Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14148

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14148

B.

T.

får ikke kritik for artikel om interne uroligheder i et politisk parti

B.

T.

bragte i oktober 2024 en artikel om uenighed i et politisk parti.

Af artiklen fremgik blandt andet et link til et Facebook-opslag, hvori et partimedlem reflekterede over Israel-Palæstina-konflikten og uenighederne i partiet.

Det pågældende partimedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.

T.

i artiklen først havde indsat et direkte link til hans Facebook-opslag, og at B.

T., da han senere valgte at slette opslaget, efterfølgende indsatte et skærmbillede af opslaget.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var tale om et offentligt Facebook-opslag, der i artiklen var blevet bragt uredigeret i sin helhed, og at opslaget ikke var blevet bragt ude af den kontekst, det oprindeligt var skrevet i.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Anklager om topstyring og israelsk påvirkningsvirksomhed: [Den politiske ordfører]-udmelding møder kritik i baglandet ”, bragt den 8. oktober 2024 af B.

T, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har bragt en artikel, hvori der var indsat et direkte link til hans Facebook-opslag.

[Klager] har endvidere klaget over, at B.

T., da han valgte at slette Facebook-opslaget, i stedet har indsat et skærmbillede af Facebook-opslaget i artiklen.

[Klager] har herudover klaget over, at B.

T.

har afvist hans anmodning om sletning.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] havde forud for offentliggørelsen af artiklen en korrespondance med B.

T.s journalist [Journalisten].

Pressenævnet har modtaget kopi af dele af denne korrespondance.

Af en korrespondance på Messenger den 4. oktober 2024 fremgår følgende

Kl.

12.58 sendte [Journalisten] følgende besked

”Hej, Jeg arbejder på en artikel til B.

T.

om den interne kritik af [Den politiske ordfører]s udmelding i [Medienavn 1] om, at medlemmer af [Partinavn 1], der støtter DFLP og lignende organisationer, bør melde sig ud af partiet.

Her kommer jeg til at omtale dit [opslag, Pressenævnet ] på Facebook, hvori du udtrykker kritik af denne udmelding.

Har du lyst til at uddybe din kritik?

I givet fald: Skriv gerne her eller ring på 71 11 94 14.

Deadline for svar er i dag klokken 17.

[Journalisten], B.

T.

”

Kl.

13.37 besvarede [Klager] beskeden

”Jeg har ikke udtrykt kritik af [Den politiske ordfører]s udmelding, så derfor ingen kommentarer fra min side.

”

Herefter svarede [Journalisten] følgende, hvoraf der fremgik et link til [Klager]s Facebook-opslag

”https://www.facebook.com/bekroyer/posts/pfbid0osZtHwZigRUo5jgvZ8xLbvWVTrikDZ5QT25kYdyURMhvAE trZtR7h6aaAcvv9Rxul Men vil du uddybe dine pointer i dette opslag?

”

[Klager] besvarede herefter beskeden med følgende

”Ser jeg ingen grund til”

[Journalisten] sendte afslutningsvis følgende besked

”OK.

Sig til, hvis du ombestemmer dig.

”

Den påklagede artikel

B.

T.

bragte den 8. oktober 2024 artiklen ” Anklager om topstyring og israelsk påvirkningsvirksomhed: [Den politiske ordfører]-udmelding møder kritik i baglandet ” på bt.dk.

under sektionen Nyheder.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Flere personer fra [Partinavn 1]s bagland retter nu en hård kritik mod partiets politiske ordfører [Den politiske ordfører].

”

Af artiklen fremgår

”Årsagen til kritikken er, at [Den politiske ordfører] efter flere ugers interne uenigheder i spørgsmålet om støtte til palæstinensiske terrororganisationer torsdag meldte klart ud: Støtter du terror, bør du melde dig ud af partiet.

Blandt kritikerne er både menige medlemmer, men også et medlem af [Partinavn 1]s hovedbestyrelse, en lokalpolitiker samt en tidligere prominent folketingskandidat.

I en række opslag og tråde på Facebook deler de og mange andre medlemmer af [Partinavn 1] deres utilfredshed med [Den politiske ordfører].

Der lyder også kritik fra det mangeårige partimedlem [Partimedlem 1], der for nylig blev irettesat af [Partinavn 1]s ledelse for at støtte den palæstinensiske organisation DFLP, hvis militære fløj deltog i terrorangrebet mod Israel den 7. oktober sidste år.

»Det er langt ude.

Jeg synes faktisk, at det er uforskammet,« siger hun, da B.

T.

spørger hende ind til udmeldingen fra [Den politiske ordfører].

»Hovedparten af os, der mener det her, er mennesker, der har været med til at opbygge partiet.

Mennesker, som sidder i lokalbestyrelser, er aktive i udvalg eller sidder i hovedbestyrelsen.

Hvis han ikke kan tåle den form for uenighed, så risikerer han jo, at en stor del af de aktive kræfter i partiet forsvinder,« tilføjer hun.

Også [Hovedbestyrelsesmedlem 1], der sidder i [Partinavn 1]s hovedbestyrelse, retter kritik mod [Den politiske ordfører].

”

Der er i artiklen indsat et billede af nogle maskerede personer, der alle bærer våben og er iført camouflage militærdragter og røde bandanaer om hovedet.

Af billedteksten fremgår

”Her ses maskerede militante fra DFLP i byen Rafah i Gaza i 2023”.

Af artiklen fremgår videre

”Hun skriver i et opslag på Facebook, at [Den politiske ordfører] har 'svigtet palæstinenserne' ved ikke at understrege, at de har 'ret til modstandskamp'.

Samtidig giver [Hovedbestyrelsesmedlem 1] udtryk for, at den interne uro om terrorstøtte afslører dybereliggende uenigheder i partiet.

»Folketingsgruppens svigt af den palæstinensiske modstandskamp har i den grad synliggjort disse uenigheder, som både er politiske, strategiske og organisatoriske,« skriver hun og tilføjer

»[Den politiske ordfører]s ide om [Partinavn 1] er ikke et samlingsparti båret af medlemmerne.

Han ønsker sig topstyring og professionalisme.«”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

” OVERBLIK: B.

T.s historier om [Partinavn 1] og DFLP

[Partinavn 1] havde i mange år et samarbejde med den palæstinensiske organisation DFLP.

Som del af samarbejdet sendte [Partinavn 1] millioner af skattekroner i udviklingsbistand til DFLP og øvrige palæstinensiske organisationer.

Samarbejdet blev afbrudt af partiets ledelse, da det kom frem, at DFLPs militære fløj havde deltaget i terrorangrebet mod Israel den 7. oktober sidste år, hvor organisationen deltog i massakrer mod kibbutzer samt henrettede en 21-årig civil mand fra Tanzania.

DFLP har også tidligere udført flere andre terrorangreb.

Organisationen har blandt andet kidnappet og henrettet israelske skolebørn.

Til [Partinavn 1]s årsmøde stillede 22 partimedlemmer, herunder fire medlemmer af hovedbestyrelsen, et forslag om, at man genoptog samarbejdet med DFLP.

Forslaget blev nedstemt.

Siden blev en af forslagsstillerne, [Hovedbestyrelsesmedlem 2], sigtet for terrorbilligelse efter at han i et interview med B.

T.

blandt andet havde sammenlignet terrororganisationen Hamas med danske modstandsfolk under Anden Verdenskrig.

Efter årsmødet har flere medlemmer af [Partinavn 1] trodset partilinjen ved at udtrykke støtte til eller pleje omgang med DFLP.

Blandt andet besøgte det mangeårige partimedlem [Partimedlem 2] en DFLP-leder i Palæstina i maj i år og udgav derefter et forsvarsskrift for organisationen, hvor hun benægtede dens rolle i 7. oktober-angrebet.

Et andet mangeårigt partimedlem, [Partimedlem 1], udgav i september et debatindlæg, hvor hun også tog DFLP i forsvar og opfordrede [Partinavn 1] til at genoptage samarbejdet med organisationen.

”

Af artiklen fremgår videre

”Partimedlemmet [Klager] tager kritikken et skridt videre og spekulerer i, om splittelsen er 'plantet eller i al fald gødet af israelske efterretningstjenester' i et forsøg på at distrahere [Partinavn 1] fra krigen i Gaza.

»Det fokus skal vi holde og ikke lade os manipulere af Mossad, B.

T.

eller regeringen,« skriver han i et opslag på Facebook, der er blevet slettet efter B.

T.s udgivelse af denne artikel.

I en debattråd på Facebook undrer [Partinavn 1]s lokalpolitik fra [Bynavn 1] Byråd, [Lokalpolitikeren], sig over [Den politiske ordfører]s og den øvrige partiledelses afstandtagen til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober sidste år.

»Det er virkelig underligt, at [Partinavn 1]s ledende organer endnu ikke et år efter har evnet/ønsket en nærmere analyse af, hvad der egentlig skete den dag,« skriver Rolskov.

”

Der er i artiklen indsat et skærmbillede af [Klager]s Facebook-opslag, hvoraf følgende fremgår

”Jeg er en pragmatiker.

Jeg forholder mig til de ting jeg oplever i forhold til den verden jeg lever i

Det forsøger jer at forhold mig til, gøre noget ved.

Det betyder også en prioritering.

En prioritering i forhold til min egen verden, mine børn og børnebørn og deres verden, men hele tiden set i forhold til vores fælles omverden.

Sådan har mit liv været igennem alle årene.

Jeg vidste, at når jeg tog til El Salvador, Colombia eller Palæstina betød det, at jeg ikke var hjemme med mine børn.

Men jeg hjembragte så mine oplevelser, og tit med tårer i øjnene, når jeg fortalte dem om, hvad jeg så og oplevede.

Sådan er det stadigvæk, og heldigvis betyder det, at alle mine børn også får tårer i øjnene, når de aktivt forholder sig til palæstinensernes smertefulde tilværelse.

Og i deres leg råber mine børnebørn ”Åh, vores regering, de vender blikket den anden vej.

Når Mette hun vil støtte Netanyahus folkedrab, så må vi gå på gaden – det bliver ik’ i vores navn!

” Når jeg så som medlem af [Partinavn 1] og i dette forum – men nu også offentligt – oplever en så dyb splittelse om den for partier ”rigtige” holdning til hvad der sker, så bliver jeg sgu ked af det.

Det strider mod min dybtfølte retfærdighedssans og min sans for prioritering.

For mig er der ingen tvivl om, at den splittelse jeg oplever i partiet om f.eks. ordet antisemitisme, er en splittelse plantet eller i al fald gødet af israelske efterretningstjenester.

De er over det hele, hele tiden.

Og de klapper i deres hænder, når vi ikke er i stand til at være enige i vores fordømmelse af det vi oplever i Gaza og nu også i Libanon.

Når vi ”hænger” os i ord frem for at forholde os til det vi er vidner til.

Kan de være med til at flytte dagsordenen til interne uenigheder, så har de nået deres mål.

Ikke fordi de uenigheder ikke er vigtige at bruge tid på.

Men som Alfons Åbergs far sagde til Alfons: ”Hver ting til sin tid”.

Og lige nu er det tid til enighed om kampen mod det som vi er daglige vidner til.

Kampen om det zionistiske folkedrab mod palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden.

Det fokus skal vi holde og ikke lade os manipulere af Mosad, BT eller regeringen.

Hele tiden, konstant holde fast i den enighed.

For hvert minut vi bruger på uenighed mellem os internt er der børn, der bliver lemlæstet og dræbt.

Børn, som mine børn og børnebørn, som får frarøvet deres egen ret til liv.

Så det her er blot en opfordring til at vi fokuserer og prioriterer.

”

Der er i dette Facebook-indlæg indsat en illustration af et stort gyngestativ i et område med ødelagte bygninger.

Gyngestativet er tomt, men skyggerne af dette viser skygger af børn, der gynger.

Af billedteksten fremgår: ”Her ses [Klager]s nu slettede opslag på Facebook.

”

Af artiklen fremgår videre

”I samme tråd lyder det fra den tidligere profilerede folketingskandidat, [Den tidligere folketingskandidat], at [Den politiske ordfører] er 'arrogant'.

»Det er da ham, der ikke hører hjemme i [Partinavn 1] og da ikke medlemmerne,« skriver hun.

[Partimedlem 1], der selv har været medlem af [Partinavn 1] siden 1993, mener også, at [Den politiske ordfører] burde sig som om efter et nyt parti.

»Vi er mange, der taler om, at han ville passe fint ind i [PARTINAVN 3].

Han er en dygtig parlamentariker, og kan gøre en strålende karriere i et parti, der gerne vil i regering med [Partinavn 2].

Så slipper han også for vores rotationsordning,« siger hun til B.

T.

/H”

[…]

”B.

T.

har forsøgt at få uddybende kommentarer fra [Hovedbestyrelsesmedlem 1], [Klager], [Lokalpolitikeren] og [Den tidligere folketingskandidat].

Det er ikke lykkedes.

[Partinavn 1]s forretningsudvalgsansvarlige, [Den udvalgsansvarlige], svarer på kritikken på vegne af partiledelsen i en skriftlig kommentar.

»[Partinavn 1]s politik vedtages demokratisk på vores årsmøde, og på årsmødet genbekræftede medlemmerne utvetydigt, at [Partinavn 1] ikke samarbejder med organisationer, der deltog i det modbydelige terrorangreb d. 7. oktober,« lyder det i kommentaren fra [Den udvalgsansvarlige], der fortsætter

»Medlemmer, der udtaler sig i strid med den politik, vi har vedtaget, repræsenterer sig selv og ikke [Partinavn 1].

Og jeg mener grundlæggende, det er respektløst overfor vores medlemsdemokrati, hvis nogen medlemmer påstår andet.«”

Til artiklen er indsat følgende note fremhævet med kursiv

”Artikel opdateret 9. oktober klokken 11:43 med oplysninger om, at [Klager]s opslag på Facebook er blevet slettet efter udgivelse.

”

Efter offentliggørelsen

B.

T.

opdaterede den 9. oktober 2024 den påklagede artikel med en oplysning om, at [Klager]s opslag på Facebook var blevet slettet efter artiklens udgivelse.

Da Facebook-opslaget blev slettet, tilføjede B.

T.

i stedet et skærmbillede af det slettede opslag til artiklen.

Af skærmbilledet fremgår foruden teksten også [Klager]s navn og profilbillede.

[Klager] anmodede den 18. oktober 2024 B.

T.

om at slette hans navn, foto og skærmbilledet af opslaget fra hans Facebook-profil, hvilket B.

T.

afviste den 28. oktober 2024.

Af svaret fra B.

T.

’s redaktionschef fremgår følgende

”Kære [Klager]

Tak for din henvendelse.

[Navn på person] er på forældreorlov, så jeg overtager besvarelsen af din henvendelse.

Vi kan desværre ikke imødekomme dit ønske om at slette dit navn og foto af opslaget i artiklen.

Vi har lagt vægt på følgende i vores overvejelser: 1.

Forud for publiceringen af artiklen skrev journalisten til dig, at han ville omtale opslaget.

Han spurgte dig også: Men vil du uddybe dine pointer i dette opslag?

Du svarede: Ser jeg ingen grund til.

Forud for publicering af artiklen var du altså informeret om, at journalisten/B.

T.

ville omtale opslaget.

På trods af det skrev du ikke, at du ikke ville have, at journalisten omtalte opslaget.

2.

Opslaget, som var offentligt tilgængeligt, er et indlæg i den aktuelle debat om [Partinavn 1], hvilken som må anses at være af offentligt interesse.

Vh [Redaktionschefen], redaktionschef, B.

T.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. oktober 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

B.

T.

’s link til Facebook-opslag samt brug af navn, profilbillede og skærmbillede af Facebook-opslag

[Klager] har anført, at han ønsker at klage over brugen af hans navn og profilbillede, samt at der i artiklen indledningsvist blev indsat et direkte link til hans private Facebook-profil, hvilket han på intet tidspunkt har givet [Journalisten] (herefter journalisten) tilladelse til.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at han den 4. oktober 2024 fik en venneanmodning fra journalisten, som han afviste, da han ikke kendte denne person.

[Klager] har supplerende oplyst, at hans Facebook-profil er privat, og at han hans venner på Facebook kun udgøres af venner og bekendte.

[Klager] har anført, at han den 4. oktober 2024 modtog en besked fra journalisten via Messenger.

[Korrespondancen er gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, under afsnittet ”Forud for offentliggørelsen”, Pressenævnet].

B.

T.s ansvarshavende chefredaktør, [Den ansvarshavende chefredaktør], har i sit svar henvist til Pressenævnets sagsnummer 2023-10422.

[Klager] har i den forbindelse anført, at sagen omhandlede et anonymt opslag, hvor det ikke var muligt at linke videre til brugerens profil.

[Klager] har supplerende henvist til Pressenævnets kendelse 2023-80-0977, hvor en person havde klaget over, at en avis havde viderebragt vedkommendes kommentar til et opslag i en Facebook-gruppe.

[Klager] har henvist til, at klageren i sagen ikke fik medhold, og at det blandt andet fremgår af kendelsen, at ”Pressenævnet fandt, at Facebook-gruppen med et medlemstal på mere end 7000 medlemmer kan betragtes som offentlig.

” I sagen var der tale om en gruppe og ikke en privat Facebook-profil.

Hvis der for Pressenævnet er kriterier for, hvornår et opslag på Facebook kan betragtes som offentligt, så må der ifølge [Klager] modsat være kriterier for, hvornår et opslag ikke er det.

[Den ansvarshavende chefredaktør] har henvist til, at [Klager] er et aktivt og langvarigt medlem af [Partinavn 1], hvilket ifølge [Klager] tilsyneladende sker for at retfærdiggøre brugen af ham, hans indlæg og linket til hans private Facebook-profil, ligesom det er med til at gøre ham til en offentlig person.

[Klager] har henvist til, at han ikke ved, hvorfra [Den ansvarshavende chefredaktør] har informationerne om hans medlemskab fra, da han var af den opfattelse, at disse oplysninger var private.

[Klager] har været medlem af [Partinavn 1] siden 2019.

Set i forhold til hans alder på 71 år og [Partinavn 1]s alder på 35 år må det opfattes som et forholdsvis kortvarigt medlemskab.

I forhold til begrebet ”aktivt medlem” må det ifølge [Klager] komme an på et skøn.

[Klager] har i den forbindelse endvidere henvist til, at hans aktiviteter har bestået af, at han fra september 2020 til januar 2022, som medlem af den lokale afdeling på [Område i Danmark], har haft læserbreve på [Område i Danmark] -siderne i [Medienavn 2].

Læserbrevene omhandlede specifikke lokale emner som vandkvalitet, en ny Netto i Marstal [Bynavn 2] og størrelsen på færgerne med videre.

Disse aktiviteter kan næppe have medvirket til, at han skulle være offentlig kendt andre steder end nede i den lokale Brugsforening.

I den påklagede artikel bliver [Klager] tituleret som ”partimedlemmet”.

Artiklens brug af titlen ”aktivt og langvarigt medlem af [Partinavn 1]” er ifølge [Klager] udtryk for et efterrationale, der udelukkende er foranlediget af hans klage til Pressenævnet.

[Klager] har videre anført, at hans opslag blev skrevet i et internt lukket medlemsforum for medlemmer af [Partinavn 1] på Facebook, hvorefter han også valgte at bringe opslaget på hans private Facebook-profil, da flere af hans venner og bekendte også er medlemmer af [Partinavn 1].

Formålet med opslaget var at mane til besindighed i forhold til den opslidende debat, der præger Palæstina-debatten i partiet.

I den sammenhæng var det vigtigste for [Klager] at fokusere på situationen i Gaza og på Vestbredden, herunder på de lidelser, den palæstinensiske befolkning er udsat for.

Hans opslag var dermed ikke en del af debatten omkring [Den politiske ordfører]s udmelding om, at medlemmer bør melde sig ud af partiet.

Der var heller ikke tale om kritik i forhold til denne udmelding, idet [Klager] ikke ønskede at deltage i den debat, hvilket også var grunden til, at han afviste at deltage i B.

T.s artikel.

Det er uklart for [Klager], hvordan journalisten har fundet hans opslag, men han formoder, at det er sket via indholdet i den lukkede Facebook-gruppe for medlemmer, hvorved journalisten kunne se, at opslaget også lå på [Klager]s private profil, hvilket journalisten linkede til.

[Klager] har henvist til, at [Den ansvarshavende chefredaktør] har citeret følgende fra hans opslag

"Når jeg så, som medlem af [Partinavn 1] og i dette forum - men nu også offentligt - oplever en så dyb splittelse om den for partiet “rigtige” holdning til hvad der sker”

I forhold til brugen af citatet har [Klager] anført, at selv om han bruger udtrykket ”offentligt” i teksten, så er det ikke ensbetydende med, at teksten kan offentliggøres af andre, og han forstår ikke, at [Den ansvarshavende chefredaktør] kan nå til den konklusion.

Teksten er en konstatering af, at der i [Partinavn 1] og i det interne lukkede forum er en splittelse, som nu også har nået offentligheden gennem artiklerne i B.

T.

Det kan ikke medvirke til, at [Klager]s opslag er offentligt for andre end [Partinavn 1]s medlemmer, hans venner og bekendte.

[Klager] har henvist til, at [Den ansvarshavende chefredaktør] yderligere har skrevet følgende

”Det følger af Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at den, der ytrer sig i den offentlige debat, må tåle nærgående og kritisk omtale af sin optræden og synspunkter.

Klager sammenligner BT med Mossad i negativ omtale og omtaler spændingerne i partiet offentligt, som Klager selv skriver at Klager nu går ved sit opslag, som Klager skriver er offentligt.

”

Der er ifølge [Klager] enten tale om en ubevidst fejllæsning af teksten, eller et bevidst forsøg på at forvirre sagen, ligesom han fastholder, at han ikke har udtalt sig offentligt.

Teksten var udelukkende henvendt til [Partinavn 1]s medlemmer samt hans venner og bekendte.

[Klager] har anført, at henvendelsen fra journalisten udelukkende drejede sig om, at ”(…) en artikel til B.

T.

om den interne kritik af [Den politiske ordfører]s udmelding i [Medienavn 1] om, at medlemmer af [Partinavn 1], der støtter DFLP og lignende organisationer, bør melde sig ud af partiet”.

[Klager] har understreget, at han ikke ønskede at kommentere derpå, ligesom han ikke ønskede at kommentere på sit Facebook-opslag, da det ikke havde noget at gøre med [Den politiske ordfører]s udmelding og kritikken af den.

I forhold til hans inddragelse af B.

T., Mossad og regeringen i opslaget var det en understregning af, at [Klager] anser dem for at være aktive interessenter, der forsøger at puste til splittelsesilden i [Partinavn 1], såvel som i de forskellige andre organisationer, der beskæftiger sig med Palæstina.

[Klager] har i den sammenhæng understreget, at selv om han nævner B.

T.

i opslaget, så giver det hverken B.

T.

ret til at dele eller linke til opslaget fra hans private Facebook-profil.

Et internt slagsmål i [Partinavn 1] og i den såkaldte pro-palæstinensiske bevægelse er ifølge [Klager] et udtryk for bevidst udefrakommende forsøg på at skabe ”del og hersk”, hvilket er med til at afmontere det for ham vigtigste;

at protestere over det, der foregår i Gaza, på Vestbredden og i Libanon.

I den påklagede artikel kædes hans opslag sammen med kritikken af [Den politiske ordfører], idet både hans navn og direkte link til hans Facebook-opslag fremgår af den første udgave af artiklen.

[Klager] har anført, at han siden har slettet opslaget, da han begyndte at få meget ubehagelige kommentarer på både det og nogle af hans øvrige opslag, hvori han forholder sig til situationen i Gaza og på Vestbredden.

Det er ifølge [Klager] meget grænseoverskridende, at hans navn benyttes, og at der i artiklen blev indsat et direkte link til hans private Facebook-profil, ligesom der sidenhen er indsat et skærmbillede af hans opslag i den påklagede artikel, selv om han har slettet opslaget fra Facebook.

Ved at bruge [Klager]s navn, profilbillede og Facebook-opslag har B.

T over for sine læsere lukket op til en lang række oplysninger om ham og hans børn med flere samt til hans billeder og telefonnummer.

Ved at trykke på [Klager]s navn øverst på opslaget blev læseren således linket videre til hans Facebook-profil.

B.

T.s læsere har brugt linket, da [Klager] efterfølgende har modtaget kommentarer fra fremmede personer, hvoraf nogle var af ubehagelig karakter og vedrørte hans tidligere opslag om Israel/Palæstina.

[Klager] har oplyst, at [Den ansvarshavende chefredaktør] efterfølgende har skrevet, at B.

T.

gav ham genmæle til at kommentere.

Det har imidlertid været uklart for [Klager], om genmælet rettede sig mod den skjulte dagsorden eller mod brugen af hele hans opslag.

[Klager] har videre anført, at han ønsker at få præciseret, at B.

T., ikke uden hans samtykke kan indsætte et direkte link til hans private Facebook-profil.

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har anført, at B.

T.

har afvist hans anmodning om sletning af Facebook-opslaget, herunder hans navn og foto.

[Klager] har henvist til, at B.

T.

i mediets svar på anmodningen om sletning har skrevet, at journalisten havde orienteret [Klager] om, at han ville omtale hans Facebook-opslag, hvortil [Klager] ikke specifikt udtalte, at han ikke ønskede at medvirke i artiklen.

[Klager] har i den sammenhæng fremhævet, at han svarede journalisten afvisende, at han ikke havde udtrykt kritik af [Den politiske ordfører]s udmelding.

Han svarede endvidere, da journalisten bad ham om at uddybe sit svar, at det så han ingen grund til, hvilket ifølge [Klager] også må forstås som en afvisning.

Den del af rubrikken, der omhandlede israelsk påvirkningsvirksomhed, var ikke en del af journalistens henvendelse til ham, idet journalisten skrev, at han ville komme til at omtale hans opslag på Facebook.

Der er ifølge [Klager] stor forskel på, hvorvidt noget omtales, og det at bringe et direkte link samt et skærmbillede af hele hans Facebook-opslag, når han ikke har givet tilladelse til det.

Det virker ifølge [Klager] manipulerende, at han både knyttes til kritikken af [Den politiske ordfører], og at udkommet af henvendelsen kaldes for en ”omtale”, når dagsordenen i virkeligheden har været en helt anden.

Ifølge [Klager] var dagsordenen at benytte ham i artiklens rubrik, hvor formuleringen ”anklager (…) om israelsk påvirkning” indgår, og hvor linket er indsat, så hele hans Facebook-opslag, billede og navn blev vist.

Såfremt Pressenævnet imod [Klager]s forventning skulle give B.

T.

medhold i, at han, ved ikke at have meldt klart nok ud, at han ikke ønskede at deltage i artiklen, har givet journalisten tilladelse til at omtale hans Facebook-opslag, så er der efter hans opfattelse stor forskel på at omtale et opslag og publicere et direkte link til hans Facebook-profil.

Sidstnævnte kan ikke være udtryk for god presseskik.

Som lægmand og ufrivillig kilde i artiklen finder [Klager], at han har ret til beskyttelse fra journalistens side.

Ifølge [Klager] burde journalisten have sikret sig, at han indvilligede i at deltage i artiklen, hvilket journalisten ikke efterlevede.

På den baggrund ønsker [Klager], at Pressenævnet tager hånd om denne beskyttelse.

Afsluttende bemærkninger

Når et nyhedsmedie linker direkte til en privat Facebook-profil, så overskrider det ifølge [Klager] grænsen.

[Klager] har anført, at man også kan argumentere for, at Facebook er et medie, og hvis man ikke ønsker, at B.

T.

deler ens opslag, så bør man gøre sin profil privat.

Facebook er imidlertid et socialt medie og ikke et nyhedsmedie.

Man kan via Facebook have kontakt med venner og bekendte, da man er på Facebook for at dele oplevelser, betragtninger og tanker.

Med en åben profil kan man skabe nye kontakter og nye netværk, hvilket er noget, [Klager] selv har benyttet sig af.

[Klager] har anført, at han gerne vil kunne bruge Facebook på denne måde uden at skulle være nervøs for, at hans opslag ender i B.

T.

[Klager] har henvist til, at hvis det ikke længere er muligt for ham, så vil resultatet være, at han i sin private kommunikation med venner og bekendte fremover er nødt til at censurere sig selv.

Linket i artiklen er nu fjernet, hvilket skete, da [Klager] slettede opslaget, hvorved han selv sikrede noget af sin integritet.

Ved at gennemlæse flere af journalistens artikler har [Klager] dog kunne konstatere, at journalisten gennemgående linker direkte til personers private Facebook-profiler, hvorfor nærværende sag må anses for at være af principiel karakter.

2.2 B.

T.s synspunkter

Privatlivets fred

B.

T’s link til Facebook-opslag samt brug af navn, profilbillede og skærmbillede af Facebook-opslag

B.

T.

har indledningsvis anført, at mediet har taget udgangspunkt i [Klager]s tre hovedpunkter samt ønske om sletning af delindhold.

B.

T.

har videre anført, at mediet, ved at inddrage [Klager]s opslag som indlejret tredjepartsindhold og sidenhen via et skærmbillede af opslaget, ikke åbner for ”en ladeport” af oplysninger om [Klager].

Der er tale om en videreformidling af en offentlig tilkendegivelse fra [Klager] fra hans Facebook-side.

De presseetiske regler er ifølge B.

T.

blevet efterlevet, og mediet har ageret ud fra god presseskik.

Pressenævnet har tidligere taget stilling til deling fra lukkede SoMe platforme, hvilket blandt andet skete i nævnets sag 2023-10422, hvor der i en lukket Discord-gruppe blev videregivet anonyme opslag, som ikke var genstand for kritik af Pressenævnet.

I den forbindelse har B.

T.

bemærket, at [Klager]s opslag var sat som offentligt, hvilket betyder, at han aktivt ønskede at dele opslaget med tredjemand, foruden de af ham valgte private venner på Facebook.

Nævnets sag 2023-10422 har også indvirkning på nærværende sag, selv om B.

T.

viderebringer [Klager]s navn, hvilket B.

T.

fandt nødvendigt i den redaktionelle proces for objektivt at vise, at opslaget stammer fra et aktivt medlem.

[Klager] har forholdt sig til, om en Facebook-profil og et offentligt opslag kan betragtes som genstand for en redaktionel proces.

B.

T.

har forståelse for, at [Klager] mener, at sagen er af principiel karakter, men mediet bemærker samtidig, at Pressenævnet i en række forskellige kendelser allerede har taget stilling til den type spørgsmål.

Det drejer sig blandt andet om følgende sager: sag 2023-09633, sag 2023-10422, sag 2023-05268, sag 2023-80-0977, sag 2021-80-0686, sag 2021-80-0687, sag 2021-80-0644, sag 2020-80-0569 og sag 2019-80-0417.

Eftersom [Klager] er aktivt og langvarigt medlem af [Partinavn 1] finder B.

T., at hans ytringer har interesse for sagen.

Sagen er beskrevet bredt i den offentlige presse, og den anses af B.

T.

som værende en sag af samfundsmæssig interesse, da den omhandler spændinger i et parti, der er valgt til folketinget i Danmark.

B.

T.

har henvist til følgende del af [Klager]s Facebook-opslag

"Når jeg så, som medlem af [Partinavn 1] og i dette forum - men nu også offentligt - oplever en så dyb splittelse om den for partiet “rigtige” holdning til hvad der sker” (B.

T.

’s egen fremhævning)

B.

T.

tolker ovenstående udlægning som en aktiv stillingtagen til de spændinger, der beskrives i [Partinavn 1], og mediet har valgt at inddrage [Klager] i artiklen, da han selv beskriver B.

T.

som en manipulerende part i nyhedsstrømmen i den offentlige debat, hvilket fremgår af nedenstående del af [Klager]s Facebook-opslag

“Det fokus skal vi holde og ikke lade os manipulere af Mossad, BT eller

regeringen.

” (B.

T.

’s egen fremhævning)

Det følger af den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at den, der ytrer sig i den offentlige debat, må tåle nærgående og kritisk omtale af sin optræden og synspunkter.

B.

T.

har i den forbindelse henvist til, at [Klager] sammenligner B.

T.

med Mossad i negativ omtale og offentligt omtaler spændingerne i partiet.

Der er ifølge B.

T.

ikke blevet bragt kompromitterende oplysninger om [Klager], og mediet har holdt det til et absolut minimum af personoplysninger om [Klager].

Det er sket med henblik på at bevare integriteten i artiklen set i hensyn til [Klager]s krav om beskyttelse af hans personlige anseelse, hvilken B.

T.

ikke finder at have forbrudt sig mod.

[Klager] er blevet forelagt B.

T.s redaktionelle proces i forbindelse med valget af Facebook-opslaget, og mediet har givet [Klager] genmæle via muligheden for at fremkomme med sine kommentarer til opslaget.

Sletning – punkt D.

1

I forhold til [Klager]s anmodning om at få slettet hans navn og skærmbilledet fra artiklen har B.

T.

anført, at mediet har valgt ikke at efterkomme kravet, da sagen har særlig samfundsmæssig interesse.

B.

T.

har efterlevet de presseetiske regler og har arbejdet ud fra god presseetik.

På den baggrund finder B.

T.

ikke grundlag for, at artiklerne kan være genstand for kritik.

Såfremt nogle forhold i artiklen skulle blive genstand for kritik fra Pressenævnet, så finder B.

T.

stadig ikke efterlevelse af massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 1 med henvisning til Pressenævnets afgørelse i sag nr. 2023-04197.

I den forbindelse har B.

T.

citeret følgende uddrag fra kendelsen

”Under hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed finder nævnet efter en samlet vurdering imidlertid, at det vil være uproportionalt at give påbud om at slette de oplysninger, som nævnet har fundet grundlag for at udtale kritik af.

” (B.

T.s egen fremhævning fra afgørelsen)

Afsluttende bemærkninger

B.

T.

har understreget, at mediet har efterlevet god presseskik og har henvist til, at [Klager] bevidst valgte at markere sit opslag som ”offentligt”.

Markeringen signalerer klart, at [Klager] vurderede, at hans opslag var af særlig interesse, ligesom han ønskede, at opslaget skulle have størst mulig rækkevidde.

Et offentligt opslag på en social medieplatform må ifølge B.

T.

anses som svarende til en situation, hvor [Klager] fremfører sine udsagn med et skilt, imens [Klager] står på offentlig grund.

Pressenævnet har i flere sager vedrørende deling af indhold på sociale medieplatforme afsagt kendelser uden kritik, hvilket B.

T.

tolker som om, at Pressenævnet betragter dialog og tilkendegivelser på sociale medier som en aktiv del af informationsstrømmen anno 2024.

B.

T.

har i den sammenhæng anerkendt, at der skal tages højde for en privatpersons SoMe-status i form af antallet af følgere samt det aktive valg af offentlige opslag, deltagelse i debatten og inddragelse af B.

T.

i vedkommendes opslag.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og Søs Lykke Sloth.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har bragt en artikel, hvori der er indsat et direkte link til hans Facebook-opslag, samt at B.

T.

(efterfølgende) har indsat et skærmbillede af Facebook-opslaget, hvoraf hans navn og profilbillede fremgår.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske retningslinjer, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] forud for artiklens offentliggørelse delte et offentligt Facebook-opslag, hvori han blandt andet forholdt sig til uenighederne i [Partinavn 1] og til Israel-Palæstina-konflikten.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at B.

T.

den 4. oktober 2024 kontaktede [Klager] med en orientering om, at B.

T.

på daværende tidspunkt arbejdede på en artikel om den interne kritik af [Den politiske ordfører]s udmelding i [Medienavn 1] om, at medlemmer af [Partinavn 1], der støtter DFLP og lignende organisationer, bør melde sig ud af partiet.

I den forbindelse orienterede B.

T.

om, at [Klager]s Facebook-opslag ville blive omtalt i artiklen.

B.

T.

bad i den forbindelse [Klager] om at uddybe sin kritik, hvis han ønskede det.

[Klager] besvarede henvendelsen samme dag og bemærkede, at han ikke havde udtrykt kritik af [Den politiske ordfører] udmelding, hvorfor han ikke havde nogle kommentarer.

Herefter spurgte B.

T., om [Klager] ønskede at uddybe sine pointer fra Facebook-opslaget, hvilket han ikke ønskede.

B.

T.

bragte herefter den 8. oktober 2024 artiklen ” Anklager om topstyring og israelsk påvirkningsvirksomhed: [Den politiske ordfører]-udmelding møder kritik i baglandet ” på bt.dk., som indeholdt et direkte link til [Klager]s Facebook-opslag.

Den 9. oktober 2024 opdaterede B.

T.

artiklen med en oplysning om, at [Klager]s Facebook-opslag var blevet slettet efter udgivelse.

I artiklen blev herefter indsat et skærmbillede af [Klager]s Facebook-opslag.

Efter det oplyste har [Klager] en privat Facebook-profil, hvorfra han bragte Facebook-opslaget, som imidlertid var markeret som ”offentligt”.

Det var således ikke nødvendigt for at læse opdateringen, at man som Facebook-bruger var accepteret som Facebook-ven af [Klager].

[Klager] har i sit Facebook-opslag tilkendegivet nogle politiske synspunkter.

Pressenævnet finder, at han derved må antages at have accepteret, at B.

T.

eller andre kunne indsamle hans opslag på Facebook, og at hans synspunkter kunne blive genstand for medieomtale.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at opslaget taget fra [Klager]s Facebook-profil, der i artiklen indgik som et ud af flere synspunkter indhentet fra øvrige Facebook-profiler, blev bragt uredigeret i sin helhed i artiklen, og at opslaget ikke blev bragt ude af den kontekst, det oprindeligt var skrevet i.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere B.

T.

for at bringe Facebook-opslaget.

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har afvist hans anmodning om sletning af hans Facebook-opslag, herunder hans navn og profilbillede.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i

overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører

med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et

personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra

hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om

afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når

der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af interne uroligheder i [Partinavn 1], hvor flere personer fra partiets bagland retter kritik mod partiets politiske ordfører [Den politiske ordfører].

I artiklen er der indsat et skærmbillede af [Klager]s offentlige Facebook-opslag.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2024 på bt.dk med omtale af politiske spændinger i [Partinavn 1] i sammenhæng med gengivelsen af [Klager]s Facebook-opslag ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de i presseetisk henseende kan anses for særligt belastende for [Klager].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter retningslinjer om god presseskik ovenfor.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af B.

T.

for at afvise [Klager]s anmodning om sletning af skærmbilledet af hans Facebook-opslag, herunder navn og profilbillede.

Afgjort den 24. april 2025