Legislator Case Law & Legislation
W20250935325 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9353 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

KEN#LOKDOK23 2025 9353 Valid

J.nr. 23-33060

En mand (klager), med anden etnisk oprindelse, klagede over en natklub (indklagede).

Manden mente, at natklubben havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til natklubben.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at natklubben havde haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til brug for oplysning af sagen.

Da natklubben gentagne gange ikke havde besvaret nævnets henvendelser, havde de ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

KEN#LOKDOK23 2025 9353 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til den indklagede natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til den indklagede natklub.

Indklagede natklub skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 27. marts 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har for nævnet oplyst, at han sammen med sin svoger og en ven af svogeren ville besøge indklagede natklub natten mellem den 25. og 26. marts 2023.

Klager har videre oplyst, at han af den indklagede natklub blev nægtet adgang på grund af sin højde, mørke hudfarve og sit sorte fuldskæg.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. marts 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 30.000 kr.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet sendte klagen i høring hos indklagede den 24. maj 2023 og rykkede for svar den 29. juni 2023.

Indklagede har trods flere opfordringer ikke besvaret sekretariatets henvendelser.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse i forbindelse med, at indklagede nægtede ham adgang til sin natklub.

Klager er mørk i huden, 197 cm høj og har stort fuldskæg.

Klagers svoger og svogerens ven, som begge er lyse i huden og etnisk danske, blev ikke nægtet adgang hos indklagede.

Klager spurgte indklagede, hvorfor han ikke måtte komme ind, hvorefter klager og indklagedes dørmand (1) havde følgende samtale

Dørmand 1: ”Du har sort skæg og ser farlig ud.

”

Klager: ”Det kan du ikke mene.

Der må være en anden grund.

”

Dørmand 1: ”Jeg er ked af det, men det er det, jeg har fået at vide, så jeg kan ikke lukke dig ind”

Klager bad herefter dørmanden om at hente bestyreren af stedet, hvorefter indklagedes dørmand og klager havde følgende samtale

Klager: ”Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan komme ind?

”

Dørmand 1: ”Ja.

Hvis man er høj, mørk og har sort skæg, så må jeg ikke lukke dig ind.

”

Samtalen blev afbrudt af to store dørmænd og en mindre dørmand (2), hvorefter følgende samtale blev udvekslet, imens dørmændene trådte frem mod klager

Klager: ”Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan komme ind, fordi jeg ser ud, som jeg gør?

”

Dørmand 2: ”Du skal bare gå!

”

Klager: ”Jeg vil bare gerne have et svar.

”

Dørmand 2: ”Jeg stoler på min dørmand, og du skal bare skride.

”

Klager: ”Men…”

Dørmand 2: ”Du skal bare gå”

Indklagede forsøgte at fremprovokere en fysisk konfrontation ved tre gange at træde frem mod klager.

De personer, klager ankom til stedet med, stod imens og snakkede med den første dørmand.

Klager og de to personer, han var ankommet med, tog herefter to taxaer hjem.

Taxachaufføren i den taxa, klager var med, fortalte, at det var kendt i den by, hvor indklagede natklub ligger, at det som indvandrer er problematisk at blive lukket ind i natklubben.

Indklagede havde ikke noget grundlag for at afvise klager på grund af farlig adfærd, da han blot ventede og talte med de to, han var ankommet til klubben med.

Indklagede har ikke fremsat bemærkninger til sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race og/eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race og/eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race og/eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet lægger på baggrund af klagers oplysninger til grund, at han blev afvist ved indgangen til den indklagede natklub.

Indklagede afviste ikke de to personer, klager var sammen med, der er lyse i huden og af etnisk-dansk oprindelse.

Klager har for nævnet oplyst, at afvisningen af indklagede var begrundet i, at klager er høj, mørk af udseende og har sort skæg.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager ved afvisningen blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Det påviser herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Sekretariat for Ligebehandlingsnævnet sendte den 24. maj 2023 klagen i høring hos indklagede.

Da sekretariatet ikke modtog svar, blev indklagede rykket for svar den 29. juni 2023.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet sendte yderligere et brev til indklagede den 20. januar 2025, som sekretariatet desuden ikke modtog svar på.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til brug for oplysning af sagen.

Da indklagede gentagne gange ikke har besvaret nævnets henvendelser, har indklagede ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 27. marts 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 9353 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 9353 Valid

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →