Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 24-44088

En mand (klager), som har to børn, klagede over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af køn og race i form af chikane i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Manden gjorde gældende, at daginstitutionslederne i kommunen havde indgivet falske underretninger til kommunen, og at disse underretninger særligt var målrettet ham som mand.

Manden oplyste desuden at forældre med børnesager i en anden kommune, som alle var etnisk danskere, fik en økonomisk kompensation som følge af den mangelfulde sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kommunen i deres sagsbehandling havde udsat klager for forskelsbehandling i form af chikane på grund af køn eller race.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling i form af chikane på grund af køn og race i forbindelse med indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er en mand, har to børn, som gik i daginstitutioner i den indklagede kommune.

Klager har oplyst, at klagers børn mødte op i daginstitutionerne uden skrammer, og at børnene fik skader under opholdet i daginstitutionerne.

Klager har fremlagt billeder til støtte herfor.

Klager har desuden oplyst, at kvindelige ledere i daginstitutionen har indgivet underretninger til kommunen.

Klager har videre oplyst, at disse underretninger startede, da klager begyndte at klage over daginstitutionens dårlige forhold.

Klager har fremlagt SMS af 16. februar 2023 fra klager til en daginstitutionssocialrådgiver hos klagers søns daginstitution, hvoraf følgende fremgår

”…

Du bekræftede aldrig på skrift [navn] ([institution] daværende pædagog) udtalelse om, at vi aldrig har afleveret vores sønner med nogen skrammer.

Du aftalte ellers med mig at du ville sende den.

Kan du ikke sende den til mig, da jeg skal bruge?

Det kan være via SMS.

…”

Den 24. februar 2023 svarede daginstitutionssocialrådgiveren med følgende SMS

”…

Beklager jeg ikke har fået svaret på din besked.

Jeg ringede for at høre jer om en dato til et netværksmøde.

Ring gerne retur, når det passer.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. april 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 100.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane på grund at køn og race i forbindelse med den indklagede kommunes sagsbehandling.

Indklagede har ved hjælp af fabrikerede underretninger, som bygger på rygter om vold og misrøgt af klagers børn, traumatiseret klagers familie.

Der er et klart indicium for, at indklagede stigmatiserer klager og undertrykker vigtige oplysninger, der viser, at klagers søn har været udsat for vold i daginstitutioner i den indklagede kommune.

Klagers børn har aldrig mødt op i daginstitutionen med skrammer, hvilket blev bekræftet af en pædagog foran en psykolog, en daginstitutionssocialrådgiver og lederen i daginstitutionen.

På trods af dette blev klager og klagers hustru tvunget til at gennemføre en traumatiserende børnefaglig undersøgelse.

Klager og klagers hustru blev efterfølgende bombarderet med flere fabrikerede underretninger fra kvindelige dagsinstitutionsledere, der særligt var målrettet klager.

Disse underretninger startede efter, at klager havde klaget over de dårlige forhold hos daginstitutionerne.

Lederen i en af daginstitutionerne sagde til kommunen, at klager var aggressiv, og at indklagede skulle bruge vagter omkring klager.

Hvis man analyserer alle børnesagerne i en anden kommune, fik alle de berørte familier, som er etnisk danske, økonomisk kompensation og en undskyldning fra kommunen for de fejl og den skade, der blev påført dem.

De implicerede sagsbehandlere blev desuden afskediget.

I klagers tilfælde valgte indklagede i stedet at traumatisere klager og stille klager ringere end forældrene i den anden kommune.

Under et møde i 2023 oplyste en daginstitutionssocialrådgiver også, at hun var ligeglad med dagtilbudsloven, og at hun nægtede at anføre i sin afgørelse, at en tidligere pædagog havde udtalt, at klagers børn ikke havde skrammer, når de mødte op i daginstitutionen.

Dette fremgår også af SMS-korrespondancen med daginstitutionssocialrådgiveren.

På den baggrund mener klager, at alt tyder på, at klager forskelsbehandles både på grund af køn og på grund af race.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn eller race behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn eller personer af en bestemt race særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til køn eller race finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane på grund af køn og race i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Klager har til støtte herfor oplyst, at det kun var kvindelige ledere, der indgav underretninger, der var målrettet klager som far.

Klager har desuden oplyst, at forældre med børnesager i en anden kommune, som alle var etnisk danskere, fik en økonomisk kompensation som følge af den mangelfulde sagsbehandling.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede i deres sagsbehandling har udsat klager for forskelsbehandling i form af chikane på grund af køn eller race.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn eller race.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og 2 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 2 a, stk. 1, og 2 om chikane

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde