Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - etnisk oprindelse, hudfarve og race - stillingsopslag - ansættelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - etnisk oprindelse, hudfarve og race - stillingsopslag - ansættelse - afvisning

J.nr. 24-79163

En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, alder og etnisk oprindelse i forbindelse med kommunens stillingsopslag og i forbindelse med, at manden fik afslag på ansættelse hos kommunen.

Manden gjorde gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund køn i forbindelse med, at han søgte flere stillinger som socialrådgiver hos kommunen, hvor størstedelen af de ansatte er kvinder.

Manden havde til støtte for sin påstand henvist til kommunens stillingsopslag, hvor der var et billede af to kvinder, og hvor kontaktpersonerne var kvinder.

Nævnet vurderede, at manden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

For så vidt angik kommunens stillingsopslag havde manden gjort gældende, at stillingsopslaget var i strid med annonceringsforbuddet, fordi der i stillingsopslaget var et billede af to kvinder, og de to kontaktpersoner angivet i stillingsopslaget var kvinder.

Desuden fremgik det ikke af stillingsopslaget, at alle uanset køn, alder eller etnisk oprindelse opfordredes til at søge stillingen.

Nævnet vurderede, at der efter nævnets faste praksis ikke var grundlag for at fastslå, at kommunen med stillingsopslaget havde handlet i strid med annonceringsforbuddet i ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven.

Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn, alder og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse hos indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen over afslag på ansættelse.

Indklagedes stillingsopslag var ikke i strid med ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Den 19. februar 2024 søgte klager en stilling som socialrådgiver hos indklagede.

Klager har oplyst, at han ikke blev ansat hos indklagede.

Indklagede har oplyst, at klager efterfølgende søgte en stilling som børne- og ungerådgiver hos indklagede, og at klager ikke blev indkaldt til samtale, da indklagede vurderede, at der var mere kvalificerede ansøgere til stillingen.

Klager har desuden fremlagt skærmbilleder af flere af indklagedes stillingsopslag, hvor der er anvendt det samme billede af to kvinder.

Desuden har klager fremhævet, at de to kontaktpersoner angivet i stillingsopslagene er kvinder.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. juli 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 20.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, alder og etnisk oprindelse.

Klager er uddannet socialrådgiver, og klager oplever, at han udsættes for kønsdiskrimination, når han som mand søger jobs som fx socialrådgiver hos kommunen, hvor der typisk er ansat mellem 80-98 % kvinder, og hele ansættelsesudvalget udelukkende består af kvinder.

Sætningen om, at ”alle opfordres til at søge stillingen” fremgår ikke af indklagedes stillingsopslag.

Det betyder de facto for klager som jobansøger, at der er tale om en praksis, der er med til at skabe grobund for forskelsbehandling grundet køn og alder samt etnisk ophav.

Klager har flere gange søgt jobs hos indklagede og oplevet, at der er udtalt kønsbias i stillingsopslagene i form af to kvinder, der igen og igen optræder på billedet, der indgår i stillingsopslagene.

Det sender et klart signal til ansøgere om, at kvinder foretrækkes.

Fotoet sender et klart signal til jobsøgere om, at det er en fordel at være kvinde med hvid hudfarve og i en moden alder.

Klager oplever også, at det igen og igen er kvinder, der er kontaktpersoner, hvis en ansøger har spørgsmål til stillingsopslaget.

Ligebehandlingsloven gælder også for de fagområder, der er domineret af kvinder.

Klager har dokumenteret en ulighedsskabende praksis hos indklagede, der strækker sig over tid, og som gentages med det samme foto af de to kvinder i alt fem gange.

Klager har også dokumenteret, at han søgte jobbet som socialrådgiver den 19. februar 2024.

Desuden har klager dokumenteret, at indklagede udelader sætningen om, at alle opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder eller etnisk ophav.

Dermed er der tale om statistisk signifikans.

Klager oplever som jobsøger i Danmark, at han mange gange skal besvare spørgsmål om sit køn og sin alder.

Det er direkte ulovligt.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, alder eller etnisk oprindelse.

Indklagede anvender billedmateriale ved opslag af ledige stillinger.

Billederne viser ansatte i forskellige arbejdssituationer.

Der er således billeder med ansatte hos borgere i ældreplejen, i daginstitutioner, i skoler og i indklagedes administration.

Billederne indeholder både mænd og kvinder, drenge og piger og veksler alt efter det konkrete stillingsopslag.

Indklagede tilbyder altid mulige ansøgere til opslåede stillinger, at de kan kontakte den leder, som har opslået stillingen.

Derudover kan der også være medarbejdere, som er sat på som kontaktpersoner.

De teamledere, der er ansat, er alle ansat på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ikke ud fra deres køn.

Indklagede har ikke haft mulighed for at undersøge, hvem der har søgt på ledige stillinger, som er opslået længere tid tilbage end fire måneder.

Indklagede har undersøgt, om klager har søgt på nogle af indklagedes nylige stillingsopslag, og kan se, at han søgte en stilling som børne- og ungerådgiver.

Klager blev ikke indkaldt til samtale, da der ud fra de indkomne ansøgninger var andre mere kvalificerede ansøgere, der var mere relevant at indkalde til samtale.

Indklagede ansætter de bedst kvalificerede, og de som passer bedst til den opgave, indklagede skal have løst.

Indklagede ansætter ikke ud fra køn – alle er velkommen hos indklagede, men ud fra det bedste match til opgaven.

Et ansættelsesudvalg hos indklagede er altid sammensat af en teamleder, 2-3 medarbejdere og enten AMR eller TR.

Et ansættelsesudvalg sammensættes fra gang til gang ud fra, hvem der er leder, og hvem har lyst til at deltage, og indklagede skeler heller ikke her til køn.

Da klager ud fra de tilgængelige oplysninger ikke har været indkaldt til ansættelsessamtale hos indklagede, går indklagede ud fra, at klagers henvisninger til oplevelser med rullende øjne mv. stammer fra andre ansættelsessamtaler, men ikke hos indklagede.

Indklagede kan i øvrigt ikke genkende, at indklagedes ansættelsesudvalg skulle opføre sig på den beskrevne måde.

Indklagede overholder forbuddet i ligebehandlingsloven mod at annoncere efter personer af bestemt køn.

Opslagsbekendtgøresen, der omfatter statslige arbejdspladser, indeholder et krav om, at opslaget skal indeholde information med opfordring til, at alle kan søge stillingen.

Da bekendtgørelsen ikke omfatter det kommunale arbejdsmarked, henholder indklagede sig til reglerne i ligebehandlingsloven.

Indklagede forsøger altid at skrive sine stillingsopslag, så indklagede appellerer så bredt og mangfoldigt som muligt i forhold til mulige ansøgere.

Sammenfattende er det indklagede opfattelse, at klager ikke har løftet formodningen for, at han har været udsat for forskelsbehandlings på baggrund af køn, alder og etnisk oprindelse i forbindelse med en ansøgning til en stilling som socialrådgiver hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af alder og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn, alder eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, eller vil stille personer med en bestemt alder eller etnisk oprindelse ringere end andre perroner, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Om afslag på ansættelse

Klager har oplyst, at han flere gange har modtaget afslag på ansættelse hos indklagede, herunder til en stilling som socialrådgiver, som han søgte den 19. februar 2024.

Indklagede har oplyst, at klager søgte en stilling som børne- og ungerådgiver, og at klager ikke blev indkaldt til samtale, da indklagede vurderede, at der var andre mere kvalificerede ansøgere til stillingen.

Klager har gjort gældende, at, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han søgte flere jobs som socialrådgiver hos indklagede, hvor størstedelen af de ansatte er kvinder.

Klager har til støtte for sin påstand henvist til indklagedes stillingsopslag, hvor der er et billede af to kvinder, og hvor kontaktpersonerne er kvinder.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, alder eller etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Om annonceringen

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ved annoncering ikke må angive, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer med en bestemt alder eller en bestemt etnisk oprindelse.

Klager har gjort gældende, at indklagedes stillingsopslag var i strid med annonceringsforbuddet i ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Klager har til støtte herfor anført, at der i stillingsopslaget var et billede med to kvinder, og at de to kontaktpersoner angivet i stillingsopslaget var kvinder.

Desuden fremgik det ikke af stillingsopslaget, at alle uanset køn, alder eller etnisk oprindelse opfordredes til at søge stillingen.

Nævnet vurderer, at der efter nævnets faste praksis ikke er grundlag for at fastslå, at indklagede med stillingsopslaget har handlet i strid med annonceringsforbuddet i ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 6 om annoncering

•

§ 16 a om delt bevisbyrde

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 5, stk. 1, om annoncering

•

§ 7 a om delt bevisbyrde