Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - kompetence - pension - uanset handicap - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - kompetence - pension - uanset handicap - afvisning

J.nr. 24-33556

En kvinde (klager), der led af en kronisk og uhelbredelig hjerte- og lungesygdom, klagede over en myndighed (indklagede).

Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap og alder i forbindelse med udbetalingen af klagers folkepension.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen drejede sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med udbetaling af folkepension.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun er kronisk og uhelbredelig hjerte- og lungesyg, og at hun i alderen 61-63 år blev sat ned i arbejdstid.

Klager kunne herefter ikke arbejde, og hendes erhvervsevnetabsforsikring blev derfor aktiveret.

Klager har for nævnet fremlagt en del af et brev af 21. februar 2020 om udbetaling for nedsat erhvervsevne.

Af brevet fremgår følgende

” Du får udbetaling for nedsat erhvervsevne

Vi har nu vurderet, at din erhvervsevne er nedsat i et sådan omfang, at du får udbetaling fra [forsikringsselskab].

Udbetalingen er på (anonymiseret) om måneden før skat fra den 1. juli 2020.

Derudover får du udbetalt (anonymiseret) om måneden før skat fra [policenummer].

Din udbetaling udløber den 30. april 2024, hvor du fylder 67 år.

”

Den 19. februar 2024 og 2. marts 2024 klagede klager til Udbetaling Danmark over deres afgørelse af 19. februar 2024 om tilkendelse af folkepension.

Klager har fremlagt et brev af 19. februar 2024 fra indklagede.

Af brevet fremgår

” Tak for henvendelsen

Som aftalt telefonisk dags dato, fremsendes en forklaring af, hvornår man er berettiget til en ekstra måneds pension ved opstart af folkepension.

Du er berettiget til en ekstra måneds pension, hvis du modtager forudbetalt løn inden opstart af folkepension.

Den forudbetalte løn skal være løn ved arbejde.

Lovhenvisninger

Lov nr. 914 af 16. december 1998, § 3, stk. 7 (overgangsregel) (indskrevet under overgangsbestemmelser i Lovbekendtgørelse nr. 10 af 12.januar 2015, folkepension og ny førtidspension).

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. februar 2024.

Den 18. marts 2024 traf Udbetaling Danmark afgørelse i klagerne over afgørelsen af 19. februar 2024.

Af afgørelsen fremgår blandt andet

” Du får ikke ret i din klage

Vi skriver til dig, fordi vi har behandlet dine klager fra henholdsvis den 19. februar 2024 og den 2. marts 2024.

Du har klaget over vores afgørelser fra den 19. februar 2024 om tilkendelse af folkepension samt brev vedrørende regler for berettigelse af ekstra måneds pension.

Vi har nu forholdt os til oplysningerne i din klage.

Det ændrer ikke vores afgørelse.

Du kan læse vores begrundelse i afsnittet ’Derfor ændrer vi ikke afgørelse’

Vi sender din klage til Ankestyrelsen

Da vi ikke giver dig ret i din klage, sender vi den videre til Ankestyrelsen.

Du vil høre nærmere derfra.

Hvis du har spørgsmål til din klagesag, skal du kontakte Ankestyrelsen.

…

Derfor ændrer vi ikke afgørelsen

Vi vurderer, at du ikke er berettiget til en ekstra måneds pension.

Det skyldes, at du ikke inden overgangen til folkepension har modtaget forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, som er betingelsen for at få en ekstra måneds pension.

Vi vurderer også, at du først er berettiget til at få udbetalt folkepension fra den 1. maj 2024 med udbetaling den 31. maj 2024.

Folkepension kan ydes fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, hvis Udbetaling Danmark har modtaget ansøgning om folkepension senest den 10. i den femte måned efter opnåelse af folkepensionsalderen.

Vi har lagt vægt på, at din udbetaling af lønsikring fra [forsikringsselskab] ikke kan betragtes som løn eller offentlig forsørgelsesydelse, og du er derfor ikke berettiget til at få udbetalt en ekstra måneds pension i forbindelse med overgang til folkepension, jf. lov om social pension § 33, stk. 1, sammenholdt med § 3, stk. 7, i lov nr. 914 af 16. december 1998.

Du kan læse mere i afsnittet ’Sådan har vi forholdt os til oplysningerne i din klage’.

Sådan har vi forholdt os til oplysningerne i din klage

I dine klager har du bl.a. oplyst, at du finder det uacceptabelt, at du er folkepensionist i 25 dage uden at kunne få folkepension.

Du oplyser også, at du modtager sidste betaling af lønsikring fra [forsikringsselskab] den 1. april 2024, da ydelsen er forudbetalt, hvorfor du ingen forsørgelse har i maj.

Du oplyser endvidere, at du valgte at afstå fra seniorpension, som du var berettiget til, fordi du kunne klare dig for din udbetaling fra [forsikringsselskab].

Du er derfor utilfreds med, at du har modtaget afslag om en ekstra måneds pension.

Du mener ikke, at der bør skelnes mellem en løn og udbetaling fra en lønforsikring.

Du henviser i din klage også til, at der er tale om forskelsbehandling af din sag vedrørende overgang til folkepension fra Udbetaling Danmarks side.

Du oplyser, at det af ansøgningsskemaet ikke klart fremgår, at lønudbetaling for april skal være udbetalt fra en arbejdsgiver med hvem, der er et decideret ansættelsesforhold.

Du oplyser afslutningsvis, at du ønsker den ekstra måneds pension for april måned udbetalt, som du har et retskrav på.

Dine oplysninger er indgået i vores vurdering af sagen.

Vi finder imidlertid ikke, at oplysninger kan føre til en anden vurdering.

Vi henviser i det hele også til begrundelsen i afsnittet ’Derfor ændrer vi ikke afgørelsen’.

Vi bemærker afslutningsvis, at Udbetaling Danmark som myndighed administrerer i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Såfremt du har bemærkninger til selve lovgivningen, kan vi i stedet vejlede dig om at rette henvendelse til Beskæftigelsesministeriet, som er lovgiver på området.

Lovgrundlag

Afgørelsen er truffet på grundlag af

Lov nr. 914 af 16. december 1998 om ændrede udbetalingsregler mv., § 3 stk. 7

Pensionslovens § 33, stk. 1

Retssikkerhedsloven § 66

Du kan finde lovgrundlaget på www.retsinformation.dk”

Klager har for nævnet oplyst, at hun blev folkepensionist den 6. april 2024.

Klager oplyste den 2. maj, at hun med klagen ønskede, at der sker en ændring af reglerne.

Klager har endvidere indsendt en udateret klage til over pension, og et kvitteringsbrev for skrivelsen.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af alder og handicap i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om tildeling af folkepension.

Klager mener sig berettiget til en ekstra måneds folkepension, som udløses, når man er forudlønnet.

Udbetaling Danmark har oplyst, at dette kun gælder, når der er tale om forudbetalt løn for arbejde.

Det er klagers opfattelse, at den lønsikring, hun modtager som følge af sin erhvervsevnetabsforsikring, udgør løn.

Udbetaling Danmarks skelnen mellem hvorfra en lønudbetaling kommer, sætter klager i en situation hvor hun står uden forsørgelse i en måned.

Det fremgår af borger.dk, at det ikke er korrekt, at den forudbetalte løn skal komme fra arbejde.

To ud af tre sikres forsørgelse i den måned, man er folkepensionist, inden man får udbetalt sin pension, navnlig dem der har forudbetalt arbejde op til pensionsalderen, og der er på offentlig forsørgelse op til pensionsalderen.

Det er selve definitionen på forskelsbehandling, at folk på offentlige ydelser får den ekstra folkepension, mens forudbetaling af en privat forsikring ikke gør.

At skelne mellem offentlig forsørgelse og privat forsikring er diskriminerende og voldsom forskelsbehandling af borgere.

Klager får ikke løn fra en arbejdsgiver, men løn fra erhvervsevnetabsforsikringen.

Det er på samme baggrund, at klager ikke har søgt om hverken seniorpension eller førtidspension, selvom hun ville kunne tilkendes begge dele.

I stedet valgte hun at klare sig selv.

Den månedlige erhvervsevnetabsforsikringssum blev udbetalt en måned forud.

Folkepension bliver først bevilget pr. 1. maj bagud, fordi klager har fødselsdag den 6. april.

Dette medfører, at klager først vil få penge den 1. juni 2024.

Det er en krænkelse af lige rettigheder, at klager skal stilles ringere end raske pensionister, fordi hun fik et handicap som følge af sygdom og har betalt til en privat forsikring i 40 år.

Udbetaling Danmark tilstræber aktivt at udbetale mindst muligt.

Forudbetalt forsørgelse er forudbetalt forsørgelse, uanset om pengene kommer fra det offentlige, en arbejdsgiver eller en forsikring, fordi man ikke kan arbejde.

At nægte en måneds pension er ekstrem forskelsbehandling, idet klager ikke kan tjene penge på arbejde eller på offentlige forsørgelse.

Klager har været på arbejdsmarkedet i 64 år og betalt til fælleskassen, som folkepensionist.

For første gang skulle klager modtage penge fra fælleskassen, som så er underlagt helt urimelige regler og forskelsbehandling.

Der sker tilbageholdelse af penge, som klager har ret til, men som hun skal slås for, hvilket klager ikke har kræfter til henset til hendes helbredstilstand.

Klager har tidligere klaget over Udbetaling Danmark i forbindelse med varmetillæg, hvor klager fik medhold, fordi klagers varmetillæg var baseret på forkerte beregninger.

Klager blev efterfølgende meddelt, at Udbetaling Danmark nedsætter varmetillægget uden at respektere Ankestyrelsens afgørelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke finder anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klagen angår, om der er sket forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med indklagedes afgørelse om tildeling af folkepension efter bl.a. lov om social pension.

Klagen drejer sig således om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde