Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - øvrige - afvisning
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - øvrige - afvisning
J.nr. 25-4806
En kvinde (klager), anmodede om genoptagelse af sagen, hvor Ligebehandlingsnævnet den 13. juli 2022 traf afgørelse om ikke at indbringe klagers sag for domstolene.
Kvinden fik ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse den 15. september 2021 medhold og tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. Da virksomheden (indklagede) ikke betalte godtgørelsen til kvinden, blev virksomheden den 26. oktober 2021 oplyst om, at kvindens sag ville blive indbragt for domstolene.
Virksomheden oplyste ved mail af 1. december 2021, at virksomheden ville følge nævnets afgørelse og udbetale erstatning.
Virksomheden oplyste også, at virksomheden var under rekonstruktionsbehandling, og derfor kun kunne udbetale dividende på 5 % af godtgørelsen.
Da Kvindens advokat rykkede for udbetalingen af godtgørelsen til kvinden, oplyste virksomheden ved mail af 2. juni 2022, at virksomheden havde sendt en invitation til en dividendeportal, hvor kvinden kunne vælge at få udbetalt dividenden.
Den 2 juni 2022 anmodede kvinden igen nævnet om at indbringe sagen for domstolene.
Den 13. juli 2022 traf nævnet afgørelse om ikke at indbringe sagen for domstolene, da der ikke var udsigt til et bedre resultat, hvis sagen blev indbragt for domstolene.
Den 22. marts 2023 henvendte Folketingets Ombudsmand sig til Ligebehandlingsnævnet, da kvinden den 12. december 2022 og 13. januar 2023 klagede over Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 13. juli 2022 om ikke at indbringe klagers sag for domstolene.
På baggrund af henvendelsen fra Folketingets Ombudsmand iværksatte Ligebehandlingsnævnet en høringsproces for at fastslå, om der var grundlag for at genoptage sagen.
Nævnet vurderede, at der i forbindelse med henvendelsen fra Folketingets Ombudsmand af 22. marts 2023, og ved den efterfølgende høringsproces, var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.
Nævnet genoptog derfor sagen, hvor der blev truffet afgørelse den 13. juli 2022.
Det fremgår af Lov om Ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2, at såfremt nævnets afgørelse ikke bliver efterlevet skal nævnet – efter anmodning fra klager – indbringe sagen for domstolene.
Nævnet vurderede på baggrund af indholdet af virksomhedens mails af 1. december 2021 og 2. juni 2022, at virksomheden havde anerkendt at ville efterleve nævnets afgørelse.
Nævnet vurderede herefter, at forholdet ikke var omfattet af lov om ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2.
Nævnet indbragte derfor ikke kvindens sag for domstolene.
Sagen blev behandlet principielt.
Sagen angår, om der er grundlag for at genoptage klagers sag om indbringelse af nævnets afgørelse for domstolene.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen.
Ligebehandlingsnævnet indbringer ikke klagers sag for domstolene.
Sagsfremstilling
Den 15. september 2021 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i sag nr. 20-13509 mellem klager og indklagede.
Af Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion fremgår følgende
”…
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Det fremgår også af handicapdiskriminationsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap også omfatter forskelsbehandling af en person på grund af dennes forhold til en person med handicap, såfremt forskelsbehandlingen sker på grund af den anden persons handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.
Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.
Det fremgår af lægeerklæring af 15. maj 2020, at klager 1 (kvinde) er kronisk smertepatient, og at hun har nedsat mobilitet som følge af lidelsen.
Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager 1 (kvinde) har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Klagerne har redegjort for deres opfattelse af hændelsesforløbet.
Indklagede har ikke besvaret nævnets henvendelser.
Nævnet lægger herefter til grund, at hændelsesforløbet i al væsentlighed har været som oplyst af klagerne.
Medarbejderens afslag på bistand i form af blandt andet at rekvirere den af klagerne forudbestilte kørestol, blev ifølge klagerne givet i strid med det indklagede flyselskabs egen praksis.
Den manglende bistand førte til, at klager 1 (kvinde) ikke nåede tilbage til check-in i tide, og at hun og klager 2 (ledsager) blev afvist af den pågældende medarbejder.
Nævnet vurderer på den baggrund, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klagerne ved den manglende bistand blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Indklagede, der ikke har besvaret nævnets henvendelser, har ikke løftet denne bevisbyrde.
Klagerne får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager 1 (kvinde) tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.
Klager 2 (ledsager) tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.
Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager 1 (kvinde) og 5.000 kr. til klager 2 (ledsager) med procesrente fra den 5. marts 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
…”
Den 4. oktober 2021 oplyste klager telefonisk, at indklagede ikke havde efterlevet nævnets afgørelse af 17. september 2021.
Den 26. oktober 2021 blev klager orienteret om, at sagen ville blive indbragt for domstolene.
Den 1. december 2021 sendte indklagede en mail til Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet, hvoraf følgende fremgår
”…
[Indklagede] vil følge dommen og utbetale erstatning.
Vi gjør oppmerksom på, at [indklagede] er under rekonstruksjon, og alle utbetalinger, må være i tråd med denne prosessen.
Passasjerene vil derfor motta en invitasjon fra vår bank, til å registrere seg i en portal, for utbetaling av dividende (ca. 5% av totalbeløpet).
Dersom [indklagede] betaler mer enn disse 5%, lagt ned i rekonstruksjonsplanen – og dermed bryter det ulovfestede likebehandlingsprinsippet - vil både [indklagede] og klager handle i strid med norsk og irsk insolvensrett, samt straffeloven.
…”
Den 2. juni 2022 sendte indklagede en mail til klager og klagers advokat, hvoraf følgende fremgår
”…
Fra : [Indklagede]
Til : [Klagers advokat];
[klager]
Sendt : 2. juni 2022 kl.
15:41
…
Som tidligere forklart er [indklagede] rettslig bundet av rekonstruksjonsplanen som ble stadfestet ved Oslo Byfogdembetes kjennelse 12. april 2021.
Planen er også godkjent av irske domstoler, og medfører en forpliktelse for [indklagede] til å følge planen.
Planen gjør seg også gjeldende, etter den nordiske konkurskonvensjonen, i Danmark.
…
Kravet er registrert i vår dividendeportal med referansenummer [nummer] og det har blitt sendt e-post med invitasjon til portalen til [klagers mailadresse].
Her må klager foreta ønsket valg for utbetalingen.
…”
Den 2. juni 2022 anmodede klager Ligebehandlingsnævnet om at indbringe sagen for domstolene som mandatar for klager.
Den 13. juli 2022 traf nævnet afgørelse om ikke at indbringe sagen for domstolene.
Af Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion fremgår følgende
”…
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af Lov om Ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2, at såfremt nævnets afgørelse ikke bliver efterlevet skal nævnet – efter anmodning fra klager – indbringe sagen for domstolene.
Klager 1 og Klager 2 har oplyst, at nævnets afgørelse af 15. september 2021 ikke er blevet efterlevet.
Nævnet vurderer, at sagen ikke skal indbringes for domstolene efter § 12, stk. 2, idet den indklagede virksomhed under rekonstruktionsbehandling har oplyst, at virksomheden vil efterkomme nævnets afgørelse for så vidt, som det er muligt, dog vil der maksimalt blive udbetalt 5 procent i dividende.
Der er ikke udsigt til, at klagerne, hvis sagerne indbringes for domstolene, vil kunne få udbetalt en højere godtgørelse.
Nævnet bemærker, at det ikke ændrer ved denne vurdering, hvornår rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet.
Nævnet indbringer herefter ikke klagernes sag for domstolene.
…”
Den 22. marts 2023 henvendte Folketingets Ombudsmand sig til Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet, da klager den 12. december 2022 og 13. januar 2023 klagede over Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 13. juli 2022 om ikke at indbringe klagers sag for domstolene.
På baggrund af henvendelsen fra Folketingets Ombudsmand, oplyste Ligebehandlingsnævnet ved brev af 6. juli 2023 klager om, at der ville blive iværksat en høringsproces for at fastslå, om der var grundlag for at genoptage sagen.
Ved brev af 8. december 2023 sendte sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet blandt andet indklagedes mail af 1. december 2021 og af 2. juni 2022 i høring hos klager.
Sekretariatet bad i den forbindelse klager om at oplyse, om hun over for indklagede havde gjort sit krav gældende i rekonstruktionsperioden, og om hun havde modtaget en invitation fra indklagedes bank, og om hun havde registreret sig i den pågældende dividendeportal.
Den 24. april 2024 svarede klager med følgende mail
”…
Som svar på spørgsmålet i brev af 3. april kan jeg oplyse, at jeg ikke har modtaget en invitation eller andet og aldrig har været i kontakt med [indklagedes] bank.
…”
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at sagen skal indbringes for domstolene.
Klager har ikke modtaget en invitation fra indklagede til dividendeportalen, og har aldrig været i kontakt med indklagedes bank.
Indklagede er, på trods af flere opfordringer, ikke kommet med bemærkninger til sagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Spøgsmålet om genoptagelse
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.
En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.
Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.
Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.
Nævnet vurderer, at der i forbindelse med henvendelsen fra Folketingets Ombudsmand af 22. marts 2023, og ved den efterfølgende høringsproces, er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.
Nævnet genoptager derfor spørgsmålet om, hvorvidt klagers sag skal indbringes for domstolene.
Spørgsmålet om at indbringe sagen for domstolene
Det fremgår af Lov om Ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2, at såfremt nævnets afgørelse ikke bliver efterlevet skal nævnet – efter anmodning fra klager – indbringe sagen for domstolene.
Ved afgørelse af 13. juli 2022 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse om ikke at indbringe klagers sag for domstolene.
Klager har efterfølgende oplyst, at hun ikke har modtaget en invitation til indklagedes dividendeportal, at klager aldrig har været i kontakt med indklagedes bank, og at indklagede derved fortsat ikke har efterlevet nævnets afgørelse.
Det fremgår af indklagedes mail af 2. juni 2022, at klager havde modtaget en invitation til indklagedes dividendeportal.
Det fremgår desuden af mail af 2. juni 2022, at klager og klagers advokat var modtagere af denne mail.
Nævnet lægger på den baggrund til grund, at klager retteligt modtog indklagedes mail.
Klagers krav mod indklagede blev stiftet ved indklagedes retsstridige handling den 16. december 2019, og indklagede indgav deres rekonstruktionsbegæring ved de irske og norske domstole den 18. november 2020.
De norske domstole stadfæstede den 12. april 2021 rekonstruktionsplanen for indklagede, herunder planens betingelser om tvangsakkord, som blandt andet indebar, at simple kreditorer ville kunne modtage dividende på 5 %.
Indklagede har ved mail af 1. december 2021 oplyst, at indklagede ville følge nævnets afgørelse og udbetale godtgørelse.
Indklagede oplyste samtidigt, at alle udbetalinger skal ske i overensstemmelse med rekonstruktionen, og at klager ville modtage en invitation fra indklagedes bank med henblik på at registrere sig i dividendeportalen.
Det er herefter nævnets vurdering, at indklagede har anerkendt at ville efterleve nævnets afgørelser.
Nævnet finder herefter, at forholdet ikke er omfattet af § 12, stk. 2, i lov om Ligebehandlingsnævnet.
Det forhold, at de norske domstole den 12. april 2021 stadfæstede rekonstruktionen kan ikke føre til en anden vurdering.
Nævnet indbringer derfor ikke klagers sag for domstolene.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
•
§ 1, stk. 1, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 2, om principiel behandling
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 10 om genoptagelse
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 2, om mandatarordningen