Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse - ej medhold

J.nr. 25-18858

En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at kvinden var blevet afskediget af sin arbejdsgiver (indklagede).

Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 13. januar 2025.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det ikke var i strid med ligebehandlingsloven, at kvinden var blevet afskediget fra sin stilling hos arbejdsgiveren.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Til støtte for anmodningen om genoptagelse gjorde kvinden gældende, at et af nævnsmedlemmerne, som var med til at træffe afgørelsen den 13. januar 2025, var inhabil over for kvinden, da kvinden og nævnsmedlemmer for år tilbage havde været medlem af det samme stævneudvalg i en rideklub.

Kvinden oplyste også, at en af nævnsmedlemmets kollegaer var med i kvindens fars selskabs bestyrelse, som kvinden også havde siddet i.

Kvinden havde således mødt nævnsmedlemmets kollega.

Det var nævnets vurdering, at nævnsmedlemmet ikke ved afgørelsen af 13. januar 2025 var inhabil over for kvinden.

Nævnet lagde vægt på, at kvinden og nævnsmedlemmet ikke havde en særlig relation til hinanden, og at de ikke havde haft kontakt med hinanden i en årrække.

Der forelå derfor ikke omstændigheder, som var egnede til at vække tvivl om nævnsmedlemmet upartiskhed.

Nævnet vurderede herefter, at der ikke i forbindelse med kvindens anmodning om genoptagelse var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen med sagsnr.

23-6062 om forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 12. januar 2023 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som politisk analytiker.

Ligebehandlingsnævnet traf den 13. januar 2025 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

23-6062.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det ikke var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Dette gælder også ved afskedigelse.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har klaget over afskedigelsen af hende den 30. november 2022.

Hun har gjort gældende, at afskedigelsen alene er begrundet i hendes køn, og at afskedigelsen derfor er i strid med ligebehandlingslovens § 4, stk. 1.

Klager blev afskediget kort efter sin tiltræden.

Afskedigelsen er begrundet med, at indklagede ønskede en anden profil til klagers stilling

Klager gør gældende, at hun blev afskediget, fordi hun er kvinde.

Til støtte herfor har klager overordnet gjort gældende, at hun var kvalificeret til den stilling, hun var ansat til, ligesom hun opfyldte kravene til den nye stilling som politisk konsulent, som indklagede opslog.

Der blev ansat tre mænd hos indklagede i den periode, hvor klager blev afskediget.

Indklagede er opbygget på en sådan måde, at der foretrækkes mænd til de mere overordnede stillinger.

Endelig var der et sexistisk arbejdsmiljø hos indklagede.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klager ikke med de fremlagte oplysninger har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

”

Afgørelsen blev truffet af tre medlemmer af Ligebehandlingsnævnet: formanden på nævnsmødet, nævnsmedlem 1 og nævnsmedlem 2.

Den 14. februar 2025 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har til støtte for anmodningen anført, at der er et habilitetsproblem i forhold til nævnets sammensætning, idet klager kender et af nævnsmedlemmerne (nævnsmedlem 1), som var med til at træffe afgørelsen den 13. januar 2025.

Klager og nævnsmedlem 1 har for år tilbage været medlem af den samme mindre lokale rideklub og arrangeret stævner i et mindre stævneudvalg bestående af en håndfuld personer.

Dertil er en af nævnsmedlems 1’s kollegaer med i klagers fars firmas bestyrelse, som klager også har siddet i.

Klager har således mødt nævnsmedlems 1’s kollega hos sin far.

Klager frygter, at nævnsmedlems 1’s kendskab til klager kan have haft negativ indflydelse på sagens afgørelse.

Der er i hvert fald ikke tale om, at alle medlemmer af nævnet ikke har haft forudgående kendskab til klager, og dette medfører, at der ikke var 100 % objektivitet hos nævnet på afgørelsestidspunktet.

Det er klagers opfattelse, at dette er en sagsbehandlingsfejl, som må medføre, at afgørelsen er ugyldig, idet habilitetsproblemer hos forvaltningsmyndigheden, der træffer afgørelse, er en så alvorligt sagsbehandlingsfejl, at det må medføre afgørelsens ugyldighed.

Det er således klagers opfattelse, at sagen skal forelægges for et nævn, som ikke indeholder personer, som har forudgående kendskab til klager.

Sagen er meget alvorlig for klager, og når sagens natur tages i betragtning er det utrygt for klager at blive mødt af et nævnsmedlem, som har direkte kendskab til klager og indirekte kendskab til hendes familie.

Klager havde håbet, at hun i regi af Ligebehandlingsnævnet ville blive vurderet af nævnsmedlemmer uden foregående relation til klager og hendes familie.

Selvom klager og nævnsmedlem 1 ikke har kontakt i dag, havde det været god skik og mest korrekt at videregive sagen til en helt uvildig 3. part.

Især når der henses til, at klager er den eneste i Danmark, som har det pågældende navn og har et sjældent efternavn, har det formodningen imod sig, at det pågældende nævnsmedlem ikke har haft viden om det forudgående kendskab til klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager gør gældende, at nævnsmedlem 1, der deltog i nævnsmødet den 13. januar 2025, hvor der blev truffet afgørelse i klagers sag med j.nr. 23-6062, var inhabil over for klager.

Klager har i den forbindelse oplyst, at klager og nævnsmedlem 1 for flere år siden var medlem af den samme mindre lokale rideklub og arrangerede stævner i et mindre stævneudvalg.

Klager har også oplyst, at klager har mødt en af nævnsmedlem 1’s kollegaer i forbindelse med, at klager og nævnsmedlem 1’s kollega har været medlem af bestyrelsen i klagers fars selskab.

Det fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, blandt andet er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, hvis vedkommendes ægtefælle eller beslægtede har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Det fremgår af forarbejderne til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, at omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed f.eks. kan omfatte et meget nært venskabsforhold eller et konstaterbart uvenskab over for personen, der er part i sagen.

Det er nævnets vurdering, at nævnsmedlem 1 ikke ved afgørelsen af 13. januar 2025 med j.nr. 23-6062 var inhabil over for klager.

Nævnet har lagt vægt på, at klager og nævnsmedlem 1 ikke har en særlig relation til hinanden, og at de ikke har haft kontakt med hinanden i en årrække.

Der foreligger derfor ikke omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om nævnsmedlem 1’s upartiskhed.

Nævnet vurderer herefter, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet kan oplyse, at spørgsmålet om mulig inhabilitet ikke blev drøftet under nævnsmødet den 13. januar 2025, da nævnsmedlem 1 på daværende tidspunkt ikke var opmærksom på, at klager var den person, som nævnsmedlem 1 havde en tidligere relation til fra sit tidligere frivillige arbejde i et stævneudvalg i en rideklub.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forvaltningsloven

•

§ 1 om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 3 om inhabilitet

•

§ 6 om spørgsmålet om inhabilitet