Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomheden om straks at sikre, at foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger iagttages, således at lift til en komprimatorbil, der blev anvendt i forbindelse med tømning af affaldsbeholder blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (Tekniske hjælpemidler - Lift på komprimatorbil (skraldebil) - Anvendelse - Uheld med finger)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomheden om straks at sikre, at foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger iagttages, således at lift til en komprimatorbil, der blev anvendt i forbindelse med tømning af affaldsbeholder blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
(Tekniske hjælpemidler - Lift på komprimatorbil (skraldebil) - Anvendelse - Uheld med finger)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at liften til komprimatorbilen ikke blev anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en ansat fik fingeren i klemme.
Det var nævnets vurdering, at de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke blev iagttaget, da der blev arbejdet ved liften, som var aktiveret.
Nævnet lagde vægt på, at den ansatte arbejdede i liftens område, mens den var aktiveret.
Det forhold, at en ansat ikke havde iagttaget de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, havde ikke betydning for, om der afgives et påbud efter arbejdsmiljøloven.
Forholdet kunne eventuelt få betydning ved en straffesag.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 8. oktober 2024 om lift til komprimatorbil.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 25. februar 2025.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at liften til komprimatorbilen ikke blev anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt den 21. juni 2024, da en ansat fik fingeren i klemme.
Det er nævnets vurdering, at de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke blev iagttaget, da der blev arbejdet ved liften, som var aktiveret.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 3. oktober 2024 var på tilsynsbesøg hos [Navn udeladt] på [Adresse udeladt] i anledning af, at en medarbejder var kommet til skade den 21. juni 2024 under arbejdet på [Adresse udeladt].
Nævnet lægger til grund, at jeres medarbejder kom til skade under arbejdet med at tømme affaldsbeholder i komprimatorbil.
Han havde stillet sig i liftens arbejdsområde og ville rette en skillevæg på den 240 liters beholder, der sad på riven på liften.
Ved et uheld fik jeres ansatte aktiveret den del af liften, der klemmer om affaldsbeholderens kant, hvorved han fik sin langefinger i klemme.
Nævnet lægger vægt på, at den ansatte arbejdede i liftens område, mens den var aktiveret.
Nævnet er opmærksom på, at de ansatte er instrueret i ikke at opholde sig i liftens arbejdsområde, når den er aktiveret.
Nævnet er endvidere opmærksom på, at den ansatte blev overrasket over, at liften – efter at den havde været på værksted – automatisk aktiverede klemlisten, da han altid indstillede den til manuel betjening.
I oplyser, at jeres instruktioner har været tilstrækkelige.
I har i klagen nærmere beskrevet, hvordan jeres medarbejdere får instruktion via video og sidemandsoplæring, og I foretager både anmeldt og uanmeldt tilsyn af arbejdets udførelse, ligesom I kalder medarbejdere til samtale, hvis de udfører arbejdet imod instruksen.
I mener derfor, at I har overholdt jeres forpligtelser i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, og at hændelsen skyldes en utilsigtet handling fra medarbejderens side.
Nævnet bemærker dertil, at I ikke har fået et påbud om manglende instruktion.
Påbuddet drejer sig om selve udførelsen af arbejdet.
Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdet til enhver tid bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det forhold, at en ansat ikke har iagttaget de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, har således ikke betydning for, om der afgives et påbud efter arbejdsmiljøloven.
Men forholdet kan eventuelt få betydning ved en straffesag.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at maskiner og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige er fuldt forsvarlige.
Det følger af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelse af tekniske hjælpemidler ikke må ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt jeres mail af 18. februar 2025 med bilag.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Om arbejdsgivers almindelige pligter
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 med senere ændringer
Kapitel 4
Almindelige pligter
§ 15 .
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Der henvises her særligt til
1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer.
Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved standsning af arbejde, eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Kapitel 3
Generelle bestemmelser
Brug m.v.
§ 17.
Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed.
¬ Stk. 2.
Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages.
¬ Stk. 3 .
Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.
Hvis det er nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger iagttages, således at liften til komprimatorbilen, der blev anvendt i forbindelse med tømning af affaldsbeholder på [adresse udeladt], anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 17, stk. 3, i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
•
§ 15, i lov om arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024 – 72311