Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10710

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-10710

B.

T.

får ikke kritik for artikelserie om plejehjem

B.

T.

bragte i august 2024 en artikelserie om forholdene på et plejehjem.

Den omtalte forstander klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse, og at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen.

Nævnet lagde vægt på, at forstanderen havde fået forelagt de konkrete beskyldninger, at hun havde fået mulighed for at kommentere på en lang række citater, og at kilderne var præsenteret på en sådan måde, at læserne kunne vurdere deres troværdighed.

Nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Datter i hård kritik af plejehjem: 'Hun er ofte smurt ind i lort og råber om hjælp' ” bragt den 10. august 2024, ”Familien fandt demente [Person 1] 500 meter fra sit plejehjem: 'En forfærdelig oplevelse, som ingen fortjener' ” bragt den 11. august 2024, ”Flere pårørende dybt rystede over plejehjem: 'Det er simpelthen uværdigt' ” bragt den 12. august 2024 og ” 50 opsigelser på et halvt år: 'Det er det værste sted, jeg har været ' bragt den 13. august 2024, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over navnlig, at artikelserien indeholder ukorrekt information og beskyldninger, hun ikke er blevet forelagt, samt at mediet ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

B.

T.

har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, mediet havde med [Plejehjemsnavn 1], herunder direktør [Direktøren] og forstander [Klager], forud for offentliggørelsen af artikelserien.

Den 31. juli 2024 sendte B.

T.

følgende mail til [Plejehjemsnavn 1], herunder forstander [Klager].

Af denne fremgår

”Hej.

Vi skriver angående en kritik, der bliver stillet fra flere sider af [Plejehjemsnavn 1], herunder forstander [Klager].

B.

T.

har været i kontakt med en række tidligere medarbejdere, der har været ansat på plejehjemmet indtil for ganske nylig.

Herunder en, der fortsat er ansat, men er i en opsigelsesperiode.

Dertil har vi været i kontakt med en række pårørende.

Vi skriver denne mail for at forelægge dig de kritikpunkter, som vores kilder fremfører.

Det er med henblik på, at vi gerne vil lave et interview med dig enten torsdag den 1. august eller senest fredag 2. august klokken 10.00.

Såfremt du/ I ikke ønsker at stille op til interview, er der deadline for skriftlige svar fredag 2. august 2024 klokken 10.00.

En række tidligere medarbejdere fortæller enstemmigt følgende om arbejdsmiljøet

- Der er en “ekstrem underbemanding”

- De ansatte må ikke tale med pårørende - alt skal gå igennem forstander [Klager]

- Beboere kan risikere at sidde i 8-12 timer med en fyldt ble.

Beboere kan risikere at sidde i sengen til efter frokost uden at være blevet gjort klar

- Man kan ikke nå den basale pleje

- Der er fejl i medicindoseringen- og håndteringen

- Der er et ‘urimeligt pres på de ansatte’, og det går ud over beboerne.

At der bliver sparet på alt fra saftevand til ost

- At de pårørende må slå til og hjælpe med opgaver, der burde være plejens

- Et giftigt arbejdsmiljø med en ledelse, der styrer med ‘frygt’ - og at det miljø går ud over de ældre

- At man bliver fyret eller opsagt, hvis man sygemelder sig i flere dage, siger fra eller brokker sig over ledelsen.

Det bliver begrundet med ‘illoyalitet’.

- At flere borgere bliver svigtet, herunder især [Person 2], der ofte har været indsmurt i afføring.

Der har ikke været nok ressourcer til hendes behov, lyder det.

- At man ikke kunne nå ud til nødopkald, og at de derfor stort set er ‘unødvendige’

Foruden de enstemmige beskrivelser, følger der herunder konkrete kritikpunkter fra de tidligere ansatte

- [Person 3], der har været ansat som administrativ SSA’er, og tidligere har været med til at starte flere steder, fortæller, at ‘[Plejehjemsnavn 1] er det værste sted, hun nogensinde har været’, hvad angår underbemanding og ledelse.

- [Person 4], der har været ansat som souschef indtil juni, fortæller, at de ansatte har været under ‘et urimeligt pres’, og at han som chef har talt med adskillige ansatte, der fortæller om et giftigt arbejdsmiljø, der går ud over beboerne.

Han fortæller, at ‘de ansatte sagde op på stribe,’ hvilket i den grad gik - og går - ud over de ældre.

Han siger, ligesom [Person 3], at han ‘aldrig har oplevet noget, der var så slemt’ i sektoren.

- [Person 5], der har været ansat i plejen til midt juni, fortæller, at der ‘altid manglede hænder’, at man ikke ‘måtte tale med pårørende’, og at man blev ‘truet med en fyreseddel’, hvis man alligevel gjorde dette.

- [Person 6], der var ansat fra februar til juni, fortæller, at han har set ‘kollegaer bryde grædende sammen’, at ‘der var en ekstrem personalemangel,’ og at han ‘blev bedt om at spare i køkkenet’, herunder på yoghurt, saft og ost, fordi ‘økonomien var presset’.

- En medarbejder, der fremstår anonymt, fortæller, at ‘dem, der har råd til det, siger op.

Dem, der har sagt fra, er blevet fyret.

’ Dertil, at ‘man bliver styret med frygt’ af forstander [Klager], siger vedkommende.

Til sidst blev vedkommende så psykisk dårlig af arbejdsmiljøet, at de måtte gå grædende hjem, fik hjertebanken og blev stresset, forklarer vedkommende.

I et referat fra et nyligt pårørendemøde, udsendt af [Plejehjemsnavn 1], B.

T.

er i besiddelse af, fremgår det desuden, at ‘rekruttering af faglært og erfarent personale desværre er blevet en generel udfordring’.

Ligesom det fremgår, at der har været mange ansættelser og opsigelser.

Slutteligt fortæller [Person 4], at han modtog en advarsel umiddelbart efter, han havde taget kontakt til [Plejehjemsnavn 2]s direktør, [Direktøren], og et medlem af bestyrelsen for at gøre opmærksom på, at de ansatte var citat “bange for [Klager]” og at arbejdsmiljøet var ‘dårligt’, og at der var problemer med patientsikkerheden og medicinhåndteringen.

Slutteligt om hvordan det gik ud over beboerne.

Det, mener han, er grotesk, ligesom han stiller sig uforstående overfor, at fonden ikke har grebet ind over for bekymringen, forklarer han.

Vi vedlægger relevant dokumentation på ovenstående nederst i mailen.

B.

T.

har også fået aktindsigt i en bekymringshenvendelse til [Bynavn A] Kommune angående flere dele af ovenstående, som vi vedlægger.

B.

T.

har som nævnt også været i kontakt med en række pårørende til beboere på [Plejehjemsnavn 1], der stiller en kritik.

Den vil vi udlægge herunder

En række pårørende stiller uafhængigt af hinanden følgende kritikpunkter

- Forholdene er uværdige for beboerne

- Der er ikke nok personale

- Personalet orienterer dem ikke om deres kære, men ‘undgår dem’ eller ‘svarer kortfattet’

Konkrete eksempler

Vi har talt med flere pårørende, hvoraf flere står frem, mens andre forholder sig anonymt.

- [Person 7] er en af dem, der retter kritik.

Hun fortæller, at hendes far, [Person 1], nåede at bo på [Plejehjemsnavn 1] i ti dage, før hendes mor måtte tage ham hjem.

Først og fremmest kunne personalet ikke svare på, hvorvidt han havde fået medicin eller ej den første uge, han boede der, forklarer [Person 7].

Værst var det dog, da hendes mor kom for at besøge ham sidste søndag.

Her var [Person 1] nemlig væk, og ingen kunne svare på, hvor han var.

[Person 7] havde en GPStracker på [Person 1], hvorefter familien fandt ham 500 meter fra plejehjemmet, hvor han var “ked af det, forladt og med pis i bukserne." Et syn, hans datter beskriver som ‘forfærdeligt’ og ‘som ingen fortjener.

’ Hun mener, at hendes fars forløb er under al kritik.

At han mangler omsorg og, at det er en ‘ringe bemanding,’ der gør, at hendes far kunne gå fra plejehjemmet uden opsyn.

Både [Person 7] og hendes mor er desuden ‘pisse gale’ over forløbet.

- [Person 8] fortæller om sin 98-årige svigermor, som både han og hans kone, [Person 9], mener bliver svigtet på [Plejehjemsnavn 1].

Først og fremmest fik hans svigermor i starten af juni taget en urinprøve, fordi de frygtede, at hun led af en urinvejsinfektion.

Den urinprøve skulle have været sendt til undersøgelse, men stod - og står - til deres store ærgrelse fortsat i køleskabet.

- Dertil har hans svigermor ifølge hendes fodplejer udviklet svamp mellem tæerne, fordi hun ikke ‘blev tørret godt nok.

’ Dertil har vi talt med en datter til en dement beboer på plejehjemmet, der ofte har startet sit besøg med at høre sin mor ‘råbe efter hjælp’.

Det er mere reglen end undtagelsen, forklarer hun.

Hun forklarer, at ‘personalet ofte ikke er til at se nogle steder,’ og når hun ankommer til sin mor, er hun ‘ofte smurt ind i afføring eller har det under neglene.

’ Eller sidder forvirret med strittende hår, søvn i øjnene og uden at være blevet gjort klar - det sker ofte ved frokosttid, forklarer datteren.

Hun siger citat: "Mor piller sin ble i stykker, og jeg tror, det er fordi hun er frustreret og overladt til sig selv.

” Hun stiller en kritik af, at man ikke gør de basale ting for sin mor, man må forvente af et plejehjem.

En tidligere medarbejder bekræfter her, at vedkommendes mor krævede opmærksomhed hele tiden, men at der ikke har været personale til det.

- Vi har også talt med en anden pårørende, en datter til en beboer på plejehjemmet, der fortæller, at hun for nylig besøgte sin mor, der ‘sad og græd’ og klagede over smerter ved underlivet.

Her viste det sig, at hun havde ‘masser af’ blærer i skridtet, fordi hun ikke havde fået skiftet bleer i tide.

Hun kalder det ‘uværdigt’.

Andre gange har hun fundet sin mor liggende i sengen op ad eftermiddagen.

Hun siger, “at det sejler rundt, at bemandingen er dårlig og, at der er en høj medarbejderudskiftning, hvilket gør, at der opstår store fejl.

” Slutteligt fortæller vedkommende, at de selv har været nødsaget til at køre på apotekeren for at hente sondemad.

- Slutteligt har vi talt med en mand, hvis demensramte kone er beboer på plejehjemmet.

Han siger, at det er “virkelig deprimerende” at komme derop i weekenden, fordi ‘bemandingen er så ringe og forvirringen total’.

Ikke mindst, at det er en ‘urimelig behandling af vores ældre.

’ Han fortæller, ligesom flere andre, at han flere gange er kommet på plejehjemmet ved middagstid, hvor hans kone fortsat har ligget i sengen.

Såfremt du ikke ønsker at stille op til mundtligt interview angående ovenstående kritik, ønsker vi svar på følgende spørgsmål.

Som nævnt senest fredag 2. august 2024 klokken 10.00

1.

Hvordan forholder du dig til kritikken fra både pårørende og ansatte?

2.

Hvordan har du det med, at så mange pårørende ikke er trygge med at sende sine kære hen hos jer?

3.

Hvordan har du det med, at dine tidligere ansatte stiller denne kritik af både stedet, men også af dig som leder?

4.

Hvis ja - har du gjort noget for at forbedre forholdene, og hvad har du tænkt dig at gøre fremadrettet?

5.

Hvor mange ansættelser samt opsigelser har der været, siden I åbnede i februar i år?

6.

Hvorfor tror du, at der har været så høj medarbejderudskiftning?

7.

Hvis ansvar er det, hvis beboerne på [Plejehjemsnavn 1] har været udsat for svigt som ovenfor beskrevet?

8.

Hvad indgår i ordet ‘illoyalitet’, og hvorfor bliver det brugt som årsag til opsigelser?

9.

Hvordan håndterer du/ I, hvis medarbejderne stiller kritik af forholdene eller af ledelsen?

10.

Hvor mange ansatte skal der være på hver afdeling og hvor mange er der i realiteten, som det ser ud i dag?

11.

Hvor mange faglærte fastansatte er der for nuværende ansatte på [Plejehjemsnavn 1]?

Hvor mange ufaglærte er der til sammenligning?

12.

Hvordan forholder du dig til, at flere tidligere ansatte siger, at man bliver styret med frygt?

At flere har været ‘bange’ for ledelsen?

13.

Hvordan vil du/ I konkret sikre jer, at der ikke sker flere svigt af beboerne fremadrettet?

14.

Kan man som pårørende sende sin demente eller svage ældre hen til jer, som situationen er for nuværende?

Dokumentation, billeder og andet relevant materiale er vedlagt nederst i mailen.

Du/ I må meget gerne kvittere for modtagelsen af forelæggelsen.

Bh, Journalister på B.

T.

[Journalist 1] og [Journalist 2].

[Der er i mailen indsat en række bilag, herunder nogle af de billeder, der er gengivet i artiklerne, samt skærmbilleder af korrespondance, en aktindsigt i en bekymringshenvendelse samt et dokument med filnavnet ”pårørendemøde 19.06.24”, Pressenævnet ]

Den 6. august 2024 sendte B.

T.

følgende mail.

I emnefeltet var angivet: ”Citater til tjek.

Deadline 7. august kl.

12.00.

Af mailen fremgår

Kære [Klager] og [Direktøren].

Som aftalt sender vi herunder citater.

Deadline for at vende tilbage er 7. august klokken 12.00.

Vi ønsker desuden jeres udlægning af en episode, der skulle være fundet sted 5. august, hvor politiet har været til stede på plejehjemmet angående en borger og en pårørende.

Den pårørende fortæller, at personalet var voldelige mod både hende og hendes onkel, ligesom hun er blevet benægtet at flytte sin kære på trods af, at han ikke er umyndiggjort og har et så afgjort ønske om at flytte ham.

I må meget gerne svare på, hvorfor dette ikke er muligt, samt jeres oplevelse af episoden i går.

Herunder følger citaterne.

Vi har valgt at tage alt det med, vi finder relevant, men hvis der er noget, I ikkekan citeres for jf. tavshedspligt, må I gerne gøre opmærksom på dette.

I skal ikke forholde jer til korrektur.

Bh [Journalist 1] og [Journalist 2]”

Vedhæftet mailen var en række citater indsat.

Citaterne var inddelt i følgende kategorier

Generelle citater, citater omkring beboer ([Person 2]), citater omkring bemanding/opsigelser, citater omkring [Person 7]s far [Person 1], citater omkring blærer i skridtet, citater omkring urinprøve, citater omkring andre pårørende, citater omkring tidligere personale, citater omkring [Klager].

Den 7. august 2024 besvarede [Klager] mailen.

Ved mailen var vedhæftet et dokument på ca. syv sider med navnet ”bemærkninger til citater BT”.

Af dokumentet fremgår [Klager]s bemærkninger til de citater, B.

T: havde sendt til hende.

Af fremsendelsen mailen fremgår

”Kære [Journalist 1]

Tak for de tilsendte citater, som vi har nogle bemærkninger til.

Helt overordnet og generelt kan vi se, at det ikke er de fulde svar på spørgsmålene som I har valgt at medtage i de udvalgte citater.

Det gør, at svarene kommer til at stå uden de nuancer og opfølgende forklaringer, som vi kom med på mødet.

Vi er med på, at 2 timers interview har skullet koges ned til en eller flere artikler og at ikke alt har kunnet tages med.

Vi har dog nedenfor markeret nogle steder, hvor vi synes svarene bør tilføjes et par yderligere ord.

Vi kan også se, at den rammesætning vi indledte interviewet med, heller ikke er medtaget, hvilket vi synes er lidt ærgerligt, da den jo også er en del af historien og er med til at vise, at vi ikke mener, vi er ufejlbarlige – som de udvalgte citater ellers kunne indikere.

Derudover er der et par enkelte steder, hvor vi åbenbart ikke har fået os formuleret klart nok.

Jeg har markeret dette med en korrekturrettelse, da det er vigtige rettelser.

Endelig er der flere steder, hvor vi jeres citater kommer for tæt på konkrete beboersager.

Vi gjorde ellers meget ud af at sige, at vi ikke kan kommentere på konkrete enkeltsager på grund af vores tavshedspligt– og derfor kun kan udtale os om generelle forhold og generelle tilgange.

Vi aftalte også, at det ville vi have lov til at tilrette efterfølgende.

Også det har jeg markeret med korrektur nedenfor og i stedet skrevet det om til generelle udsagn.

Endelig har [Klager] et ønske om kun at blive benævnt ”forstander” og ikke med navn, da hun bor i lokalsamfundet.

I forhold til den sag, som I spørger ind til – og som ikke indgik i interviewet - har vi ingen bemærkninger til den, da den vedrører en konkret beboer sag.

Jeg har samlet vores bemærkninger i den vedhæftede fil, hvor du kan se, hvor vi har bemærkninger.

Mvh [Direktøren] og [Klager]”

B.

T.

besvarede herefter mailen

Hej [Direktøren]

Det er umuligt for os at tilgå dokumentet, da du har sendt det via en form for One Drive-kryptering, hvor man skal have en Mariehjemmet-email for at åbne.

Du bedes derfor hurtigst muligt sende dokumentet via en helt normal vedhæftning.

Jeg kan i øvrigt allerede nu - før vi har set dokumentet - meddele, at vi ikke kan imødekomme ønsket om ikke at få nævnt [Klager]s navn.

Hun er forstander for det plejehjem, der rettes en massiv kritik af, og det fremgår offentligt – via artikler, jeres hjemmeside, LinkedIn og meget andet - at hun har den rolle, hun har.

[Journalist 2]

Mailen blev herefter på ny sendt til B.

T.

”Kære [Journalist 2]

Jeg prøver igen med en ny formatering.

Du må gerne bekræfte, at du kan åbne denne.

[Direktøren]”

B.

T.

bekræftede den 7. august 2024 modtagelsen af mailen og sendte den 8. august 2024 følgende mail

”Hej [Direktøren] og [Klager], Tak for det tilsendte.

Til jeres info publicerer vi en række artikler i løbet af weekenden og begyndelsen af næste uge.

Det er i den forbindelse vigtigt for os at gøre klart, at vi ikke har kunnet imødekomme alle jeres rettelser.

At I kan ‘godkende citater’ er en mulighed for, at I kan påpege brud på tavshedspligten (som I har gjort) eller ændre faktuelt forkerte ting.

Det har vi naturligvis imødekommet.

Vi har også flere steder imødekommet, at I har tilføjet nuancer til jeres citater.

I har dog i det fremsendte dokument slettet en række passager og hele citater, som blot - går vi ud fra - er udtalelser, I ikke ønsker jer citeret for eller blot vil have formuleret anderledes.

Der må vi dog understrege, at vi lavede et optaget interview, hvor I ikke efterfølgende kan ændre eller slette ting, som vi kan dokumentere, at I har sagt.

Derfor vil I også i artiklerne finde en række citater og passager, som I ‘har slettet’, men som vi fortsat har vurderet som relevante (selvfølgelig ikke i tilfælde, hvor det handler om konkrete personale eller beboersager.) Mvh [Journalist 1] og [Journalist 2]”

Den 8. august 2024 fik B.

T.

følgende svar på mailen

”Kære [Journalist 2], Tak for din tilbagemelding.

Det vil være meget hjælpsomt, hvis du kunne sende mig det I ikke har kunnet godkende.

Evt.

bare mine korrekturbemærkninger markeret med rødt, hvor I ikke har godkendt rettelserne.

”

Den 9. august 2024 sendte B.

T.

følgende svar

”Hej [Direktøren]

Det er desværre ikke muligt.

Beklager.

”

Påklagede artikler

- artikel 1

B.

T bragte den 10. august 2024 artiklen ”Datter i hård kritik af plejehjem: 'Hun er ofte smurt ind i lort og råber om hjælp'” på bt.dk.

Der er i artiklen indsat to billeder ved siden af hinanden.

På det ene billede ses en kvindelig plejehjemsbeboer, der sidder i en stol.

De andet billede er et nærbillede af kvindens negle.

Kvindens ansigt er sløret.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 10] opdagede for nylig, at hendes 79-årige demensramte mor sad med lort under neglene til frokost.

Det er langt fra det eneste, hun og en række tidligere medarbejdere stiller en kritik af.

”

Af artiklens underrubrik fremgår

”Hun hører svagt sin mors stemme, idet hun går ned ad gangen.

Jo tættere hun kommer på døren, desto tydeligere og mere desperate bliver ordene:”

Af artiklen fremgår

”»Hjælp.

Hjælp.«

Det er ofte sådan, [Person 10] starter sine besøg hos sin 79-årige demente mor, forklarer hun

»Ofte er personalet ikke at se nogle steder, og når jeg kommer, er hun magtesløs og har ofte været smurt ind i lort eller haft det under neglene,« siger hun og fortsætter

»Mor piller sin ble i stykker, og jeg tror, det er fordi, hun er frustreret og overladt til sig selv.«

Hun ønsker af hensyn til sin mor ikke at stå frem med navn.

B.

T.

er bekendt med både datteren og morens fulde identitet.

I artiklen omtaler vi datteren som [Person 10].

[Person 10]s mor lider af frontallapdemens, og i starten af året flyttede hun ind på [Plejehjemsnavn 1], der ligger i [Bynavn B].

Et nyåbnet plejehjem, hvor man ifølge hjemmesiden har fokus på »hjemlighed, medbestemmelse og høj livskvalitet«.

”

”Men ifølge en række tidligere medarbejdere og pårørende, B.

T.

har været i kontakt med, er det langt fra tilfældet.

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Hvad er [Plejehjemsnavn 1]?

”.

Af faktaboksen fremgår

”[Plejehjemsnavn 1] åbnede som friplejehjem i [Bynavn B] under [Bynavn A] Kommune 1. februar i år, og har plads til 90 beboere.

Der bor for nuværende 45, fremgår det af hjemmesiden.

Plejehjemmet er et privat plejehjem og er en del af organisationen [Plejehjemsnavn 2], der har eksisteret siden 1958.

I dag driver organisationen otte plejehjem og 12 botilbud fordelt i hele landet.

Der er cirka 1100 ansatte i alt.

På et Mariehjem skal beboerne ifølge stifter Rose Marie Rørdam Holm »føle, at her er deres hjem, og her skal de, så langt det er muligt, leve det liv, der passer dem bedst…« Prisen for en bolig inklusive obligatoriske serviceydelser er cirka 16.000 kroner om måneden pr. beboer.

Dertil kan man tilkøbe yderligere plejepakker.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en åben skuffe med beskidt papir og en nødhjælpsalarm.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 10] fortæller, at hendes mor sjældent har nødhjælpsalarmen på.

Tidligere ansatte forklarer, at den alligevel ikke er til megen hjælp på grund af underbemanding”

Artiklen fortsætter

”Strithår og søvn i øjnene

Når [Person 10] cirka to gange om ugen besøger sin demente mor omkring frokosttid, starter hun ofte med at hjælpe hende.

Enten med at komme ud fra toilettet, få hende ordnet – andre gange blot med at få hende ud af sengen, forklarer hun.

»Mor ligner ofte en, der er blevet hevet ud af sengen.

Med strittende hår og søvn i øjnene,« siger [Person 10] og tilføjer

»Jeg havde forventet, at man på et plejehjem for demente, der ikke selv har initiativ, hjalp dem med de basale ting.

Det forventer man, når man har sine kære et sted, hvor der burde blive taget hånd om dem.«

Overfor B.

T.

afviser forstander af [Plejehjemsnavn 1], [Klager], at der »generelt er sket og sker et svigt af beboerne«.

»Selvfølgelig kan der begås fejl, men det er ikke det generelle billede af vores plejehjem.

Hvis nogen har afføring under neglene - og oven i købet over længere tid - er det ikke i orden.

Det må selvfølgelig ikke ske,« siger forstanderen og tilføjer

»Vi kan ikke kommentere på konkrete beboersager.

Men helt generelt har vi i nogle tilfælde med særligt udfordrede demente været nødt til at sætte ekstra personale på de pågældende – så der har været en 1-1 bemanding på.«

'Der manglede altid hænder'

At en pårørende har fundet sin kære uden hjælpende hænder i nærheden, kan flere medarbejdere, der har arbejdet på [Plejehjemsnavn 1] indtil for ganske nylig, bekræfte

»Der er så mange fejl deroppe.

Flere beboere krævede total opmærksomhed hele tiden, og det har der ikke været personale til,« siger 63-årige [Person 3], der indtil start juli var ansat som administrativ SSA'er (Social- og sundhedsassistent, red.) på plejehjemmet.

»Der manglede altid hænder, og det gik ud over beboerne.

Ofte kunne de risikere at sidde med bleen på i 8-12 timer,« tilføjer 34-årige [Person 5], der var ansat i plejen indtil midt juni.

En bekymringshenvendelse til [Bynavn A] Kommune fra start juni, som B.

T.

har fået aktindsigt i, beskriver desuden 'et dårligt arbejdsmiljø, som går ud over borgerne, særligt demente,' ligesom den konkret retter bekymring for [Person 10]s mor, som 'der ikke er en handleplan for.

'”

Der er i artiklen indsat et billede, der viser et rodet værelse med papir på gulvet og et rodet skab.

Af billedteksten fremgår: ”Når [Person 10] besøger sin mor på plejehjemmet, starter hun med at hjælpe sin mor.

Med at få ryddet op, redet hår eller af toilettet, forklarer hun.

”

Af artiklen fremgår herefter

”Forstander [Klager] kan heller ikke genkende, at der er, eller skulle have været, underbemanding på plejehjemmet, fortæller hun.

Flere tidligere medarbejdere fortæller, at der ofte kun var 1-2 til en hel afdeling med 14 beboere – og, at de derfor ikke har kunnet yde den nødvendige pleje, hvor beboere for eksempel har siddet med bleen på i 8-12 timer.

Men du mener ikke, at der har været underbemanding?

»Vi har selvfølgelig haft mere pressede dage på grund af sygemeldinger.

Heldigvis har vi haft stort held med at få afløsere ind,« siger [Klager].

'Kan ikke forsvare det'

[Person 10]s mor bor fortsat på [Plejehjemsnavn 1], men det bliver der snart ændret på, forklarer hun.

»Jeg kan ikke forsvare, at min mor skal udsættes for det her.

De holder ikke, hvad de lover – og jeg kan ikke se, hvordan det kan blive bedre,« siger [Person 10].

Hun har derfor netop opsagt sin mors lejemål på [Plejehjemsnavn 1], der udløber om tre måneder, forklarer hun.

»Vi har for nuværende ikke et nyt sted, men går det helt galt, må jeg tage hende hjem i en periode.

Det er som udgangspunkt ikke særlig smart at flytte demente, men min mor skal et sted hen, hvor tingene er på plads, og hvor hun får en værdig behandling.«

B.

T.

har også foreholdt [Direktøren], direktør af Fonden [Plejehjemsnavn 2], der har [Plejehjemsnavn 1], kritikken.

»Når I snakker med tidligere medarbejdere og udvalgte pårørende om bestemte situationer, får I et øjebliksbillede.

De oplever det, de ser, og vurderer det uden, at de kan have hele sammenhængen med.

Men det er naturligvis deres oplevelse,« siger hun.

Hvad tænker I om, at man nu har meldt beboeren ud af plejehjemmet?

»Jeg synes helt generelt, at det selvfølgelig er brandærgerligt, når man ikke har kunnet have en god dialog og få løst problemerne, så både beboere og pårørende kan føle sig trygge.

Men det er jo et valg, man træffer, og det er man i sin gode ret til,« siger hun.

[Person 10] er ikke den eneste pårørende til beboere på [Plejehjemsnavn 1], der stiller en hård kritik.

B.

T.

har som nævnt været i kontakt med flere pårørende med lignende oplevelser.

Ikke mindst tidligere ansatte, der sætter ord på arbejdsmiljøet, og hvordan det ifølge dem går ud over de ældre.

»Jeg har selv været med til at starte tre steder, og det her er det værste sted, jeg nogensinde har været,« siger en af de tidligere ansatte.

Det kan du snart læse mere om på B.

T.

”

- artikel 2

B.

T.

bragte den 11. august 2024 artiklen ” Familien fandt demente [Person 1] 500 meter fra sit plejehjem: 'En forfærdelig oplevelse, som ingen fortjener'” på bt.dk.

Der er i artiklen indsat et billede af et satellitfoto med påskriften ”Demente [Person 1] stak af”.

På billedet er [Plejehjemsnavn 1] markeret samt det sted, beboeren blev fundet.

Af billedteksten fremgår: ”Da [Person 7]s mor kom for at besøge sin demente mand, var han ingen steder at finde.

”

Af artiklens underrubrik fremgår

”»Din far er ikke i sin lejlighed.«”

Af artiklen fremgår blandt andet

”For cirka tre uger siden modtog [Person 7] et af de opkald, man for alt i verden ikke har lyst til at modtage.

I røret var [Person 7]s mor, der stod ved sin demente mands nye hjem – plejehjemmet [Plejehjemsnavn 1] i [Bynavn B].

Men manden [Person 1] – altså [Person 7]s far – var ingen steder at finde.

Lejligheden, den 83-årige pensionist havde boet i i ti dage, var tom.

Personalet anede ikke, hvor han var – og kunne ikke fortælle, hvornår man sidst havde set ham.

Med andre ord: [Person 1] var pistvæk.

'En forfærdelig oplevelse'

Til familiens store held havde [Person 7] udstyret sin demente far med en gps-tracker i bæltet, og via den fik hun bekræftet, at han ikke sad i sin lejlighed.

I stedet kunne hun se én prik, cirka 500 meter fra plejehjemmet, hvor hendes far ifølge gps-trackeren skulle befinde sig, og dér sendte hun sin mor hen.

»Min mor kører derhen, og der finder hun så min stakkels far siddende på en sten i vejkanten.

Han er ked af det, udmattet og kan ikke finde hjem.

Det var en forfærdelig oplevelse, som ingen fortjener,« fortæller [Person 7].

[Person 7]s mor fik sat sin demente mand ind i bilen og kørte tilbage mod plejehjemmet.

Her pakkede hun – i ren afmagt – hans ting og tog ham med hjem.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Plejehjemsnavn 1].

Af billedteksten fremgår

” [Plejehjemsnavn 1] åbnede i februar i år, men ifølge en lang række pårørende og tidligere ansatte har plejehjemmet ikke fået den bedste start.

”

Af artiklen fremgår videre

” »Det var dråben.

Weekenden forinden – altså hans første weekend på plejehjemmet – havde personalet ikke kunnet svare på, om han havde fået sin medicin eller ej,« siger [Person 7] og fortsætter

»Og ugen efter forsvinder han og bliver fundet en halv kilometer væk.

Det er jo under al kritik.

Det gjorde min mor så utryg, at hun ikke turde lade ham blive på plejehjemmet.«

Overfor B.

T.

understreger forstander af [Plejehjemsnavn 1], [Klager], at plejehjemmet er et hjem med åbne døre og ikke en lukket institution

»Jeg udtaler mig kun generelt.

Det her er et plejehjem med åbne døre, og så kan det ske, at en dement går sig en tur og farer vild.

Men vi finder dem og henter dem hjem.

Alle kan gå ind og ud, og hvis de ikke går ud ad hoveddøren, kan de gøre det af en sidedør,« siger hun.

Hvad tænker du om, at den pårørende kommer til plejehjemmet og møder personale, der ikke ved, hvor hendes demente far er – eller hvornår de sidst har set ham?

»Sådan en situation er super, super uheldig, og vi forstår, hvor bekymrende det må være for en pårørende at opleve det.

Vi kigger jo på hvert enkelte tilfælde for at vurdere situationen, og hvad vi kan gøre for at sikre både beboerne, og at de pårørende kan føle sig trygge.«

Langt fra den eneste

[Person 7] står dog langt fra alene med sin utryghed.

Lørdag fortalte en anden pårørende til B.

T.

[Sætningen udgør et link til artiklen artiklen ”Datter i hård kritik af plejehjem: 'Hun er ofte smurt ind i lort og råber om hjælp'”], at hendes besøg på plejehjemmet hos sin 79-årige mor ofte starter med, at »hendes mor råber efter hjælp,« ligesom hun ofte har fundet hende indsmurt i afføring.

[…]

»Der manglede altid hænder, og det gik ud over beboerne,« udtalte 34-årige [Person 5], der var ansat i plejen indtil midt juni, lørdag.

Og det kan [Person 7] også skrive under på

»Det er den ringe bemanding, der gør, at min mor ender med at tage min far hjem.

Han går jo, fordi han mangler omsorg.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at en dement beboer kan gå ud og ikke blive opdaget i så lang tid, at han når så langt væk.

Endda uden sin rollator,« siger [Person 7] og understreger

»Det er jeg og min mor svært utilfredse over.«

På hendes gps-tracker ser det nemlig ud til, at faderen har været hele to kilometer væk fra plejehjemmet, inden han altså blev fundet omkring 500 meter væk.

Derfor var han også hjemme hos sin kone i over en uge efter kun ti dage på plejehjemmet.

»Min mor turde ikke at køre ham derud igen, før hun var tryg.

Vi afventer lige nu at se resultaterne af den ekstra bemanding, vi er blevet lovet,« siger [Person 7] og fortsætter

»På [Plejehjemsnavn 1] har man ideologi om, at det ikke er et fængsel, men et hjem.

Super smukt, men så skal man også have en tilstrækkelig bemanding til at kunne holde opsyn med beboerne og give den den nødvendige omsorg og hjælp.«

Over for B.

T.

har forstander [Klager] tidligere afvist, at man har - eller har haft -problemer med bemandingen på plejehjemmet

»Men vi har selvfølgelig haft mere pressede dage på grund af sygemeldinger.

Heldigvis har vi haft stort held med at få afløsere ind,« lød det.

B.

T.

har som nævnt været i kontakt med flere pårørende med lignende oplevelser.

Ikke mindst tidligere ansatte, der sætter ord på arbejdsmiljøet, og hvordan det ifølge dem går ud over de ældre.

Det kan du snart læse mere om på B.

T.

”

- artikel 3

B.

T bragte den 12. august 2024 artiklen ” Flere pårørende dybt rystede over plejehjem: 'Det er simpelthen uværdigt'” på bt.dk.

Der er i artiklen indsat to billeder sammenstillede billeder af henholdsvis et værelse, hvor der ligger papir på gulvet og et rodet skab samt et billede af en åben skuffe, hvori, der ligger beskidt papir og en overfaldsalarm.

Af billedteksten fremgår: ”B.

T.

har tidligere beskrevet, hvordan pårørende mener, at deres kære er blevet svigtet på [Plejehjemsnavn 1].

Nu melder flere sig ind i samme kor”

Af artiklens underrubrik fremgår

”Blærer i skridtet.

Svamp mellem tæerne.

Gennemblødte af tis.

Gråd.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Det er nogle af de ting, en række pårørende til beboere på [Plejehjemsnavn 1], er mødt op til, når de skulle besøge deres kære.

Nu retter de sammen en større kritik af plejehjemmet i B.

T.

En af dem er [Person 8], hvis 98-årige svigermor, der har begyndende demens og desuden er diagnosticeret med KOL, flyttede ind på [Plejehjemsnavn 1] i marts.

I starten af juni frygtede [Person 8] og hans kone, at den 98-årige kvinde var blevet ramt af en urinvejsinfektion.

Derfor sørgede de for at få taget en urinprøve, som personalet på [Plejehjemsnavn 1] dernæst skulle sende ind til undersøgelse.

Men da [Person 8]s kone tre uger efter – den 28. juni 2024 – åbnede sin mors køleskab på plejehjemmet, stod urinprøven der stadig.

[…]

»Der kunne vi så konstatere, at der ikke var blevet gjort noget med den.

Det samme var tilfældet, da jeg tjekkede en måned senere,« siger [Person 8] til B.

T.

[Person 8]s svigermor har altså boet på plejehjemmet siden midten af marts, og der har der – foruden problemet med urinprøven – været en lang række episoder, som han mener er kritisable.

»Det har været voldsomt.

Man får ingen informationer, og de forsømmer flere ting.

Eksempelvis har min svigermor ifølge hendes fodplejer udviklet svamp mellem tæerne, fordi personalet ikke har tørret hende godt nok,« siger [Person 8] og fortsætter

»Hun kom på plejehjemmet, fordi min kone ikke kunne passe hende mere, men nu har vi jo så opdaget, at plejehjemmet heller ikke evner det.

Der kommer nyt personale hele tiden, og de virker mest af alt forvirrede.«

Overfor B.

T.

medgiver forstander af [Plejehjemsnavn 1], [Klager], at der ikke bør stå en urinprøve i en beboers køleskab i så lang tid.

”

»Jeg kan ikke udtale mig om konkrete beboersager, men helt generelt kan jeg sige, at der ikke må stå urinprøver i beboernes køleskabe.

Jeg ville aldrig selv sætte den derind, da der er en chance for, at der ikke bliver tjekket op på den,« siger forstanderen.

'Simpelthen uværdigt'

B.

T.

har de seneste dage bragt historierne om [Person 7]s demente far, der forvirret og ulykkelig blev fundet 500 meter fra plejehjemmet, og om en anden pårørendes 79-årige demente mor, der ifølge datteren ofte er smurt ind i afføring og efterladt til sig selv.

Begge rettede en kritik af plejehjemmet, herunder især om »ekstrem personalemangel og svigt af beboerne«.

I denne artikel melder flere pårørende – foruden [Person 8] – sig således ind i det kor.

En af dem er datteren til en ældre kvinde, der har boet på [Plejehjemsnavn 1] siden februar.

[…]

Hun ønsker af hensyn til sin mor ikke at stå frem, men beskriver flere situationer, der, efter hendes egen opfattelse, er dybt problematiske.

Grellest stod det til, da datteren en formiddag besøgte sin mor, der ved ankomsten sad og græd, forklarer hun.

»Hun klagede over smerter nede ved underlivet, og det viste sig så at være masser af blærer, der var kommet, fordi flere bleer ikke var blevet skiftet i tide.

Det er simpelthen uværdigt,« siger datteren.

Men det er bestemt ikke den eneste gang, hvor hun har været nødsaget til at slå i bordet.

Hun fortæller, hvordan hun flere gange er ankommet til plejehjemmet hen ad den tidlige eftermiddag og har kunnet konstatere, at hendes mor stadig lå i sengen og ikke havde været oppe at stå endnu.

»Det sejler rundt deroppe.

Bemandingen er så dårlig, og medarbejderudskiftningen så stor, at der opstår store fejl.

Det er meget utilfredsstillende,« siger datteren.

Overfor B.

T.

har flere tidligere ansatte forklaret, at der »altid manglende hænder,« ligesom beboere »ofte kunne risikere at sidde med bleer på i 8-12 timer.«

En bekymringshenvendelse til [Bynavn A] Kommune fra start juni, som B.

T.

har fået aktindsigt i, beskriver desuden 'et dårligt arbejdsmiljø, som går ud over borgerne, særligt demente.

'

[Klager] har overfor B.

T.

afvist, at der er - eller har været - underbemanding på plejehjemmet, men at der kan ske fejl

»Jeg kan ikke udtale mig om konkrete beboersager.

Helt generelt kan jeg sige, at man selvfølgelig skal have skiftet sin ble i tide, og det må ikke ske, at man udvikler blærer.

Det er klart,« siger hun.

[…]

'Sjaskvåd fra top til tå'

»Min fars kompas i forhold til, hvad der er okay, ville aldrig have accepteret det her.

Derfor bliver jeg ved med at kæmpe for ham, for han kan ikke længere selv.«

Sådan fortæller sønnen til endnu en beboer på [Plejehjemsnavn 1].

Han ønsker også at være anonym af hensyn til sin demente far

»Han er ikke den, der bliver udsat for det værste, men han bruger ble – og den bliver glemt.

Han vågner ofte op og er sjaskvåd fra top til tå, helt overpisset,« siger han og tilføjer

»Men min far er nok ikke klar over, hvad der foregår.

Han bliver dog forvirret og utryg, når der ikke er styr på tingene.«

'Selvfølgelig skal man have skiftet sin ble'

Andre pårørende, B.

T.

har været i kontakt med, fortæller desuden, at de ofte finder deres kære liggende i sengen, når de kommer på besøg.

Sommetider op ad eftermiddagen.

At der ofte ikke er personale at se nogle steder.

Hvordan kan de her ting ske, hvis I har bemanding nok, som du siger?

»Selvfølgelig skal man have skiftet sin ble.

Længere er den ikke.

Man kan udvikle svamp mellem tæerne på forskellige måder.

Vi har en selvbestemmelsesret, så hvis borgerne har lyst til at sove lidt længere, så skal de have lov til det, men vi har en stor opgave i at motivere beboerne til at få hjælp.

Det er vores ansvar,« siger forstander [Klager].

Hvor lang tid må man have en ble på?

»En ble skal ikke være fyldt, så den hænger ned på knæene.

Men en ble kan faktisk indeholde en vis mængde urin.

Beboerne kommer op om morgenen og får en ren ble på.

Efter frokost hjælper vi dem på toilettet.

Så kommer aftenvagten om eftermiddagen, og så er der en runde mere.

Inden natten kigger man også efter, om bleen er våd, og så er der ofte nogle, der tjekkes om natten også.«

Det lyder jo rigtig godt, men nu er der bare en lang række pårørende, der fortæller, at de gentagne gange er mødt op til deres kære, som har en overfyldt eller lækket ble.

De tidligere ansatte fortæller samtidig, at de ikke havde tid til at skifte ble, og at der kunne gå 8-12 timer.

Det stemmer ikke rigtig overens med det, du siger?

»Jeg er fuldstændig klar over, at der kan være sket fejl, men normalvis har vores beboere ikke bleen på i mange timer.

Der kan ske fejl, og det er ikke i orden,« siger [Klager], der udtaler sig generelt, og tilføjer

»Det er uværdigt, og det vil jeg tage op med personalet.

Der kan være tale om øjebliksbilleder, men selvfølgelig skal ingen ligge i en våd ble, få blærer i skridtet eller urinvejsinfektioner.«

Når du taler om selvbestemmelsesret i forhold til selv at stå op, så har vi jo tilfælde med pårørende, der er kommet ind til deres kære omkring den tidlige eftermiddag, hvor de stadigvæk ikke har forladt sengen.

Er vi ikke ude over selvbestemmelsesretten så?

»Helt generelt kan jeg sige, at vi her arbejder med at motivere beboerne til at komme op og deltage i fællesskabet og ikke sove til langt op ad dagen.

Vi må jo ikke

tvinge beboerne op, men skal motivere dem,« siger [Klager] og tilføjer

»For selvfølgelig skal en beboer ikke ligge i sengen til ud på eftermiddagen, medmindre vedkommende er syg.

Det er vores fornemmeste opgave at få dem ud af sengen.«

B.

T.

har foruden de pårørende også været i kontakt med en række tidligere ansatte, der alle råber op om uacceptable forhold, og om hvordan det ifølge dem går ud over de ældre.

Det kan du snart læse mere om på B.

T.

”

- artikel 4

B.

T bragte den 13. august 2024 artiklen ” 50 opsigelser på et halvt år: 'Det er det værste sted, jeg har været'” på bt.dk.

Af underrubrikken fremgår

”Nødalarmer, ingen har tid til at reagere på.

Demente beboere med overfyldte bleer.

Medarbejdere, der går grædende hjem.

Siger op på stribe.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Sådan lyder beskrivelserne fra en række personer, der, indtil for ganske nylig, har været ansat på plejehjemmet '[Plejehjemsnavn 1]' i [Bynavn B], der åbnede 1. februar i år.

»Der sker ting, der ikke må ske.

Det opdagede jeg allerede, efter jeg havde været der i et par dage.

De ansatte var urimeligt pressede, og der var konstant opsigelser, hvilket i den grad gik – og går ud – over de ældre.«

Sådan fortæller [Person 4], der var ansat som souschef i en kortvarig periode.

»Jeg har ti års erfaring fra sundheds- og plejesektoren, og jeg har aldrig oplevet noget, der var så slemt,« tilføjer han.

[…]

'Måtte ikke tale med pårørende'

»Dem, der har råd til det, siger op.

Dem, der har sagt fra, er blevet fyret.«

Sådan lyder det fra en nuværende medarbejder på [Plejehjemsnavn 1], der ønsker anonymitet

»Man bliver styret med frygt.

Ingen af de ansatte må for eksempel tale med de pårørende, og det er meget svært, for de ville jo gerne vide, hvordan det går med deres pårørende.

Til sidst fik jeg det selv så dårligt, at jeg havde hjertebanken, græd når jeg kom hjem – og bare blev helt vildt stresset.«

Flere tidligere medarbejdere forklarer overfor B.

T., at de fik besked på ikke at tale med pårørende, men derimod skulle henvise til forstanderen, [Klager].

B.

T.

har på det seneste beskrevet, hvordan pårørende til beboere på plejehjemmet stiller en hård kritik.

Også her fortæller flere, hvordan personalet »skyndte sig væk« eller »undgik kontakt«, når man ville spørge ind til sin kære.

Overfor B.

T.

afviser forstander [Klager], at det er tilfældet

»Det er en misforståelse, at man ikke må tale med pårørende.

Det både må og skal de, men selvfølgelig må medarbejderne kun udtale sig om noget, de har kompetencerne til.

Hvis man ikke er social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, så må du ikke udtale dig om sundhedsfaglige ting,« siger hun og tilføjer

”»Der er nogle medarbejdere, der siger, at ‘det må jeg ikke udtale mig om.

’ I stedet for vil vi gerne have, at de siger ‘det kan jeg ikke udtale mig om, men jeg får en af assistenterne eller sygeplejerskerne til at vende tilbage til jer.

'«

»Det er jo det, de skal sige, men det er ikke altid, at vi har fået kompetenceudviklet dem godt nok til det.

Det er mit ansvar.«

Foruden at de ansatte og pårørende har følelsen af, at de ikke må tale sammen om beboerne, kunne [Person 7] søndag fortælle, hvordan hendes demente far kun nåede at bo på [Plejehjemsnavn 1] i ti dage, før hendes mor tog ham hjem igen.

Og så har en anden pårørende ofte fundet sin mor smurt ind i afføring eller råbende efter hjælp, hvilket nu har fået datteren til at fjerne sin mor fra [Plejehjemsnavn 1], har hun tidligere forklaret.

Andre fortæller, hvordan de blandt andet har fundet deres demente forældre med blærer i skridtet, gennemblødte af tis eller liggende i sengen op ad eftermiddagen

[…]

'Brød ofte grædende sammen'

B.

T.

har som nævnt været i kontakt med en række tidligere medarbejdere på [Plejehjemsnavn 1].

De peger alle på, at underbemanding og ledelsen er skyld i et 'giftigt arbejdsmiljø, der går ud over de ældre'

»Der er rigtig dårlig bemanding, og det går ud over beboerne.

Jeg har selv været med til at starte tre steder, og det her er det værste sted, jeg nogensinde har været.

Primært på grund af en kontrollerende og ustruktureret ledelse,« siger 63-årige [Person 3], der arbejdede som administrativ SSA'er (Social- og sundhedsassistent, red.) på [Plejehjemsnavn 1] indtil start juli.

”

Der er artiklen indsat et citat.

Af citatet fremgår

” eg har set kollegaer bryde grædende sammen”

Af artiklen fremgår

”»Der manglede altid hænder, og ofte sad beboerne med bleerne i 8-12 timer.

Jeg måtte ikke tale med de pårørende, og hvis man gjorde, blev man truet med en fyreseddel.

Det var virkelig ubehageligt,« siger 34-årige [Person 5], der var ansat i plejen indtil midt juni.

»Der var ekstrem personalemangel.

Jeg var ikke selv direkte inde på stuerne, men jeg har set kollegaer bryde grædende sammen,« tilføjer [Person 6], der var ansat fra februar til juni i år som 'værtinde' og aktivitetsmedarbejder, indtil han sagde op som følge af arbejdsmiljøet.

[…]

50 opsigelser på et halvt år

B.

T.

har forelagt forstander [Klager] og [Direktøren], der er direktør af Fonden [Plejehjemsnavn 2], der har plejehjemmet, kritikken fra både pårørende og de tidligere ansatte.

[Klager] kan »slet ikke genkende billedet,« om at hun skulle have styret de ansatte med frygt eller talt grimt til dem, understreger hun

”»Noget personale har haft en meget hård kommunikation, og en hård kommunikation også mod mig som leder.

Og hver gang den der kommunikation går skævt, eller man er grov, så er det klart, at jeg har sagt fra.«

»Så har jeg sagt, at jeg ikke bryder mig ikke tonen, fordi det jo ikke lægger op til [Plejehjemsnavn 2]s værdier om, hvordan vi taler til hinanden.«

Der er mange, der siger, at de har været psykisk påvirkede af ledelsen, og I har også haft knap 50 opsigelser på et halvt år.

Kan du have lavet fejl, eller kan du forstå, hvorfor nogen skulle have det sådan?

»Jeg tror, at alle kan lave fejl - også jeg.

Jeg kan dog ikke genkende en hård kommunikation, eller at jeg skullet have styret mine ansatte med frygt – for jeg har faktisk været rigtig skarp på det der med at tale og opføre mig ordentligt.«

Af de 50 opsigelser har 26 været fastansatte, mens tre har været tidsbegrænsede ansættelser – og så har 24 timeafløsere stoppet på [Plejehjemsnavn 1], siden det åbnede 1. februar.

[Klager] understreger dog, at nogle af de fastansatte aldrig nåede at starte, mens flere er blevet opsagt eller selv har sagt op i henholdsvis introduktions- eller prøveperioden.

»Opstarten har været rigtig svær for nogle.

Når man kommer ind fra gaden og skal oplæres, så er det super svært, at den man skal oplæres af også er ny.

Det vil sige, at der er nogle stykker, der ikke har kunnet være i den struktur, der har været på det tidspunkt.

Det er heldigvis helt anderledes nu,« siger forstanderen.

B.

T.

har som nævnt også foreholdt [Direktøren], der er direktør i Fonden [Plejehjemsnavn 2], kritikken.

Hun understreger, at hun har »stor tiltro« til ledelsen

»Der skal meget til, før en bestyrelse griber ind i sagen.

Når [Klager] har foretaget en vurdering, så bakker vi vores ledere op.

Det er klart.

Men selvfølgelig gør en bestyrelse det ikke blindt.

Der kan være tilfælde, hvor man må sige, at tingene ikke kører, som de skal.

For eksempel, hvis der er mange eksempler på, at tingene ikke er, som de skal være.

Men der skal rigtig meget til,« siger direktøren.

Hvor ofte er du på plejehjemmet?

»Jeg er ikke fysisk til stede her hver dag, men kommer her ofte.

Jeg har også næsten daglig kontakt med [Klager], så jeg tænker, at jeg har et rigtig godt indtryk.

Det, jeg tænker man kan forveksle med en autoritær ledelse, det er, hvis man har en leder, der er professionel, meget stringent og struktureret,« siger [Direktøren] og afslutter

»Det kan af nogle blive opfattet som værende noget meget autoritært, der måske kan gøre dem lidt bange for at sige de ting, som de måske brænder ind med og har lyst til at sige.«

Du kan læse artikelserien om [Plejehjemsnavn 1], hvor flere pårørende stiller en hård kritik af plejehjemmet, i boksen herunder:”

Der er i artiklen indsat en tekstboks med links til yderligere artikler, herunder de fire påklagede artikler om det omtalte plejehjem.

Øvrige oplysninger

B.

T har til Pressenævnet indsendt et dokument med [Klager]s skriftlige kommentarer til de citater, mediet havde sendt til tjek ved mail af 6. august 2024.

Dokumentet har med rettelser et omfang på syv A4 sider.

B.

T.

har endvidere indsendt et dokument med overskriften: ”Tidslinje Bekymringshenvendelse vedr.

hele Mariehjemmet.

Kvalitetsopfølgning.

Arbejdspapir”, påbegyndt den 4. juni 2024 med løbende opdateringer frem til den 2. juli 2024.

Vedlagt dokumentet er en række notater vedrørende konkrete henvendelser.

B.

T.

har desuden indsendt en henvendelse fra en tidligere ansat på et andet plejehjem, hvor [Klager] var tidligere leder samt en tilsynsrapport fra 2023 samme plejehjem.

Herudover har B.

T.

indsendt henvendelser, mediet modtog den 10.,12. og 13. august 2024 fra en læser, som omhandler [Klager].

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. august 2024.

I forbindelse med klagen anmodede [Klager] om, at artiklerne blev slettet, hvilket B.

T afviste den 9. september 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse

[Klager] har anført, at artiklerne i artikelserien indeholder faktuelle fejl og unøjagtigheder, som ikke er blevet forelagt for hende forud for publiceringen, og at hun ikke blev præsenteret for den kommende artikelserie.

Herudover har hun anført, at hun ikke fik en reel mulighed for at kommentere eller korrigere de fejlbehæftede udsagn på trods af, at B.

T.

var oplyst om, at hun var på ferie.

Alligevel offentliggjorde B.

T.

artiklerne uden at vente på hendes kommentarer.

[Klager] har videre anført, at B.

T.

har ignoreret relevant dokumentation, og har i den forbindelse henvist til bekymringshenvendelsen, der er et af de bilag, der ligger til grund for artikelserien, og har oplyst, at mediet har udeladt relevant information fra denne i omtalen.

Herudover har [Klager] peget på, at B.

T.

burde have belyst den nationale udfordring med at rekruttere uddannet personale, som også påvirkede [Plejehjemsnavn 1], da dette er en væsentlig faktor, som burde have været inddraget for at give et retvisende billede.

Endvidere har [Klager] anført, at B.

T.

ikke har gjort det klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er vurderinger.

På trods af de fejl og mangler, hun har påpeget over for mediet, har mediet ikke på eget initiativ berigtiget de urigtige meddelelser.

Dette har ført til betydelig skade på hendes professionelle renommé, hvilket har resulteret i stress og sygemelding.

[Klager] har hertil oplyst, at hun oplever, at folk undgår hende, og at hun frygter for sin fremtidige beskæftigelse i [Område].

[Klager] har henvist til en række konkrete oplysninger i artiklerne, som hun ikke er enig i

- oplysninger om 50 opsigelser på et halvt år

[Klager] har i forhold til omtalen i artiklen ” 50 opsigelser på et halvt år: 'Det er det værste sted, jeg har været'” om, at der var 50 opsigelser på et halvt år, anført, at dette er en grov fordrejning af fakta.

Hun har i den forbindelse oplyst, at mange af de nævnte medarbejdere var timelønnede vikarer, som ikke indgik i den faste stab, og at deres opsigelser var relateret til, at de enten startede uddannelse eller kun var midlertidigt ansat.

- beskyldninger om truet ansatte med afskedigelse

[Klager] har anført, at beskyldningerne i artiklerne om, at hun skulle have truet ansatte med fyringer, er udokumenterede beskyldninger, der ikke er blevet forelagt for hende forud for offentliggørelsen.

Kildekritik

[Klager] har videre anført, at B.

T.

ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for de kilder, der optræder i artikelserien.

[Klager] har særlig fremhævet kilderne [Person 4] og [Person 5], som begge har personlige skadevoldende hensigter.

[Klager] oplyste journalisterne om, at kilderne [Person 4], [Person 5] og [Person 3], kender hinanden privat, og at de anbefalede hinanden at søge ansættelse hos hende.

[Person 4] blev afskediget efter to en halv uge på grund af falske oplysninger om hans sundhedsfaglige baggrund.

Dette blev B.

T.

oplyst om, efter diktafonen var lukket.

[Person 5] blev afskediget for at udføre sundhedsfaglige handlinger uden kompetence.

Alligevel viderebragte B.

T.

deres udsagn ukritisk og uden at verificere dem eller foretage en grundigere vurdering af deres troværdighed og motiver.

Herudover omtalte B.

T ikke, at [Plejehjemsnavn 1] havde gennemgået et opstartstilsyn uden anmærkninger, hvilket kunne have givet læserne et mere balanceret billede.

[Klager] har om kilden [Person 3] anført, at hun var ansat i et fleksjob i en tidsbegrænset stilling med opgaver, der primært handlede om journalføring, hvorfor hendes udtalelser om andre forhold derfor ikke burde have været tillagt den vægt, som B.

T.

har tillagt dem.

Mediets handlemåde

- kontakt til tidligere arbejdsplads

[Klager] har anført, at B.

T.

har kontaktet hendes tidligere arbejdsplads, [Plejehjemsnavn 3], og spurgt hendes tidligere medarbejdere om hende uden nogen relevant sammenhæng til artiklerne om [Plejehjemsnavn 1], hvilket hun er blevet oplyst om af centerchef [Person 11] i [Bynavn C] Kommune.

Dette er en krænkelse af hendes personlige integritet og fortrolighed, og er irrelevante oplysninger.

[Plejehjemsnavn 3], hvor hun tidligere har været ansat, har således ingen relevans for artiklerne om [Plejehjemsnavn 1], da det er en kommunal institution, mens [Plejehjemsnavn 1] er et friplejehjem.

- trusler og politianmeldelse

[Klager] har om kilden [Person 4] oplyst, at hun efter offentliggørelsen af artikelserien har modtaget trusler fra [Person 4].

Han har blandt andet truet hende med fysiske overfald og med at ødelægge hendes ry i hele [Område], så hun ikke kan få et job igen.

Truslerne er fremsat i sms-beskeder, som er anmeldt til politiet.

Herudover har [Person 4] klaget til Styrelsen for Patientsikkerhed og [Bynavn A] Kommune om et dårligt arbejdsmiljø, hvilket han har gjort i ren og skær hævn for sin afskedigelse.

[Klager] har hertil anført, at det er uacceptabelt, at B.

T.

har valgt at bruge en kilde, der har gjort brug af trusler og udøver chikane, uden at have forholdt sig kritisk til hans motiver og troværdighed.

Sletning

[Klager] har afslutningsvist anført, at hun anmoder om, at artiklerne fjernes, og at der foretages en offentlig tilkendegivelse om, at der ikke har været tale om hæderlig journalistik i artikelserien, ligesom hun opfordrer til, at Pressenævnet indskærper vigtigheden af at overholde de presseetiske regler over for B.

T.

2.2 B.

T.s synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse

B.

T.

har indledningsvist anført, at [Klager] har fået forelagt alle kritikpunkter, både ved et mundtligt optaget interview og på skrift, ligesom hun har fået mulighed for at læse og rette sine citater, hvor hun fik mulighed for - og lov til - at korrigere sine udsagn, få fjernet oplysninger, der gik imod hendes tavshedspligt, samt påpege eventuelle misforståelser eller faktuelle fejl før udgivelsen, hvilket B.

T.

har imødekommet.

Ved alle forelæggelser fra B.

T.

har hun endvidere fået rimelig svartid forud for B.

T.s deadline.

B.

T.

har i forhold til klagepunktet over, at [Klager] ikke var blevet informeret om den kommende artikelserie anført, at hun skriftligt var oplyst om dette forud for publiceringen.

I forhold til berigtigelse har B.

T.

anført, at [Klager] ikke har kontaktet B.

T.

efter udgivelsen med eventuelle berigtigelser eller mangler.

[Klager] fik tilsendt citater til godkendelse inden udgivelsen, og B.

T.

har inddraget de citater, som [Klager] og direktør [Direktøren] kom med, efter mediet havde sendt citater til godkendelse, da de mente, at deres citater ellers ville stå unuancerede på trods af, at B.

T.

havde sendt samtlige citater til de enkelte sager, som B.

T.

valgte at skrive om.

Både [Klager] og direktør [Direktøren]s tilføjelser er således blevet imødekommet i flere tilfælde, så de begge følte sig tilstrækkeligt hørt i kritikken.

B.

T.

har henvist til den korrespondance, mediet havde med [Klager] forud for offentliggørelsen.

[Gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, under afsnittet ” Forud for offentliggørelsen ”, Pressenævnet ]

B.

T.

har videre anført, at det eneste, B.

T.

ikke har imødekommet, er formuleringer som [Klager] ønskede skulle være anderledes eller slettes, selv om der hverken var tale om brud på tavshedspligt eller faktuelt forkerte oplysninger.

Der var således tale om rettelser, hvor B.

T.

kunne lægge modstridende svar fra kilder til grund.

Det gjorde B.

T.

desuden [Klager] opmærksom på inden udgivelsen.

- oplysninger om 50 opsigelser på et halvt år

B.

T.

har anført, at informationen om 50 opsigelser på et halvt år er en oplysning, som [Klager] og direktør [Direktøren] selv har bidraget med både mundtligt og skriftligt.

B.

T.

har i den forbindelse henvist til [Klager]s skriftlige kommentarer til de citater, B.

T havde sendt til tjek ved mail af 6. august 2024.

I forhold til [Klager]s klagepunkt over, at der skulle være tale om en grov fordrejning af fakta, har B.

T.

anført, at B.

T.

netop tilføjede oplysningerne fra [Klager] angående de 50 opsigelser for at tydeliggøre nuancen.

- beskyldninger om truet ansatte med afskedigelse

B.

T har anført, at det ikke er korrekt, at [Klager] ikke er blevet forelagt denne beskyldning og har henvist til, at følgende er forelagt for hende samt direktøren for [Plejehjemsnavn 2], [Direktøren], ved mail af 31. juli 2024 [gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, under afsnittet ” Forud for offentliggørelsen ”, Pressenævnet ]

”- [Person 5], der har været ansat i plejen til midt juni, fortæller, at der ‘altid manglede hænder’, at man ikke ‘måtte tale med pårørende’ og, at man blev ‘truet med en fyreseddel’, hvis man alligevel gjorde dette.

”

Kildekritik

B.

T.

har anført, at artikelserien beror på en større række af kilder fra tidligere medarbejdere, en nuværende ansat, samt en lang række pårørende.

I forhold til det af [Klager] anførte om, at der er to navngivne kilder bag en stor del af kritikken, har B.

T.

anført, at ingen kilder har fået lov at stå alene, og at B.

T.

har efterprøvet kritikken gennem adskillige kilder, der, uafhængigt af hinanden, har fortalt om lignende oplevelser eller episoder.

B.

T.

har videre oplyst, at mediet har været i kontakt med i alt fem tidligere medarbejdere, der står frem med navn, samt en nuværende ansat og flere til baggrund, der ikke har ønsket at medvirke til citat.

Herudover har B.

T.

været i kontakt med en lang række pårørende, både til og uden for citat, hvis udsagn om personalet og ledelsen også har stemt overens med

medarbejdernes kritik.

B.

T.

har udvist kildekritik ved at få bekræftet udsagn af flere kilder uafhængigt af hinanden - og med øje for, at der altid kan være et bagvedliggende motiv, når tidligere medarbejdere står frem.

Derfor var det vigtigt for B.

T., at pårørende, samt en nuværende medarbejder, også bekræftede de tidligere medarbejders udsagn.

Herudover er der i artiklen udeladt en stor del kritik, som mediet ikke kunne få tilstrækkelig dokumentation for.

I forhold til oplysningerne om de nævnte kilders afskedigelser, som [Klager] har beskrevet, har B.

T.

oplyst, at hun selv sagde, at dette skulle forblive uden for citat, ligesom det ikke kunne dokumenteres af hende.

B.

T.

har hertil bemærket, at kilderne har en komplet anden udlægning end [Klager].

B.

T.

har videre anført, at mediet, på trods af den manglende dokumentation fra [Klager], tog forbehold for de oplysninger, hun kom med, ved at få verificeret de enkelte kilders udsagn af en række andre kilder, ligesom B.

T.

ikke lod kildernes udsagn stå alene.

B.

T.

har således også inddraget en bekymringshenvendelse til [Bynavn A] Kommune [gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, under afsnittet ” Øvrige oplysninger ” Pressenævnet ], der også stemmer overens med den kritik, en lang række kilder fremlagde.

B.

T.

har oplyst, at mediet ikke vurderede, at et anmeldt opstartstilsyn, der blev foretaget forud for kildernes kritik af stedet og alle de nævnte episoder i artikelserien, var relevante at inddrage.

Mediets handlemåde

- kontakt til tidligere arbejdsplads samt efterfølgende trusler i forbindelse med artikelserien

B.

T.

har anført, at mediet under researchen og efter udgivelsen modtog flere tip, herunder et telefonisk tip der handlede om, at [Klager] i sommeren 2023 var forstander på et andet plejehjem, hvor der ligeledes var problemer med hendes lederskab, og at der skulle have været et akut tilsyn i den forbindelse.

B.

T har videre anført, at det er relevant i sammenhængen, hvorfor B.

T.

indhentede flere oplysninger om tilsynet og forsøgte at undersøge tippet ved at kontakte tidligere ansatte fra det pågældende plejehjem.

B.

T.

har hertil bemærket, at [Klager] som leder ikke nyder beskyttelse om “fortrolighed og privatliv”, og B.

T.

har udelukkende indhentet kildemateriale, som er relevant for sagen, og ikke forsøgt at finde materiale om [Klager]s forhold, som er uden for sammenhæng med artikelserien.

B.

T.

har videre anført, at det er normal praksis som journalist at følge op på tips, men at mediet ikke har inddraget [Klager]s tidligere arbejdsplads eller klager her fra i artikelserien, da B.

T.

tog en faglig beslutning om at fokusere på det pågældende plejehjem.

B.

T.

har i forhold til det af [Klager] anførte om, at hun har modtaget trusler efter B.

T.s udgivelse af artiklen anført, at dette selvfølgelige er beklageligt og uacceptabelt.

B.

T.

har hertil bemærket, at det ikke er noget, B.

T.

har kunnet forudse.

Sletning

B.

T.

har anført, at mediet har valgt ikke at efterkomme [Klager]s krav om, at artikelserien skal slettes og har i den forbindelse anført, at B.

T.

anser sagen som værende af særlig samfundsmæssig interesse, da den belyser forhold for udsatte borgere.

Ligeledes finder B.

T.

at have efterlevet de presseetiske regler og arbejdet ud fra god presseetik, hvorfor B.

T.

ikke finder, at artiklerne er genstand for kritik.

B.

T.

har hertil videre bemærket, at B.

T., såfremt nogle forhold i artikelserien bliver genstand for kritik af Pressenævnet, stadig ikke mener, at der er grundlag for at efterlevelse af massemediers informationsdatabaser § 13, stk. 1, og har i den forbindelse henvist til Pressenævnets praksis og artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions om ytrings- og informationsfrihed.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og Søs Lykke Sloth.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse

[Klager] har klaget over, at artikelserien indeholder ukorrekt information, samt at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse af beskyldningerne mod hende.

[Klager] har i den forbindelse henvist til en række konkrete udsagn i de påklagede artikler.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4 og A.

5.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er Pressenævnets opfattelse at artikelserien indeholder beskyldninger mod [Klager], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for hende, hvorfor der er tale om beskyldninger, der skal forelægges.

- oplysninger om 50 opsigelser på et halvt år

[Klager] har klaget over, at oplysningerne i artiklen ” 50 opsigelser på et halvt år: 'Det er det værste sted, jeg har været'” om, at der var 50 opsigelser på et halvt år, er en grov fordrejning af fakta.

Af artiklen ” 50 opsigelser på et halvt år: 'Det er det værste sted, jeg har været'” fremgår blandt andet

” […] 50 opsigelser på et halvt år

B.

T.

har forelagt forstander [Klager] og [Direktøren], der er direktør af Fonden [Plejehjemsnavn 2], der har plejehjemmet, kritikken fra både pårørende og de tidligere ansatte.

[Klager] kan »slet ikke genkende billedet,« om at hun skulle have styret de ansatte med frygt eller talt grimt til dem, understreger hun

”»Noget personale har haft en meget hård kommunikation, og en hård kommunikation også mod mig som leder.

Og hver gang den der kommunikation går skævt, eller man er grov, så er det klart, at jeg har sagt fra.«

»Så har jeg sagt, at jeg ikke bryder mig ikke tonen, fordi det jo ikke lægger op til [Plejehjemsnavn 2]s værdier om, hvordan vi taler til hinanden.«

Der er mange, der siger, at de har været psykisk påvirkede af ledelsen, og I har også haft knap 50 opsigelser på et halvt år.

Kan du have lavet fejl, eller kan du forstå, hvorfor nogen skulle have det sådan?

»Jeg tror, at alle kan lave fejl - også jeg.

Jeg kan dog ikke genkende en hård kommunikation, eller at jeg skullet have styret mine ansatte med frygt – for jeg har faktisk været rigtig skarp på det der med at tale og opføre mig ordentligt.«

Af de 50 opsigelser har 26 været fastansatte, mens tre har været tidsbegrænsede ansættelser – og så har 24 timeafløsere stoppet på [Plejehjemsnavn 1], siden det åbnede 1. februar.

[Klager] understreger dog, at nogle af de fastansatte aldrig nåede at starte, mens flere er blevet opsagt eller selv har sagt op i henholdsvis introduktions- eller prøveperioden.

»Opstarten har været rigtig svær for nogle.

Når man kommer ind fra gaden og skal oplæres, så er det super svært, at den man skal oplæres af også er ny.

Det vil sige, at der er nogle stykker, der ikke har kunnet være i den struktur, der har været på det tidspunkt.

Det er heldigvis helt anderledes nu,« siger forstanderen.

B.

T.

har som nævnt også foreholdt [Direktøren], der er direktør i Fonden [Plejehjemsnavn 2], kritikken.

Hun understreger, at hun har »stor tiltro« til ledelsen

»Der skal meget til, før en bestyrelse griber ind i sagen.

Når [Klager] har foretaget en vurdering, så bakker vi vores ledere op.

Det er klart.

Men selvfølgelig gør en bestyrelse det ikke blindt.

Der kan være tilfælde, hvor man må sige, at tingene ikke kører, som de skal.

For eksempel, hvis der er mange eksempler på, at tingene ikke er, som de skal være.

Men der skal rigtig meget til,« siger direktøren.

Hvor ofte er du på plejehjemmet?

»Jeg er ikke fysisk til stede her hver dag, men kommer her ofte.

Jeg har også næsten daglig kontakt med [Klager], så jeg tænker, at jeg har et rigtig godt indtryk.

Det, jeg tænker man kan forveksle med en autoritær ledelse, det er, hvis man har en leder, der er professionel, meget stringent og struktureret,« siger [Direktøren] og afslutter

»Det kan af nogle blive opfattet som værende noget meget autoritært, der måske kan gøre dem lidt bange for at sige de ting, som de måske brænder ind med og har lyst til at sige.« […]”

Det er på baggrund af sagens oplysninger Pressenævnets opfattelse, at omtalen af 50 opsigelser på et halvt år – uanset, at der er tale om forskellige typer ansættelser – har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at omtalen således ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det i brødteksten er uddybet, at der af de 50 opsigelser er tale om 26 fastansatte, tre tidsbegrænsede ansættelser, samt 24 timeafløsere, ligesom det fremgår i sammenhængen, at [Klager] har oplyst, at nogle af de fastansatte aldrig nåede at starte, mens flere er blevet opsagt, eller selv har sagt op i henholdsvis introduktions- eller prøveperioden.

Herudover fremgår det, at [Klager] har oplyst nærmere forhold omkring opsigelserne, herunder at opstarten har været svær for nogle.

Nævnet finder således, at B.

T.s omtale samt valg og fravalg af informationer om de 50 opsigelser samt fravalget af at omtale personalesituationen på ældreområdet i øvrigt ligger inden for redigeringsretten.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- beskyldninger om truet ansatte med afskedigelse

[Klager] har klaget over, at oplysningerne om, at hun skulle have truet ansatte med fyringer, er udokumenterede beskyldninger, der ikke er blevet forelagt for hende forud for offentliggørelsen.

Af artiklen ” 50 opsigelser på et halvt år: 'Det er det værste sted, jeg har været'” fremgår blandt andet

” 'Måtte ikke tale med pårørende'

»Dem, der har råd til det, siger op.

Dem, der har sagt fra, er blevet fyret.«

Sådan lyder det fra en nuværende medarbejder på [Plejehjemsnavn 1], der ønsker anonymitet

Overfor B.

T.

afviser forstander [Klager], at det er tilfældet

»Det er en misforståelse, at man ikke må tale med pårørende.

Det både må og skal de, men selvfølgelig må medarbejderne kun udtale sig om noget, de har kompetencerne til.

Hvis man ikke er social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, så må du ikke udtale dig om sundhedsfaglige ting,« siger hun og tilføjer

”»Der er nogle medarbejdere, der siger, at ‘det må jeg ikke udtale mig om.

’ I stedet for vil vi gerne have, at de siger ‘det kan jeg ikke udtale mig om, men jeg får en af assistenterne eller sygeplejerskerne til at vende tilbage til jer.

'«

»Det er jo det, de skal sige, men det er ikke altid, at vi har fået kompetenceudviklet dem godt nok til det.

Det er mit ansvar.«

[…]

»Der manglede altid hænder, og ofte sad beboerne med bleerne i 8-12 timer.

Jeg måtte ikke tale med de pårørende, og hvis man gjorde, blev man truet med en fyreseddel.

Det var virkelig ubehageligt,« siger 34-årige [Person 5], der var ansat i plejen indtil midt juni.

[…]

Af den korrespondance, parterne havde forud for offentliggørelsen fremgår blandt andet af den forelæggelsesmail, som B.

T.

sendte til [Klager] den 31. juli 2024

”Hej.

Vi skriver angående en kritik, der bliver stillet fra flere sider af [Plejehjemsnavn 1], herunder forstander [Klager].

[…] Vi skriver denne mail for at forelægge dig de kritikpunkter, som vores kilder fremfører.

[…]

- At man bliver fyret eller opsagt, hvis man sygemelder sig i flere dage, siger fra eller brokker sig over ledelsen.

Det bliver begrundet med ‘illoyalitet’.

[…]

- [Person 5], der har været ansat i plejen til midt juni, fortæller, at der ‘altid manglede hænder’, at man ikke ‘måtte tale med pårørende’ og, at man blev ‘truet med en fyreseddel’, hvis man alligevel gjorde dette.

[…]

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at [Klager] forud for offentliggørelsen fik forelagt beskyldninger fra ansatte om forholdene omkring opsigelser, og nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere B.

T.

for utilstrækkelig forelæggelse på dette punkt.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] er kommet til orde i artikelserien, herunder at hun afviser, at hun skulle have styret sine ansatte med frygt.

Pressenævnet finder i øvrigt, at [Klager] er blevet forelagt de konkrete beskyldninger mod hende i artiklerne, ligesom hun har fået mulighed for at komme til orde samt at kommentere de citater, hun fik sendt til gennemsyn.

Pressenævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere B.

T.

for utilstrækkelig efterprøvelse af de rejste beskyldninger mod [Klager].

Nævnet finder med samme begrundelse ikke anledning til at kritisere mediet for manglende berigtigelse.

Kildekritik

[Klager] har klaget over, at B.

T.

ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for kilder, som kan have skadevoldende hensigter, og har i den forbindelse særligt henvist til kilderne [Person 4] og [Person 5].

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at B.

T.

i forbindelse med udarbejdelsen af artikelserien har været i kontakt med en række kilder, herunder både anonyme og navngivne.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Det forhold, at B.

T.

har taget udgangspunkt i oplysninger fra både navngivne og anonyme kilder giver således B.

T.

anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår, at de kilder, der udtaler sig i artiklerne, herunder tidligere ansatte og pårørende, er personer, der ikke var tilfredse med forholdene for beboerne eller de ansatte på plejehjemmet, og at deres beskyldninger skal ses i det lys.

Pressenævnet finder videre på baggrund af det i sagen oplyste, at B.

T.

har efterprøvet oplysningerne fra kilderne, herunder ved forelæggelse for [Klager] forud for offentliggørelsen, ligesom [Klager] ses at være kommet til orde i et ikke ubetydeligt omfang i artikelserien, hvor hun har fået lejlighed til at forholde sig til de konkrete beskyldninger fra kilderne.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere B.

T.

for ikke at have udvist tilstrækkelig kildekritik.

Mediets handlemåde

- kontakt til tidligere arbejdsplads samt efterfølgende trusler i forbindelse med artikelserien

[Klager] har klaget over, at B.

T.

i forbindelse med researchen har kontaktet hendes tidligere arbejdsplads, og har endvidere oplyst, at hun har modtaget trusler efter artikelserien blev publiceret.

Det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Idet Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke finder anledning til at kritisere de offentlig-¬gjorte artikler, herunder forløbet omkring forelæggelsen, finder nævnet endvidere ikke grundlag for at kritisere mediets handlemåde forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel, herunder researchfasen.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at oplysningerne omkring [Klager]s tidligere arbejdsplads ikke er omtalt i artikelserien.

I forhold til oplysningerne om, hvilke konsekvenser artikelserien har haft for [Klager], bemærker nævnet, at dette falder uden for nævnets kompetence.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har afvist at slette artikelserien.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder kritisk omtale af [Klager] i forhold til hendes ansættelse som forstander på det omtalte plejehjem.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne og den kritiske omtale af virksomheden, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om oplysninger vedrørende professionel virksomhed og forhold, som kan anses for at have almen interesse.

Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter reglerne om god presseskik ovenfor.

Nævnet finder således ikke, at der er tungtvejende grunde, der taler for at hindre artiklernes tilgængelighed.

Afgjort den 24. april 2025