Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08734

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08734

Medier får ikke kritik for at afvise at berigtige artikler

I artikler bragt i juni 2024 omtalte ITWatch og KapitalWatch, at en virksomhed havde fået et kapitalindskud.

Det fremgik også af artiklerne, at virksomheden havde ændret navn på grund af en navnestrid med et andet selskab, og det tidligere selskabsnavn fremgik i den forbindelse af omtalen i artiklerne.

Direktøren for selskabet, som den omtalte virksomhed havde navnestrid med, klagede til Pressenævnet over, at ITWatch og KapitalWatch havde afvist hendes anmodning om berigtigelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen om det tidligere selskabsnavn havde dækning i de faktiske forhold, og at det fremgik af artiklerne, at navneskiftet var et resultat af en navnestrid med et andet selskab, som blev afgjort i december 2023.

[Klager] ved [Direktøren] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”AI-firma bag dataplatform henter 237 mio. kr. hos kapitalfond” , som blev bragt af KapitalWatch den 4. juni 2024 på kapwatch.dk, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at KapitalWatch har afvist at berigtige artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

KapitalWatch bragte den 4. juni 2024 artiklen ”AI-firma bag dataplatform henter 237 mio. kr. hos kapitalfond” på kapwatch.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Den nye kapital skal bruges på at forfølge ambitionerne om at blive markedsledende inden for kundeindsigter.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Data-virksomheden [Selskab A], tidligere [Tidligere selskabsnavn 1], har rejst 34,5 mio. dollar i en serie a-kapitalrunde.

Det skriver Børsen.

Beløbet, der svarer til mere end 237 mio. kr., kommer fra den amerikanske kapitalfond Peakspan, der sætter sig på mellem 25 og 33 pct. af selskabet.

[Selskab A] er stiftet og drevet af den tidligere professionelle fodboldspiller [Person A], der over for Børsen kalder investeringen for en milepæl.

”Nu får vi mulighed for at forfølge vores ambitioner om at være markedsledende inden for kundeindsigter og blive endnu bedre.

Derudover skal vi etablere os i USA, som bliver et nyt marked for os”, siger [Person A] til Børsen.

[Selskab A] står bag en platform, der på baggrund af kunstig intelligens generer kundeindsigter baseret på et stort datasæt.

Indsigterne bliver leveret til en lang række kunder, blandt andet store amerikanske sværvægtere, som kan bruge dem i deres beslutningsproces og produktudvikling.

Navnet [Selskab A] er af nyere dato og det tredje i rækken.

Virksomheden hed tidligere [Tidligere selskabsnavn 1] og før det [Tidligere selskabsnavn 3].

Navneskiftet fra [Tidligere selskabsnavn 1] til [Selskab A] er et resultat af en navnestrid med et andet selskab, som blev afgjort i december 2023.

[Selskab A] gennemførte også en kapitalrejsning i 2022, da virksomheden hentede 45 mio. kr., herunder 30 mio. kr. fra Arbejdernes Landsbank.

”

Til artiklen er indsat et billede af [Person A] og [Person B], der sidder i en sofa.

Af billedteksten fremgår

”[Person A] (th.) er adm.

direktør i [Selskab A], der netop har rejst 34,5 mio. dollar i en kapitalrejsning.

Virksomheden købte sidste år virksomheden [Selskab B], som havde [Person B] (tv.) i spidsen.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af Sø- og Handelsrettens kendelse afsagt den 1. december 2023 i en sag anlagt af [Klager] mod [Tidligere selskabsnavn 3].

[Tidligere selskabsnavn 3] blev ved kendelsen forbudt at anvende selskabsbinavnene [Selskabsbinavn 1] og [Selskabsbinavn 2] samt at anvende [Tidligere selskabsnavn 1] og [Tidligere selskabsnavn 2] som selskabsnavn i sine breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, på sin hjemmeside, i jobopslag og på LinkedIn.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. juni 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Berigtigelse

[Klager] (herefter [Klager]) har anført, at KapitalWatch har afvist af berigtige artiklen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at det er ukorrekt, at ”[Tidligere selskabsnavn 1]” skiftede navn til [Selskab A], idet det var virksomheden [Tidligere selskabsnavn 3], der skiftede navn til [Selskab A].

[Tidligere selskabsnavn 3] og [Selskab A] har aldrig heddet ”[Tidligere selskabsnavn 1]”, og [Selskab A] er således ikke ophørt med at hedde ”[Tidligere selskabsnavn 1]”.

[Klager] har endvidere henvist til, at det er ukorrekt, at [Person A] er direktør eller medstifter af ”[Tidligere selskabsnavn 1]”.

[Tidligere selskabsnavn 3] valgte i ren selvtægt, da [Klager] anlagde sag om misbrug af selskabets navn, at tilslutte to binavne [Selskabsbinavn 1] og [Selskabsbinavn 2], men Sø- og Handelsretten nedlagde forbud og beordrede omgående binavnene slettet med henvisning til brud på selskabsretten.

En efterfølgende fogedsag rettede lidt op på det fortsatte misbrug.

KapitalWatch er gentagne gange gjort opmærksom på, at artikler helt tilbage til 2022 er misinformerende, og KapitalWatch oplyste, at mediet ville rette dette.

I den forbindelse har [Klager] henvist til artiklerne ”Arbejdernes Landsbank investerer tocifret millionbeløb i tech-virksomhed, den selv er kunde i” , ”Knowit indgår nyt partnerskab” og ”Dansk AI-virksomhed opruster med køb af virksomhed” , som blev bragt henholdsvis den 9. juni 2022, 12. august 2022 og 24. oktober 2023 på itwatch.dk.

[Klager] har haft længere dialoger med KapitalWatch, hvor selskabet blev givet adskillige forklaringer om forsinkelsen, og fristen for at klage til Pressenævnet udløb gang på gang for hver artikel.

[Klager] har en forpligtelse til at forholde sig aktivt til det fortsatte misbrug og kendelsen af 1. december 2023, der gav [Klager] medhold, og som også havnede i fogedretten, hvor [Klager] fik fuldt medhold i januar 2024.

[Klager] kan ikke udvise passivitet over for denne misinformation om [Klager]s virksomhed i offentligheden siden 2022.

[Klager] forventer, at en dansk mediekoncern som Watch Medier og koncernens underliggende medier respekterer, når man henvender sig om personer og virksomheder, der præsenterer sig på falske oplysninger, både om firmanavn og ledelsesroller.

KapitalWatchs misinformerende artikler om ”[Tidligere selskabsnavn 1]” er delt ivrigt på LinkedIn og andre store techplatforme.

[Klager] er stærkt udfordret af, at selskabet har en retssag samtidig med, at medier ikke vil rette ind efter kendelsens ordlyd.

Kendelsen fylder et par linjer, hvorfor det burde være til at overskue for enhver chefredaktør.

Det sagsøgte selskab [Tidligere selskabsnavn 3] har nu endelig ændret navn og skriver ”[Tidligere selskabsnavn 1]” ud af historien som selskabsnavn.

[Klager] har en verserende hovedsag mod [Selskab A] (tidligere [Tidligere selskabsnavn 3]) for at opretholde forbuddet, hvor bødestraf for fortsat anvendelse af [Klager]s selskabsnavn efter kendelsen blev afsagt, er et af omdrejningspunkterne.

Efter årtier i markedsanalysebranchen vil [Klager] gerne selv have indflydelse på, hvordan deres selskabsnavn omtales, og hvordan selskabets historie skal skrives.

Medierne er efter [Klager]s opfattelse medvirkende til, at selskabet har forøgede sagsomkostninger (nu 500.000 kr.), når medierne delagtiggør og dermed misinformerer offentligheden i en historieskrivning om, at ”[Tidligere selskabsnavn 1]” nu hedder [Selskab A] mod bedrevidende og mod de dokumentationer og retskendelser.

Læserne, herunder Dansk Erhverv og [Klager]s forretningsforbindelser, bliver forvirrede over KapitalWatchs formulering.

En nominering til en pris hos Dansk Erhverv gik helt galt og blev annulleret, fordi offentligheden har forvekslet virksomhederne.

De virksomheder, der indstillede til prisen, har også forvekslet virksomhederne.

CVR-registrets formål er at sikre offentligheden tilgængelighed og gennemsigtighed i forhold til virksomheders faktuelle forhold.

De registrerede forhold giver nogle rettigheder og muligheder for nogle retsskridt inden for blandt andet selskabsloven.

Dem har [Klager] taget, da [Tidligere selskabsnavn 3] (nu [Selskab A]) ikke ophørte med at bruge ”[Tidligere selskabsnavn 1]” som selskabsnavn i pressemeddelelser, som diverse medier desværre bragte uden faktatjek.

Her fik [Klager] medhold, men retskendelsen bevirkede ikke, at [Klager] skiftede navn, men at sagsøgte [Tidligere selskabsnavn 3] skiftede navn til [Selskab A].

[Klager] har ikke anmodet Watch Medier om at tage stilling til en retskendelse, eller hvem der brander sig som hvem.

[Klager] har anmodet om en berigtigelse af en simpel faktuel forkert oplysning om et virksomhedsnavn som dokumenteret adskillige gange.

KapitalWatch har omtalt ”[Tidligere selskabsnavn 1]” som et virksomhedsnavn eller et selskabsnavn i helt forkerte sammenhænge.

Børsen fjernede omgående formuleringen ”[Tidligere selskabsnavn 1]”, der var nævnt i forlængelse af [Selskab A] efter henvendelse fra [Klager].

I den forbindelse har [Klager] henvist til artiklen ”Tidligere Superliga-spiller henter 237 mio. kr. til AI-selskab” bragt den 4. juni 2024 på borsen.dk.

KapitalWatch nåede dog at anvende formuleringen ”[Tidligere selskabsnavn 1]” fra Børsen, inden Børsen fjernede formuleringen.

Andre medier, såsom Børsen og Dansk Markedsføring, har således omgående rettet ind ved [Klager]s tidligere henvendelser, som egentlig omhandler en korrektion af et ret simpelt forhold, som [Klager] har en reel retlig interesse i.

Medier bør have en naturlig interesse i at formidle korrekte oplysninger til samfundet til glæde for borgere og virksomheder, som er læserne.

2.2 KapitalWatchs synspunkter

Berigtigelse

KapitalWatch har indledningsvis oplyst, at artiklen omhandler, at virksomheden [Selskab A] har fået et kapitalindskud på 237 mio. kr. Virksomheden [Selskab A] er videreført fra et andet selskab, som oprindeligt blev etableret i marts 2011 under navnet [Tidligere selskabsnavn 4].

I september 2011 skiftede selskabet navn til [Tidligere selskabsnavn 5].

I 2014 skiftede selskabet navn til [Tidligere selskabsnavn 3].

I 2017 skiftede selskabet selskabsform og blev til [Tidligere selskabsnavn 3].

Året efter, i 2018, trådte [Person A] ind som adm.

direktør i selskabet.

Virksomheden beholdt formelt sit navn, [Tidligere selskabsnavn 3], frem til januar 2024, da det ændrede navn til [Selskab A].

Undervejs, efter [Person A] var gået ind i virksomheden, begyndte den at brande sig som ”[Tidligere selskabsnavn 1]”.

Det ses blandt andet i dette udklip fra en pressemeddelelse sendt i oktober 2023

” Dansk Al-virksomhed i strategisk opkøb

Den danske virksomhed [Tidligere selskabsnavn 1] har netop opkøbt platformen [Selskab B].

Opkøbet markerer en strategisk milepæl for [Tidligere selskabsnavn 1] i ambitionen om at revolutionere en global milliardindustri for kundeindsigter.

Med opkøbet af [Selskab B] understreger [Tidligere selskabsnavn 1] sin vision om at levere kundeindsigter i høj kvalitet, hurtigere og til en lavere pris end man tidligere har set på markedet.

Det sker som led i ambitionen om at udfordre den verdensomspændende industri for kundeindsigter, der har en estimeret værdi på 40-60 milliarder dollars, yderligere.

Synergierne mellem de to virksomheder er tydelige.

[Selskab B]s intuitive og brugervenlige teknologi vil styrke [Tidligere selskabsnavn 1]s generative Al-platform for kundeindsigter.

Det vil hjælpe virksomheder med at udnytte viden om deres kunders behov og vaner endnu hurtigere og mere effektivt.

”Tidspunktet for overtagelsen kunne ikke være bedre.

Vi kan nu levere stærkt integrerede løsninger.

Jeg er overbevist om, at vi, ved at gå sammen med [Tidligere selskabsnavn 1], kan højne vores tilbud og levere endnu mere værdifulde indsigter til vores kunder,” siger [Person B], administrerende direktør for [Selskab B].

[Person A], administrerende direktør for [Tidligere selskabsnavn 1], tilføjer: ”Opkøbet handler om mere end blot teknologi.

Det stemmer perfekt overens med vores vision om at transformere, hvordan virksomheder tilgår og udnytter afgørende viden om deres kunders behov og vaner.

Det handler om mere end traditionel marketing og salg, fordi det giver virksomhederne adgang til et omfattende videns-økosystem.

”

I denne periode omtalte KapitalWatch og andre medier, herunder Børsen, virksomheden under navnet ”[Tidligere selskabsnavn 1]”, da det var dette navn, virksomheden selv brugte og brandede sig på.

Efter en strid med et selskab med navnet [Klager] afgjorde Sø- og Handelsretten i december 2023, at virksomheden, som [Person A] er adm.

direktør i, ikke måtte bruge navnet ”[Tidligere selskabsnavn 1]”.

Virksomheden, der formelt hed [Tidligere selskabsnavn 3], men brugte navnet ”[Tidligere selskabsnavn 1]” i sin branding, skiftede efterfølgende navn – både formelt og i den eksterne kommunikation – til [Selskab A].

I artiklen omtaler KapitalWatch selskabet som [Selskab A], og af hensyn til læserens mulighed for at sætte artiklen i kontekst, har KapitalWatch nævnt, at selskabet tidligere har haft andre navne (”[Tidligere selskabsnavn 1]” og [Tidligere selskabsnavn 3]), nøjagtigt ligesom ITWatch i en artikel fra oktober 2023 nævnte, at virksomheden tidligere havde brugt navnet [Tidligere selskabsnavn 3].

I den forbindelse har KapitalWatch henvist til artiklen ”Dansk AI-virksomhed opruster med køb af virksomhed” bragt den 24. oktober 2023 på itwatch.dk.

I den påklagede artikel har KapitalWatch efterladt ingen tvivl om, at virksomheden har tabt striden om navnet.

Læseren bliver således gjort opmærksom på historikken, men kan på ingen måde få indtrykket af, at virksomheden fortsat bærer navnet ”[Tidligere selskabsnavn 1]”.

KapitalWatch har ikke omtalt [Person A] som direktør eller stifter af selskabet [Klager].

[Person A] er omtalt som det, han er, nemlig adm.

direktør i selskabet [Selskab A].

Dette fremgår da også klart af underteksten til billedet i artiklen, og KapitalWatch har omtalt [Person A] som stifter af det forretningskoncept, der i dag udgør virksomhedens eksistensgrundlag.

I dækningen af selskabet [Selskab A] har KapitalWatch brugt det navn, som ledelsen har brugt om selskabet.

I det øjeblik, der opstod strid om retten til at bruge navnet, og Sø- og Handelsretten afgjorde, at selskabet ikke må bruge navnet ”[Tidligere selskabsnavn 1]”, omtalte KapitalWatch dette i artiklerne.

Det er i overensstemmelse med mediernes pligt til at referere fakta korrekt.

Det forhold, at der potentielt kan være andre selskaber, der mener, at brugen af et givent navn er i strid med lovgivningen, er et separat forhold, som ikke kan spænde ben for at fortælle den første historie.

Det vil således være meningsløst at kræve af medier, at de skal kortlægge potentielle navnestridigheder, inden de bringer historier om virksomheder.

Når en navnestrid materialiserer sig, som i dette tilfælde, er det oplagt for medierne at omtale denne.

KapitalWatch har derudover bemærket, at det ikke er usædvanligt, at et selskab bruger et brand, der ikke svarer til dets formelle navn i CVR-registret.

Maersk hedder formelt A.

P.

Møller – Mærsk A/S, men bruger ”Maersk” i pressemeddelelser og anden offentlig kommunikation.

Man kan tegne internet-abonnement hos YouSee eller telefonabonnement hos Telmore, selv om selskabet bag begge brands hedder Nuuday A/S.

Hvis KapitalWatch som medie skulle undlade at bruge det navn, som selskabet brander sig på, og som det er kendt for i offentligheden, ville KapitalWatch potentielt gøre det ualmindeligt svært for læseren at forstå historien og dermed svigte mediets opgave.

Derfor er det også naturligt, at KapitalWatch har omtalt det navn, som [Selskab A] tidligere har brugt i sin kommunikation, uanset hvad der måtte fremgå af CVR-registret.

KapitalWatch har derfor afvist, at der er tale om en faktuel fejl.

Det er KapitalWatchs opfattelse, at det netop vil mindske læserens mulighed for at forstå helhedsbilledet, hvis KapitalWatch fjernede oplysningerne om det tidligere navn, og striden om det, fra artiklen.

Skulle der, som anført af [Klager], være nogen, der er blevet forvirrede, taler formodningen for, at det skyldes, at der i en periode har været to selskaber, der har brugt navnet ”[Tidligere selskabsnavn 1]”.

Mediernes opgave er imidlertid ikke at regulere selskabers juridiske navne og markedsføring, eller at bortcensurere væsentlige oplysninger, fordi nogle måtte finde dem forvirrende eller uhensigtsmæssige.

Mediernes rolle er at beskrive det, der foregår, korrekt, hvilket er, hvad KapitalWatch har gjort i dette tilfælde.

Kronologien i selskabets brug af navne – fra [Tidligere selskabsnavn 3] til ”[Tidligere selskabsnavn 1]” til [Selskab A] – er ganske præcist beskrevet i artiklen.

Det forhold, at andre medier måtte have justeret deres tekster, ændrer ikke sagens substans – læseren skal have kontekst for at forstå helheden, og forløbet er faktuelt korrekt beskrevet i artiklen.

Der er derfor ikke noget at berigtige.

KapitalWatch har desuden bemærket, at KapitalWatchs redaktør har været i telefonisk dialog med [Klager] ved [Direktøren].

Her har redaktøren gjort klart, at KapitalWatch ikke fandt grund til at berigtige omtalen af [Selskab A].

Redaktøren har desuden tilkendegivet, at KapitalWatch syntes, at uoverensstemmelsen om navnet var en interessant historie, som KapitalWatch gerne ville bringe, hvis [Direktøren] ville fortælle sin side af den.

[Direktøren] har ikke tilkendegivet, at hun var interesseret i dette.

Samlet set har KapitalWatch gjort gældende, at mediet har iagttaget de presseetiske retningslinjer, hvorfor der ikke skal udtales kritik af KapitalWatch.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Søs Lykke Sloth.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager] ved [Direktøren], der i artiklen ”AI-firma bag dataplatform henter 237 mio. kr. hos kapitalfond” omtales som selskabet, der havde en navnestrid med [Tidligere selskabsnavn 3] (nu [Selskab A]).

I artiklen fremgår det, at [Selskab A] tidligere havde selskabsnavnet ”[Tidligere selskabsnavn 1]”.

Sø- og Handelsretten afsagde den 1. december 2023 kendelse i en sag anlagt af [Klager] mod [Tidligere selskabsnavn 3].

[Tidligere selskabsnavn 3] blev ved kendelsen forbudt at anvende selskabsbinavnene [Selskabsbinavn 1] og [Selskabsbinavn 2] samt at anvende [Tidligere selskabsnavn 1] og [Tidligere selskabsnavn 2] som selskabsnavn i sine breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, på sin hjemmeside, i jobopslag og på LinkedIn.

Pressenævnet finder, at [Klager] i den konkrete sag må anses for at have retlig interesse i at få behandlet klagen over KapitalWatchs anvendelse og afvisning af berigtigelse af betegnelsen af selskabsnavnet ”[Tidligere selskabsnavn 1]” som [Selskab A]s tidligere selskabsnavn.

Klagen realitetsbehandles.

God presseskik

Berigtigelse

[Klager] har klaget over, at KapitalWatch har afvist at berigtige artiklen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at det er ukorrekt, at ”[Tidligere selskabsnavn 1]” skiftede navn til [Selskab A], idet det var virksomheden [Tidligere selskabsnavn 3], der skiftede navn til [Selskab A].

[Tidligere selskabsnavn 3] og [Selskab A] har aldrig heddet ”[Tidligere selskabsnavn 1]”, og [Selskab A] er således ikke ophørt med at hedde ”[Tidligere selskabsnavn 1]”.

[Klager] har endvidere henvist til, at det er ukorrekt, at [Person A] er direktør eller medstifter af ”[Tidligere selskabsnavn 1]”.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår følgende

”Data-virksomheden [Selskab A], tidligere [Tidligere selskabsnavn 1], har rejst 34,5 mio. dollar i en serie a-kapitalrunde.

Det skriver Børsen.

Beløbet, der svarer til mere end 237 mio. kr., kommer fra den amerikanske kapitalfond Peakspan, der sætter sig på mellem 25 og 33 pct. af selskabet.

[Selskab A] er stiftet og drevet af den tidligere professionelle fodboldspiller [Person A], der over for Børsen kalder investeringen for en milepæl.

”Nu får vi mulighed for at forfølge vores ambitioner om at være markedsledende inden for kundeindsigter og blive endnu bedre.

Derudover skal vi etablere os i USA, som bliver et nyt marked os for os,” siger [Person A] til Børsen.

[Selskab A] står bag en platform, der på baggrund af kunstig intelligens generer kundeindsigter baseret på et stort datasæt.

Indsigterne bliver leveret til en lang række kunder, blandt andet store amerikanske sværvægtere, som kan bruge dem i deres beslutningsproces og produktudvikling.

Navnet [Selskab A] er af nyere dato og det tredje i rækken.

Virksomheden hed tidligere [Tidligere selskabsnavn 1] og før det [Tidligere selskabsnavn 3].

Navneskiftet fra [Tidligere selskabsnavn 1] til [Selskab A] er et resultat af en navnestrid med et andet selskab, som blev afgjort i december 2023.

[Selskab A] gennemførte også en kapitalrejsning i 2022, da virksomheden hentede 45 mio. kr., herunder 30 mio. kr. fra Arbejdernes Landsbank.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Sø- og Handelsretten den 1. december 2023 afsagde kendelse i en sag anlagt af [Klager] mod [Tidligere selskabsnavn 3].

[Tidligere selskabsnavn 3] blev ved kendelsen forbudt at anvende selskabsbinavnene [Selskabsbinavn 1] og [Selskabsbinavn 2] samt at anvende [Tidligere selskabsnavn 1] og [Tidligere selskabsnavn 2] som selskabsnavn i sine breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, på sin hjemmeside, i jobopslag og på LinkedIn.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at KapitalWatchs anvendelse af formuleringen ”[Tidligere selskabsnavn 1]” om [Selskab A]s tidligere selskabsnavn og angivelsen af [Person A] som administrerende direktør for selskabet ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningen om direktionen og det tidligere selskabsnavn har dækning i de faktiske forhold, idet [Selskab A] tidligere i en periode har anvendt selskabsbinavnene [Selskabsbinavn 1] og [Selskabsbinavn 2] samt betegnelsen ”[Tidligere selskabsnavn 1]”, og at [Person A] er direktør for selskabet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at navneskiftet fra ”[Tidligere selskabsnavn 1]” til [Selskab A] er et resultat af en navnestrid med et andet selskab, som blev afgjort i december 2023.

Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at omtalen i artiklen samlet set ikke giver et retvisende billede.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af KapitalWatch.

Afgjort den 24. april 2025