tiden under særlige corona-venlige afviklingsformer?
[…]
På vej ud ad døren til [Organisation] …
Den 27. november 2020 sender [Klager] en faktura fra [Selskab E] til sit eget ApS.
Beløbet lyder på 40.000 kr. eksklusiv moms for opstart af projekt, projektledelse, grafisk identitet, content og udgifter til SMS-service.
Datoen er blot tre dage før, [Klager] skifter fra [Selskab E] til stillingen som kommerciel chef hos [Organisation].
Først tre uger senere oprettes SMS-servicen.
Den løber kun fra den 18. december 2020 og frem til den 31. marts 2021 og stopper dermed tre måneder før projektets udløb.
På fakturaen fra [Selskab L], som var udstedt til foreningen Plastikstorm, står navnet på en tidligere ansat hos [Selskab E].
Vi har fået bekræftet, at SMS-servicen blev oprettet umiddelbart efter bestillingen.
Beløbet på de 497 kr. eks.
moms.
fra [Selskab L] står i skærende kontrast til de 40.000 kr. [Klager] fakturede sit eget firma fra [Selskab E].
Vi har spurgt den tidligere medarbejder, om hun var privat involveret i foreningen Plastikstorm, hvortil hun har svaret, at hun hjalp til i meget begrænset omfang i opstarten af projekt Plastikstorm, herunder indhentede hun tilbud fra SMS-udbydere.
Hun har ikke ønsket at oplyse, hvornår hun indhentede tilbud, og om det er hende, der har bestilt SMS-servicen, og henviser i øvrigt til [Selskab E], som har været totalt tavs i sagen.
Ingen SMS-service i projektets sidste 3 måneder
[Selskab L] kan oplyse, at der kun findes denne ene faktura på “STORM til 1272”.
Så hvordan kan “udgifter til SMS-service” stå anført på en faktura dateret tre uger tidligere?
Vi ved også, at Facebook-siden, som er den eneste dokumentation i projektet, kun har været aktiv i en enkelt måned fra 3. januar 2021 – 3. februar 2021, hvor den havde seks opslag.
Profilbilledet på Facebook-siden med projektets logo blev oprettet den 23. april 2020.
Så hvorfor satte man ikke allerede SMS-servicen i gang her?
Og hvorfor kørte den kun i tre måneder?
[Klager] ønsker ikke at besvare TønderNyts spørgsmål og har meddelt, at han ser frem til Pressenævnets afgørelse.
Vil Miljøstyrelsen endelig reagere?
Vi har tidligere stillet Miljøstyrelsen en lang række spørgsmål i sagen og bedt dem svare på, om de vil foretage en undersøgelse eller politianmelde [Selskab A] ApS, nu [Selskab D] ApS.
“Det er Miljøstyrelsens vurdering, at projektet levede op til de gældende krav på tidspunktet for uddelingen.
Skulle der dukke oplysninger op, der skaber usikkerhed omkring denne vurdering, kan Miljøstyrelsen genåbne sagen,” svarer funktionsleder [Person 13] hos Miljøstyrelsen.
Til spørgsmålet om politianmeldelse svarer Miljøstyrelsen: “Generelt gælder det, at hvis borgere eller virksomheder har mistanke om svindel med offentlige midler, bør dette anmeldes til politiet, som er den ansvarlige myndighed for efterforskning af sådanne svindelsager.
“”
- artikel 4
TønderNYT bragte den 18. august 2024 artiklen ”PLASTIKSTORM #4: – Fotos indsendt til Miljøstyrelsen afslører ulovligheder og tråde til [Klager] og [Kulturinstitution 2]s exit fra [Kulturinstitution 1] i [Bynavn A] Kommune” på tondernyt.dk.
[TønderNYT har oplyst, at artiklen senere er blevet flyttet til siden sonderjyllandnyt.dk, Pressenævnet ]
Der er i artiklen indsat et billede af en plastikflaske, der ligger på en strand.
På billedet står med sort skrift: ”Projekt Plastikstorm”.
Under dette står der med rød skrift: ”Fotos indsendt til Miljøstyrelsen afslører ulovligheder og tråde til [Klager] og [Kulturinstitution 2]s exit fra [Kulturinstitution 1] i [Bynavn A] Kommune.
”
Artiklen har følgende underrubrik
”[Klager]s firma, [Selskab A] ApS indsendte i 2022 en række fotos til dokumentation af Plastikstorm, som afslører ulovlige forhold og stiller nye spørgsmål til projektet legitimitet.
Fotografierne blev også brugt Plastikstorms Facebook i de kun i alt 6 opslag i sidens levetid.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Trailer uden gyldige nummerplade
Et hurtigt tjek i motorregistret af en trailer, som har været brugt i projektet i 2021, viste sig at have været afmeldt siden 2013 uden aflevering af nummerpladerne.
8 år senere dukker den op i afrapporteringen til Miljøstyrelsen.
Fotografiet af traileren, som blev brugt til at transportere affald indsamlet under Plastikstorm-projektet, er også brugt i et af det meget få opslag på Plastikstorm Facebook-side, som kort efter aktindsigten blev lukket ned af [Klager].
Ved siden af traileren står [Person 1], [Klager]s far.
Ejeren af traileren er ukendt.
Projektleder i flexjob kun ansat i Plastikstorms første måneder
I ansøgningen fra [Klager] til Strandoprydningspuljen er [Person 1] oplyst som ansat i flexjob hos [Selskab B] Aps og udpeget til at være Plastikstorms projektleder.
På intet tidspunkt nævnes deres familiære relation.
Ifølge oplysninger, som TønderNyt er i besiddelse af, er der kun indsendt dokumentation for hans ansættelse i 4 måneder fra januar-april 2020.
Det viser sig, at [Klager]s mor, som bor 150 km væk, har været ansat i flexjob i 16 måneder i projektperioden.
Ved siden af driver hun hendes coaching-virksomhed under sønnens CVR-nummer.
Fakturaer fra [Klager]s far
Yderligere spørgsmål rejser sig i forbindelse med faktureringen af projektet.
To fakturaer fra 2021 til en værdi af 4.560 kr, viser, at det er [Klager]s far, [Person 1], som har modtaget penge for opsamling og bortskaffelse af affald.
Fakturaerne indeholder ingen oplysninger om brugen af den ulovlige trailer.
Allerede tilbage i 2020 er der som bilag i afrapporteringen vedlagt to faktura for leje af en Mercedes Citan på hver 7.500 kr., men kassevognen optræder ikke på nogen billeder.
Alle faktura er uden CVR og moms nummer, men kan identificeres på både [Person 1]s adresse, mobilnummer og e-mail.
Var det hele til ære for Miljøstyrelsen?
Lørdag d. 23. januar 2021 kaldes der på Facebook til Plastikstorm.
En kraftig storm ramte landet to dage før med vindstød af stormstyrke, især i den sydvestlige del af landet, og oversvømmede marsken.
Først samme dag som indsamlingen skal foregå, opfordres frivillige til at give en hånd med
”Der er Plastikstorm i dag – men hvordan fungerer det?
Når det har blæst som inde seneste dage, bliver Vadehavet fyldt med skrald og affald, der kommer ind med vandet.
Det skal vi have samlet op!
Du kan tage venner, poser og børn under armene og få en god, frisk time ved havet og gøre en forskel.
Når du er færdig, efterlader du blot skraldet ved dige-vejen.
Så henter vi det, sorterer det og kører det til genbrugs- og affaldsplads.
Skriv blot nogenlunde hvor det står.
…”
Den afmeldte trailer dukker op
I et Facebook-opslag søndag d. 24. januar 2021 deltes fotografiet med den afmeldte trailer med [Person 1] stående ved siden af.
”Tusinde tak for alle da mange små og stor hænder, der gjorde lørdagen til en rigtig god
Plastikstorm.
Alt det plastik og skrald I samlede i Vadehavet, kunne ikke være på én trailer – så vi har haft travlt med at køre på genbrugspladsen.
Det er forfærdeligt, at så meget skrald skylder ind i så følsomt et område – men det er fantastisk, at I samler det op.
Vi glæder os at se jer igen til næste Plastikstorm!
”
Der Nordschleswiger bringer d. 21. januar 2021 den eneste artikel, som findes om projektet.
Her finder man både foto af datteren og referencer til Facebook-opslag fra d. 3. januar 2021.
”Die Aktivitäten der Müllsammler kann auf Facebook auf der Seite Plastikstorm mitverfolgt werden.
Dort kann man sich auch einem SMS-Dienst für Plastikstorm-alarm anmelden.
Im Jahr werden 10 bis 12 Einsätze je Person erwartet.
”
Kilde: Der Nordschleswiger
Nach Sturm: Müll aus dem Meer sammeln”
Der er i artiklen indsat et billede af en person, der står ved siden af en trailer.
Af billedteksten fremgår: ”Foto delt på Facebook d. 24. januar 2023”.
Af artiklen fremgår herefter
””Gammelt affald” dukker op på nyt foto af trailer
Fire dage senere, torsdag d. 28. januar 2023, lægges der et nyt opslag på Plastikstorms Facebook-siden.
Her deles igen et foto af en trailer med affald, men hvis man kigger nærmere efter matcher affaldet delt i opslag d. 3. januar 2021.
Foto nummer to var af en tom trailer på genbrugspladsen i [Bynavn D], som vi har brugt til at identificere, hvor det har været indleveret.
”
Der er artiklen indsat et billede af en trailer med plastikbeholdere.
Af billedteksten fremgår: Foto delt på Facebook d. 28. januar 2023 – Kilde: Miljøstyrelsen”.
[…]”
Af artiklen fremgår videre
” [Bynavn C] Kommune og [Bynavn C] Forsyning melder hus forbi
Vi har haft forelagt dokumentationen for [Bynavn C] Forsyning i vores efterlysning af affaldet, som ikke registreret kontakt med [Selskab A] Aps eller Plastikstorm.
Ifølge [Bynavn C] Kommune betragter man i dette tilfælde affaldet, som erhvervsaffald.
Det er betalingspligtig, hvilket man heller ikke har nogen registreringer på.
En sidste mulighed har været aflevering privat, som herreløst affald.
Vi har i den forbindelse haft efterlyst tidligere medarbejdere på [Bynavn D] Genbrugsstation.
Vi er altså bekendt med, at der er afleveret affald i januar 2021, men som mængder ikke kommer i nærheden af de påståede 2.000 kg.
Et familieprojekt?
De eneste mennesker som TønderNyt har fundet dokumentation for at have deltaget i indsamling af affald i Plastikstorm, er [Klager]s far og datter.
Oplysningen om datterens identitet kunne herefter findes med en simpel google-søgning.
Som det første dukker et interview op i Kristelig Dagblad med forældrene, som har fået en dom for at nægte at navngive deres yngste datter.
Parrets historie dukker i de følgende dage op i flere medier, herunder også datterens foto.
”
Der er i artiklen indsat et link med følgende overskrift: ”Kilde: Kristelig Dagblad”.
Af teksten i linket fremgår: ”[Klager] og [Person 4] nægter at navngive deres datter.
Nu er de idømt fængsel”
Artiklen fortsætter herefter
”Datteren som skalkeskjul?
Når TønderNyt vælger at bringe oplysningerne om [Klager]s datter, så skyldes det, at der er en direkte forbindelse til [Klager] sit exit fra holdet bag [Bynavn A]s nye rytmiske spillested, [Kulturinstitution 2].
Fredag d. 19. januar 2024 – præcis samme dag, som Miljøstyrelsen gav aktindsigt i Plastikstorm til [Person 5] på [Område 2], udtalte [Person 6] til JV
”- Der var tydeligvis nogle, der sad og skrev om natten formentlig efter en del rødvin, og der var en ikke ubetydelig, men helt malplaceret vrede.
Ikke mod dem, der lod [Kulturinstitution 1] gå ned eller kørte den i sænk, men mod [Klager], der jo blot var budbringeren.
Da nogle så også begynder at skrive om [Klager]s datter, så kunne han ikke stå model til mere.
Jeg må sige, at jeg her har fået et indblik i undersiden af [Bynavn A] og omegn – et ubehageligt indblik, som jeg ikke kendte til før, siger [Person 6].
”
Der er i artiklen indsat et link med følgende overskrift: ”Kilde – JV.
DK” Af teksten i linket fremgår: Rygter og tilsvining knuser drøm om nyt spillested – holdet bag trækker sig: Vred bestyrelsesformand klandrer ‘undersiden af [Bynavn A]’”.
Der er i artiklen indsat et en faktaboks med overskriften: ” TRÅDENE TIL ESBJERG KOMMUNES KULTURPULJE PÅ 50 MILLIONER”.
Faktaboksen er markeret bed blå baggrund.
Af faktaboksen fremgår
”[Kulturinstitution 1] i [Bynavn A] gik konkurs d. 27. marts 2023.
[Klager] var i perioden november og frem til konkursen placeret af [Bynavn A] Kommune på [Kulturinstitution 1].
Samtidigt udførte hans konsulentopgaver for [Bynavn A] Kommune, blandt andet indgåelse af en aftale om en festival med Smash!
Bang!
Pow
[…]
[Kulturinstitution 2] er de eneste som byder, men en klage fra Musikhuset i [Bynavn A] om ulige adgang til oplysninger, fører til at advokatfirmaet Horten hentes ind for en vurdering.
Deres rapport som viser, at [Klager] dobbelt roller var et problem, at udbudet ikke overholdte udbudsloven, medfører at Kultur- og fritidsudvalget på et lukket møde d. 6. september 2023 beslutter at annullere udbudet og lave et nyt.
[…]
D.
5. december 2023 offenliggøre [Bynavn A] Kommune en 10-årig aftale til 24 millioner kroner med Live Nation Danmark om festivalen Suset.
Hovedarkitekten er i følge JydskeVestkysten efter al sandsynlighed [Klager].
D.
1. januar 2024 tiltrådte [Person 7], som direktør for den nye festival, Suset.
[Kulturinstitution 2] når aldrig at indgå en aftale med [Bynavn A] Kommune inden [Klager] meddeler sit exit.
Han ønsker heller ikke at søge den 3-årige stilling, som kulturkonsulent hos [Bynavn A] Kommune, så han kan forsætte sit arbejde og stopper med udgangen af februar 2024.
D.
1. marts 2024 tiltræder [Klager] en stilling, som “Head of Business Affairs” hos [Selskab K] i Stockholm – en stilling, som blev opslået d. 13. oktober 2023 – 4,5 måned før.
”
Af artiklen fremgår herefter
”Kommentarer i Plastikstorm-sagen
Vi har tidligere bedt [Person 5] for en kommentar, men hun henviser til Miljøstyrelsen og [Politikreds 2].
Hun har d. 2. juli 2024 har fået et tilhold efter [Klager] d. 12. februar 2024 meldte hende til [Politikreds 2] for chikane, og må derfor ikke længere udtale sig.
TønderNyt vil nu bede Miljøstyrelsen om at tage stilling til om de nye oplysninger, hvor de allerede er i besiddelse af dokumentation.
Og om de er tilstrækkelige til at genåbne sagen eller de stadig fastholder, at det er borgere og mediers opgave anmelde sagen til myndighederne.
Og vi har kontaktet [Politikreds 2] for en kommentar i sagen, og afventer svar.
Vi har også bedt [Klager]s forældre om en kommentar, men de er ikke vendt tilbage.
[Klager] selv har meddelt at han ikke ønsker at udtale sig i sagen, og afventer Pressenævnets kendelse på hans klage over TønderNyt.
”
- artikel 5
TønderNYT bragte den 27. august 2024 artiklen ”PLASTIKSTORM #5: Virksomheden bag Plastikstorm sendt til tvangsopløsning” på tondernyt.dk.
[TønderNYT har oplyst, at artiklen senere er blevet flyttet til siden sonderjyllandnyt.dk, Pressenævnet ]
Der er under overskriften indsat følgende tekst
”Opdatering: 29.aug 24 kl 16.17: der er nu indsendt regnskab for 2023 meget forsinket efter og efter at Erhvervs-og Selskabsstyrelsen havde sendt selskabet til tvangsopløsning i Sø og Handelsretten.
Vi følger op med opdatering……”
Af underrubrikken fremgår
”Erhvervsstyrelsen har d. 21. august 2024 anmodet Sø- og Handelsretten om tvangsopløsning af [Selskab D].
[Klager] har nu til 21. november 2024 til at indlevere regnskabet, hvis ikke selskabet skal likvideres.
”
Af artiklen fremgår
”Konsekvenserne af manglende indlevering af regnskab er ikke ukendte for ejeren.
I 2014 indleverede [Klager] ikke regnskab for sit selskab [Selskab F], efter at have solgt sin halvdel af det ikoniske spillested [Kulturinstitution 3] til sin tidligere kompagnon.
[Selskab F] blev tvangsopløst og ender med at gå konkurs i 2017 fordi der ikke er midler i boet til at betale sine kreditorer.
¬I [Kulturinstitution 3] af 2011 A/S samarbejdede [Klager] med [Person 8] og Nordisk Film om driften af spillestedet.
I 2012 tiltrådte [Klager] som administrerende direktør, hvilket gjorde ham ansvarlig for at sikre, at virksomhedens oplysninger om ejere og kapitalejere var korrekte og opdaterede i Erhvervsstyrelsens registre.
Hverken [Klager] eller [Selskab F] var dog på noget tidspunkt registreret som medejere af [Kulturinstitution 3].
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Timeline”.
Af faktaboksen fremgår
”16. oktober 2013 kunne Gaffa rapportere, at Nordisk Film trak sig fra [Kulturinstitution 3], efter at [Klager] og [Person 8] havde købt dem ud og herefter hver ejede 50%.
Ændringen af kapitalejere blev ikke registreret hos myndighederne, og [Klager]s ejerandel forbliver ukendt for myndighederne.
¬1. maj 2014 stoppede [Klager] pludseligt som administrerende direktør for [Kulturinstitution 3] for at blive eventchef hos [Bynavn E] Kommunes [Bynavn E] & Co.
[Person 8] overtog direktørstolen, og [Klager] samt hans onkel, [Person 9], indtrådte i virksomhedens bestyrelse.
¬25. februar 2015 blev [Person 8] registreret som eneejer af [Kulturinstitution 3] af 2011 A/S.
Ifølge 2014-regnskabet, så udgjorde halvdelen af egenkapitalen i [Kulturinstitution 3] af 2011 A/S ca. 900.000 kr. Salgsprisen kendes ikke, men det er uvist om skattemyndighederne har haft kendskab til handlen på grund af den manglende registrering af ejerskab.
¬3. marts 2015 udtrådte [Klager] og hans onkel, [Person 9], af bestyrelsen.
¬24. juni 2015 købte [Klager] personligt ejendommen [Vejnavn 1] 25 for 915.000 kr.¬21. oktober 2015 anmodede Erhvervsstyrelsen Sø- og Handelsretten om at tvangsopløse [Selskab F] på grund af manglende indlevering af regnskab.
¬11. maj 2016 stiftede [Klager] et nyt selskab: [Selskab G], tilsyneladende opkaldt efter ejendommen og et nærliggende område, hvor [Selskab M] A/S havde planer om en vindmøllepark, og siden hen videresolgte projektet til Better Energy og European Energy.
¬1. december 2016 stoppede [Klager] som eventchef hos [Bynavn E] & Co.
Han nåede lige at sige op inden offentliggørelsen af stadsdirektør [Person 10]s kritiske rapport om [Bynavn E] & Co.
Han oplyste, at han fortsat skulle arbejde som ekstern konsulent for [Bynavn E] Kommune.
¬27. juni 2017 købte [Klager] en aktieandel på ca. 2% i [Selskab H], en del af [Selskab C] og ejet af det multinationale [Selskab I], et af verdens største reklame- og konsulentvirksomheder.
¬30. januar 2017 blev [Selskab F] erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten.
Konkursboet er tomt, og dette trods af at der i 2013 var registreret 200.000 kr. i finansielle anlægsaktiver i virksomheden og en egenkapital på 58.086 kr. samt en ejerandel af [Kulturinstitution 3] af 2011 A/S på 50%.
¬17. april 2018 solgte [Klager] [Vejnavn 1] 25 til [Selskab M] A/S for 1.300.000 kr., hvilket gav ham en gevinst på 385.000 kr. Af flere kilder fremgår det at [Klager] benytter ejendommen, og påstår han er ejer af ejendommen, herunder i ansøgningen for Plastikstorm til Miljøstyrelsen.
¬31. oktober 2022 købte [Selskab D] ApS, [Vejnavn 1] 25 for 820.000 kr., hvilket var 95.000 kr. under handelsprisen tilbage i 2015.
Ejendommen overtages pr. 1. januar 2023.
”
Af artiklen fremgår herefter
”Nye spørgsmål
Vi har forsøgt at få en kommentar fra [Selskab M] A/S vedrørende handlen, da der ikke findes VE-projekter i nærheden af ejendommen, som kan forklare opkøbet og den økonomiske gevinst for [Klager].
¬Vi har i tidligere artikler afdækket forhold, som sætter store spørgsmålstegn ved Plastikstorms gennemførelse og legitimitet.
¬At [Selskab D] er sendt til tvangsopløsning pga.
at manglende aflevering af regnskab stiller mange nye spørgsmål, som vi gerne havde bragt en kommentar til oplysningerne i artiklen fra [Klager].
I stedet har han valgt at klage over TønderNyt til Pressenævnet med påstand om chikane.
¬TønderNyt er imidlertid i besiddelse af fakturaer fra [Selskab D] ApS til [Bynavn A] Kommune for opgaver udført i de første fire måneder af 2023, med et samlet beløb på 248.375 kr. Herefter blev [Klager] ansat pr. 1. maj 2023 som [Stillingsbetegnelse] i [Bynavn A] Kommunes kultur- og fritidsforvaltning.
”
TønderNyt har anmodet Erhvervsstyrelsen om en kommentar, og på baggrund af vores afsløringer har Erhvervsstyrelsens kontrolenhed nu udtaget sagen om tvangsopløsningen af [Selskab D].
”
Efter offentliggørelsen
Pressenævnet har fået tilsendt den korrespondance, parterne havde efter offentliggørelsen af de første to påklagede artikler.
Det fremgår heraf, at TønderNYT den 13. august 2024 sendte følgende mail til [Klager]
”Ang klage til Pressenævnet¬Beklager at vi ikke nåede at svare i går grundet meget travlhed på redaktionen med forskellige sager vi arbejder med¬Jeg skal først og fremmest beklage at jeg har fået skrevet en forkert endelse på din Hotmail adresse, som vi skrev til fredag aften.
Fik brugt en .
dk i stedet for .
com som du også kan se af nedenstående mail vi hermed videresender¬Som følge af fejlen giver vi dig derfor endnu engang mulighed for at kunne kommentere på nedenstående mail vi har sendt til dig i fredags den 9 august kl 21.05 fra denne redaktion mail adresse.
Der er mulighed for at kommentere de næste 24 timer på det vi har tidligere haft sendt til dig.
Evt kommentarer vil blive bragt på de tilhørende to artikler som kommentarer vedrører
Dernæst skal det bemærkes at du har brugt redaktørens private mailadresse [Mailadresse 4].
Det finder jeg som en chikane at bruge redaktørens private mailadresse og ikke denne redaktionsmail som du her modtager svaret på Du skriver at det er en blog som ikke er tilmeldt Pressenævnet.
Det er direkte forkert da Tondernyt.dk er tilmeldt Pressenævnet den 31. maj 2023.
TønderNyts Facebookside er også tilmeldt Pressenævnet sammen dag.
Hvilket du også vil se hvis du havde været inde og tjekke dette TønderNyt er ikke nogen blog men er et regionalt medie, som du også kan se af vores webplatform.
Udover de spørgsmål i nedenstående mails, så har vi også nogle supplerende spørgsmål vi ønsker besvaret incl dokumentation indenfor 24 timer fra denne mails afsendelse, idet der kommer flere artikler på TønderNYT om sagen.
TønderNyt har netop været ekstra grundige for at af eller bekræfte oplysninger i sagen, hvor vi gennem en større antal aktindsigter har gennemgået sagen.
¬En stor del af materiale var os i hænde i det tidlige forår, efter vi selv havde henvendt os til en af vores kilder i denne sag.
På baggrund af materialet har det udløst et større antal aktindsigter og forespørgsler en del steder for at vi kunne dokumentere denne sag.
Grundet materiale vi modtog i det tidlige forår har det skærpet TønderNyt interesse for sagen: Det er derfor ikke nogen chikane, da det er af offentlighedens interesse at vi som medie afdækker sagen.
TønderNyt har netop hjemsted i [Bynavn C] Kommune, hvor projektet har haft base.
Udover det større antal aktindsigter og forespørgsler vi har gennemført, så har dette også medført at vi har følgende supplerende spørgsmål til dig udover dem vi har haft sendt til dig den 9. august, idet vi nu tager alle spørgsmål på et samlet skriv til dig.
Hvordan forholder du dig til de oplysninger, som [Person 5] delte på hendes Facebook-side d. 31. januar 2024?
[Der er i mailen indsat et link til et Facebook-opslag, Pressenævnet ]
Brev til [Person 5] Har du d. 9. januar sendt [Person 5] dette brev med beskyldninger om injurier?
Og har du dokumentation for disse påstande?
[Vejnavn 2] I afrapporteringen til Miljøstyrelsen for Plastikstorm er der indsendt 4 faktura fra "[Vejnavn 2]".
I vores store research har en af de flere baggrundsmedarbejdere vi har haft på sagen fundet ud af at der kun indgår 3 af fakturaerne som indgår i projektregnskabet?
Hvorfor kun 3 når der er indsendt 4 faktura fra [Vejnavn 2] til Miljøstyrelsen?
Kan du af- elle bekræfte at [Vejnavn 2] bor din far [Person 1] eller [Person 15]?
Spørgsmål i forlængelse af dit svar til [Person 5]s opslag på Facebook I et opslag delt på [Person 2] - et opslag, som din far også har delt på sin Facebook-side, så kommer du med nye forklaringer i sagen.
Der henvises til [der er i mailen indsat et link til et Facebook-opslag, Pressenævnet ]
Har du noget uddybende kommentarer til dette opslag og kan du bekræfte ægtheden af dette opslag som [Person 2] har delt.
I opslaget skrives blandt andet
"Derfor lavede vi konceptet Plastikstorm.
Konceptet var enkelt;
når det stormede, blev der sendt en sms ud til sommerhusejere og lokale beboere om, at der var Plastikstorm.
Man mødtes så på lokale opsamlingssteder – kroer, turistbureauer mv. – og fik udleveret plastikposer og handsker.
Det indsamlede kunne man efterlade i poser ved digerne og ved afslutning på dagen blev det indsamlet på én gang og bortskaffet korrekt."¬Vi har haft kontakt til både [Bynavn C]-[Område 1] turistforening og Destinations Vadehavskysten som begge fyldestgørende svar at de intet kendskab haft til affaldsindsamlinger, Plastikstorm og at de skulle være brugt som opsamlingssteder.
¬Hvilke konkrete opsamlingssteder var der tale om, og hvornår har der været indkaldt til indsamlinger?
Det vil vi gerne have dokumentation for, når der ikke kendes til dette fra adskillige i lokalsamfundet vi har haft kontakt med.
Hvordan forholder du dig til, at der i følge DMI ikke regnede d. 23/3-2020 den dag du henter mad til unge regnvåde mennesker på cykelferie hos grillen Perlen i [Bynavn D]?
Oplysninger er hentet fra DMI's vejrarkiv.
¬Du skriver at du gerne sætter en journalist i kontakt med de sted, som kan bevidne at Plastikstorm har indleveret mindst 2000 kg.
affald.
Kan vi blive sat i kontakt ved pågældende sted og personer?
¬Hvilke konkrete opsamlingssteder var der tale om, og hvornår har der været indkaldt til indsamlinger?
Herunder dokumentation for hvor meget plastikaffald¬blev der indleveret på de respektive steder?
Hvilket indleveringssted er plastikaffaldet indleveret som stammer fra de opsamlingssteder du har angivet at der skulle findes, samt dokumentation for indleveringen er foretaget, samt antal kilo der er indleveret af jer til forbrænding eller genanvendelse?
¬Ifølge vores henvendelse til [Bynavn C] Kommune og [Bynavn C] Forsyning, fastslår de¬at havplastikaffald skal betegnes som erhvervsaffald og dermed også faktureres herfor når det bliver afleveret på genbrugsplads.
[Bynavn C] Forsyning har gennemgået deres system, og kan ikke finde nogen udstedte fakturaer ligesom vi hellere ikke i det projektmateriale vi har haft til rådighed fra februar 24, kunne se nogen indsendte faktura på det afleverede erhversaffald, som det nævnte havaffald betegnes som.
Hvad er din kommentar til dette, at der ikke findes nogen afregning for det påståede ca 2000 kg afleverede plastikaffald?
Hvorfor der er indleveret 2 lønsedler for april og kun registreret 1 ansat i følge oplysninger på CVR.dk?
[Vejnavn 1] 25
Du skriver at du har en gammel gård ved Vadehavet.
Er det [Vejnavn 1] 25, [Bynavn D]?
I følge Tinglysning.dk, så solgte du ejendommen til [Selskab M] allerede i april 2018 for at købe den tilbage i dit ApS ved årskiftet 2023?
Kan du bekræfte det?
¬Hvis der ikke er tale om [Vejnavn 1] 25, hvilken ejendom er der så tale om?
¬Kan du oplyse hvorfor du solgte ejendommen [Vejnavn 1] 25, [Bynavn D] til [Selskab M] A/S for senere at købe den tilbage i dit anpartsselskab og ikke privat?
Og var det i forbindelse med et VE-projekt, og i så fald hvilket?
Der henvises i den forbindelse til [Der er i mailen indsat et link til hjemmesiden Boliga, Pressenævnet ]¬Ifølge Tinglysning.dk købte dit Aps ejendommen [Vejnavn 1] 25 til erhvervsmæssigt benyttelse, og at det ikke må udlejes til sommerhusbenyttelse.
Herunder må det hellere ikke anvendes i privat formål.
¬Du skriver i din klage til Pressenævnet at TønderNYT ikke må oplyse din private adresse.
Ifølge en af vores baggrundsmedarbejdere, så har han fundet ud af via Proff.dk at din private adresse er: [Vejnavn 2] [Bynavn F], og ikke [Vejnavn 1] 25, [Bynavn D].
Kan du bekræfte dette?
¬ Forældres ansættelse
Kan du be- eller afkræfte at begge din forældre har været tilknyttet Plastikstorm?
Og har der for begge vedkommende været tale om en flexjob-ansættlelse?
¬Og kan du uddybe hvilke opgaver, som de har løst i projektet?
¬Din mor bor ca. 2 timer kørsel fra [Vejnavn 1] 25, [Bynavn D].
I din projektansøgning kan man læse, at du slår på den lokale forankring.
Hvordan hænger den sammen med din mors ansættelse i 16 måneder?
¬ [Selskab E] / [Selskab A]s ApS ¬I spidsen for den udvidede enhed står [Klager], der indtil nu har været direktør for [Selskab A] ([Selskab B Nordic]), hvor han i tre år har håndteret nordiske og internationale kunder inden for netop sport, kultur og underholdning.
Med sig tager han fire ansatte, der alle har været med til at drive en succesfuld virksomhed, som i alle år har leveret vækst og overskud.
[Der er i mailen indsat et link til en nyhed fra [Selskab E]s hjemmeside, Pressenævnet] ¬Er [Selskab B Nordic] = [Selskab A]s ApS, som ejer?
Og hvis ja, hvordan stemmer udtalelsen om at virksomheden i alle år har¬leveret vækst og overskud, når dit ApS kom ud med et underskud på 756.000¬kr. i 2019 i flg.
CVR.dk?
¬Og hvad er relationen mellem [Selskab A]s ApS og [Selskab A]s i¬Lausanne?
I følge vores oplysninger, så skulle der været tage om en agentaftale, og ikke en dansk eller nordisk afdeling.
¬Ifølge CEO i [Selskab C], så har du aldrig haft været ansat eller dit Aps været en del af [Selskab C] Dette har vi også forelagt for dig i mailen af den 9. august, som vi afventer en kommentar for.
¬Så er det i virkeligheden dit personlige anpartsselskab du er direktør for og ikke en afdeling af det [Selskab I]-ejede [Selskab B]?
¬ Foreningen Plastikstorm ¬Du oprettede d. 23.04.2020 foreningen Plastikstorm.
Har du mulighed for at fremsende foreningens vedtægter sammen med referater og regnskab fra generalforsamlinger, herunder også kontakt til bestyrelsesmedlemmer?
[Der er i mailen indsat et link til virk.dk, Pressenævnet ] I projektrapporteringen anføres at der har været ca 250 frivillige med i projektet.
Vi har flere gange på forskellige kanaler efterlyst frivillige personer, ligesom vi har haft spurgt en del personer i lokalområdet om de kendte eller har hørt om foreningen Plastikstorm.
Der er ingen som har haft hørt om denne forening.
Kan du dokumentere via en liste at der har været 250 frivillige i projektet, når der er ingen i lokalområdet som kender til projektet?
¬ Deltagere i Plastikstorm?
Vi har kørt en efterlysning på vores Facebook-side af deltagere i indsamling af affald i Plastikstorm, da vi gerne vil tale med nogle af de frivillige som har tilmeldt sig og været ud og samle affald ind.
Der er ikke nogen som har meldt sig.
Hvad er din kommentar til det?
SMS-service Hvorfor er der kun dokumentation for SMS-service i 3,5 måned?
Og er der både tale om indgående og udgående SMS-beskeder?
Og er 70 sms'er ikke uendeligt få, når det er det har været det bærende element i projektet?
Og et meget lavt tal, når 250 personer i følge dine oplysninger skulle have deltaget?
¬Med venlig hilsen [Redaktøren], Redaktør TønderNYT”
Den 14. august 2024 besvarede [Klager] mailen
”Du har udgivet umådeligt voldsomme, krænkende – og dokumenterbart forkerte - oplysninger, uden at sikre dig, at du skrev til den korrekte emailadresse.
Jeg sætter dog pris på, at du således bekræfter, at jeg ikke været bekendt med materialet og at der således heller ikke har været foretaget forelæggelse.
Du bekræfter endvidere i nedenstående at [Person 5] er en væsentlig del af din research.
Som du er bekendt med, er der her tale om en tilholds- og chikanesag, hvor din kilde er forkyndt et tilhold mod mig grundet sin ageren i netop denne sag.
Af den grund burde markant større aktpågivenhed og kildekritik have være udvist.
Du er ligeledes bekendt med, at Miljøstyrelsen har gennemgået nedenstående påstande og afvist dem.
Jeg ser frem til Pressenævnets afgørelse i sagen.
[Klager]”
Den 23. august 2024 sendte TønderNYT en mail til [Klager].
I emnefeltet var angivet: ”Mulighed for at komme med en kommentar”.
Af mailen fremgår
Kære [Klager] TønderNyt er gang med at afdække historien om strandoprydningsprojektet, Plastikstorm, som du som direktør og ejer af [Selskab A]s Aps (nu [Selskab D] aps under tvangsopløsning) har været ansvarlig for.
Som du sikkert er bekendt med, så har TønderNyt søgt aktindsigt hos Miljøstyrelsen.
Vi har fulgt opfordringen i dit opslag/udtalelse på Facebook, som [Person 2] deler d. 21. januar 2021, om som [Person 1]m.fl. deler samme dag.
Og har nu været i gang med at efterprøve oplysningerne, og skal bede dig for en kommentar.
Vi vil I den kommende tid bringe flere artikler om sagen, og vil selvfølgelig give dig mulighed for at komme til genmæle, som god presseskik foreskriver.
Der er mulighed for at kunne komme med en kommentar inden lørdag den 24. august 2024 kl.
10.00 TønderNyt skal bede om en kommentar til at din virksomhed, [Selskab D] er under tvangsopløsning?
[Der er i mailen indsendt et link til proff.dk for selskabet [Selskab D] ApS, Pressenævnet ]
Desuden skal vi bede om en kommentar til, at du i 2020 søgte coranakompensation, for de medarbejdere og aktiviteter, som du allerede havde overdraget til [Selskab E]n?
Du har skrevet under på tro og love, at omsætningsnedgangen ikke var selvforskyldt?
Hvad er din kommentar til dette?
.
[Der er i mailen indsat et link til en nyhed bragt på [Selskab E]s hjemmeside den 8. januar 202 med overskriften: ”[Selskab A] in the Nordics completes transfer to [Selskab E], Pressenævnet ] ”
Øvrige oplysninger
[Klager] har til Pressenævnet indsendt [Politikreds 2]s afgørelse af 2. juli 2024 i en sag, hvor han har anmodet om tilhold til [Person 5].
Af afgørelsen fremgår, at [Politikreds 2] givet [Person 5] et tilhold, som medfører, at hun ikke må kontakte eller følge efter [Klager].
Af begrundelsen fremgår blandt andet, at der er en begrundet mistanke om, at [Person 5] har krænket [Klager]s fred ved at forfølge eller genere ham ved at omtale ham på sociale medier, at de to personer ikke kender hinanden, men at [Person 5] er blevet bekendt med [Klager] i forbindelse med hans ageren som [Stillingsbetegnelse] for [Bynavn A] Kommune.
[Klager] har til Pressenævnet herudover indsendt en række andre bilag, herunder kopi af aktiebevis op har i den forbindelse oplyst, at dette viser hans ejerskab af moderselskabet til det oprindelige selskab.
[Klager] har henvist til, at dette er underskrevet af den nuværende direktør, [Person 11].
Herudover har [Klager] indsendt ”Kopi af aktieoversigt for [Selskab B]” og oplyst at det på daværende tidspunkt hed [Selskab H].
[Klager] har endvidere indsendt Miljøstyrelsens afgørelse af 23. februar 2024.
Af afgørelsen fremgår blandt andet
”Kære [Klager] På baggrund af en aktindsigt i projekt Plastikstorm, som du var projektansvarlig for, har vi gennemgået projekt ift., om det lever op til Strandoprydningsbekendtgørelsens krav.
Miljøstyrelsen finder, at projektet har opfyldt alle de gældende krav på tidspunkt for ansøgning.
Sagen lukkes hermed.
Du har fremsendt en henvendelse på aktindsigt i korrespondance med aktindsigtsanmoderen.
” ([Klager] har oplyst, at TønderNyt var bekendt denne afgørelse artiklerne blev skrevet).
Af den korrespondance, mediet havde med [Selskab B Nordic] fremgår det, at TønderNYT den 1. august 2024 sendte følgende mail til selskabet
” Dear [Person 12], I am writing to your in your capacity as president of the BWC Nordic region since 2018 to seek clarification on some details concerning [Klager]'s previous positions related to [Selskab B Nordic], as part of an investigative series by TønderNyt on a case involving the potential misuse of public funds.
Specifically, I would like to know if [Klager] has ever served as a director in a BWC-owned company or if he has been authorized to present himself as the director for the following entities as stated in the press release from [Selskab E] and the article in JyskeVestkysten from 2018.
1.
[Selskab N]
2.
[Selskab A]s Nordic
We are investigating the Plastikstorm project, which aimed to collect beach waste from December 2019 to June 2021.
The project application was submitted in September 2019, and the project owner is [Selskab A] ApS, owned by [Klager].
In the application, it is implied that the international [Selskab B] is behind the project.
[Der er i mailen indsat et link til en nyhed bragt på [Selskab E]s hjemmeside den 8. januar 202 med overskriften: ”[Selskab A] in the Nordics completes transfer to [Selskab E]” samt en artikel.
Bragt af jv.dk den 19. juli 2028 med overskriften ”[Klager] vil skabe udvikling i [Bynavn C]: Problemet er, at der ikke sker noget”, Pressenævnet ]
We would like to understand: 1.
Whether [Selskab A] ApS has operated as a legally independent entity.
2.
The business relationship between [Selskab A] ApS and BWC Nordic.
3.
Whether BWC Nordic was aware of the Plastikstorm project.
4.
Whether there was any agency agreement in place between [Selskab A] ApS and [Selskab B], and what the terms of such an agreement might have been.
5.
The extent of responsibility or liability BWC Nordic might have in relation to the actions and representations made by [Selskab A] ApS.
TønderNyt will be publishing a series of articles on this matter in the near future, and we are reaching out to you to give [Selskab B] an opportunity to respond before the articles are published.
Thank you in advance for your time and help.
Best regards, [Redaktøren], Redaktør TønderNYT”.
Senere samme dag besvarede [Selskab B] mailen
“Thank you for your patience.
Given that [Klager] represented [Selskab A]s a subsidiary of [Selskab B], I’ve copied [Person 3] and [Person 11] who were part of the same organization whom I think would be able to provide some insights.
Kind regards [Person 16]”
Den 6. august 2024 skrev [Selskab B] følgende
“Dear Madam, dear Sir Following up on your questions.
[Selskab B] ([Selskab B]) has never been involved with Plastikstorm.
[Klager] has never been an employee of [Selskab B], and [Selskab A] Aps was never a legal or authorized entity under our organization.
We arranged for termination of this unauthorized registration immediately upon being made aware of it.
Should you need more information, feel free to contact me at [Telefonnummer 1].
[Person 3] CEO, Switzerland”
Den 8.
August 2024 besvarede TønderNYT mailen
”Dear [Person 3] and [Person 11],
I hope this message finds you well.
I am writing to request clarification regarding several matters that have recently been brought to my attention by [Klager].
Specifically, the following points have been raised: 1.
Share Certificate: A share certificate for [Klager] ownership of the parent company of the original company, allegedly signed by the current director, [Person 11].
2.
Power of Attorney: A Power of Attorney between [Klager] and the company's directors, [Person 11] and [Person 3].
3.
Customer Contract Example: An example of a contract with a major client, reportedly concluded jointly between [Klager] partner company and the parent company, represented by [Person 11].
4.
Swiss Company Register: A company register from Switzerland, allegedly showing the ownership structure of the parent company, including [Klager], [Person 11], and [Person 3].
However, it is important to note that these documents have not been shared with me for verification.
I kindly request your assistance in providing the necessary documentation and any explanations that may clarify these points.
What has been the relationship between [Selskab J], including its previous company names?
Has [Klager] ever been employed by the company, including serving as a director?
If there was a co-ownership, what did it consist of, and when did it end?
Your prompt response will be greatly appreciated, as it will help resolve any uncertainties related to these matters.
Thank you in advance for your attention to this request.
Best regards, Med venlig hilsen [Redaktøren], Redaktør TønderNYT.
”
Den 28. august 2024 sendte TønderNYT endnu en mail
“Hello We have not received a response to our last email regarding the matter of [Klager]'s affiliation with [Selskab C].
In a complaint from [Klager] to the Press Council, we have come into possession of these documents, and we must repeat our question and we would like to request a comment on the attached documents.
We find it striking that [Selskab C] does not wish to provide further explanation in the matter.
We look forward to hearing from you no later than Friday, August 30th, as we will be publishing an article on the matter thereafter.
--- Med venlig hilsen [Redaktøren], Redaktør TønderNYT”
TønderNYT har endvidere indsendt en korrespondance, mediet havde med virksomheden [Selskab L] i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne.
Den 14. august 2024 sendte mediet en mail til virksomheden.
I emnefeltet var angivet: ”Forespørgsel vedr.
SMS-service til projektet "Plastikstorm”, og TønderNYT spurgte i mailen blandt andet ind til en faktura fra selskabet.
TønderNYT har herudover indsendt en korrespondance, mediet havde med [Bynavn C] Forsyning.
Det fremgår heraf, at mediet den 24. juli 2024 sendte en mail til [Bynavn C] Forsyning.
Angivet i emnefeltet var ”Anmodning om aktindsigt i projekt Plastikstorm”.
Af det svar, mediet modtog fra [Bynavn C] Forsyning, fremgår blandt andet, at selskabet ikke har haft noget formelt samarbejde eller korrespondance med projektet Plastikstorm.
TønderNYT har desuden indsendt [Bynavn C] Kommunes afgørelse af 23. juli 2023 i mediets anmodning om aktindsigt i projekt Plastikstorm, samt [Bynavn G] Kommunes afgørelse af 16. august 2024 om aktindsigt i fleksjobansættelser i virksomhed med [CVR-nummer.
].
TønderNYT har endvidere indsendt en korrespondance, [Person 5] har haft med [Bynavn C] Forsyning i januar 2024.
Korrespondancen er i emnefeltet navngivet: ”Anmodelse om aktindsigt i forlængelse af "Afgørelse for aktindsigt i strandoprydningspuljen af 2. januar”.
TønderNYT har herudover indsendt en mailkorrespondance, mediet har haft med Søværnskommandoen den 1. august 2024, hvor mediet blandt andet spurgte ind til, om Havmiljøvogter havde haft et samarbejdet med Plastikstorm.
Af svaret fremgår det blandt andet, at den pågældende person, der besvarede mailen oplyste, at denne ikke var bekendt med projekt Plastikstorm.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. august 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen anført blandt andet
”Hovedbaggrunden for klagen er, at udgiver af, og forfatter til artiklen, [Redaktøren], er i et romantisk forhold til historiens hovedkilde, og at denne hovedkilde, [Person 5], dels har et forkyndt tilhold til, dels er sigtet for chikane af, undertegnede, hvorom artiklerne handler.
Dokumentation for det forkyndte tilhold er vedlagt som bilag 1.
Idet artiklerne omhandler undertegnede, er klagers retslige interesse i sagen etableret.
Presseetiske forhold
Den altoverskyggende anledning til at klage naturligvis er det forhold, at [Redaktøren] bruger sit lokalmedie til at videreføre den chikane, som hans kæreste dels har fået tilhold for at udøve, dels er sigtet for at udøve.
Det er en absurd situation der bør sanktioneres eftertrykkeligt, idet en eventuel journalistisk beskyttelse i denne situation vil have skabt en situation, hvor oprettelsen af selv det mindste lokalemedie eller blog, og en tilmelding af dette til Pressenævnet, vil have skabt en effektiv platform til at gennemføre allerede ulovlig chikane.
Dertil er forholdet mellem [Redaktøren] og [Person 5], som hovedkilde, samt [Redaktøren]s viden om [Person 5]s tilhold og sigtelse i relation til netop artiklens primære påstande og emne en selvstændig, om end i forhold til hovedklagen sekundær, overtrædelse af de presseetiske regler og dennes opfordring om ekstraordinær stor efterprøvelse af kildens centrale påstande.
Yderligere sekundære klager er manglende kontrol for artiklens påstande og den manglende konfrontation med mig overfor centrale anklager.
Det er min opfattelse at de vejledende regler for god presseskik pkt. A.
1, A.
2, A.
3, A.
4, A.
5, A.
7 og B.
1 er overtrådt med offentliggørelse af artiklen.
Som grundlag for klagen henvises derfor konkret til
• At det, så vide det er muligt, bør kontrolleres, om de informationer der gives eller gengives, er korrekte.
Dette er ikke sket;
artiklen indeholder en række påstande som ikke er dokumenterede og som er direkte forkerte.
Dette dokumenteres med vedhæftede bilag.
• At der bør udvises kritik over for nyhedskilder, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Den primære kilde er forfatter og udgivers egen kæreste.
Denne er forkyndt tilhold og sigtet for chikane af artiklens hovedemne og klager.
• At oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse.
Dette er ikke sket.
Undertegnede er ikke konfronteret med artiklens centrale påstande, hvilket forfatter og udgiver har erkendt i mailsvar til Pressenævnet.
Denne er vedlagt som bilag 2.
Efterfølgende forelæggelser er kendetegnede ved at indeholde enormt mange spørgsmål og helt urimelige tidsfrister.
De er ligeledes kendetegnede ved ikke at være reelt undersøgende, og dermed ikke reelt forelæggende, men alene et forsøg på at få kommentar til allerede skrevne konklusioner.
”
- artikel 1
[Klager] har i forhold til artikel 1 anført følgende
”Artiklernes primære påstand er, jeg personligt og mit firma, dengang kaldet [Selskab A], nu [Selskab D], ikke har været i direkte relation til [Selskab B] og at associationen er svindel.
Af artiklen fremgår det således, at jeg ikke skulle være medejer af selskabet [Selskab B] samt at jeg skulle have udgivet mig for at repræsentere budskabet uden reelt at gøre det og dermed at have begået dokumentfalsk og svindel.
Det er simpelthen en håbløs påstand – og der findes utallige artikler, videoer, konferenceprogrammer og præsentationer online, hvor jeg optræder sammen med tidligere og nuværende direktører for [Selskab B].
Det kan simpelthen afkræftes med få søgninger.
Jeg var partner i hovedselskabet med delejerskab, en helt almindelig partnerkonstruktion der kendes fra øvrige konsulenthuse, advokatfirmaer og revisionsfirmaer.
Som partner i det globale selskab havde jeg ret og pligt til at drive selskabets nordiske aktiviteter.
For at dokumentere, at påstanden simpelthen er en åbenlys løgn, vedhæfter jeg følgende dokumenter.
Bilag 3: Aktiebevis for mit ejerskab af moderselskabet til det oprindelige selskab.
Underskrevet af den nuværende direktør;
[Person 11] Bilag 4: Power of Attorney mellem undertegnede og selskabet direktører, [Person 11] og [Person 3].
Bilag 5: Aktieselskabsoversigt fra Svejts, der viser ejerkredsen af moderselskabet, herunder både undertegnede, [Person 11] og [Person 3]”
- artikel 4
[Klager] har i forhold til artikel 4 anført følgende
”Artiklen identificerer min far og bringer billeder af ham, alene på baggrund af hans association med undertegnede.
Der bringes påstande om, at han har en trailer den forsikring.
Det fuldstændigt uden offentlig interesse og det er så grænseoverskridende og udenfor enhver journalistisk etik at bringe billeder af en mand der absolut intet har med de dispositioner der omtales at gøre.
”
[Klager] har herefter afslutningsvist afført følgende
”Det helt overordnede kritikpunkt er at artiklerne simpelthen er løgn og en del af en chikane- og tilholdssag.
Pressenævnet bedes sanktionere brugen af tilmelding til Pressenævnet som skjold for chikane beslutsomt.
Jeg beder dertil Pressenævnet udtrykke kritik af artiklerne på baggrund af
• Manglende kontrol af, at forholdende der gengives, er korrekte.
• Manglende kritik over for kilder, i særdeleshed når har en skadevoldende hensigt.
• Manglende efterprøvelse af oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende.
Jeg beder ligeledes Pressenævnet besluttet, at artiklerne skal fjernes og afindekseres.
Jeg har skiftet både adresse og telefonnummer som følge af chikanen og tilhold.
Det er ikke min nuværende adresse og telefonnummer der fremgår af bilag og de kan derfor bruges i behandlingen.
Jeg står naturligvis til rådighed for uddybning.
Jeg beder om, at man i en eventuel offentliggørelse af klagen udelader de konkrete bilag samt navnet på personen der er underlagt tilhold, ligesom jeg gerne selv vil anonymiseres i en eventuel offentliggørelse.
”
2.2 TønderNYTs synspunkter
TønderNYT har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet
”Jeg har modtaget klagen fra [Klager] og forstår, at der fremsættes alvorlige anklager om chikane og presseetiske overtrædelser.
Jeg ønsker at understrege, at disse påstande er grundløse og uden dokumentation.
I den fremsendte klage henvises til dropbox, hvori der kun lå 3 dokumenter.
Men i klagen henvises til at der skulle havde været flere bilag vedlagt.
Jeg har den skrevet til Pressenævnet den 28. august for at bede om at få udleveret bilagene, og rykket herunder også til [Klager] for disse den 31. august med fremsendelsen senest den 01. august kl 15.
Der er intet modtaget af de manglende bilag, hvorfor de ikke kan indgå i klagebesvarelsen.
(dok.
PDF "Rykker for manglende bilag)
Ingen personligt forhold
Påstanden om, at der skulle være et romantisk forhold mellem undertegnede, [Redaktøren] og [Person 5], er fuldstændigt ubegrundet og uden hold i virkeligheden.
Der er intet bevis for, at et sådant forhold eksisterer, og det er alene klagers forsøg på at undergrave min troværdighed som redaktør.
Jeg opfatter påstanden som bagvaskelse, og at der er skærpende omstændigheder fordi formålet med påstanden alene har til formål at stoppe TønderNyt’s dækning af Plastikstorm-sagen.
Chikane-påstanden
Jeg har været ekstra opmærksom at klager ville fremføre påstand om chikane.
Jeg har læst en pressemeddelelse fra [Person 6] den 18. januar 2024, hvor han udtaler, at det er chikane, der får [Klager] til at trække sig fra holdet bag [Kulturinstitution 2], som er i forhandlinger med [Bynavn A] Kommune om et nyt spillested på [Kulturinstitution 1] i [Bynavn A].
Pressemeddelelsen blev udsendt dagen før udleveringen af aktindsigten fra Miljøstyrelsen i sagen om Plastiskstorm.
Se bilag med pressemeddelelse og link til artikler.
”
TønderNYT har henvist til fire artikler, bragt af henholdsvis tvsyd.dk, gaffa.dk, jv.dk og kulturmonitor, hvor det omtales, at der har været beskyldninger mod [Klager].
TønderNYT har om de fire artikler anført følgende
”Jeg tolker disse artikler som, at [Klager] bruger chikane-påstanden som et middel til at stoppe eller aflede undersøgelserne mod ham, når tingene ikke går hans vej.
Det fremstår som en defensiv strategi, hvor han forsøger at vende fokus fra de faktiske undersøgelser og anklager mod ham til påstande om chikane, hvilket kan få processen til at blive forsinket eller standset.
”
TønderNYT har herefter anført følgende
”Jeg har fundet [Person 5]s gennemgang af aktindsigten i Plastikstorm, som hun offentliggøre d. 31. januar 2024: [Der er i indsat et link til et Facebook-opslag, skrevet af [Person 5], Pressenævnet ]
Jeg finder efterfølgende også opslaget, som er delt på [Klager]s, far - [Person 1]s Facebook-side d. 21. januar 2024: [Der er indsat et link til et Facebook-opslag fra [Person 2], delt af [Person 1], Pressenævnet ]
Vi lavede naturligvis den lovpligtige afrapportering til Miljøstyrelsen.
Den kan alle se, hvis man har lyst.
Den kan hentes hos Miljøstyrelsen og har journalnummer: MST-770-00153.
Det præcis den samme dokumentpakke [Person 5] har fået.
Da jeg efter at have eftersøgt deltagere i projektet både i TønderNyt ad flere gange og på flere lokale Facebook-sider, talt med turistaktører som burde være bekendt med et sådant projekt, så vælger jeg at søge aktindsigt hos Miljøstyrelsen netop med henvisning til sagsnummeret i [Klager]s udtalelse.
Her bliver anmodning mødt af modstand fra [Klager], og der bliver nedlagt påstand om chikane.
Jeg henvender jeg mig til [Person 5], da hun tidligere på sin Facebook har skrevet at [Bynavn A] Kommune påstod de havde anmeldt hende for chikane mod en medarbejder hos kommunen.
Jeg oplyst at hun var blevet anmeldt af [Klager] personligt for chikane, og derfor ikke kunne udtale sig.
Og henviste i øvrigt til Miljøstyrelsen og [Politikreds 2].
Ifølge min research besidder [Klager] i dag en stilling hos [Selskab K] som Head of Business Affairs, og stillingsopslaget blev delt den 12. oktober 2023.
En simpel søgning på ”Head of Business Affairs [Selskab K]” viser på tidspunkt for opslag og ansættelse.
Umiddelbart efter offentliggørelsen af pressemeddelelsen opsiger han sin midlertidige stilling hos [Bynavn A] Kommune og søger dermed ikke stillingen som kultur- og oplevelseskonsulent, som byrådet havde bevilliget som en 3-årig stilling, der matcher hans profil.
Stillingen viste sig efterfølgende at være svær for [Bynavn A] Kommune at besætte, og de måtte ud i to ansættelsesrunder.
[Der er indsat links til et stillingsopslag på LinkedIn med overskriften ”Head of Business Affairs – [Selskab K]”, samt et link til et opslag hvor det fremgår, at [Klager] har fået stillingen, samt link til en artikel, publiceret af jv.dk den 18. december 2023 med overskriften ”Millionerne fosser ud af politikernes 50 millioner kroner store kulturpulje: Nu skal nogle af pengene bruges på at ansætte en konsulent”, Pressenævnet]
Artiklerne, som jeg har offentliggjort i TønderNyt, forholder sig udelukkende til dokumenterbare oplysninger og fakta.
På trods af gentagne henvendelser har [Klager] ikke ønsket at svare eller komme med en modkommentar til de bragt oplysninger.
Dette har naturligvis givet udfordringer i forhold til at forelægge oplysningerne for klager, men det er ikke udtryk for chikane.
(se vedlagte PDF'ere med mails om mulighed for genmæle) Jeg kan ikke udtale om der ligger oplysninger, som gør at der er tildelt et berettiget tilhold til [Person 5].
Men den dokumentation jeg har arbejdet mig igennem, har på intet tidspunkt give anledning til at dele den opfattelse.
Og det videre gravearbejde har kun udbygget sagen.
Manglende dokumentation
Klager har ikke dokumenteret de påståede presseetiske overtrædelser, og der er ingen beviser for, at de fremsatte påstande i artiklerne, er usande på tidspunktet for Plastikstorm-sagen.
Ifølge mine kilder har der været tale om en agentaftale, som blev opsagt i 2019 på grund af manglende indtjening, hvilket årsregnskabet for 2019 bekræfter.
Jeg har selvfølgelig undret mig over brugen af de mange schweiziske firmanavne og har forsøgt at få en kommentar fra [Person 11], [Person 3] m.fl. hos [Selskab C].
(se vedlagte PDF "[Selskab C]s Inqui.
.
.
og Yderligere spørgsmål [Selskab C]s" Jeg har allerede inden klagen stillet [Selskab C] en lang række opfølgende spørgsmål om relationerne mellem [Klager] og [Selskab C], men de har ikke svaret.
Efter modtagelsen af klagen har jeg igen kontaktet [Selskab C] for at følge op på henvendelsen og få en kommentar til fremsendte aktiebevis og salgsaftale.
Heller ikke denne gang er de vendt tilbage.
TønderNyt har således kun modtaget dokumentation for, at [Klager] har ejet en personlig aktiepost i [Selskab H], som han senere har afhændet.
Salgsdokumentet er uden underskrift, datering, og berigtigelse af de øvrige parter.
Udsagnet fra [Person 3], om at [Klager] aldrig har været ansat forklarer hvorfor der skulle have været en agentaftale.
Det ville vi selvfølgelig gerne have bekræftet af [Selskab C], hvilket vi har forsøgt af flere omgange, herunder hvem som fakturerer kunderne, og hvem som har rådgiveransvar og transparens i kundeforholdet, herunder brug af firmanavn, logo og titler.
[Klager] henviser til et bilag, som måske kunne have kastet lys over det, men bilag 4: Power of Attorney mellem [Klager] og selskabets direktører, [Person 11] og [Person 3], er ikke tilgængeligt i den Dropbox, der linkes til.
Oplysningen om at [Klager] ikke har havde ret til at bruge [Selskab A]s navnet (længere?
) kan også forklares med en aftales ophør i 2019 og ændring af firmanavn til [Selskab D] pr. 20.01.2020.
[Der er indsat et link til en nyhed ppå [Selskab E]s hjemmeside med overskriften "[Selskab B]’s sportsafdeling skifter til [Selskab E]”, Pressenævnet ]
[Person 11] er ifølge min research ikke længere direktør for [Selskab A]s SA og er pr. august 2024 overgået til at være Senior Advisor og fratræder helt ved årets udgang.
Hans afgang blev annonceret den 8. april 2024, kort efter [Selskab E] annoncerede nedlæggelsen af [Klager]s gamle afdeling.
[Der er blandt andet indsat link til en artikel, bragt af markedsforing.dk med overskriften ”[Selskab E] fyrer flere og nedlægger afdeling”, Pressenævnet]
At parterne ikke ønsker at komme til genmæle har TønderNyt ingen indflydelse på.
Pressens ansvar og efterprøvelse
Jeg har overholdt gældende presseetiske retningslinjer, herunder kontrol af kilders troværdighed og efterprøvelse af fakta.
Jeg har gentagne gange tilbudt klager mulighed for genmæle, hvilket er blevet afvist.
Eventuelle indvendinger kunne dermed være behandlet inden publicering, hvis klager havde ønsket dette.
Væsentlighed som grundlag for offentliggørelse
Da der er tale om en sag med begrundet mistanke om udbetalingsgrundlaget for offentlige midler, og har tråde og personsammenfald til andre sager, som har haft stor bevågenhed i medierne, så mener vi på TønderNYT også at det er relevant at offentligheden få kendskab til Plastikstorm-sagen.
Genmæle: Jeg har erkendt, at der skete en beklagelig i mailadressen, da den første mail om genmæle blev sendt til [Klager] til .
dk i stedet for en .
com adresse.
Jeg rettede straks op på dette ved at orientere TønderNyt’s læsere på Facebook samt med en korrektion i toppen af artiklen, og fremsendte spørgsmålene igen.
Heller ikke ved de følgende henvendelser har [Klager] ønsket at komme til genmæle.
Jeg havde meget gerne modtaget hans svar og bragt det – og naturligvis efterprøvet det, som jeg grundigt har gjort med alle øvrige oplysninger, men er af den opfattelse at [Klager] intet ønske har om at komme til genmæle, herunder en reel intention om at svare på fremsendte spørgsmål.
Jeg mener derfor på baggrund af ovenstående besvarelser, at klagen er uden hold i faktiske forhold og primært tjener til at skade min og mediets troværdighed.
Jeg beder Pressenævnet om at afvise klagen, da den savner belæg og er baseret på udokumenterede påstande.
Jeg skal samtidig meddele Pressenævnet, at jeg har fundet det nødvendigt at politianmelde [Klager] og dennes far [Person 1] for bagvaskelse og ærekrænkelse pga.
de personlige beskyldninger de er fremkommet med i deres klager over undertegnede og TønderNYT til pressenævnet”
TønderNYT.dk har supplerende anført følgende
”Aktieejerskab og ansættelse
At man ejer aktier i en virksomhed er ikke ensbetydende med, at man også arbejder for pågældende selskab.
Det dokument, som angiveligt er fra Schweiz, har ingen officielle stempler eller andre beviser for, at det er fra det pågældende sted.
Derfor kan jeg ikke anerkende dette dokument.
Det samme gælder for det engelsksprogede bilag, som heller ikke viser, hvor det stammer fra, eller har nogen officielle stempler.
Derfor anser jeg heller ikke dette for et gyldigt dokument i sagen.
Manglende dokumentation
Der er ikke fremsendt nye oplysninger, som officielt bekræfter, at [Klager] har været ansat hos [Selskab C]s.
CEO hos [Selskab C]s har tidligere meddelt, at [Klager] ikke har været ansat i firmaet, og da de opdagede, at han havde brugt deres navn i sit eget ApS, har de foretaget retslige skridt for at få det fjernet.
Chikane og falske oplysninger
Jeg anser klagen fra både [Klager] og [Person 1] for at være en del af den chikane, de forsøger at fremsætte, således at pressens frie ret begrænses.
Herunder har [Klager] fremført direkte falske oplysninger overfor Pressenævnet om, at jeg skulle have et kæreste- eller romantisk forhold med en [Person 5].
Anklage om personlig chikane
[Klager] har også anmeldt mig personligt til [Politikreds 1] for chikane over, at jeg har skrevet artikler om Projekt Plastikstorm.
Jeg har talt med afdelingslederen hos Dansk Journalistforbund, som finder det helt absurd at fremkomme med sådan en anklage, når jeg intet personligt har med sagen at gøre.
DJ har ikke tidligere haft en sådan sag, hvor en journalist bliver direkte personligt anklaget for chikane grundet et arbejdsmæssigt udført journalistisk arbejde.
Krav om afvisning
Derfor kræver jeg, at sagen afvises, da der stadig ikke er fremsendt dokumentation for de påståede dele i [Klager]s klage til såvel Pressenævnet som Politiet.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og Søs Lykke Sloth.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
TønderNYTs oprindelige hjemmeside tondernyt.dk blev anmeldt til Pressenævnet den 31. maj 2023.
Mediet anmeldte herefter siden sonderjyllandnyt.dk til Pressenævnet den 19. december 2024 og oplyste i den forbindelse, at artiklerne – grundet tekniske problemer med siden tondernyt.dk – var blevet flyttet fra tondernyt.dk til sonderjyllandnyt.dk.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D.
1, da klager ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
¬I forhold til klagen over, at [Klager]s far er omtalt i artiklen ” PLASTIKSTORM #4: – Fotos indsendt til Miljøstyrelsen afslører ulovligheder og tråde til [Klager] og [Kulturinstitution 2]s exit fra [Kulturinstitution 1] i [Bynavn A] Kommune” (artikel 4), ses klagen herom alene indgivet af [Klager], der klager på egne vegne.
Klagen behandles derfor alene i forhold til omtalen af [Klager].
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager]s far, [Person 1], har klaget til Pressenævnet over omtalen i artiklen ” PLASTIKSTORM #4: – Fotos indsendt til Miljøstyrelsen afslører ulovligheder og tråde til [Klager] og [Kulturinstitution 2]s exit fra [Kulturinstitution 1] i [Bynavn A] Kommune” (artikel 4), og at denne sag er behandlet under sag nr. 2024-10855.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information og beskyldninger mod ham, som han ikke er blevet forelagt.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.
1, A.
3, A.
4, A.
5, A.
6 og A.
7.
- forelæggelse forud for artikel 1 og 2
[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder beskyldninger mod ham, herunder navnlig beskyldninger om, at han ikke har talt sandt om sin rolle i forhold til [Selskab B].
Af artiklen ”PLASTIKSTORM #1- Kejserens nye klæder i Vadehavet?
” fremgår blandt andet
”Globalt kommunikationsbureau’s navn misbrugt?
Det globale kommunikationsbureau [Selskab C], tidligere [Selskab B], siger, at deres navn er blevet brugt af en dansk virksomhed uden deres tilladelse til at søge offentlige støttekroner til strandaffaldsprojekt i Vadehavet
Verdensfirmaet [Selskab B] kommer til Vadehavet
Mandag d. 30. september 2019 indsendte [Klager] en ansøgning til Miljøministeriets strandaffaldspulje om et tilskud på 308.500 kr. til projektet Plastikstorm, som havde en samlet projektsum på ca. 550.000 kr. [Selskab A] ApS skulle stå for finansiering af 248.000 kr., hvor 80.000 kr. skulle gå til husleje, og 168.000 kr. til aflønning af en projektleder.
D.
11. november 2019 bevilliger Miljøstyrelsen så 303.000 kr. til Plastikstorm med en projektperiode på 1. december 2019 til 30. november 2020.
I projektansøgningen var det de helt store armbevægelser, der var fremme, kan vi læse af det kildemateriale vi har kunnet fremskaffe om sagen i den store research der er foretaget.
Fra første linje gives der indtryk af, at det er et af verdens største, fuldservice, globale kommunikationsbureauer, [Selskab B] ([Selskab B]), som er projektejer.
Af projektansøgningen fremgår det blandt andet ”[Selskab B] ([Selskab B]) er en global virksomhed med mere end 200 kontorer og 4000 ansatte fordelt over hele verden.
Virksomheden arbejder med kommunikation og rådgivning.
Virksomheden har en afdeling specialiseret i sport, kultur og events – [Selskab A].
Denne afdeling er ansvarlig for tiltrækningen og kommunikationen for både nogle af de største, mest interessante og bedst kommunikerede events og sportsbegivenheder i verden.
Afdelingen har arbejdet med Los Angeles’ vindende OL-bud, Tysklands tiltrækning af EM i fodbold, alle største sportsevents i Danmark og nogle af de mest interessante kulturbegivenheder i Danmark som Tinderbox, CPH, Distortion, Odincon m.fl.”
Lokalt kendskab og veneration for Vadehavet
I ansøgningen lægges der stor vægt på, at det er et lokalt forankret projekt, og at man allerede har en uformel gruppe, som samler affald ind og holder til på den gård, [Klager] råder over.
Videre i projektansøgningen fremgår dette ”I Norden ledes [Selskab A] af en direktør opvokset i og omkring Vadehavet og Marsken.
Den dag i dag, foretages en stor del af [Selskab B]s arbejde fra en gård, beliggende som den sidste bygning i marsken, inden Sønderjylland stopper og bliver til dige, Vadehav og barsk natur.
Her fejres fødselsdage, familiejul, afholdes virksomhedens seminarer og workshops og henlægges alle danske ferier for familie og venner.
”
[…]
Hvem er [Selskab A] ApS?
Ifølge CVR.dk er [Selskab A] ApS ejet 100% af [Klager] med adresse i [Bynavn F].
Virksomheden har siden den blev etableret i april 2016 haft fem forskellige firmanavne, og hedder i dag [Selskab D] ApS.
[…]
Ulovligt brug af firmanavn
Så hvorfor lade det fremgå, at projektejer af Plastikstorm, er et af verdens største kommunikationsbureauer?
Det spørgsmål og flere andre spørgsmål har vi stillet [Selskab B], der i dag hedder [Selskab C].
Vi har blandt andet spurgt dem til deres involvering i Plastikstorm og bedt dem om at forklare, hvorfor firmanavnet optræder i ansøgningen, samt oplyse hvilken rolle de har haft.
Og om [Klager] har været direktør for [Selskab B Nordic], som han oplyser i ansøgning.
CEO [Person 3], [Selskab B] (nu blot [Selskab C]), har i denne uge svaret TønderNyt
”[Selskab B] ([Selskab B]) har aldrig været involveret i Plastikstorm.
[Klager] har aldrig været ansat hos [Selskab B], og [Selskab A] ApS har aldrig været en lovlig eller autoriseret enhed under vores organisation.
Vi sørgede for at afslutte denne uautoriserede registrering straks efter, at vi blev gjort opmærksom på den.
”
[…]
Vi har naturligvis bedt [Klager] om en kommentar til oplysningerne i artiklen.
Han er hellere ikke vendt tilbage inden redaktionens slutning af denne artikel.
”
Af artiklen ” PLASTIKSTORM #2 – Fup eller fakta?
” fremgår blandt andet
”[…] Redningsplanken [Selskab E]
[Klager] har efter ansøgningen er indsendt til Miljøstyrelse i mellemtiden fået afsat sig selv og 4 medarbejdere i sit ”[Selskab A]s Aps”.
Et blodrødt 2019-regnskabet bød på et underskud på 756.459 kr. og en negativ egenkapital på -281.888 kr. truer virksomheden.
Men vi ved i dag, at det er med lånte fjer, at han får adgang til [Selskab E] efter [Person 3], [Selskab C] til TønderNyt har oplyst, at [Klager] aldrig været ansat eller direktør i den globale virksomhed og at det uautoriserede brug af virksomhed var blevet stoppet.
[…]
Mailen er fra [Mailadresse 2], og vi har derfor stillet [Selskab C] en række supplerende spørgsmål til, hvordan relationen mellem [Klager] og [Selskab B] i virkeligheden har været, og som vi afventer et svar på.
Mørket lægger sig over Plastikstorm
D.
27/11 udsteder [Klager] en faktura på 40.000 kr. ekskl.
moms fra [Klager], [Selskab E] til [Klager], [Selskab A] D.
2. april 2024 offentliggjorde [Selskab E], at de med øjeblikkelig virkning havde lukket afdelingen ned.
Det var oven på afsløringer på sociale medier om deres involvering i Plastikstorm.
[…]
Vi har bedt [Selskab E] om en kommentar til oplysninger fra [Selskab C], om at [Klager] aldrig har været ansat i [Selskab B], at [Selskab B] navnet er brugt uden tilladelse samt at de har bragt urigtige oplysninger om økonomiske forhold.
Og bedt om dokumentation for arbejdet som ifølge fakturaen, som er lavet til for Plastikstorm.
De er aldrig vendt tilbage.
Få dage efter [Selskab E] annoncerer lukningen, så offentliggøres det d. 8. april 2024 at managing director for [Selskab A]s i Schweiz, [Person 11] efter sommerferien vil steppe ned og være seniorkonsulent, og helt stoppe med årets udgang.
[…]”
TønderNYT har oplyst, at selskabet [Selskab B] ved mail af 6. august 2024 oplyste mediet om, at selskabet ikke havde været involveret i Plastikstorm, at [Klager] aldrig har været ansat hos selskabet, at [Selskab A] ApS aldrig har været en lovlig eller autoriseret enhed under deres organisation, og at selskabet afsluttede den uautoriserede registrering straks efter, at selskabet blev gjort opmærksom på denne.
[Klager] har heroverfor oplyst, at mediets påstand er ukorrekt og har blandt andet oplyst, at han var partner i hovedselskabet med delejerskab, hvor han som partner i det globale selskab havde ret og pligt til at drive selskabets nordiske aktiviteter.
[Klager] har henvist til, at der findes utallige artikler, videoer, konferenceprogrammer og præsentationer online, hvor han optræder sammen med tidligere og nuværende direktører for [Selskab B], ligesom han til Pressenævnet har indsendt aktiebevis for sit ejerskab af moderselskabet til det oprindelige selskab.
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt omtalen af [Klager]s rolle i selskabet [Selskab B] og [Selskab A] ApS er korrekt eller ej.
Det er imidlertid Pressenævnets opfattelse, at artikel 1 og 2 indeholder grove beskyldninger mod [Klager], som kan være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for ham, og at der derfor er tale om oplysninger, der skulle forelægges for ham.
Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.
Det fremgår af sagens oplysninger, at TønderNYT den 9. august 2024, forud for publiceringen af den første artikel den 10. august 2024, sendte en mail til [Klager], hvor en række af de beskyldninger, der blev fremsat mod ham i den første artikel, herunder beskyldningerne om, at [Selskab B] ikke kunne genkende beskrivelsen af samarbejdet med [Klager], blev forelagt for ham.
Det fremgår endvidere, at denne mail ikke kom frem, og at TonderNYT har erkendt, at dette beroede på en fejl fra mediets side, idet mediet havde afsluttet mailadressen med ”.
dk”, hvor det rettelig skulle have været ”.
com”.
Således opdaterede mediet efterfølgende artikel 1 og 2 med en afsluttende bemærkning om fejlen.
Henset til beskyldningernes alvorlige karakter er det Pressenævnets vurdering, at TønderNYT var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at få fat i [Klager] for at få hans kommentar til de grove beskyldninger mod ham, hvilket mediet ikke har dokumenteret at have gjort, idet det må antages, at mediet ved simpel omhu kunne have anvendt [Klager]s korrekte mailadresse.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at omtalen ikke synes at være af en sådan karakter, at publiceringen ikke havde kunnet udskydes.
Nævnet udtaler derfor kritik af TønderNYT for manglende forelæggelse ved ikke at have foretaget tilstrækkelige bestræbelser for at forelægge beskyldningerne mod [Klager] i artiklen ” PLASTIKSTORM #1- Kejserens nye klæder i Vadehavet?
” (artikel 1) og artiklen PLASTIKSTORM #2 – Fup eller fakta?
” (artikel 2).
- forelæggelse forud for artikel 3-5
[Klager] har klaget over, at den forelæggelse, der fandt sted forud for publiceringen af de øvrige artikler, er kendetegnet ved at indeholde mange spørgsmål og urimelige tidsfrister, at forelæggelserne ikke er reelt undersøgende, men alene et forsøg på at få en kommentar til allerede skrevne konklusioner.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne ” PLASTIKSTORM #3: SMS-invitationerne fra Plastikstorm blev aldrig sendt” (artikel 3), ” PLASTIKSTORM #4: – Fotos indsendt til Miljøstyrelsen afslører ulovligheder og tråde til [Klager] og [Kulturinstitution 2]s exit fra [Kulturinstitution 1] i [Bynavn A] Kommune” (artikel 4) og ”PLASTIKSTORM #5: Virksomheden bag Plastikstorm sendt til tvangsopløsning” (artikel 5) indeholder grove beskyldninger mod [Klager], herunder beskyldninger om ulovligheder, som kan være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for ham, og at der derfor er tale om oplysninger, der skulle forelægges.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at TønderNYT, umiddelbart efter udgivelsen den anden artikel i serien den 12. august 2024, blev bekendt med, at [Klager] ikke havde modtaget den forelæggelsesmail, mediet havde sendt til ham den 9. august 2024, og at mediet herefter den 13. august 2024 kl.
20.57 genfremsendte mailen af 9. august 2024 samt endnu en mail, hvor [Klager] blev forelagt en lang række kritikpunkter.
Af forelæggelsesmailen fremgår
”Ang klage til Pressenævnet¬Beklager at vi ikke nåede at svare i går grundet meget travlhed på redaktionen med forskellige sager vi arbejder med¬Jeg skal først og fremmest beklage at jeg har fået skrevet en forkert endelse på din Hotmail adresse, som vi skrev til fredag aften.
Fik brugt en .
dk i stedet for .
com som du også kan se af nedenstående mail vi hermed videresender¬Som følge af fejlen giver vi dig derfor endnu engang mulighed for at kunne kommentere på nedenstående mail vi har sendt til dig i fredags den 9. august kl 21.05 fra denne redaktion mail adresse.
Der er mulighed for at kommentere de næste 24 timer på det vi har tidligere haft sendt til dig.
Evt kommentarer vil blive bragt på de tilhørende to artikler som kommentarer vedrører
Dernæst skal det bemærkes at du har brugt redaktørens private mailadresse [Mailadresse 4].
Det finder jeg som en chikane at bruge redaktørens private mailadresse og ikke denne redaktionsmail som du her modtager svaret på¬Du skriver at det er en blog som ikke er tilmeldt Pressenævnet.
Det er direkte forkert da Tondernyt.dk er tilmeldt Pressenævnet den 31. maj 2023.
TønderNyts Facebookside er også tilmeldt Pressenævnet sammen dag.
Hvilket du også vil se hvis du havde været inde og tjekke dette TønderNyt er ikke nogen blog men er et regionalt medie, som du også kan se af vores webplatform.
¬Udover de spørgsmål i nedenstående mails, så har vi også nogle supplerende spørgsmål vi ønsker besvaret incl dokumentation indenfor 24 timer fra denne mails afsendelse, idet der kommer flere artikler på TønderNYT om sagen.
¬TønderNyt har netop været ekstra grundige for at af eller bekræfte oplysninger i sagen, hvor vi gennem en større antal aktindsigter har gennemgået sagen.
¬En stor del af materiale var os i hænde i det tidlige forår, efter vi selv havde henvendt os til en af vores kilder i denne sag.
På baggrund af materialet har det udløst et større antal aktindsigter og forespørgsler en del steder for at vi kunne dokumentere denne sag.
Grundet materiale vi modtog i det tidlige forår har det skærpet TønderNyt interesse for sagen: Det er derfor ikke nogen chikane, da det er af offentlighedens interesse at vi som medie afdækker sagen.
TønderNyt har netop hjemsted i Tønder Kommune, hvor projektet har haft base.
¬Udover det større antak aktindsigter og forespørgsler vi har gennemført, så har dette også medført at vi har følgende supplerende spørgsmål til dig udover dem vi har haft sendt til dig den 9. august, idet vi nu tager alle spørgsmål på et samlet skriv til dig.
Hvordan forholder du dig til de oplysninger, som [Person 5] delte på hendes Facebook-side d. 31. januar 2024?
[Der er i mailen indsat et link til et Facebook-opslag, Pressenævnet ]
Brev til [Person 5] ¬Har du d. 9. januar sendt [Person 5] dette brev med beskyldninger om injurier?
Og har du dokumentation for disse påstande?
¬ [Vejnavn 2] ¬I afrapporteringen til Miljøstyrelsen for Plastikstorm er der indsendt 4 faktura fra "[Vejnavn 2]".
¬I vores store research har en af de flere baggrundsmedarbejdere vi har haft på sagen fundet ud af at der kun indgår 3 af fakturaerne som indgår i projektregnskabet?
Hvorfor kun 3 når der er indsendt 4 faktura fra [Vejnavn 2] til Miljøstyrelsen?
Kan du af- elle bekræfte at [Vejnavn 2] bor din far [Person 1] eller [Person 15]?
¬ Spørgsmål i forlængelse af dit svar til [Person 5]s opslag på Facebook ¬I et opslag delt på [Person 2] - et opslag, som din far også har delt på sin Facebook-side, så kommer du med nye forklaringer i sagen.
Der henvises til [Der er i mailen indsat et link til et Facebook-opslag, Pressenævnet ]
Har du noget uddybende kommentarer til dette opslag og kan du bekræfte ægtheden af dette opslag som [Person 2] har delt.
I opslaget skrives blandt andet
"Derfor lavede vi konceptet Plastikstorm.
Konceptet var enkelt;
når det stormede, blev der sendt en sms ud til sommerhusejere og lokale beboere om, at der var Plastikstorm.
Man mødtes så på lokale opsamlingssteder – kroer, turistbureauer mv. – og fik udleveret plastikposer og handsker.
Det indsamlede kunne man efterlade i poser ved digerne og ved afslutning på dagen blev det indsamlet på én gang og bortskaffet korrekt."¬Vi har haft kontakt til både [Bynavn C]-[Område 1] turistforening og Destinations Vadehavskysten som begge fyldestgørende svar at de intet kendskab haft til affaldsindsamlinger, Plastikstorm og at de skulle være brugt som opsamlingssteder.
¬Hvilke konkrete opsamlingssteder var der tale om, og hvornår har der været indkaldt til indsamlinger?
Det vil vi gerne have dokumentation for, når der ikke kendes til dette fra adskillige i lokalsamfundet vi har haft kontakt med.
¬Hvordan forholder du dig til, at der i følge DMI ikke regnede d. 23/3-2020 den dag du henter mad til unge regnvåde mennesker på cykelferie hos grillen Perlen i [Bynavn D]?
Oplysninger er hentet fra DMI's vejrarkiv.
¬Du skriver at du gerne sætter en journalist i kontakt med de sted, som kan bevidne at Plastikstorm har indleveret mindst 2000 kg.
affald.
Kan vi blive sat i kontakt ved pågældende sted og personer?
¬Hvilke konkrete opsamlingssteder var der tale om, og hvornår har der været indkaldt til indsamlinger?
Herunder dokumentation for hvor meget plastikaffald¬blev der indleveret på de respektive steder?
¬Hvilket indleveringssted er plastikaffaldet indleveret som stammer fra de opsamlingssteder du har angivet at der skulle findes, samt dokumentation for¬indleveringen er foretaget, samt antal kilo der er indleveret af jer til forbrænding eller genanvendelse?
¬Ifølge vores henvendelse til [Bynavn C] Kommune og [Bynavn C] Forsyning, fastslår de¬at havplastikaffald skal betegnes som erhvervsaffald og dermed også faktureres herfor når det bliver afleveret på genbrugsplads.
[Bynavn C] Forsyning har gennemgået deres system, og kan ikke finde nogen udstedte fakturaer ligesom vi hellere ikke i det projektmateriale vi har haft til rådighed fra februar 24, kunne se nogen indsendte faktura på det afleverede erhversaffald, som det nævnte havaffald betegnes som.
Hvad er din kommentar til dette, at der ikke findes nogen afregning for det påståede ca 2000 kg afleverede plastikaffald?
¬Hvorfor der er indleveret 2 lønsedler for april og kun registreret 1 ansat i følge¬oplysninger på CVR.dk?
[Vejnavn 1] 25
Du skriver at du har en gammel gård ved Vadehavet.
Er det [Vejnavn 1] 25, [Bynavn D]?
I følge Tinglysning.dk, så solgte du ejendommen til [Selskab M] allerede i april 2018 for at købe den tilbage i dit ApS ved årskiftet 2023?
Kan du bekræfte det?
¬Hvis der ikke er tale om [Vejnavn 1] 25, hvilken ejendom er der så tale om?
¬Kan du oplyse hvorfor du solgte ejendommen [Vejnavn 1] 25, [Bynavn D] til [Selskab M] A/S for senere at købe den tilbage i dit anpartsselskab og ikke privat?
Og var det i forbindelse med et VE-projekt, og i så fald hvilket?
Der henvises i den forbindelse til [Der er i mailen indsat et link til hjemmesiden Boliga, Pressenævnet ]¬Ifølge Tinglysning.dk købte dit Aps ejendommen [Vejnavn 1] 25 til erhvervsmæssigt benyttelse, og at det ikke må udlejes til sommerhusbenyttelse.
Herunder må det hellere ikke anvendes i privat formål.
¬Du skriver i din klage til Pressenævnet at TønderNYT ikke må oplyse din private adresse.
Ifølge en af vores baggrundsmedarbejdere, så har han fundet ud af via Proff.dk at din private adresse er: [Vejnavn 2] [Bynavn F], og ikke [Vejnavn 1] 25, [Bynavn D].
Kan du bekræfte dette?
¬ Forældres ansættelse
Kan du be- eller afkræfte at begge din forældre har været tilknyttet Plastikstorm?
Og har der for begge vedkommende været tale om en flexjob-ansættlelse?
¬Og kan du uddybe hvilke opgaver, som de har løst i projektet?
¬Din mor bor ca. 2 timer kørsel fra [Vejnavn 1] 25, [Bynavn D].
I din projektansøgning kan man læse, at du slår på den lokale forankring.
Hvordanhænger den sammen med din mors ansættelse i 16 måneder?
¬ [Selskab E] / [Selskab A]s ApS ¬I spidsen for den udvidede enhed står [Klager], der indtil nu har været direktør for [Selskab A] ([Selskab B Nordic]), hvor han i tre år har håndteret nordiske og internationale kunder inden for netop sport, kultur og underholdning.
Med sig tager han fire ansatte, der alle har været med til at drive en succesfuld virksomhed, som i alle år har leveret vækst og overskud.
[Der er i mailen indsat et link til en nyhed fra [Selskab E]s hjemmeside, Pressenævnet]
Er [Selskab B Nordic] = [Selskab A]s ApS, som ejer?
Og hvis ja, hvordan stemmer udtalelsen om at virksomheden i alle år har¬leveret vækst og overskud, når dit ApS kom ud med et underskud på 756.000¬kr. i 2019 i flg.
CVR.dk?
¬Og hvad er relationen mellem [Selskab A]s ApS og [Selskab A]s i¬Lausanne?
I følge vores oplysninger, så skulle der været tage om en agentaftale, og ikke en dansk eller nordisk afdeling.
¬Ifølge CEO i [Selskab B], så har du aldrig haft været ansat eller dit Aps været en del af [Selskab B] Dette har vi også forelagt for dig i mailen af den 9. august, som vi afventer en kommentar for.
¬Så er det i virkeligheden dit personlige anpartsselskab du er direktør for og ikke en afdeling af det [Selskab I]-ejede [Selskab B]?
¬ Foreningen Plastikstorm ¬Du oprettede d. 23.04.2020 foreningen Plastikstorm.
Har du mulighed for at fremsende foreningens vedtægter sammen med referater og regnskab fra generalforsamlinger, herunder også kontakt til bestyrelsesmedlemmer?
[Der er i mailen indsat et link til virk.dk, Pressenævnet ]¬I projektrapporteringen anføres at der har været ca 250 frivillige med i projektet.
Vi har flere gange på forskellige kanaler efterlyst frivillige personer, ligesom vi har haft spurgt en del personer i lokalområdet om de kendte eller har hørt om foreningen Plastikstorm.
Der er ingen som har haft hørt om denne forening.
Kan du dokumentere via en liste at der har været 250 frivillige i projektet, når der er ingen i lokalområdet som kender til projektet?
¬ Deltagere i Plastikstorm?
Vi har kørt en efterlysning på vores Facebook-side af deltagere i indsamling af affald i Plastikstorm, da vi gerne vil tale med nogle af de frivillige som har tilmeldt sig og været ud og samle affald ind.
Der er ikke nogen som har meldt sig.
Hvad er din kommentar til det?
¬ SMS-service ¬Hvorfor er der kun dokumentation for SMS-service i 3,5 måned?
Og er der både tale om indgående og udgående SMS-beskeder?
¬Og er 70 sms'er ikke uendeligt få, når det er det har været det bærende element i projektet?
Og et meget lavt tal, når 250 personer i følge dine oplysninger skulle have deltaget?
¬Med venlig hilsen [Redaktøren], Redaktør TønderNYT”
[Under mailen fremgår forelæggelsesmailen af 9. august 2024.
Denne er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, under afsnittet ” Forud for offentliggørelsen ”, Pressenævnet ]
Den 14. august 2024 kl.
08.12 besvarede [Klager] mailen
”Du har udgivet umådeligt voldsomme, krænkende – og dokumenterbart forkerte - oplysninger, uden at sikre dig, at du skrev til den korrekte emailadresse.
Jeg sætter dog pris på, at du således bekræfter, at jeg ikke været bekendt med materialet og at der således heller ikke har været foretaget forelæggelse.
Du bekræfter endvidere i nedenstående at [Person 5] er en væsentlig del af din research.
Som du er bekendt med, er der her tale om en tilholds- og chikanesag, hvor din kilde er forkyndt et tilhold mod mig grundet sin ageren i netop denne sag.
Af den grund burde markant større agtpågivenhed og kildekritik have være udvist.
Du er ligeledes bekendt med, at Miljøstyrelsen har gennemgået nedenstående påstande og afvist dem.
Jeg ser frem til Pressenævnets afgørelse i sagen.
[Klager]”
Den 23. august 2024 sendte TønderNYT endnu mail til [Klager].
I emnefeltet var angivet: ”Mulighed for at komme med en kommentar”.
Af mailen fremgår
”Kære [Klager] TønderNyt er gang med at afdække historien om strandoprydningsprojektet, Plastikstorm, som du som direktør og ejer af [Selskab A]s Aps (nu [Selskab D] aps under tvangsopløsning) har været ansvarlig for.
Som du sikkert er bekendt med, så har TønderNyt søgt aktindsigt hos Miljøstyrelsen.
Vi har fulgt opfordringen i dit opslag/udtalelse på Facebook, som [Person 2] deler d. 21. januar 2021, om som [Person 1] m.
fl.
deler samme dag.
Og har nu været i gang med at efterprøve oplysningerne, og skal bede dig for en kommentar.
Vi vil I den kommende tid bringe flere artikler om sagen, og vil selvfølgelig give dig mulighed for at komme til genmæle, som god presseskik foreskriver.
Der er mulighed for at kunne komme med en kommentar inden lørdag den 24. august 2024 kl 10.00 TønderNyt skal bede om en kommentar til at din virksomhed, [Selskab D] er under tvangsopløsning?
[Der er i mailen indsendt et link til proff.dk for selskabet [Selskab D] ApS, Pressenævnet ]
Desuden skal vi bede om en kommentar til, at du i 2020 søgte coranakompensation, for de medarbejdere og aktiviteter, som du allerede havde overdraget til [Selskab E]n?
Du har skrevet under på tro og love, at omsætningsnedgangen ikke var selvforskyldt?
Hvad er din kommentar til dette?
[Der er i mailen indsat et link til en nyhed bragt på [Selskab E]s hjemmeside den 8. januar 202 med overskriften: ”[Selskab A] in the Nordics completes transfer to [Selskab E], Pressenævnet ] ”
På baggrund af ovenstående er det Pressenævnets opfattelse, at [Klager], forud for offentliggørelsen af artikel 3-5, har fået forelagt de centrale punkter i kritikken, og at han således har fået mulighed for at besvare den rejste kritik.
Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere TønderNYT for manglende forelæggelse af de beskyldninger, der er fremsat i artikel 3-5.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager]s bemærkning om, at [Person 5] har et tilhold mod ham, ses gengivet i omtalen.
I forhold til klagepunktet om, at forelæggelsen ikke fandt sted i rimelig tid, finder Pressenævnet, at mediet ikke har tilsidesat god presseskik.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] fik forelagt beskyldningerne den 13. august 2024 kl.
20.27, og at han i sit svar af 14. august 2024 kl.
08.12 ikke udbad sig længere svartid.
Uanset, at der er tale om grove beskyldninger, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere mediet for utilstrækkelig forelæggelse eller for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng, da [Klager] ikke ses at have benyttet sig af muligheden for at komme til orde.
Nævnet udtaler herefter ikke kritik for så vidt angår omtalen i artiklerne 3-5.
Kildekritik og mediets handlemåde
[Klager] har klaget over, at mediet, ved at lade en person, som har fået et tilhold mod ham, være kilde til historien, ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik, og har i den forbindelse bemærket, at kilden har et personligt forhold til chefredaktøren, og at chefredaktøren således bruger sit lokalmedie til at videreføre den chikane, som hans kæreste har fået tilhold for at udøve mod [Klager].
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
2.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Af artiklen ”PLASTIKSTORM #4: – Fotos indsendt til Miljøstyrelsen afslører ulovligheder og tråde til [Klager] og [Kulturinstitution 2]s exit fra [Kulturinstitution 1] i [Bynavn A] Kommune.
” (artikel 4) fremgår blandt andet følgende om kilden, [Person 5]
”[…]
” [Bynavn C] Kommune og [Bynavn C] Forsyning melder hus forbi
Vi har haft forelagt dokumentationen for [Bynavn C] Forsyning i vores efterlysning af affaldet, som ikke registreret kontakt med [Selskab A] Aps eller Plastikstorm.
Ifølge [Bynavn C] Kommune betragter man i dette tilfælde affaldet, som erhvervsaffald.
Det er betalingspligtig, hvilket man heller ikke har nogen registreringer på.
En sidste mulighed har været aflevering privat, som herreløst affald.
Vi har i den forbindelse haft efterlyst tidligere medarbejdere på [Bynavn D] Genbrugsstation.
Vi er altså bekendt med, at der er afleveret affald i januar 2021, men som mængder ikke kommer i nærheden af de påståede 2.000 kg.
Et familieprojekt?
De eneste mennesker som TønderNyt har fundet dokumentation for at have deltaget i indsamling af affald i Plastikstorm, er [Klager]s far og datter.
Oplysningen om datterens identitet kunne herefter findes med en simpel google-søgning.
Som det første dukker et interview op i Kristelig Dagblad med forældrene, som har fået en dom for at nægte at navngive deres yngste datter.
Parrets historie dukker i de følgende dage op i flere medier, herunder også datterens foto.
[…]
”Datteren som skalkeskjul?
Når TønderNyt vælger at bringe oplysningerne om [Klager]s datter, så skyldes det, at der er en direkte forbindelse til [Klager] sit exit fra holdet bag [Bynavn A]s nye rytmiske spillested, [Kulturinstitution 2].
Fredag d. 19. januar 2024 – præcis samme dag, som Miljøstyrelsen gav aktindsigt i Plastikstorm til [Person 5] på [Område 2], udtalte [Person 6] til JV
”- Der var tydeligvis nogle, der sad og skrev om natten formentlig efter en del rødvin, og der var en ikke ubetydelig, men helt malplaceret vrede.
Ikke mod dem, der lod [Kulturinstitution 1] gå ned eller kørte den i sænk, men mod [Klager], der jo blot var budbringeren.
Da nogle så også begynder at skrive om [Klager]s datter, så kunne han ikke stå model til mere.
Jeg må sige, at jeg her har fået et indblik i undersiden af [Bynavn A] og omegn – et ubehageligt indblik, som jeg ikke kendte til før, siger [Person 6].
”
[…]
”Kommentarer i Plastikstorm-sagen
Vi har tidligere bedt [Person 5] for en kommentar, men hun henviser til Miljøstyrelsen og [Politikreds 2].
Hun har d. 2. juli 2024 har fået et tilhold efter [Klager] d. 12. februar 2024 meldte hende til [Politikreds 2] for chikane, og må derfor ikke længere udtale sig.
”
Pressenævnet bemærker, at det forhold, at artiklerne måtte være skrevet efter henvendelse og på foranledning af [Person 5], ikke i sig selv kan anses for kritisabelt.
Nævnet bemærker videre, at valget af kilder og prioriteringen af kilders udsagn er omfattet af de vide rammer for redaktørens redigeringsret.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til påstanden om et personligt forhold mellem [Person 5] og [Redaktøren], men at nævnet har noteret, at [Redaktøren] har afvist denne påstand.
Det er ubestridt, at [Person 5] ved [Politikreds 2]s afgørelse af 2. juli 2024 blev meddelt et tilhold mod [Klager], hvilket også ses at være gengivet i artiklen.
Nævnet bemærker herudover, at den almindelige kritik, som mediet bør udvise over for en nyhedskilde, skærpes, når kilden ikke kan forventes at forholde sig objektivt til sagen, eksempelvis, hvor der består et konkurrenceforhold, og at mediet i disse tilfælde særligt skal kontrollere grundlaget for og rigtigheden af kildens oplysninger.
Det er Pressenævnets opfattelse, at det i forhold til de oplysninger, der er fra og om kilden [Person 5] i artiklerne, fremstår tilstrækkelig tydeligt for læseren, at [Person 5] kan have en personlig interesse eller skadevoldende hensigt, og at hendes udtalelser skal læses i det lys.
Nævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere TønderNYT for at have tilsidesat god presseskik ved at anvende den omtalte kilde.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at TønderNYT har givet [Klager] mulighed for at komme til orde i artiklen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TønderNYT at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer TønderNYT
[underrubrik]
Kritik for manglende forelæggelse
[tekst]
TønderNYT omtalte i en række artikler i august måned 2024 forholdene omkring en initiativtager bag en forening, der skulle samle skrald i et naturområde.
Mediet fremsatte i den forbindelse i to artikler bragt henholdsvis den 10. og 12. august 2024 en række grove beskyldninger mod den omtalte initiativtager.
Ved en fejl fra mediets side blev beskyldningerne ikke forelagt for vedkommende inden publiceringen af de to første artikler, da mediet havde angivet en forkert mailadresse.
Nævnet kritiserer TønderNYT for manglende forelæggelse ved ikke at have udvist tilstrækkelige bestræbelser på at forsøge at komme i kontakt med den person, beskyldningerne var rettet mod, på anden vis.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 24. april 2025