Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - afvisning

J.nr. 24-122449

En kvinde (klager) klagede over en ejendomsmægler (indklagede).

Kvinden mente, at ejendomsmægleren havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at den faste ejendom, som kvinden ønskede at købe gennem ejendomsmægleren, blev solgt til en anden køber.

Kvinden havde gjort gældende, at hun blev valgt fra som køber af en fast ejendom på grund af sin etniske oprindelse.

Kvinden havde særligt understøttet dette med, at hun var den første, der bød på ejendommen, endog til prisen og på gode vilkår, og at sælgeren kun kendte kvindens navn.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der

gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at den faste ejendom, som klager ønskede at købe gennem indklagede ejendomsmægler, blev solgt til en anden køber.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at klager var til fremvisning af en fast ejendom, og at klager var interesseret i at købe ejendommen.

Klager og indklagede havde herefter følgende mailkorrespondance

” Fra: [klager]

Sendt: 26. oktober 2024

Til: [indklagede]

…

Vi, som sagt, er interesserede og vil gerne gå videre og købe huset.

Og vil derfor høre om sælgerens vil gå med at vi overtager restgælden.

Resten af købesummen, vil blive overført på almindeligvis.

…”

” Fra: [indklagede]

Sendt: 28. oktober 2024

Til: [klager]

…

Købesummen skal præsteres i kontanter, og der vil derfor være en kontantomregning af restgælden på realkreditlånet.

Det forudsætter i øvrigt at du eller den der skal købe er godkendt til gældsovertagelse.

Er vedkommende godkendt i [bank] til overtagelse af realkreditlånet?

…”

” Fra: [klager]

Sendt: 29. oktober 2024

Til: [indklagede]

…

Alt er fint og vedkommende er godkendt af banken.

…”

” Fra: [indklagede]

Sendt: 29. oktober 2024

Til: [klager]

…

Jeg har haft ringet til dig, men du var ikke at træffe.

Der er flere interesserede købere til ejendommen, og sælger har lige nu valgt at gå med en anden køber.

Du må meget gerne ringe til mig hvis du har spørgsmål

…”

” Fra: [klager]

Sendt: 29. oktober 2024

Til: [indklagede]

…

Hvis, som du påstod i telefonen, at vi blev valgt fra, selvom vi var de første der seriøst vil købe huset.

Pga ”køberen” var en ”tredje part”, som først antydet, så tilbyder [navn], eller jeg, at står for købet, som køber på købsaftalen.

Vær sød at forlægge sælgeren vores bud, skriftligt, samt den lang overtagelses periode, op til 3 måneder, så de får ro til at finde en passende bolig.

…”

” Fra: [indklagede]

Sendt: 30. oktober 2024

Til: [klager]

…

Tak for din mail.

Jeg fremlægger forslag for sælger og vender tilbage til dig.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. november 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på mindst 1.000.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at det hus, som klager var interesseret i at købe, blev solgt til en anden køber.

Klager var den første, der fik fremvist huset, og meddelte på stedet, at hun var interesseret i at købe huset.

Dagen efter fremvisningen ringede klager til indklagede og bad om at få udarbejdet en købsaftale.

Indklagede meddelte klager, at det ikke hastede, og at det måtte vente til ugen efter, da indklagede ikke udarbejdede købsaftaler i weekenden.

Præcis en uge efter klagers første opkald til indklagede, ringede indklagede for at sige, at sælgeren havde valgt en anden at sælge huset til.

Klager undrede sig, for sælgeren kendte kun klagers navn og ikke andet, og klager var den første, der så huset.

Klager blev sorteret fra på grund af sit navn og etniske oprindelse.

Klager havde endda tilbudt sælgerne udbudsprisen og nogle gode vilkår.

Klager kunne herefter se, at det fremgik på hjemmesiden, at købsaftalen for huset var underskrevet, selvom klager havde sagt, at klager havde opsagt sit lejemål med henblik på at flytte til det nye hus.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed blandt andet for så vidt angår adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Klager gør gældende, at hun blev valgt fra som køber af en fast ejendom på grund af sin etniske oprindelse.

Klager har særligt understøttet dette med, at hun var den første, der bød på ejendommen, endog til prisen og på gode vilkår, og at indklagede kun kendte klagers navn.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde