Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-07184 (W20250927025) | DK

KEN#LOKDOK23 2025 9270 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-07184 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-07184

KEN#LOKDOK23 2025 9270 Valid

Ikke kritik af Weekendavisen for forelæggelse med kort svartid Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-07184 Open official source

Ikke kritik af Weekendavisen for forelæggelse med kort svartid

Weekendavisen omtalte i maj 2024 en injuriesag, anlagt af en journalist mod en debattør.

Weekendavisen anmodede i den forbindelse debattøren om en kommentar.

Debattøren informerede journalisten om, at det ikke var muligt for hende at komme med en kommentar inden den fastsatte tidsfrist, og artiklen blev bragt uden en kommentar fra debattøren.

Denne klagede efterfølgende til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og anklager, som avisen ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet.

Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i den konkrete situation i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort debattøren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at hun havde fået fornøden mulighed for at kommentere disse.

Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene havde en karakter, som det for debattøren burde have været muligt at besvare uden længere forberedelsestid.

KEN#LOKDOK23 2025 9270 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” En streg i sandet ”, bragt på weekendavisen.dk og i den trykte avis henholdsvis den 15. og 17. ma Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-07184 Open official source

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” En streg i sandet ”, bragt på weekendavisen.dk og i den trykte avis henholdsvis den 15. og 17. maj 2024, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger og anklager, som Weekendavisen ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, hun havde med journalist [Journalisten] fra Weekendavisen via sms den 15. maj 2024 kl.

11.21 forud for offentliggørelserne.

Af korrespondancen fremgår

” [Journalisten] : Hej [Klager], er du sød at ringe tilbage på det her nummer?

Det omhandler en artikel, hvor du har krav på forelæggelse.

Mvh [Journalisten], Weekendavisen.

[Klager] : Hej [Journalisten], jeg har lige hænderne fulde.

Vil gerne vende tilbage til dig i morgen formiddag.

Mvh [Klager].

[Journalisten] : Det er desværre for sent.

Det tager kun et par minutter.

[Klager] : Hvad er det som er for sent?

[Journalisten] : Min deadline.

Vi kører artiklen inden.

Det omhandler [Person 1]s injuriesag.

Vil bare høre din reaktion på den.

Jeg ved, at du har været i kontakt med andre medier, så det burde være hurtigt overstået.

[Klager] : Nårh.

.

Jeg vil gerne sige noget til den historie.

Jeg har registreret, at du har forsøgt at ringe mere end seks gang indenfor en halv time.

Og klokken er blot 11.42.

Jeg har forståelse for, at du gerne vil passe dit arbejde.

Og jeg forventer, at du den anden vej, udviser forståelse for, at vi andre også skal passe vores kram [Der er indsat en smilende emoji].

Som skrevet, vil jeg gerne udtale mig.

Men jeg kan ikke bare smide alt hvad jeg har i hænderne lige nu, fordi det skal passe med dit tidsperspektiv om her og nu.

Det er en unfair forventning.

Vil gerne vende tilbage til dig i morgen formiddag.

[Journalisten] : Ok.

Så skriver jeg, at du ikke […] enkelt citat.

[Klager] : Det er midt på dagen på en hverdag.

Det synes jeg ikke er fair eller ordentligt at forvente fra mig.

Jeg kan ikke bare smide alt hvad jeg har i hænderne.

Vil gerne prøve at imødekomme dig og foreslår, at vende tilbage i dag kl.

16.00?

[Journalisten] : Som sagt: det er blot ét citat.

Du kender indholdet af emnet.

Du har allerede talt med Politiken om det.

Det vil ikke tage dig nogen tid at give dette citat.

Det er vores opfattelse, at du helt bevidst trækker tiden.

Deadline er nu, men du kan få 15 minutter mere.

[Klager] : Jeg er uforstående over, at det skal være her og nu – på en hverdag midt på dagen, og synes, at korrespondancen er blevet ubehagelig.

Det er ubehageligt, at du bliver ved med at presse på, at det skal foregå på dine tidsbetingelser og, at du skyder mig mærkelige hensigter i skoene.

Jeg stopper den her.

Jeg vil ikke have, at du fortsætter med at skrive til mig.

[Journalisten] : Ok.

Jeg undskylder, at det har været ubehageligt.

Vi sender artiklen ud nu, men hvis du har mulighed for at sende et citat inden kl.

16, så opdaterer vi artiklen med dit citat.

Igen: Jeg beklager, at du har haft en ubehagelig oplevelse.

”

Den påklagede artikel

Weekendavisen bragte artiklen ” En streg i sandet ” den 15. maj 2024 på weekendavisen.dk og den 17. maj 2024 i den trykte avis.

Af artiklen fremgik

”Den stormombruste Israel-korrespondent [Person 1], der blandt andet skriver for B.

T.

og en række internationale medier, har anlagt injuriesag mod tidligere Enhedslisten-politiker [Klager].

[Person 1] kræver, at [Klager] skal bringe en berigtigelse på Facebook for en række ytringer samt betale [Person 1] 200.000 kroner.

Sagens kerne omhandler en række opdateringer og kommentarer, som [Klager] har skrevet på Facebook siden Hamas-angrebet 7. oktober sidste år.

I disse har hun kritiseret [Person 1]s dækning af konflikten, særligt mens han stadig var tilknyttet TV 2.

I februar ophørte hans samarbejde med kanalen efter flere måneders intens kritik af ham på sociale medier.

[Person 1] forklarer Weekendavisen, hvorfor han har valgt at stævne [Klager] for injurier

»Jeg har valgt netop hende, fordi hun systematisk har begået karaktermord på mig.

Særligt i perioden fra 7. oktober sidste år frem til januar måned, hvor vi havde offentlige fights.

Her kom hun med en række anklager, som er voldsomt injurierende.

Der er ikke tale om, at hun kalder mig en tosse eller en idiot, men meget konkrete anklager om, hvem jeg er, og hvad jeg laver.«

Mere præcist er der tale om en række Facebook-opdateringer, hvor [Klager] sår tvivl om, hvorvidt [Person 1] er journalist eller påvirkningsagent for staten Israel.

Eksempelvis skrev hun følgende den 24. december 2023: »Er [Person 1]s bidrag på skærmen ekstremt dårligt journalistisk håndværk eller er han påvirkningsagent med aftale med TV2s ledelse?

«”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1], der ses gå på en gade.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 1] håber, at hans sag kan ende med at tjene som inspiration til andre journalister.

”

Af artiklen fremgik videre

”Et andet eksempel er fra den 27. december, og her skrev hun: »Er [Person 1] påvirkningsagent for besættelse og apartheidstaten Israel?

For om det er [Person 1] eller en repræsentant for Israel Occupation Force der stiller sig frem på tv2 – i forhold til det indhold der pt leveres, er potato potato.«

Også andre anklager om [Person 1]s og TV 2s bagvedliggende motiver fremgår af stævningen.

Eksempelvis denne fra 24. december sidste år, hvor hun deler følgende betragtning: »Israel vil gerne begå et folkemord i fred, uden kritiske røster – internationalt.

I min opfattelse forsøger TV2news, at hjælpe dem på vej.«

Ifølge [Person 1] er ytringer som disse at betragte som bagvaskelse.

»Grunden til, at jeg reagerer på det, er, at [Klager] er en offentlig person, som har mange, mange følgere.

Hun har en politisk karriere bag sig og er en stemme for mange propalæstinensere.

Jeg har kunnet mærke, at hendes karaktermord mod mig har haft en effekt.

Jeg anklager hende ikke for, at det er hendes kampagne, der har fået mig fyret fra TV 2, men det har i hvert fald ikke hjulpet mig, at hun har mobiliseret alle sine følgere til at gå efter TV 2,« siger [Person 1].

Som tidligere nævnt ophørte [Person 1]s freelancesamarbejde med TV 2 i februar, hvor kanalen i stedet valgte deres mangeårige udlandskorrespondent [Person 2] som primær journalist i regionen.

Dette så [Person 1] som en »de facto-fyring«, hvilket TV 2 dog har afvist.

Med stævningen håber [Person 1], at det kan have en afskrækkende effekt og være en lærestreg for andre, der i fremtiden overvejer at komme med voldsomme, men uunderbyggede anklager mod en journalist.

»Jeg håber virkelig, at det her kommer til at have en effekt,« som han siger.

Et samlet billede

Det er dog yderst sjældent, at journalister anlægger injuriesager.

Et af fortilfældene fra nyere tid var, da den tidligere Information-korrespondent [Person 3] anlagde en injuriesag mod historikeren [Person 4], der i en artikel bragt i Jyllands-Posten i 2007 beskyldte [Person 3] for at have været KGB-agent.

Sagen endte med en dom i Højesteret i 2015, der gav [Person 3] medhold.

Der er således en præcedens for, at man kan dømmes for injurier, hvis man uden tilstrækkelig dokumentation beskylder en journalist for at være agent for en fremmed magt.

Men hvor [Person 4] i 2007 skrev, at arkiverne havde vist, at [Person 3] var KGB-agent, er [Klager]s formuleringer mindre skråsikre.

I stedet er de formuleret som spørgsmål, som da hun i marts skrev følgende kommentar om [Person 1] til en følger: »Arhmen altså, og han vil SÅ gerne tages seriøst som (wanna be) korrespondent.

Jeg synes godt man kan stille spørgsmålet, om han er påvirkningsagent for Israel Occupation Force?

«

– Hun vil vel kunne sige i retten, at hun ikke anklager dig for at være påvirkningsagent, men blot stiller spørgsmålet.

Hvad tænker du om det?

»Min vurdering er, at der ingen tvivl er om, hvad [Klager] mener.

Spørgsmålstegnet er en gennemsigtig måde at beskytte sig selv på, men konteksten gør det fuldstændig klart, at det er præcis det, hun mener,« siger [Person 1].

Hans advokat [Advokaten] mener heller ikke, at det gør en forskel

»Det er det samlede billede, de samlede ytringer fra hendes side, der gør, at jeg vurderer, at ytringerne er ærekrænkende og bagvaskelse.

Det er rigtigt, at lige med ordet 'påvirkningsagent' har hun anvendt spørgsmålstegn, men i alt det andet, hun siger om min klient, er der ikke spørgsmålstegn.«

[Advokaten] fremhæver en række eksempler fra Facebook på udtalelser fra [Klager], der indgår i stævningen, hvor hun blandt andet påstår, at TV 2 og [Person 1] »agerer som besættelsens pressekontor vis eneste formål er at lave markedsføring for en dokumenteret besættelsens og apartheid«.

[Klager] har også adskillige gange skrevet, at [Person 1] videregiver »fake news« og »propaganda«.

Den 30. december skrev hun følgende

»Hvad han leverer på TV 2, ligner for mig, besættelsens propaganda camoufleret som journalistik.

Har ledelsen på TV 2 NEWS TV 2 Nyheder fået en pistol for panden med ordrer om, at anvende mr wanna be?

Eller er han bare billigere i drift og derfor skidt pyt med det indhold, som er under al kritik?

«

Stævningen indeholder mange andre eksempler på, hvordan [Klager] har anklaget [Person 1] for at videreformidle israelsk propaganda, sprede fake news, opretholde besættelsen, legitimere et folkemord og måske endda være betalt af staten Israel.

»Nogle af disse udsagn er værdidomme, som det er sværere at få dom for i en retssal.

Men en lang række af beskyldningerne er faktuelle, og jeg har svært ved at se, hvordan hun skal kunne føre sandhedsbevis for mange af de udsagn,« siger [Advokaten].

Inspiration til andre journalister

Men hvad nu, hvis retten ikke giver [Person 1] medhold?

Så vil [Klager] have rettens ord for, at man offentligt kan mistænke [Person 1] for at være israelsk agent, sprede fake news og videreformidle propaganda.

Det vil være en oprejsning for alle hans kritikere.

Har han mon tænkt over det scenario?

»Ja, det har jeg nemlig godt tænkt over.

Og der vil jeg sige, at det her også er en måde for mig at teste de juridiske rammer i Danmark på.

Hvis jeg taber sagen, og man fuldstændig gratis kan anklage journalister for at være påvirkningsagenter, så vil jeg mene, at vi har et problem i vores retssystem,« svarer han.

I sidste ende håber [Person 1] dog, at hans sag kan ende med at tjene som inspiration til andre journalister, der står i lignende situationer.

»Det kan være, at andre, der har oplevet noget lignende, har afholdt sig fra at gøre noget ved det, fordi de har været bange for, hvordan det ville blive set.

Hvis jeg får medhold, kan det være, at de tænker, at man godt kan gøre noget.

Jeg synes, at vi er nået til et punkt – specielt på de sociale medier – hvor journalister skal lægge ører til og finde sig i ualmindelig mange ting.

Jeg er helt med på, at man skal kunne sige stort set alt.

Men jeg synes, at der skal trækkes en streg i sandet, hvis man kommer med anklager, man tydeligvis ikke kan bakke op, og hvis de har så voldsom en karakter, at de skader dig som person.«

Weekendavisen har været i kontakt med [Klager] for at høre hendes perspektiv på [Person 1]s anklager.

Hun er bekendt med stævningen og dens indhold, men havde ikke mulighed for at give en kommentar inden deadline.

”

Efter offentliggørelsen

Weekendavisen opdaterede den 16. maj 2024 den digitale artikel.

Oplysningen om, at ”Weekendavisen har været i kontakt med [Klager] for at høre hendes perspektiv på [Person 1]s anklager.

Hun er bekendt med stævningen og dens indhold, men havde ikke mulighed for at give en kommentar inden deadline” blev herefter fjernet fra artiklen og erstattet af oplysningen om, at ”[Klager] har efter en længere dialog valgt ikke at tale med Weekendavisen”.

Weekendavisen og [Klager] har til Pressenævnet indsendt kopi af den korrespondance, de havde via mail den 18. maj til den 3. juni 2024

[Klager] skrev den 18. maj 2024 følgende mail til Weekendavisen

”Til redaktionen på Weekendavisen Klage i forbindelse med artiklen "En streg i sandet" d. 15 maj 2024, Weekendavisen.dk, af [Journalisten].

Artiklen er på fire A4-sider.

Jeg vil gerne klage over brud på god presseskik i forbindelse med Weekendavisen publicering af artiklen.

Artiklen er bygget op på påstande om strafbare forhold, påstået begået af mig som sagsøgt og part i en civilsag.

Påstandene er fremlagt af den ene part [Person 1] og hans advokat [Advokaten], som har valgt at stævne mig for injurier.

[Person 1] og [Advokaten]s påstande bliver præsenteret ukritisk, uden at det bliver efterprøvet af uvildig part og uden, at jeg får en fair chance for, at komme til orde.

Ifølge retningslinjerne for god presseskik, skal oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelsen skal ske således, at der gives en rimelig frist at svare.

Jeg har ikke fået forelagt [Person 1]s påstande eller fået en rimelig mulighed for, at komme med mit besyv.

[Journalisten] kontakter mig d. 15. maj kl.

11.21 på sms.

Han ønsker et interview.

Jeg er uforstående overfor den tilsyneladende desperation, som han udviser og dikterende krav om, at jeg skal indrette mig efter hans tidsperspektiv.

Jeg vedlægger sms-korrespondancen som viser, at [Journalisten] hverken forelægger mig [Person 1]s anklager eller giver mig en rimelig frist at svare.

Undervejs i sms-korrespondancen bemærker jeg også, at historien allerede er skrevet, fordi [Journalisten] kun vil have ét citat.

Historien er tydeligvis framet på forhånd.

Artiklen er på fire A4 sider og hviler kun på angreb på mig.

At han kun efterspørger ét citat, er ikke tilsvarende de presseetiske retningslinjer om, "at angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn." Ifølge Pressenævnets retningslinjer for god presseskik, som er tilgængelige på pressenævnets hjemmeside, må medier ikke offentliggøre information af væsentlig betydning for offentligheden eller lade sig presse af krav fra andre, der kan rejse tvivl om mediernes frie og uafhængige position.

Det er ingen hemmelighed at [Journalisten] som har skrevet artiklen, og [Person 1] som får eneret i artiklen, langt hen af vejen, deler samme politiske holdninger ift.

det besatte Palæstina og besættelsen Israel.

Det er udadtil også gennemsigtigt, at [Journalisten] og [Person 1] har en tæt relation, som kan betvivle [Journalisten]s frie og uafhængige position i den konkrete arbejdsopgave.

Det er slutligt, i strid med god presseetik, at komme med urigtige oplysninger.

I artiklen publiceret d.15. maj skriver [Journalisten];

"Weekendavisen har været i kontakt med [Klager] for at høre hendes perspektiv på [Person 1]s anklager.

Hun er bekendt med stævningen og dens indhold, men havde ikke mulighed for at vende tilbage inden deadline".

Dette er ikke korrekt.

[Journalisten] efterspurgte ikke mit perspektiv på [Person 1]s anklager (i flertal), men ét citat.

Hvilket er urimeligt set i lyset af, at [Person 1] og [Advokaten] ukritisk, har fået plads til at udfolde deres besyv på fire A4-sider.

Fredag d.17 maj, bemærker jeg, at dette afsnit er blevet slettet og erstattet med en ny usand påstand.

Der påstås;

[Klager] har efter en længere dialog valgt ikke at tale med Weekendavisen.

Jeg påpeger meget tydeligt og flere gange på sms, at jeg er interesseret i at give mit besyv og udtale mig til Weekendavisen.

Jeg er både imødekommende og kompromissøgende.

Derefter bliver jeg grænsesættende på grund af ubehaget og fastlåsheden.

Jeres opdateret afsnit er derfor også usand.

[…]”

Weekendavisen besvarede den 24. maj 2024 mailen med følgende svar

”Kære [Klager]

Tak for din mail, du får et svar senest mandag.

Vh [Chefredaktøren]”.

Den 28. maj 2024 skrev Weekendavisen på ny følgende mail til [Klager]

”Kære [Klager]

Tak for din mail.

Jeg beklager det langsommelige svar;

din mail var endt i Weekendavisens spamfilter.

Lad mig tage sit vigtigste klagepunkt først.

Du har ret i, at vi skulle have givet dig mere tid til at svare.

Set i forhold til sagens substans, fik du ikke tilstrækkelig eller rimelig tid til at svare på stævningens indhold og [Person 1]s og [Advokaten]s påstande og anklager.

Det er en fejl, ligesom det var en fejl at insistere på den korte frist.

Det beklager jeg.

Du er meget velkommen til at skrive en kommentar eller et læserbrev med dit syn på sagen om [Person 1] – det vender jeg tilbage til.

Du skriver også, at [Person 1]s og [Advokaten]s påstande bliver præsenteret ukritisk.

Det mener jeg ikke er rigtigt.

Der bliver i artiklen stillet kritiske spørgsmål til [Person 1] og det forhold, at dine udsagn om ham er formuleret som spørgsmål – ikke som faktuelle kendsgerninger.

Du skriver endvidere, at artiklen er ”framet på forhånd”.

Det er jeg ikke enig i.

Det er en nyhedsartikel, der hviler på den nyhed, at [Person 1] har stævnet dig.

Men du har ret i, at artiklen ikke skulle have været bragt, før du havde haft tid og mulighed for at svare fyldestgørende.

Jeg vil derudover understrege, at [Journalisten] og [Person 1] ikke har nogen tæt relation – eller nogen relation overhovedet.

Om de deler holdninger til Mellemøsten er muligt, for mig er det afgørende, at de journalistiske principper overholdes, herunder tidsfrist.

Idet vi erkender at have givet dig en for kort tidsfrist, er den afsluttende kommentar under artiklen misvisende.

Derfor vil vi i stedet anføre følgende

”[Klager] fik i første omgang ikke en tilstrækkelig lang svarfrist til at komme med sin reaktion på [Person 1]s stævning og argumenter i denne artikel.

Det beklager vi.

”

Hvis du så ønsker at kommen med en reaktion, kan vi tale om hvordan.

Det kan være

[…]”

[Klager] besvarede den 30. maj 2024 mailen med følgende svar

”Hej [Chefredaktøren],

Tak for din mail.

Det gør indtryk på mig, at du imødekommer min klage, hvor du er enig i et af mine klagepunkter og beklager over, at [Journalisten] ikke gav mig en rimelig tidsfrist.

Jeg har lige læst artiklen en gang til, og oplever stadig, at både [Person 1] og [Advokaten] bliver tilgået ukritisk.

På almindeligt dansk, holder [Journalisten] ukritisk, mikrofonen for dem på fire A4-sider.

Endvidere har jeg bemærket, hvordan [Journalisten] omtaler processen om svarfristen på de sociale medier.

På et kommentarspor på Facebook tilhørende ’[Person 5]’, tillægger han mig i et svar til ’[Person 6], offentligt, en række stråmandspåstande, for mit berettiget ønske om en længere svarfrist.

Også af de grunde, har jeg valgt at fastholde min klage til Pressenævnet.

Vh

[Klager]”.

Den 31. maj 2024 besvarede Weekendavisen mailen med følgende svar

”Ok, så må det gå gennem Pressenævnet.

Betyder det, at du 1) afviser at komme med din reaktion til artiklens påstande og indhold, så den kan blive opdateret med citater fra dig?

Og 2) ikke vil reagere med et læserbrev eller kommentar, hvor du får god plads til dine synspunkter?

Vh

[Chefredaktøren]”.

Weekendavisen rettede på ny henvendelse til [Klager] den 2. juni 2024 med følgende mail

”Hej [Klager]

Jeg vil gerne lave en korrekt opdatering under artiklen, men mangler svar fra dig først.

Vh [Chefredaktøren]”.

Den 3. juni 2024 besvarede [Klager] mailen med følgende svar

”Hej [Chefredaktøren]

Tak for dine mails.

Og tak for tilbud om at komme med citater til en opdateret artikel eller skrive et synspunkt.

Jeg står i den situation at jeg mener, at skaden er sket.

Den ensidige artikel blev også publiceret i papirudgaven.

Det er sjældent, at læserne interesserer sig for opdateringer i en ”gammel” artikel på nettet.

Og et synspunkt vil præsentere det som en debat, hvor jeg blot går til genmæle.

Min kritik handler isoleret set om den behandling, som jeg har fået af [Journalisten], som Journalist på Weekendavisen, hvor han

1.

Både giver mig en urimelig tid at svare og ikke ønsker et fyldestgørende svar

2. holder mikrofonen for [Person 1] og hans advokat [Advokaten], hvor sidstnævnte forsøges brugt som ”ekspertkilde”.

Det rejser et vigtigt spørgsmål omkring [Journalisten]s egen objektivitet og habilitet.

For det er ingen hemmelighed, at han deler samme synspunkter som [Person 1] og [Advokaten] i spørgsmålet om Palæstina og Israel.

3. at [Journalisten] efter publicering af artiklen forsøger at miskreditere mig ved at sprede stråmandspåstande om forløbet med mig på de sociale medier

I øvrigt har jeg set, hvordan [Person 1] aktivt bruger selv samme artikel, i sit forsøg på at intimidere og lukke munden på almindelige mennesker, der helt legitimt, retter kritik mod hans adfærd eller formidling.

Han har jo også ukritisk fået mulighed for uden hverken domstolenes afgørelse eller juridisk ekspertindspark, at konstatere, at det er strafbart at komme med mine kritiske ytringer.

Vh

[Klager]”.

[Klager] har til Pressenævnet indsendt kopi af den korrespondance, hun havde med chefredaktør [Chefredaktøren] via Messenger den 29. maj 2024.

Af korrespondancen fremgår følgende

” [Chefredaktøren] : Hej [Klager].

Fik du ikke mit svar på din klage?

Vh [Chefredaktøren].

[Klager] : Hej [Chefredaktøren], Modtog den i går.

Tak for den.

Skal nok vende tilbage [Der er indsat en emoji, der illustrerer en firkløver] Bh [Klager].

[Chefredaktøren] : Jeg spørger, fordi du har klaget til Pressenævnet, så jeg blev i tvivl om det skal forstås som en afvisning af min mail?

[Klager] : Jeg sendte klagen til Pressenævnet mandag aften, da du ikke vendte tilbage som aftalt.

Men har modtaget din imødekommenhed i nogen af punkterne.

Skal nok vende tilbage til dig i morgen, hvor jeg har lidt luft til at reagere på den [Der er indsat en emoji, der illustrerer en hvid fredsdue].

[Chefredaktøren] : Ja sorry fordi den først kom tirsdag, det beklager jeg.

”

Weekendavisen opdaterede den 4. juni 2024 den digitale artikel med følgende oplysning

”Til Politiken har hun dog udtalt følgende om sagen

»Jeg har ikke haft fantasi til at forestille mig, at en journalist ville retsforfølge en kritisk seer og læser (.

.

.) Jeg oplever det som meget voldsomt og aggressivt.

Men jeg har ikke lyst til at lade mig begrænse.

Ytringsfrihed er en rettighed, som jeg vil værne om.«”

Samme dag opdaterede Weekendavisen endvidere den digitale artikel med følgende opdatering i kursiv nederst i artiklen

”Opdatering den 4.6.2024: [Klager] ønskede ikke at bidrage til denne artikel på grund af for kort svarfrist.

Efter artiklens udgivelse udtalte [Klager] sig om sagen til Politiken, og artiklen blev opdateret med et citat fra denne udtalelse.

[Klager] har efterfølgende klaget til Weekendavisen over, at hun ikke fik tilstrækkelig tid til at komme med sit syn på sagsanlæggets indhold og [Person 1]s udtalelser i denne artikel.

Weekendavisen medgiver, at tidsfristen var for kort, hvilket vi beklager.

Vi har både tilbudt [Klager] at opdatere artiklen med hendes reaktion og givet hende mulighed for at skrive en kommentar med hendes synspunkter.

Det har hun ikke ønsket.

”

Den 7. juni 2024 bragte Weekendavisen en beklagelse i den trykte avis med overskriften ” Beklagelse ”, hvoraf fremgår følgende

”I artiklen »En streg i sandet« fra 15. maj 2024 om [Person 1]s sagsanlæg mod [Klager] fremgår det, at [Klager] ikke ønskede at udtale sig.

Årsagen var, at svarfristen var for kort, hvilket Weekendavisen medgiver og beklager.

Vi har siden både tilbudt [Klager], at vi opdaterer netartiklen med hendes reaktion, og givet hende mulighed for at skrive en kommentar med sine synspunkter.

Det har hun ikke ønsket.

Red.

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af et Facebook-opslag bragt af [Person 5] den 16. maj 2024 og dets kommentarspor.

Af opslaget fremgår følgende tekst med link til et Facebook-opslag bragt af [Klager] samme dag med skærmbilleder af [Klager] og [Journalisten]s korrespondance via sms den 15. maj 2024 og kritik af de påklagede artikler samt Weekendavisen og [Journalisten]s håndtering af disse

”Uden at jeg skal gøre mig til dommer over denne sag, så forekommer det mig, at [Klager] kunne have svaret på spørgsmålet pr sms i stedet for at forklare, at hun ikke havde tid – og ja, [Journalisten] er min ven.

”

Af kommentarsporet til [Person 5]s Facebook-opslag fremgår blandt andet

” [Person 6] : Jeg synes umiddelbart det er et ret kort aftræk, hun får.

Nu-nu-NU!

Folk har jo også andet at lave end at tale med os.

[…]

[Journalisten] : [Person 6] ja, fristen blev kort, men havde jo haft en uge til at læse stævningen og havde allerede udtalt sig til Politiken.

Derudover havde hun masser af tid til at skrive alenlange sms’er.

Det var mit klare indtryk, at hun med vilje ønskede at trække tiden, så hun selv kunne komme først ud med historien.

Det viste sig også at holde.

Sidst, men ikke mindst: Hendes udtalelse var ikke afgørende for historien.

Det var et tilbud, hun fik.

Og det eneste jeg ønskede at høre var, hvordan hun forholdt sig til stævningen.

Det kunne hun jo let og hurtigt svare på.

Jeg vidste jo, at hun allerede havde talt med Politiken, så det var ikke, fordi hun skulle forholde sig til noget nyt eller formulere et eller andet nyt.

[Journalisten] : I øvrigt lyver [Klager].

Det var hende, der kontaktede Politiken.

Ikke omvendt.

”

[Klager] har til Pressenævnet endvidere indsendt et skærmbillede af et kommentarspor til et Facebook-opslag bragt af [Person 7].

Af kommentarsporet fremgår blandt andet følgende

” [Person 8] : Apropos dit opslag i går om politisk journalistisk: er [Person 1] her mon på en bestemt side politisk set, og arbejder han reelt for denne instans’ interesser, endda i tæt koordineret samarbejde med denne instans?

Kan man kalde det journalistik eller er det ideologisk propaganda?

[Person 1] : [Person 8] du bevæger dig ud på samme anklage som [Klager].

[Der er indsat et link til artiklen ” En streg i sandet ” bragt af Weekendavisen den 15. maj 2025].

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. maj 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger, og har i den forbindelse henvist til oplysningen om, at ”Weekendavisen har været i kontakt med [Klager] for at høre hendes perspektiv på [Person 1]s anklager.

Hun er bekendt med stævningen og dens indhold, men havde ikke mulighed for at vende tilbage inden deadline”.

[Journalisten] har ikke bedt om hendes perspektiv på [Person 1]s anklager, men alene ét citat, hvilket i øvrigt er urimeligt taget i betragtning, at [Person 1] og [Advokaten] ukritisk har givet deres besyv på fire A4-sider.

Det er endvidere ukorrekt, når det fremgår af Weekendavisens opdatering i den digitale artikel, at ”[Klager] har efter en længere dialog valgt ikke at tale med Weekendavisen”.

I forlængelse heraf har [Klager] henvist til hendes korrespondance med [Journalisten] af 15. maj 2024 og anført, at hun tydeligt og gentagne gange udtrykte, at hun var interesseret i at give hendes besyv og dermed udtale sig til Weekendavisen.

[Klager] var således både imødekommende og kompromissøgende, men måtte være grænsesættende på grund af ubehag og fastlåshed.

[Klager] har endvidere anført, at opdateringen af den digitale artikel af 4. juni 2024 fortsat er misvisende og ukorrekt.

[Klager] udtalte sig til Politiken, før [Journalisten] kontaktede hende, og således før den påklagede artikel blev offentliggjort.

Dette var tillige [Journalisten] bekendt, eftersom han i en kommentar til [Person 5]s Facebook-opslag af 16. maj 2024 har skrevet, at ”ja, fristen blev for kort, men hun havde jo haft en uge til at læse stævningen og havde allerede udtalt sig til Politiken… Jeg vidste jo, at hun allerede havde talt med Politiken, så det var ikke, fordi hun skulle forholde sig til noget nyt”.

Kildekritik, forelæggelse og svar i sammenhæng

[Klager] har anført, at Weekendavisen ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet [Person 1] og hans advokat [Advokaten]s påstande om, at hun har begået strafbare forhold, herunder injurier, som de har stævnet hende for.

I den forbindelse har [Klager] anført, at Weekendavisen ukritisk har bragt de pågældende påstande, at mediet ikke har efterprøvet disse ved en uvildig part eller juridisk ekspertkilde, og at mediet ikke har forelagt påstandene for hende.

[Klager] fik desuden ikke rimelig tid at svare på [Journalisten]s henvendelse af 15. maj 2024, og hun har derfor ikke har fået en fair chance for at komme til orde.

[Klager] har i forlængelse heraf henvist til hendes korrespondance med [Journalisten] af 15. maj 2024.

Hertil har [Klager] anført, at [Journalisten] desuden kun ønskede ét citat, hvilket dels ikke er i overensstemmelse med punkt A.

4 i retningslinjer for god presseskik, dels vidner om, at historien var skrevet og ”framet” på forhånd.

For så vidt angår Weekendavisens erkendelse af, at hun ikke fik rimelig tid til at svare, har [Klager] anført, at hun er glad for, at Weekendavisen har imødekommet hendes klagepunkt vedrørende rimelig svarfrist.

[Klager] savner dog mediets erkendelse af, at hun tillige ikke fik mulighed for at komme med et fyldestgørende svar.

[Klager] har endvidere anført, at det er korrekt, at hun foreslog at vende tilbage den 15. maj 2024 kl.

16.00.

[Journalisten] imødekom imidlertid ikke hendes kompromissøgende forslag, men hun oplevede i stedet for, at han var dikterende og intimiderende, hvorfor hun blev grænsesættende.

Hertil har [Klager] henvist til, at [Journalisten] i sin sidste besked gav hende mulighed for at sende et citat inden kl.

16.00, som han efterfølgende ville opdatere artiklen med, hvilket efter [Klager]s opfattelse er urimeligt.

Hertil har [Klager] bemærket, at hun forstår, at der er en intern konkurrence om, hvem der udgiver nyhedsartikler først, men bevidst udeladelse af væsentlig information og ukritisk offentliggørelse af voldsomme beskyldninger rettet mod en part – i dette tilfælde [Klager] – i konkurrentens navn eller i et forsøg på at påvirke narrativet først, er uværdigt for den anstændige og troværdige journalistik.

[Klager] har takket Weekendavisen for deres tilbud om at komme til orde i en opdateret artikel eller i en selvstændig kommentar, men som hun ved mail af 3. juni 2024 til chefredaktør [Chefredaktøren] skrev, oplever hun, at skaden allerede er sket.

Historien blev også offentliggjort i den trykte avis, og det er sjældent, at læserne interesserer sig for en opdatering i en ældre artikel på nettet.

En selvstændig kommentar vil alene fremstå som et debatindlæg, hvor hun alene går til genmæle, og hendes kritik handler primært om [Journalisten]s urimelige behandling af hende.

Herudover har [Klager] med henvisning til ”Grundlæggende synspunkter" til retningslinjer for god presseskik bemærket, at det kan betvivle [Journalisten]s frie og uafhængige position, at han i høj grad deler samme politiske holdninger med [Person 1] i forhold til Israel og Palæstina – hvilket chefredaktør [Chefredaktøren] ikke afviser i hans mail af 28. maj 2024 – og at de har en tæt relation.

Disse forhold er ikke uvæsentlige i forhold til hans arbejde med og håndtering af de påklagede artikler.

[Journalisten] har uden forbehold ret til at have holdninger og meninger til alle emner, herunder stærke og tydelige om Israel og Palæstina.

Det er dog yderst kritisk, såfremt [Journalisten]s subjektive holdninger og meninger har dannet grundlag for hans behandling af [Klager] og udførslen af hans journalistiske opgave.

Det er almindeligt kendt, at god presseskik indebærer, at journalister tilstræber en objektiv dækning, hvilket blandt andet betyder, at de skal give en retfærdig og præcis præsentation af fakta, uden at deres personlige meninger eller interesser påvirker historien.

Det er desuden god presseskik, at journalister undgår partiskhed og sikrer, at alle relevante synspunkter og perspektiver præsenteres fair.

Dette har [Journalisten] ikke efterlevet.

Efter [Klager]s opfattelse er der desuden god grund til at betvivle [Journalisten]s faglige objektivitet, idet han ikke har ønsket at give [Klager] en fair og ligeværdig mulighed for at kommentere de alvorlige anklager, der er rettet mod hende i artiklerne.

Dette har [Journalisten] i øvrigt også givet udtryk for i en kommentar til [Person 5]s opslag på Facebook af 16. maj 2024, hvor han blandt andet har skrevet følgende

”Hendes [[Klager]] udtalelser var ikke afgørende for historien.

Det var et tilbud hun fik.

Og det eneste jeg ønskede at høre var, hvordan hun forholder sig til stævningen”.

[Journalisten] anser tydeligvis ikke [Klager]s udtalelser for at være af væsentlig betydning for den pågældende historie.

[Klager] har desuden henvist til, at de forhold, at [Person 1] og [Advokaten] har fået eneret til på fire A4-sider at rette anklager mod hende, som ikke er tilgået tilstrækkelig kritisk eller efterprøvet af uvildige parter eller juridiske eksperter, at den påklagede artikel er skrevet i unødvendig hast, selv om [Person 1]s stævning af hende først blev oprettet på minretssag.dk den 9. maj 2024, og at hun ikke fik rimelig mulighed for at svare på de pågældende anklager, tillige er medvirkende til at betvivle [Journalisten]s objektivitet og faglige tilgang.

Afslutningsvist har [Klager] bemærket, at [Journalisten] desuden er fjendtligt indstillet over for hende, idet han spreder en stråmandspåstand på Facebook samt direkte og uden belæg påstår, at [Klager] lyver.

[Klager] har i forlængelse heraf henvist til [Journalisten]s kommentar på [Person 5]s Facebook-opslag af 16. maj 2024.

[Journalisten] har endvidere givet [Person 1] to artikler, hvor han ukritisk får mulighed for – uden domstolenes afgørelse eller et juridisk indspark – at konstatere, at det er strafbart, at hun kommer med sine kritiske ytringer.

Hertil har [Klager] bemærket, at [Person 1] i en kommentar på [Person 7]s Facebook-opslag har linket til den digitale artikel i et forsøg på at intimidere og tie almindelige mennesker, der i vores demokratiske samfund legitimt har rettet kritik af hans adfærd og formidling.

2.2 Weekendavisens synspunkter

Korrekt information

Weekendavisen har erkendt, at oplysningen om, at ”Weekendavisen har været i kontakt med [Klager] for at høre hendes perspektiv på [Person 1]s anklager.

Hun er bekendt med stævningen og dens indhold, men havde ikke mulighed for at vende tilbage inden deadline”, var upræcis med henvisning til, at mediet har erkendt, at [Klager] fik en for kort svarfrist.

Hertil har Weekendavisen oplyst, at mediet den 16. maj 2024 rettede oplysningen og opdaterede artiklen med følgende oplysning

”[Klager] har efter en længere dialog valgt ikke at tale med Weekendavisen.

”

Efter Weekendavisens opfattelse er denne opdatering korrekt og har i den forbindelse henvist til, at [Klager] afviste at udtale sig til artiklen efter deres korrespondance, der varede en dag, herunder med tilbud om en svarfrist kl.

16, ligesom hun afviste mediets tilbud om at komme til orde i en opdatering af den påklagede artikel eller en selvstændig kommentar.

Weekendavisen har hertil oplyst, at mediet foruden ovenstående opdatering også bragte en beklagelse i den trykte avis.

Afslutningsvist har Weekendavisen understreget, at mediet hverken ønsker at begå eller forsvare fejl, men at der nogle gange sker fejl i produktionen af nyhedsartikler.

Det vigtige er dog, at fejlene erkendes og rettes hurtigst muligt, hvilket mediet efter bedste evne har gjort i den nærværende sag.

Kildekritik, forelæggelse og angreb og svar i sammenhæng

Weekendavisen har indledningsvist erkendt, at [Klager] ikke fik rimelig tid til at kommentere artiklens indhold, og beklager, at mediet insisterede på den pågældende frist.

I den forbindelse har Weekendavisen oplyst, at [Journalisten] kontaktede [Klager] den 15. maj 2024 kl.

11.21 via sms vedrørende et interview.

[Klager] afslog at komme med en udtalelse og svarede derefter ikke på [Journalisten]s tilbud om en længere svarfrist til kl.

16 samme dag, som hun selv tidligere havde foreslået, således at artiklen kunne blive opdateret med hendes kommentarer.

Weekendavisen opdaterede derfor den digitale artikel med en udtalelse, som [Klager] havde givet til Politiken i forbindelse med en omtale af sagsanlægget mod [Klager] umiddelbart efter offentliggørelsen af artiklen.

Weekendavisen har endvidere oplyst, at mediet tillige har erkendt deres fejl i deres mail af 28. maj 2024, og at de i den forbindelse tilbød [Klager] at komme til orde i en opdateret artikel på weekendavisen.dk eller i en kommentar, som mediet både ville bringe på deres hjemmeside og i den trykte avis.

Hertil svarede [Klager] i hendes mail af 30. maj 2024, at det gjorde indtryk, at mediet imødekom hendes klagepunkt vedrørende svarfristen og beklagede dette.

[Klager] svarede imidlertid ikke på deres tilbud, og mediet udbad sig derfor et svar ved mail af 30. maj 2024, hvilket hun afviste den 3. juni 2024.

Weekendavisen opdaterede herefter den digitale artikel den 4. juni 2024 og bragte en rettelse i den trykte avis den 7. juni 2024.

For så vidt angår [Klager]s bemærkninger vedrørende [Person 1] og [Journalisten]s relation har Weekendavisen anført, at mediet kan afvise, at de har en tæt relation, idet de aldrig har mødt hinanden.

Hvorvidt de er enige eller uenige i spørgsmål vedrørende Mellemøsten er ikke relevant – der er tale om en nyhedsartikel, og den skal opfylde kriterierne herfor.

I den påklagede artikel lægges nyheden frem, og journalisten stiller flere kritiske spørgsmål.

Hertil har Weekendavisen anført, at det er vigtigt at understrege, at det er forkert at anklage [Journalisten] for holdningsmæssig bias, og har i den forbindelse henvist til, at [Journalisten] ugen efter skrev artiklen ” Nok er nok igen ” bragt af Weekendavisen den 23. maj 2024 vedrørende en injuriesag anlagt af kunstneren [Person 9] mod [Person 10] Isam B mod, som havde samme opbygning som de påklagede artikler;

stævningens indhold fremlægges, og Isam Bs advokat præsenterer det juridiske argument.

Weekendavisen har i forhold til [Klager]s bemærkning om, at anklagerne rettet mod hende ikke i tilstrækkelig grad er efterprøvet kritisk, har mediet anført, at der er tale om en nyhedsartikel vedrørende [Person 1]s stævning af [Klager], og det er derfor normalt, relevant og væsentligt at fortælle denne nyhed og citere [Person 1] og hans advokat [Advokaten].

[Person 1] bliver desuden stillet kritiske spørgsmål.

Der vil være tale om en anden artikel, såfremt der blev foretaget yderligere efterprøvelse af stævningens indhold med f.eks. andre kilder.

Afslutningsvist har Weekendavisen beklaget, at [Klager] har oplevet [Journalisten] som ”intimiderende og dikterende”.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet bemærker desuden, at retningslinjer for god presseskik i de ”Grundlæggende synspunkter” indeholder den såkaldte ”noninformationsklausul”, som har følgende ordlyd

”Med til god presseskik hører, at medierne ikke må hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden eller lade sig presse af krav fra andre, der kan rejse tvivl om mediernes frie og uafhængige position.

”

Det fremgår af forarbejderne til medieansvarsloven, at det ikke er hensigten, at Pressenævnet skal tage stilling til de ”Grundlæggende synspunkter”, herunder ”noninformationsklausulen”, da dette vil indebære et alvorligt indgreb i mediernes ret til selv at vurdere og bestemme mediernes indhold.

Disse grundprincipper har, ifølge forarbejderne, navnlig betydning for mediernes interne forhold.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik, forelæggelse og svar i sammenhæng

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

[Klager] har endvidere klaget over, at Weekendavisen ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet [Person 1] og advokat [Advokaten]s anklager mod hende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportage, jf. punkt C.

1.

Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende og skadelige udsagn, jf. punkt A.

2, A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgik blandt andet