DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09130
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09130
Forbrugerrådet Tænk får ikke kritik for artikel om sikkerhedsrisici ved babylifte
Forbrugerrådet Tænk bragte i april 2024 en artikel, hvor Forbrugerrådet Tænks undersøgelse af forskellige babylifte blev gennemgået.
Klager, som var producenten bag et af de produkter, som blev omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, hvilket ifølge klager havde haft skadevirkninger for virksomhedens varemærke og salg.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde fået forelagt resultaterne fra Forbrugerrådet Tænks undersøgelse, og at klager var kommet til orde i den påklagede artikel.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Undersøgelse: Babynest” og ”Babynests kan være farlige for dit barn” bragt den 22. august 2023, ” Der er problemer med barnets sikkerhed i bløde babylifte ” bragt den 13. november 2023, ” Usikker babylift er fortsat på markedet ” bragt den 1. februar 2024 samt ” Undersøgelse: Babylifte med bløde sider ” bragt den 25. april 2024 på taenk.dk, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger om [Klager]s produkt [Produktet], og at Forbrugerrådet Tænk har afvist at rette de fejlagtige oplysninger, hvilket har haft skadevirkninger for [Klager]s varemærke.
1 Sagsfremstilling
Den påklagede artikel
Forbrugerrådet Tænk bragte 25. april 2024 artiklen ”Undersøgelse: Babylifte med bløde sider” på taenk.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Vi har undersøgt otte babylifte med bløde sider og konklusionen er klar: Flere babylifte beskytter ikke nødvendigvis barnet tilstrækkeligt fra at trille ud af liften, når du bruger den.
”
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”Se resultater for de enkelte babylifte i undersøgelsen nederst i artiklen.
Mange bløde babylifte kan du bruge til meget mere end at bære dit barn.
Nogle lifte kan fx laves om til et lege- eller pusletæppe med et snuptag eller bruges som en babynest.
Men vores undersøgelse af bløde babylifte viser, at der kan være sikkerhedsmæssige problemer særligt ved de babylifte, der har flere funktioner.
I værste fald kan barnet risikere at trille ud af liften.
Sidste år modtog børnelægerne på landets hospitaler over 25 børn, der var faldet ud af babylifte eller babynests med liftfunktion.
”Vores egen undersøgelse fra 2023 af babynests – hvor enkelte også kunne bruges som lift – viste, at sikkerheden generelt var mangelfuld, så derfor har det været vigtigt for os at undersøge sikkerheden ved flere af de bløde babylifte,” siger [Testansvarlig 1], en af Forbrugerrådet Tænks to eksperter i sikkerhed ved børneprodukter, som sammen med en laboratorieekspert i produktsikkerhed har foretaget den nye undersøgelse af bløde babylifte.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvor følgende fremgår
”Disse babylifte har vi undersøgt og disse sikkerhedsproblemer har vi fundet
• Copenhagen Colors - Den innovative babylift & legetæppe
• Easygrow FAVN 3-i-1 babylift
• Filibabba Frida Swift Lift
• Liewood Amber babynest/lift 2-i-1
• [Produktnavn 2]
• BabyTrold Blød Lift
• Britax Römer Blød Britax Römer-babylift
• Naturkind Blød Lift
Vi har undersøgt babyliftene med udgangspunkt i den sikkerhedsstandard, der gælder for bløde babylifte.
Men da standarden ikke er tilstrækkelig dækkende fx for de babylifte, der har flere funktioner fx babynest og pusletæppe, kigger vi også på andre ting end standardens krav.
Se en liste over de sikkerhedsproblemer som vores undersøgelse af babylifte med bløde sider har konstateret”
Af artiklen fremgår videre
”Vi har set nærmere på otte forskellige babylifte med bærehåndtag og bløde sider.
Vi har undersøgt sikkerheden ved produkterne, fx om der er snore, løkker, smådele og løse dele, og hvor stabile siderne er.
”Undersøgelsen viser, at der heldigvis er færre af de mest åbenlyse sikkerhedsproblemer ved de bløde babylifte sammenlignet med sidste års undersøgelse af babynestene, men vores undersøgelse viser altså også, at der generelt kan være sikkerhedsmæssige problemer med de babylifte, som har flere funktioner,” siger [Testansvarlig 1].
Babylift kan se lukket ud, men ikke være det
Fire af de undersøgte babylifte har sider, der kan lægges ned, så liften fx kan bruges som tæppe.
Men når du skal bære barnet i liften, skal siderne være oprejste – ellers kan barnet trille ud – og her er problemet, at der typisk er mange mellempositioner før den fuldt oprejste position, og at der ingen tydelig angivelse er af, hvornår siderne er tilstrækkelig lukkede til at beskytte barnet fra at trille ud.
”Og du kan ikke nødvendigvis regne med det, du ser;
fx kan det se ud, som om [Produktet] er lukket helt til, uden at den rent faktisk er det, hvorved der er risiko for, at barnet triller ud,” siger [Testansvarlig 1].
Desuden kan snorene på [Produktnavn 2] og liften fra Easygrow relativt let glide i spænderne, så siderne bliver mindre spændt.
De glider ikke af sig selv, men i begge tilfælde skal siderne i øvrigt kun løsnes ganske lidt for ikke længere at give tilstrækkelig beskyttelse for barnet.
”
Der er i artiklen indsat et billede af en babylift af mærket [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”Her ser siderne på [Produktnavn 2] helt lukkede ud, men det er de ikke, og derfor kan barnet risikere at trille ud af liften, viser vores undersøgelse.
”
Af artiklen fremgår endvidere
”[…]
Stadig problemer med [Klager]
Sidste år konkluderede vi i vores undersøgelse af babynests, at designet af [Produktnavn 1] ikke tager tilstrækkeligt hensyn til barnets sikkerhed, og netop [Produktnavn 1] blev da også nævnt i forbindelse med flere af de 25 faldulykker med babyer, der blev indrapporteret til Sikkerhedsstyrelsen i 2023.
Sikkerhedsstyrelsen startede derfor en undersøgelse af [Produktet], der os bekendt endnu ikke afgjort (april 2024).
Siden har det svenske firma sendt en ny model af den kombinerede babylift og babynest på markedet, og spørgsmålet er så, hvordan [Produktnavn 2] har klaret sig i den nye undersøgelse?
”Undersøgelsen viser, at de ændringer, der er foretaget på den nye model af [Produktet] ikke ændrer væsentligt ved det forhold, at siderne ikke beskytter tilstrækkeligt til at sikre, at barnet ikke triller ud, medmindre siderne er helt lukkede.
Dette fremgår fortsat ikke tydeligt af produktet.
Vores konklusion vedrørende [Produktnavn 2] er derfor den samme som for den foregående model, [Produktnavn 1],” siger [Testansvarlig 1], testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.
[Klager] oplyser, at babyliften lever op til sikkerhedsstandarden for babylifte, og at snorene i øvrigt ikke glider af sig selv i spænderne.
”
Der er indsat en faktaboks, hvor følgende fremgår
”Opdatering 17. juni 2024
Sikkerhedsstyrelsen har i maj 2024 afsluttet deres behandling af [Produktnavn 1].
Af afgørelsen fremgår det, at styrelsen ikke foretager sig yderligere i sagen.
Følgende sætning er tilføjet 5. august 2024: De skriver i sagsafgørelsen, at det er deres vurdering, at de tiltag [Klager] har gjort igennem sagens forløb er passende i forhold til risikoen ved produktet, og at sagen på baggrund af disse tiltag kan afsluttes.
[Klager] bedes være opmærksom på en række punkter, listet i et vejledningsafsnit, hvor Sikkerhedsstyrelsen blandt andet skriver:?
”Da siderne på [Produktet] er bløde, er det af væsentlig betydning, at snorene i hjørnerne er tilstrækkelig strammet og låst, inden produktet anvendes som lift, for at standardens krav om tilbageholdelse af barnet, er opfyldt.
Hvis de ikke er korrekt strammet op, er der øget risiko for, at barnet kan falde ud af liften ved at brugeren af en eller anden årsag tipper den eller barnet selv møver sig ud.
Det er beskrevet i brugsanvisningen, men det fremgår ikke tydeligt, hvornår stramning af snorene er tilstrækkelig.
Da faren ved at falde ud af liften under brug er af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning, opfordrer Sikkerhedsstyrelsen [Klager] til at gøre denne sikkerhedsinformation om korrekt stramning af snorene mere synlig og eventuel permanent påført på produktet, så det er synligt inden og/eller under brug, eller eventuelt ved at der på produktet er en passende synlig indikation på, at snorene er korrekt strammet op.
”
Sikkerhedsstyrelsen kommer desuden med en vejledning vedrørende bæresele-funktionen/skulderstroppen.
Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at korrekt anvendelse af spænde og sikkerhedsløkke/elastikbånd, der sidder på bæreselen, har væsentlig betydning for sikkerheden, og at faren ved at falde ud af liften under brug er af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning.
Styrelsen opfordrer derfor [Klager] til at påføre brugerinformation om korrekt anvendelse af sikkerhedsløkken direkte på bæreselen samt foretage en vurdering af, om sikkerhedsløkken/elastikbåndet påfører produktet en unødvendig risiko for, at spændet ikke isættes korrekt.
Ovenstående er tilsvarende konklusionerne af vores undersøgelse af bløde babylifte herunder [Produktet].
”
Af artiklen fremgår videre
”[.
.
.
]
[Produktnavn 2]
Undersøgelsen fandt flere problemer med sikkerheden ved denne babylift.
Produktet kan bruges som både lift, babynest, "bæresele" og tæppe.
[Produktnavn 2] er ifølge [Klager] en opdateret version af [Produktnavn 1], som vi tidligere har kigget på og fundet problemer med.
Sidernes position indstilles med snore, så der er mange positioner fra helt lukket til helt åben.
Siderne er så bløde og fleksible, at de ikke kan beskytte barnet fra at trille ud, medmindre de er strammet helt til.
Der er ingen tydelig markering på produktet – fysisk eller visuelt - af hvornår snorene er spændt tilstrækkeligt til at sikre, at barnet ikke triller ud, og selvom snorene ikke glider af sig selv i spænderne, skal der ikke meget kraft til før det sker, så siderne bliver mindre spændt.
Stropperne kan også glide i spænderne, så siderne bliver mindre spændt.
I manualen står der ud for funktionen som babylift, at siderne skal være lukket helt til ved brug.
Dette gælder også, men står ikke nævnt for babynest funktionen.
Der står i brugermanualen, at børnene skal sove mellem forældrenes hoveder, hvis de ligger i deres seng.
Dette på trods af, at sundhedsmyndighederne ikke anbefaler forældre, at deres babyer sover sammen med dem.
[Produktet] kan også bruges med en bæresele, der ikke indgår direkte i denne undersøgelse.
Bæreselen har dog været sat i forbindelse med en del af de ulykker med fald af babyer fra babyliften, som børnelæger tidligere har indrapporteret til Sikkerhedsstyrelsen.
Der er ikke umiddelbart ændringer af bæreselen mellem [Produktnavn 1] og [Produktnavn 2], som vi vurderer ændrer væsentligt på sikkerheden ved brug af bæreselen.
”
Der er i artiklen indsat et billede af ”[Produktnavn 2]” og i slutningen af artiklen en tekstboks med titlen ”Det siger producenterne” vedrørende de omhandlende brands.
Om [Klager] er angivet følgende
”[…]
[Klager]
”[Klager] er det markedsførende brand indenfor babylifte med titusindvis af tilfredse kunder i Danmark, år efter år.
Vi synes, det er positivt, at produkter løbende udvikles for at sikre overholdelse af sikkerhedsstandarder og opfordrer derfor til test og anmeldelser af [Klager] og markedet som helhed.
For eksempel kommer der i løbet af sommeren 2024 en ny standard for babylifte, som [Klager] har udviklet det nyligt lancerede produkt [Produktnavn 3] efter.
[Klager] er ikke enig i påstanden fra Forbrugerrådet Tænk om, at snorene kan glide, så langsiderne bliver mindre spændte, da det er noget, der er testet i standarden EN1466, som [Produktnavn 2] er godkendt efter.
[Klager] har ikke modtaget nogen dokumentation for, hvordan Tænk er kommet frem til, at kortsiderne kan åbnes, og stiller sig stærkt tvivlende over for denne information.
En voksen kan åbne snorelåsene på de korte sider for at folde [Produktet] ud til et legetæppe eller en puslehynde på en plan overflade, og det er en af fordelene ved produktet.
Hvis produktet bruges som babylift, skal siderne være lukkede, hvilket gøres ved at stramme snorelåsene på de korte sider.
Ifølge standarden EN1466 må babylifte ikke bruges til et barn, der selv kan rulle eller sidde op, hvilket også fremgår af brugermanualen.
Til sidst påpeger vi, at [Klager] ikke tager stilling til, hvor børn skal sove.
Hvis forældre vælger at sove sammen med sit barn, på trods af sundhedsmyndighedernes anbefaling, oplyser [Klager] i brugermanualen, hvilken måde [Klager] mener er bedst.
[Klager] har tillid til, at forældre selv tager gode og sikre valg for deres børn, og ønsker ikke at gå ind og forbyde.
”
Forud for ovennævnte artikel havde Forbrugerrådet Tænk bragt følgende fire påklagede artikler, der ligeledes indeholder omtale af [Klager]s produkt
• ”Undersøgelse: Babynest” bragt den 22. august 2023
• ”Babynests kan være farlige for dit barn” bragt den 22. august 2023
• ”Der er problemer med barnets sikkerhed i bløde babylifte” bragt den 13. november 2023
• ”Usikker babylift er fortsat på markedet” bragt den 1. februar 2024
Efter offentliggørelsen
Forbrugerrådet Tænk opdaterede den 25. april 2024 artiklen ”Babylifte med bløde sider” med en faktaboks, hvor der refereres til Sikkerhedsstyrelsens afgørelse af maj 2024.
Af faktaboksen fremgår følgende tekst
”Opdatering 17. juni 2024
Sikkerhedsstyrelsen har i maj 2024 afsluttet deres behandling af [Produktnavn 1].
Af afgørelsen fremgår det, at styrelsen ikke foretager sig yderligere i sagen.
I afgørelsen er der et vejledningsafsnit, hvor Sikkerhedsstyrelsen lister en række
punkter, som styrelsen beder [Klager] være særligt opmærksom på.
Sikkerhedsstyrelsen skriver: ”Da siderne på [Produktet] er bløde, er det af
væsentlig betydning, at snorene i hjørnerne er tilstrækkelig strammet og låst, inden
produktet anvendes som lift, for at standardens krav om tilbageholdelse af barnet, er
opfyldt.
Hvis de ikke er korrekt strammet op, er der øget risiko for, at barnet kan falde ud af liften ved at brugeren af en eller anden årsag tipper den eller barnet selv møver sig ud.
Det er beskrevet i brugsanvisningen, men det fremgår ikke tydeligt, hvornår stramning af snorene er tilstrækkelig.
Da faren ved at falde ud af liften under brug er af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning, opfordrer Sikkerhedsstyrelsen [Klager] til at gøre denne sikkerhedsinformation om korrekt stramning af snorene mere synlig og eventuel permanent påført på produktet, så det er synligt inden og/eller under brug, eller eventuelt ved at der på produktet er en passende synlig indikation på, at snorene er korrekt strammet op.
”Sikkerhedsstyrelsen kommer desuden med en vejledning vedrørende bæreselefunktionen/skulderstroppen.
Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at korrekt anvendelse af spænde og sikkerhedsløkke/elastikbånd, der sidder på bæreselen, har væsentlig betydning for sikkerheden, og at faren ved at falde ud af liften under brug er af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning.
Styrelsen opfordrer derfor [Klager] til at påføre brugerinformation om korrekt anvendelse af sikkerhedsløkken direkte på bæreselen samt foretage en vurdering af, om sikkerhedsløkken/elastikbåndet påfører produktet en unødvendig risiko for, at spændet ikke isættes korrekt.
Ovenstående er tilsvarende konklusionerne af vores undersøgelse af bløde babylifte herunder [Produktet].
”
Øvrige oplysninger
Pressenævnet har fra [Klager] modtaget en række supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet korrespondance med Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk, en række artikler, skærmbilleder mv.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. juli 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Indledende bemærkninger
[Klager] har oplyst, at Forbrugerrådet Tænk i forbindelse med publiceringen af sine artikler ikke har efterlevet god presseskik, idet Forbrugerrådet Tænk har fremført vildledende og fejlagtige påstande knyttet til [Klager]s produkt [Produktet], hvilket ifølge [Klager] har haft skadevirkninger for [Klager]s varemærke, omdømme og salg.
En skærpende omstændighed er, at Forbrugerrådet Tænk har publiceret artiklerne, inden Sikkerhedsstyrelsen havde afgjort undersøgelsen af [Klager]s produkt.
[Klager] har i den forbindelse anført, at Forbrugerrådet Tænk har overtrådt god presseskik, og at Forbrugerrådet Tænk har afvist at rette fejlagtige oplysninger, selv om [Klager] flere gange har påpeget de påstande, som er vildledende.
[Klager] har hertil henvist til, at artiklerne forbliver på Forbrugerrådet Tænks kanaler, hvilket får flere til at få et forkert indtryk af sikkerheden ved [Klager]s produkt [Produktet].
[Klager] har supplerende anført, at [Klager] tager sikkerhed meget alvorligt.
[Klager] har et helt team, der arbejder med produktudvikling, som tager udgangspunkt i gældende standarder.
[Klager] har endvidere anført, at selv om Pressenævnet skal gennemgå mange bilag, så er bilagene vigtige for at få et fuldstændigt billede af sagen.
[Klager] har oplyst, at Sikkerhedsstyrelsen i perioden 2022-2024 i forskellige omgange har undersøgt [Klager]s produkt [Produktnavn 1], hvilket Forbrugerrådet Tænk har fået viden om gennem en aktindsigt hos Sikkerhedsstyrelsen.
[Klager] har endvidere oplyst, at Forbrugerrådet Tænk i perioden fra den 22. august 2022 til 17 juni 2024 har publiceret diverse artikler om emnet.
[Klager] har indsendt en beskrivelse af baggrunden for undersøgelsen og den korrespondance, der har fundet sted mellem [Klager] og Sikkerhedsstyrelsen, da disse oplysninger ifølge [Klager] har stor betydning for forståelsen af sammenhængen, herunder for forståelsen af det tidspunkt, hvor Forbrugerrådet Tænk publicerede sine artikler.
Baggrundsoplysningerne er indsendt for at kunne vise, hvilke faktuelle oplysninger der har været tilgængelige, så der på den baggrund kan foretages en vurdering af, om de publicerede oplysninger kunne anses for at være sagligt gengivet.
[Klager] har til Pressenævnet oplyst, at Sikkerhedsstyrelsen i 2022 gennemførte en stor undersøgelse af lifte til babyer.
I undersøgelsen blev 35 forskellige lifte undersøgt, heriblandt [Klager]s produkt [Produktnavn 1].
Sikkerhedsstyrelsen gennemførte en godkendt test af [Produktet] ud fra den europæiske standard EN1466, og sagen blev afsluttet, da det ikke kunne konstateres, at produktet var fejlbehæftet.
I begyndelsen af 2023 henvendte en dansk læge sig til Sikkerhedsstyrelsen med information om, at to børn var faldet ud af en babylift, hvilket formodentligt omhandlede en [Produktnavn 1].
Det medførte, at Sikkerhedsstyrelsen åbnede en sag for at undersøge produktet med fokus på den integrerede sele.
I den anledning modtog [Klager] i foråret 2023 et anmodningsbrev fra Sikkerhedsstyrelsen, hvor [Klager] blev opfordret til at bidrage med teknisk dokumentation i forhold til sikkerheden af produktets sele.
I [Klager]s svar på anmodningsbrevet gennemgik [Klager] risikoen for at falde ud af [Produktnavn 1], ligesom [Klager] gennemgik den tekniske dokumentation til støtte for produktets sikkerhed.
[Klager] har oplyst, at [Produktnavn 1] er testet og godkendt svarende til standard EN1466, og [Klager] har beskrevet risikobedømmelsen i forhold til selen, som er integrereret i [Produktnavn 1].
[Klager] har oplyst, at Sikkerhedsstyrelsen herefter afsluttede sagen uden anmærkning i juli 2023.
Efter Sikkerhedsstyrelsen havde afsluttet sagen, modtog Sikkerhedsstyrelsen yderligere information fra lægen, som havde bemærket, at nogle babyer var faldet ud af en babylift.
[Klager] har oplyst, at det på baggrund af informationen er uklart, om ulykkerne vedrørte [Produktnavn 1].
Sikkerhedsstyrelsen bad [Klager] om at udtale sig om de hændelser, som Sikkerhedsstyrelsen var blevet informeret om.
Til trods for den mangelfulde dokumentation vedrørende hændelserne gav [Klager] sin version af sagen.
Opsummerende har [Klager] oplyst, at det ikke er klarlagt, om ulykkerne indtraf i sammenhæng med anvendelsen af [Klager]s produkt [Produktet].
[Klager] har endvidere oplyst, at der findes ganske lidt information om hændelsesforløbene og årsagen til, at et barn faldt ud af et produkt.
[Klager] har oplyst, at det i flere af sagerne kan konstateres, at barnet faldt ud af liften, fordi forældrene tabte det ene håndtag til liften, hvilket fremgår af [Klager]s korrespondance med Sikkerhedsstyrelsen.
Da Sikkerhedsstyrelsen modtog [Klager]s svar, valgte Sikkerhedsstyrelsen at foretage en vurdering hos et testlaboratorium.
Sikkerhedsstyrelsen havde oplyst testpersonalet om hvilke problemer, som eventuelt skulle kunne findes, og ønskede, at dette skulle testes særskilt, hvilket ifølge [Klager] påvirkede objektiviteten.
Efter testen opfordrede Sikkerhedsstyrelsen [Klager] til at komme med sine synspunkter.
[Klager] besvarede anmodningen fra Sikkerhedsstyrelsen den 28. februar 2024.
[Klager] har oplyst, at [Klager] i den forbindelse kommenterede de episoder, Sikkerhedsstyrelsen havde fået information om.
[Klager] har oplyst, at det på baggrund af den information, der findes, ikke kan lægges til grund, at episoderne er sket med [Produktet], eller om det skete med en babylift fra et andet mærke.
Der har endvidere hersket uklarhed om antallet af episoder, og hvilket år og dato disse indtraf.
Der findes ifølge [Klager] ganske lidt information om hændelsesforløbet omkring ulykkerne, hvorfor det ifølge [Klager] er svært at vide, hvad der faktisk er sket.
De fleste tilfælde har handlet om, at den, der bar liften, tabte et håndtag, hvilket ledte til, at barnet faldt ud af liften.
[Klager] henviste også til den undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen gennemførte via et eksternt testlaboratorium, og [Klager] har i den sammenhæng gjort opmærksom på, at undersøgelsen bør anvendes med forsigtighed, da Sikkerhedsstyrelsen forud for undersøgelsen orienterede testlaboratoriet om de eventuelle problemer, der kunne knytte sig til produktet.
Den 8. maj 2024 afgjorde Sikkerhedsstyrelsen sagen uden at foretage yderligere foranstaltninger.
I forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens undersøgelse er et antal forskellige funktioner og dele af [Produktet] blevet vurderet.
Sikkerhedsstyrelsen vurderede også helheden, men havde specielt fokus på bestemte områder baseret på de oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen fik gennem undersøgelsens forløb.
[Klager] har sammenfattende henvist til, at Sikkerhedsstyrelsen kom frem til følgende
• Håndtaget lever op til standarden (EN1466:2014) og adskiller sig ikke fra andre håndtag på markedet.
Derudover har [Klager] tilføjet en mulighed for at sætte håndtagene sammen for at mindske den eventuelle risiko for at tabe det ene håndtag, hvilket er udover standardens krav.
• Bæreselen, som findes integreret i [Produktnavn 1 og 2], vurderes som sikker, da klikspænderne har en god akustik, og anvendelse af sikkerhedsløkken medfører en yderligere beskyttelse i tilfælde af fald.
Sikkerhedsstyrelsen anbefaler imidlertid, at informationen om anvendelse af sikkerhedsløkken findes direkte på produktet.
• I forhold til sidernes stabilitet konstaterer Sikkerhedsstyrelsen, at standarden EN1466:2014 også omfatter bløde lifte med bløde sider, og at [Produktet] opfylder standarden.
Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at der er plads til forbedringer, når det kommer til at gøre det klart for forbrugerne, at båndene skal være tilstrækkeligt strammet til, for at sidestabiliteten er tilfredsstillende.
Imidlertid noterer Sikkerhedsstyrelsen, at der ikke er nogle indrapporterede tilfælde, der kan knyttes til sidernes stabilitet.
• Vedrørende manualen og mærkningerne på produktet konstaterer Sikkerhedsstyrelsen, at [Klager] har foretaget forbedringer, og at de løbende evaluerer produktet.
Korrekt information, forelæggelse, berigtigelse og vinkling
[Klager] har oplyst, at Forbrugerrådet Tænk den 22. august 2023 publicerede to artikler, der var knyttet til Forbrugerrådet Tænks undersøgelse af tretten forskellige babynests, herunder [Produktnavn 1].
[Klager] har oplyst, at de accepterer Forbrugerrådet Tænks beskrivelse af [Produktnavn 1] i disse artikler.
[Klager] har dog gjort Forbrugerrådet Tænk opmærksom på, at [Klager] fandt, at nærmere oplysninger skulle have været inkluderet på tidspunktet for offentliggørelsen af denne artikel, så det fremgik, at der ikke havde været nogle uheld i forbindelse med den funktion, som Forbrugerrådet Tænk har fremhævet, og at der heller ikke er en forpligtelse for et individuelt mærke i forhold til at fraråde samsovning.
[Klager] har oplyst, at Forbrugerrådet Tænk den 13. november 2023 udgav endnu en artikel, som har fokus på [Produktnavn 1].
Forbrugerrådet Tænk havde på det tidspunkt anmodet om aktindsigt hos Sikkerhedsstyrelsen, som stadig undersøgte produktet.
- Beskrivelsen af produktet som ”usikkert”, antallet af faldulykker og sammenkoblingen af [Klager]s produkt og faldulykker
[Klager] har anerkendt, at Sikkerhedsstyrelsens anmeldelse kan have en nyhedsværdi, som bevirker, at Forbrugerrådet Tænk ønsker at offentliggøre forholdet.
[Klager] har lagt vægt på, at hvis en sådan offentliggørelse skal finde sted, er det utrolig vigtigt, at den ansvarlige udgiver gør det på en objektiv måde med korrekt angivelse af sagen, hvilket ifølge [Klager] ikke er sket.
[Klager] er meget kritisk i forhold til Forbrugerrådet Tænks beskrivelse af [Klager]s produkt [Produktnavn 1], særligt fordi Forbrugerrådet Tænk får læseren til at tro, at [Produktnavn 1] er et usikkert produkt.
For det første skriver Forbrugerrådet Tænk, at det drejer sig om 25 faldulykker.
Ved at gennemgå den korrespondance, [Klager] havde med Sikkerhedsstyrelsen, er det ifølge [Klager] tydeligt, at det ikke er klart, hvor mange ulykker der faktisk har fundet sted, og hvilke hændelsesforløb der ligger bag.
Det er også uklart, om ulykkerne knyttede sig til [Produktnavn 1], eller om det drejede sig om andre produkter på markedet.
Ifølge [Klager] har Forbrugerrådet Tænk fremstillet det som om, at det er fastslået, at der er 25 ulykker med [Produktnavn 1], hvilket der ikke er bevis for.
Forbrugerrådet Tænk har siden februar 2024 indsat et link til en ny artikel med titlen ”Usikker babylift er stadig på markedet” i artiklen, der blev offentliggjort den 13. november 2023.
Forbrugerrådet Tænk har fastslået, at [Produktet] er et usikkert produkt, selv om Forbrugerrådet Tænk ikke har noget bevis for den påstand.
Ifølge [Klager] er det i strid med god presseskik at skrive, at et produkt er usikkert.
[Klager] har anført, at det har direkte indflydelse på [Klager]s varemærke, ligesom det har skadevirkninger i forhold til [Klager].
[Klager] har henvist til, at Forbrugerrådet Tænk publicerede dette samtidig med Sikkerhedsstyrelsens undersøgelse af produktet.
[Klager] har anført, at Sikkerhedsstyrelsen er en myndighed, som netop undersøger produktsikkerhed, og at Sikkerhedsstyrelsen senere lukkede sagen uden at foretage sig yderligere skridt i sagen.
Ved at bruge udtrykket ”usikker babylift” fastslår Forbrugerrådet Tænk, at produktet er usikkert, hvilket ikke er sandt.
At Sikkerhedsstyrelsen for tredje gang også konkluderer, at produktet ikke er usikkert, viser ifølge [Klager], at brugen af de termer og overskrifter, som Forbrugerrådet Tænk anvender, er vildledende for læseren.
Ydermere har [Klager] slået fast, at [Klager]s tiltag ikke forholder sig til de kritikpunkter, som Forbrugerrådet Tænk har fremhævet, hvilket særligt handler om de bløde sider, som er fuldt godkendte ud fra standarden.
Tiltagene har hovedsageligt omhandlet, at manualen blev gjort mere tydelig, og at [Klager] skulle inkludere et håndtag, der går ud over standarden.
- Uhensigtsmæssig konstruktion
[Klager] har anført, at Forbrugerrådet Tænk i artiklen fra 13. november 2023 fortsat forbinder ulykker med [Produktnavn 1] ved, idet Forbrugerrådet har skrevet følgende
”Selvfølgelig er forældrenes brug af produktet vigtigt for sikkerheden,
men vi mener ikke, at ansvaret alene skal lægges over på forældrene og deres brug af produktet.
De mange ulykker peger på, at produktets konstruktion er uhensigtsmæssig og lægger op til en brug, som kan udgøre en sikkerhedsfare for barnet.
”
[Klager] har henvist til, at når Forbrugerrådet Tænk skriver ”produktet”, er det [Produktnavn 1].
[Klager] har endvidere henvist til, at Forbrugerrådet Tænk har skrevet følgende
”De mange uheld tyder på, at produktets konstruktion er uhensigtsmæssig og
lægger op til en brug, hvilket kan udgøre en sikkerhedsrisiko for barnet.
”
Ovenstående formulering efterlader ifølge [Klager] læseren med et indtryk af, at [Produktnavn 1] har været forbundet med mange ulykker, og at produktet har en konstruktion, der er uhensigtsmæssig, og som fører til disse ulykker, hvilket Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, at den ikke gjorde.
Forbrugerrådet Tænk valgte den 1. februar 2024 at udgive endnu en artikel, der var knyttet til [Produktnavn 1], hvilket skete efter Forbrugerrådet Tænk havde anmodet om aktindsigt hos Sikkerhedsstyrelsen.
Overskriften lød
”Usikker babylift er fortsat på markedet”
Efterfulgt af første sætning
”Trods adskillige advarsler om ulykker med bløde babylifte og flere
undersøgelser af [Produktet] har Sikkerhedsstyrelsen stadig
ikke grebet ind.
”
[Klager] har i den sammenhæng henvist til, at det er i strid med god presseskik at skrive, at [Produktet] er usikkert, særligt fordi Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt ikke havde afsluttet undersøgelsen af produktet.
Da afgørelsen siden viste, at [Produktet] fulgte alle gældende standarder og kan betegnes som et sikkert produkt, bliver Forbrugerrådet Tænks påstand endnu mere fejlagtig.
[Klager] har endvidere henvist til følgende udsagn fra artiklen
“[Produktet] har en uhensigtsmæssig konstruktion, som kan
føre til, at babynesten bruges på en måde, så der kan ske ulykker.
Siderne er så bløde og fleksible, at barnet kan trille ud, medmindre
snorene i siderne er strammet helt til,” siger testansvarlig i
Forbrugerrådet Tænk [Testansvarlig 1].
”
Når [Testansvarlig 1] udtaler sig som ekspert i sikkerheden ved produkter til børn, mener [Klager], at der er tale om [Testansvarlig 1]s personlige opfattelse af, at produktet har et ”uhensigtsmæssigt design”.
Sikkerhedsstyrelsen har fastslået, at produktets konstruktion overholder standarderne.
- Omtale af ulykke med atten dage gammelt barn
[Klager] har anført, at læseren i artiklen bragt den 1. februar 2024 bliver vildledt, og det er skadeligt for [Klager]s varemærke og har endda negativ indflydelse på [Klager]s salg.
[Klager] har henvist til følgende eksempler fra artiklen ”Usikker babylift er fortsat på markedet”
”Raske børn i livsfare”
[…]
”I en af de rapporterede ulykker til Sikkerhedsstyrelsen er et 18 dage
gammelt barn faldet på hovedet ud af liften, fordi en forælder netop har
bukket sig ned for at samle noget op.
”
[Klager] har endvidere henvist til, at der hverken i den liste, [Klager] har modtaget fra Sikkerhedsstyrelsen, eller i den samlede liste over hændelser, som lægen, [Cheflægen], har givet til Sikkerhedsstyrelsen, er information, der vedrører et 18 dage gammelt barn.
[Klager] har efterspurgt, hvor Forbrugerrådet Tænk har den information fra, og bedt om berigtigelse.
- Udsagnet ”stadig problemer med [Klager]”
[Klager] har anført, at udsagnet om, at der ”stadig [er] problemer med [Klager]” får læseren til at tro, at der er noget i vejen med [Klager]s produkter.
[Klager] har i den forbindelse henvist til artiklen ”Undersøgelse: Babylifte med bløde sider” bragt den 25. april 2024
”Stadig problemer med [Klager]”
I den sammenhæng har [Klager] henvist til, at [Klager] er en forretning med flere produkter i forskellige kategorier, hvilket gør udsagnet vildledende.
[Klager] har i den sammenhæng henvist til, at der ikke er blevet bevist nogle problemer med [Klager]s produkt [Produktet], hvorfor det skal rettes, og artiklen blev udgivet inden Sikkerhedsstyrelsen den 8. maj 2024 traf afgørelse i sagen.
[Klager] har henvist til, at Forbrugerrådet Tænk foruden artiklerne endda har bragt indlæg på Facebook og Instagram, samt at artiklerne blev bragt i de fysiske magasiner, hvilket har øget udbredelsen af oplysningerne.
[Klager] har oplyst, at de over for Forbrugerrådet Tænk har kommenteret de steder i samtlige artikler, som findes at være problematiske.
Forbrugerrådet Tænk nægtede at foretage rettelse af oplysningerne, da de mener, at artiklerne er korrekte.
- Utilstrækkelig reference til Sikkerhedsstyrelsens afgørelse
[Klager] har anført, at da Sikkerhedsstyrelsens undersøgelse blev afsluttet, og det kunne konstateres, at Sikkerhedsstyrelsen afsluttede sagen uden at tage yderligere skridt, valgte [Klager], via sin advokat at skrive til Forbrugerrådet Tænk med opfordring til at publicere en ny artikel, hvoraf det skulle fremgå, at Forbrugerrådet Tænks tidligere artikler havde været fejlagtige.
[Klager] har hertil oplyst, at Forbrugerrådet Tænk besvarede henvendelsen via sin advokat den 22. maj 2024, at [Klager] er blevet hørt og citeret i overensstemmelse med god presseskik, og at indholdet i artiklerne ikke er fejlagtigt.
Forbrugerrådet Tænk oplyste i den forbindelse, at Forbrugerrådet Tænk agtede at opdatere artiklerne med information om Sikkerhedsstyrelsens afgørelse, hvilket skete den 17. juni 2024.
[Klager] svarede Forbrugerrådet Tænk via sin advokat den 31. maj 2024 om, at Forbrugerrådet Tænks omtale af [Klager] og [Produktet] på intet tidspunkt har givet et retvisende billede af produktets sikkerhed, herunder at det ikke er farligt at bruge.
[Klager] ønsker på den baggrund, at Pressenævnet tager stilling til, om Forbrugerrådet Tænk har handlet i strid med god presseskik, idet de har afvist [Klager]s krav og oplyst, at de anser sagen for værende afsluttet.
Forbrugerrådet Tænk har i den forbindelse oplyst, at de ikke er en offentlig tilsynsmyndighed, hvorfor det står dem frit for at undersøge, vurdere og diskutere designet af et bestemt produkt og dets sikkerhedsrisici.
Forbrugerrådet Tænk har tilføjet en opdatering til sine artikler den 17. juni 2024.
[Klager] har oplyst, at denne opdatering heller ikke er faktuelt gengivet.
Opdateringen henviser til to udvalgte citater fra Sikkerhedsstyrelsens afgørelse.
Andre forhold fra undersøgelsen fremgår ikke.
Ifølge [Klager] medfører det, at læseren af Forbrugerrådet Tænks opdatering får den tanke, at Sikkerhedsstyrelsens undersøgelse kun har beskæftiget sig med de ting, som Forbrugerrådet Tænk havde været kritisk overfor, hvilket ikke er et retvisende billede af virkeligheden.
Som eksempel anføres den diskussion, som [Klager] havde med Sikkerhedsstyrelsen vedrørende håndtagene på [Produktet].
Hvis det skulle forholde sig sådan, at de ulykker, som lægen har præsenteret for Sikkerhedsstyrelsen, indtraf nær bæreren, der anvendte [Klager]s produkt [Produktnavn 1], så er flere af ulykkerne knyttet til, at en bærer har tabt et håndtag, og dermed er barnet faldet ud.
I forhold til dette har Sikkerhedsstyrelsen anført følgende i sin afgørelse
”Bærehåndtagene
Vi er i forbindelse med sagen blevet bekendt med flere ulykker som har
involveret bærehåndtagene på [Produktnavn 1] og derfor har
disse håndtag været et af fokusområderne i kontrollen.
• Sikkerhedsstyrelsen har fået testet [Produktnavn 1] ved et eksternt laboratorium efter den harmoniserede standard EN 1466:2014,
som viser produktet, og produktets bærehåndtag lever op til
standarden.
• Du har i forbindelse med sagen fremsendt dokumentation i form af
testrapport som viser produktet og bærehåndtagene er testet og
bestået efter standarden EN 1466:2014.
• Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget yderligere ekstern vurdering af
produktets bærehåndtag, som viser bærehåndtagene ikke umiddelbart
adskiller sig hverken positivt eller negativt fra tilsvarende løsninger på
andre børneomsorgsprodukter på markedet.
• Du har i forbindelse med udviklingen af [Produktnavn 2] af [Produktet]
tilføjet en mulighed for at sammenkoble de to håndtag på midten, som
et ekstra forbedrende tiltag på produktet, som er ud over standardens
krav.
Overordnet set vurderer vi produktets bærehåndtag lever op til reglerne
og har samme sikkerhed og kvalitet som andre børneomsorgsprodukter
på markedet, og derfor vurderer vi ikke der er grundlag for at gøre
yderligere ved dette punkt.
”
Forbrugerrådet Tænk skrev i sin opdatering et afsnit om [Produktet]s selefunktion, da det har været et af de forhold, som Sikkerhedsstyrelsen har undersøgt.
Forbrugerrådet Tænk publicerede følgende
”Sikkerhedsstyrelsen kommer desuden med en vejledning vedrørende bæresele-funktionen/skulderstroppen.
Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at korrekt anvendelse af spænde og sikkerhedsløkke/elastikbånd, der sidder på bæreselen, har væsentlig betydning for sikkerheden, og at faren ved at falde ud af liften under brug er af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning.
Styrelsen opfordrer derfor [Klager] til at påføre brugerinformation om korrekt anvendelse af sikkerhedsløkken direkte på bæreselen samt foretage en vurdering af, om sikkerhedsløkken/elastikbåndet påfører produktet en unødvendig risiko for, at spændet ikke isættes korrekt.
”
Forbrugerrådet Tænk undlader dog blandt andet følgende fra Sikkerhedsstyrelsens afgørelse
”Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med sagen vurderet alle indkomne anmeldelser, og har i flere tilfælde forsøgt at få fremsendt et produkt, hvor bæreselen har været medvirkende årsag til en ulykke, men dette har ikke været muligt.
Sikkerhedsstyrelsen har ligeledes foretaget flere interne undersøgelser af bæreselen, og vi har ikke kunne genskabe nogle fejl i forbindelse med brugen af produktet, ligesom vi ikke har været i stand til at genskabe en situation hvor spændet vil gå utilsigtet op.
Produktet er udstyret med en sikkerhedsløkke som, hvis den anvendes korrekt, vil sikre [Produktet] ikke tabes, selv hvis spændet går op.
Vi vurderer det store spænde i bæreselen, er robust og solidt og grundet den akustiske feedback, er man som bruger ikke i tvivl om, hvornår spændet er sat korrekt i.
Ligesom det blev fremhævet i en ekstern vurdering, så vurderer Sikkerhedsstyrelsen, at elastikbånde som sættes over det store spænde, kan medvirke til at skjule eventuelle fejl i samlingen af spændet.
”
[Klager] har henvist til, at det er forkasteligt at gengive Sikkerhedsstyrelsens afgørelse på den måde, som Forbrugerrådet Tænk har gjort gennem opdateringen den 17. juni 2024, da det ikke afspejler afgørelsen på en korrekt og objektiv måde.
Ifølge [Klager] får læseren en opfattelse af, at Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk har samme holdning, fordi Forbrugerrådet Tænk i sin opdatering skriver følgende
”Ovenstående er tilsvarende konklusionerne af vores undersøgelse af bløde
babylifte herunder [Produktet]”.
[Klager] har henvist til, at Forbrugerrådet Tænk også har udeladt følgende sætning fra Sikkerhedsstyrelsens afgørelse
”Sikkerhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er nogle fejl og mangler ved [Produktnavn 1], som kræver yderligere korrigerende foranstaltninger, og vi vurderer derfor, at de tiltag du allerede har foretaget på [Produktnavn 2] versionen af produktet, er tilstrækkelige.
”
[Klager] er enig i, at Forbrugerrådet Tænk ikke er en offentlig tilsynsmyndighed, men en privat nyhedsorganisation, som dog er delvist finansieret via bidrag fra den danske stat til at drive sin virksomhed.
[Klager] har henvist til, at der imidlertid er en række lovkrav, som Forbrugerrådet Tænk skal overholde, herunder medieansvarsloven og reglerne om god presseskik.
[Klager] har opsummerende henvist til, at Forbrugerrådet Tænk i de nævnte artikler knytter undersøgelsen af et produkt hos Sikkerhedsstyrelsen og egne undersøgelser med overskrifter som ”Usikker babylift er stadig på markedet”, ”Raske børn i livsfare” og ”Konstante problemer med [Klager]”, hvilket får læseren til at tro, at [Produktet] er et usikkert og farligt produkt at bruge, hvilket ikke er korrekt.
[Klager] har som led i nogle mere generelle betragtninger blandt andet oplyst, at den danske medieansvarslov er designet til at balancere behovet for en fri presse med beskyttelsen af individers rettigheder og samfundets behov for korrekt information.
En del af det betyder, at medierne, herunder Forbrugerrådet Tænk, er forpligtet til at følge god presseskik, som blandt andet omfatter overholdelse af principperne om korrekt information.
Medierne skal stræbe efter at give et afbalanceret syn på forskellige meninger og perspektiver på en sag.
Det betyder blandt andet, at nyhederne ikke skal vinkles på en måde, der favoriserer et bestemt parti eller en bestemt holdning.
Medierne skal også have en kritisk tilgang, og det er vigtigt, at medierne ikke kun gengiver information, idet medierne også skal gennemgå og sætte spørgsmålstegn ved informationen.
Det er på baggrund af ovenstående oplysninger [Klager]s opfattelse, at Forbrugerrådet Tænks artikler ikke har overholdt god presseskik.
2.2 Forbrugerrådet Tænks synspunkter
Indledende bemærkninger
Forbrugerrådet Tænk har generelt oplyst, at Forbrugerrådet er en medlemsorganisation, som både arbejder forbrugerpolitisk, tester produkter og producerer forbrugerjournalistik.
Journalistisk dækker Forbrugerrådet Tænks egne undersøgelser og uafhængige test, der typisk er udført på uvildige og akkrediterede laboratorier.
Forbrugerrådet Tænk har endvidere oplyst, at de dækker andre aktuelle sager og historier, der optager forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at de altid gør sig store overvejelser, når de kritiserer konkrete produkter, fordi de ved, at det kan have forretningsmæssige konsekvenser for den pågældende virksomhed.
Det er deres mål at dække verden fra forbrugernes perspektiv, og derfor er forbrugernes sikkerhed centralt, når Forbrugerrådet Tænk vælger at dække et konkret produkt kritisk, som det har været tilfældet med [Produktet].
At produktet er produceret til små børn og er associeret med flere ulykker, anser Forbrugerrådet Tænk som et tungtvejende argument i forhold til at lave journalistisk, der kan informere forbrugerne og offentligheden.
Korrekt information, forelæggelse, berigtigelse og vinkling
Forbrugerrådet Tænk har anført, at de publicerer deres historier efter grundig research og forelæg af historien for [Klager], som har fået god tid til at svare.
Forbrugerrådet Tænk har endvidere anført, at de i forbindelse med researchen har talt med flere kilder, der arbejder med børn og sikkerhed, ligesom Forbrugerrådet Tænk har fået aktindsigt i sagen hos Sikkerhedsstyrelsen.
Både kilder og aktindsigt peger på, at et stort antal af de 25 ulykker, som myndighederne har fortalt om, er sket med [Klager]s produkter.
Forbrugerrådet Tænk har henvist til, at deres egen undersøgelse, hvoraf den første er lavet og udgivet, inden Forbrugerrådet Tænk var bekendt med Sikkerhedsstyrelsens indsats, viste, at der er alvorlige sikkerhedsudfordringer med den pågældende babylift.
Forbrugerrådet Tænk har henvist til, at deres hensyn i denne situation er offentlighedens interesse i sagen, som vedrører små børns sikkerhed, og at der er tale om en problemstilling, som Sikkerhedsstyrelsen første gang gjorde opmærksom på i foråret 2023.
Forbrugerrådet Tænk har endvidere oplyst, at de altid gør sig umage med at bedrive korrekt og fair journalistik, og at de i dækningen af de bløde babylifte blandt andet har omtalt, at [Klager] henviser til en test, som de mener viser et andet billede end vores undersøgelse.
Forbrugerrådet Tænk mener dog ikke, at de som medie skal afvente en undersøgelse fra myndighederne, før de publicerer en historie om børns sikkerhed, der er grundigt researchet og forelagt i god tid for den kritiserede part.
- Beskrivelsen af produktet som ”usikkert”, antallet af faldulykker og sammenkoblingen af [Klager]s produkt [Produktnavn 1] og de 25 faldulykker
Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at produktet beskrives som ”usikkert”, dels på baggrund af resultaterne af deres egen undersøgelse af forskellige babynests og bløde babylifte, dels på baggrund af den aktindsigt i faldulykker, som er indsamlet og meldt ind til Sikkerhedsstyrelsen af en cheflæge.
Forbrugerrådet Tænk har til Pressenævnet oplyst, at de meget bevidst ikke anvendte ordet ”farlig”, men derimod ordet ”usikkert”, som Forbrugerrådet Tænk mener, at der er fuld dækning for.
Forbrugerrådet Tænk har supplerende anført, at de har undersøgt de bløde babylifte i både 2023 og 2024.
I den forbindelse viste begge tests, at der var problemer med sikkerheden ved [Klager]s babylift.
Samtidig fremgår det af Sikkerhedsstyrelsensog Rigshospitalets pressemeddelelse fra 1. november 2023, at ”Spædbørn kan falde ud af babylifte”.
Forbrugerrådet Tænk har henvist til, at cheflæge på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindreårige, [Cheflægen], i pressemeddelelsen blandt andet har udtalt følgende ”(…) Derfor opfordrer vi forældre til at være meget opmærksomme på den risiko, der er for, at et barn kan falde ud af en babylift eller babynest med liftfunktion”.
Forbrugerrådet Tænk har endvidere henvist til, at aktindsigten i korrespondancen mellem Rigshospitalet og Sikkerhedsstyrelsen viser, at en stor del af ulykkerne er sket ved anvendelse af [Klager]s babylift.
På den baggrund anser Forbrugerrådet Tænk brugen af ordet ”usikker” som retvisende i forhold til [Klager]s babylift.
Forbrugerrådet Tænk har desuden henledt opmærksomheden på, at Dansk Standard den 12. juni 2024 har orienteret om, at ”Sikkerheden skal skærpes for bløde babylifte og babynests”.
Forbrugerrådet Tænk har herudover henvist til, at Sikkerhedsstyrelsen i deres pressemeddelelse ”Børnelæger advarer: Spædbørn kan falde ud af babylifte” selv skriver, at ”mere end 25 spædbørn, der er kommet til skade”, hvilket er blevet refereret i en række medier.
Forbrugerrådet Tænk har endvidere henvist til oplysninger fra aktindsigten, hvori der fremgår flere mails fra læger, der beskriver ulykker, hvor [Produktet] specifikt nævnes.
Forbrugerrådet Tænk har anført, at der i artiklen bragt den 13. november 2023 specifikt henvises til, at der kan være tale om andre produkter end [Klager]s.
Forbrugerrådet Tænk har i den sammenhæng henvist til følgende citat
”Produktet ([Produktnavn 1]) nævnes specifikt i flere af de registreringer, som landets børnelæger har lavet og delt med Sikkerhedsstyrelsen, og det fremgår desuden, at der lige nu pågår yderligere undersøgelser af det specifikke produkt.
Det kan dog ikke på baggrund af aktindsigten afvises, at der i nogle tilfælde også kan være tale om andre lignende produkter, dvs. babylifte med bløde sider og forskellige bærefunktioner, fx en skulderrem, fra andre producenter”.
- Oplysningen om at [Klager]s produkt har en uhensigtsmæssig konstruktion
Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at den testansvarlige, [Testansvarlig 1], har udtalt, at [Klager]s produkt har en uhensigtsmæssig konstruktion.
Udtalelsen er sket på baggrund af Forbrugerrådet Tænks undersøgelse af tretten babynests og otte bløde babylifte, herunder [Produktet].
Forbrugerrådet Tænk har anført, at undersøgelsen er foretaget af to interne eksperter samt en ekstern ekspert i børneproduktsikkerhed, der har gennemgået alle produkterne.
Gennemgangen har taget udgangspunkt i sikkerhedsstandarder enten for produkttypen og/eller for tilsvarende produkttyper.
Gennemgangen er suppleret med relevante laboratorietest.
De interne eksperter er henholdsvis [Testansvarlig 1], der har været ansvarlig for test af børneprodukter hos Forbrugerrådet Tænk i mange år, og [Testansvarlig 2], der er Forbrugerrådet Tænks repræsentant i talrige standardiseringsudvalg for børneprodukter.
På den baggrund har Forbrugerrådet Tænk henvist til, at [Testansvarlig 1]s vurdering er af faglig karakter, hvorfor den er relevant at citere i et journalistisk perspektiv.
Forbrugerrådet Tænk har endvidere anført, at [Testansvarlig 1] har været ansvarlig for at teste børneprodukter hos Forbrugerrådet Tænk i mere end 15 år.
[Testansvarlig 1] er en hyppigt anvendt som ekspert i danske medier, ligesom hun er en anerkendt og efterspurgt ekspert i det europæiske og internationale testmiljø for børneprodukter, som blandt andet sker i regi af The European Consumer Organisation.
- Omtalen af en ulykke med et atten dage gammelt barn
Forbrugerrådet Tænk har anført, at informationen om den konkrete ulykke baserer sig på en aktindsigt hos Sikkerhedsstyrelsen.
- Udsagnet ”stadig problemer med [Klager]”
Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at de løbende har været i kontakt med [Klager] og har citeret dem loyalt, ligesom Forbrugerrådet Tænk af flere omgange har tilføjet ord og formuleringer, som de mente manglede, eller som kunne forbedre artiklen.
Forbrugerrådet Tænk har fastholdt, at redigeringsretten tilhører mediet, og Forbrugerrådet Tænk mener, at deres artikler om sagen er væsentlige, korrekte og journalistisk afbalancerede, ligesom artiklerne baserer sig på ekstremt grundig research, formidling og forelæggelse.
- Utilstrækkelig reference til Sikkerhedsstyrelsens afgørelse
[Klager] har klaget over, at Forbrugerrådet Tænk ikke har refereret tilstrækkeligt fra Sikkerhedsstyrelsens afgørelse, da artiklerne blev opdateret den 17. juni 2024.
[Klager] har konkret kritiseret, at Forbrugerrådet Tænk ikke har medtaget en sætning om, at Sikkerhedsstyrelsen har vurderet, at der ikke var fejl og mangler ved [Produktnavn 1], der kræver yderligere kompenserende tiltag.
Forbrugerrådet Tænk har hertil oplyst, at den pågældende sætning kun vedrører en enkelt funktion ved babyliften, og sætningen er ifølge Forbrugerrådet Tænk ikke dækkende for afgørelsen.
Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at de i forbindelse med klagen på ny har gennemgået deres referat af Sikkerhedsstyrelsens afgørelse, og Forbrugerrådet Tænk har i den sammenhæng oplyst, at de gerne vil medgive, at det referat, som blev brugt til at opdatere en faktaboks i artiklerne med den 17. juni 2024, kunne være mere dækkende.
Forbrugerrådet Tænk har derfor den 5. august 2024 tilføjet følgende fra sammenfatningen af Sikkerhedsstyrelsens afgørelse
”De skriver i sagsafgørelsen, at det er deres vurdering, at de tiltag [Klager] har gjort igennem sagens forløb er passende i forhold til risikoen ved produktet, og at sagen på baggrund af disse tiltag kan afsluttes”
Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at ovenstående er tilføjet i alle tre artikler, hvor [Klager] omtales.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at for at nævnet kan træffe afgørelse i en klagesag, kræves det, at der er tale om et medie underlagt medieansvarsloven.
Pressenævnets kompetence følger af medieansvarslovens § 1.
De elektroniske nyhedsmedier, der er omfattet af definitionen i medieansvarslovens § 1, nr. 3, er kun omfattet af loven, hvis de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet, jf. lovens § 8, stk. 1, dog således at medier, der modtager mediestøtte er omfattet af loven, uanset om de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.
Forbrugerrådet Tænks Instagram-side ”forbrugerraadettaenk” og Facebook-side ”Forbrugerrådet Tænk” er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, og der er derfor ikke tale om medier omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.
Klagen over Forbrugerrådet Tænks Instagram-side og Facebook-side hører således ikke under nævnets kompetence.
Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår omtalen bragt på taenk.dk.
Klagefrist
Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik
kan rettes til det pågældende medie eller direkte til Pressenævnet.
I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. juli 2024.
Klagen over artiklerne ”Undersøgelse: Babynest” bragt den 22. august 2023, ”Babynests kan være farlige for dit barn” bragt den 22. august 2023, ”Der er problemer med barnets sikkerhed i bløde babylifte” bragt den 13. november 2023 og artiklen ”Usikker babylift er fortsat på markedet” bragt den 1. februar 2024 er indgivet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist.
Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig
sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering omfatte
samtlige påklagede artikler.
Pressenævnet finder, at de påklagede artikler, som blev bragt henholdsvis den 22. august 2023, den 13. november 2023 og den 1. februar 2024 ikke har en så indholds- og tidsmæssig sammenhæng, at de af artiklerne, som er påklaget for sent, kan indgå i nævnets behandling.
Klagen over artiklerne bragt den 22. august 2023, den 13. november 2023 og den 1. februar 2024 afvises herefter som for sen, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.
Klagepunkterne vedrørende beskrivelsen af [Klager]s produkt som ”usikkert”, at [Klager]s produkt har en uhensigtsmæssig konstruktion og omtalen af ulykken med et atten dage gammelt barn behandles derfor ikke.
Klagen over artiklen ”Undersøgelse: babylifte med bløde sider” bragt den 25. april 2024 kan behandles, da klagen er modtaget inden for den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist.
God presseskik
Korrekt information, forelæggelse, berigtigelse og vinkling
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger om et af [Klager]s produkter, og at Forbrugerrådet Tænk har afvist at rette de fejlagtige oplysninger.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne og seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. A.
1, A.
6 og A.
7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Pressenævnet bemærker endvidere, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt de omtalte produkter lever op til gældende sikkerhedsstandarder.
- Faldulykker
[Klager] har klaget over, at det ikke er klart, hvor mange ulykker der faktisk er sket, og hvilke hændelsesforløb der ligger bag, og om ulykkerne knyttede sig til [Produktnavn 1], eller om det drejede sig om andre produkter på markedet.
Ifølge [Klager] fremstiller Forbrugerrådet Tænk det som om, at det er fastslået, at der er sket 25 ulykker med [Produktnavn 1], hvilket der ikke er bevis for.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”Sidste år modtog børnelægerne på landets hospitaler over 25 børn, der var faldet ud
af babylifte eller babynests med liftfunktion.
”
[…]
Sidste år konkluderede vi i vores undersøgelse af babynests, at designet af [Klager]
[Produktnavn 1] ikke tager tilstrækkeligt hensyn til barnets sikkerhed, og netop
[Produktnavn 1] blev da også nævnt i forbindelse med flere af de 25
faldulykker med babyer, der blev indrapporteret til Sikkerhedsstyrelsen i 2023.
Sikkerhedsstyrelsen startede derfor en undersøgelse af [Produktet], der os
bekendt endnu ikke afgjort (april 2024).
Siden har det svenske firma sendt en ny model af den kombinerede babylift og babynest på markedet, og spørgsmålet er så, hvordan [Produktnavn 2] har klaret sig i den nye undersøgelse?
”Undersøgelsen viser, at de ændringer, der er foretaget på den nye model af
[Produktet] ikke ændrer væsentligt ved det forhold, at siderne ikke beskytter
tilstrækkeligt til at sikre, at barnet ikke triller ud, medmindre siderne er helt lukkede.
Dette fremgår fortsat ikke tydeligt af produktet.
Vores konklusion vedrørende [Produktnavn 2] er derfor den samme som for den foregående model, Vol.
2,” siger [Testansvarlig 1], testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.
[Klager] oplyser, at babyliften lever op til sikkerhedsstandarden for babylifte, og at
snorene i øvrigt ikke glider af sig selv i spænderne.
”
Pressenævnet finder, at Forbrugerrådet Tænks omtale af faldulykker i sammenhæng med [Produktnavn 1] har dækning i de faktiske forhold.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Forbrugerrådet Tænk henviser til oplysninger fra en aktindsigt hos Sikkerhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at [Produktnavn 1] – som et produkt ud af flere producenters produkter – specifikt nævnes i flere af de registreringer af faldulykker, som børnelæger har udfærdiget og delt med Sikkerhedsstyrelsen.
Nævnet bemærker, at Forbrugerrådet Tænk i artiklen ”Der er problemer med barnets sikkerhed i bløde babylifte” af 13. november 2023, som der er indsat link til i artiklen, har tydeliggjort, at det på baggrund af aktindsigten ikke kan afvises, at der i nogle af ulykkestilfældene også kan være tale om lignende babylifte fra andre producenter.
Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] er kommet til orde i den påklagede artikel, hvor det fremgår, at [Klager] oplyser, at babyliften lever op til sikkerhedsstandarden for babylifte, og at snorene i øvrigt ikke glider af sig selv i spænderne.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Udsagnet om at der ”stadig er problemer med [Klager]”
[Klager] har klaget over mellemrubrikken ”Stadig problemer med [Klager]”.
[Klager] har henvist til, at udsagnet får læseren til at tro, at der er problemer med [Klager].
I den sammenhæng har [Klager] henvist til, at [Klager] er en forretning med flere produkter i forskellige kategorier, hvilket gør udsagnet vildledende.
[Klager] har i den sammenhæng henvist til, at der ikke er blevet bevist nogle problemer med [Klager]s produkt [Produktet].
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”Stadig problemer med [Klager]
Sidste år konkluderede vi i vores undersøgelse af babynests, at designet af [Produktnavn 1] ikke tager tilstrækkeligt hensyn til barnets sikkerhed, og netop [Produktnavn 1] blev da også nævnt i forbindelse med flere af de 25 faldulykker med babyer, der blev indrapporteret til Sikkerhedsstyrelsen i 2023.
Sikkerhedsstyrelsen startede derfor en undersøgelse af [Produktet], der os bekendt endnu ikke afgjort (april 2024).
Siden har det svenske firma sendt en ny model af den kombinerede babylift og babynest på markedet, og spørgsmålet er så, hvordan [Produktnavn 2] har klaret sig i den nye undersøgelse?
”Undersøgelsen viser, at de ændringer, der er foretaget på den nye model af [Produktet] ikke ændrer væsentligt ved det forhold, at siderne ikke beskytter tilstrækkeligt til at sikre, at barnet ikke triller ud, medmindre siderne er helt lukkede.
Dette fremgår fortsat ikke tydeligt af produktet.
Vores konklusion vedrørende [Produktnavn 2] er derfor den samme som for den foregående model [Produktnavn 1]” siger [Testansvarlig 1], testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.
[Klager] oplyser, at babyliften lever op til sikkerhedsstandarden for babylifte, og at snorene i øvrigt ikke glider af sig selv i spænderne.
”
[…]
”[Produktnavn 2]
Undersøgelsen fandt flere problemer med sikkerheden ved denne babylift.
Produktet kan bruges som både lift, babynest, "bæresele" og tæppe.
[Produktnavn 2] er ifølge [Klager] en opdateret version af [Produktnavn 1], som vi tidligere har kigget på og fundet problemer med.
Sidernes position indstilles med snore, så der er mange positioner fra helt lukket til helt åben.
Siderne er så bløde og fleksible, at de ikke kan beskytte barnet fra at trille ud, medmindre de er strammet helt til.
Der er ingen tydelig markering på produktet – fysisk eller visuelt - af hvornår snorene er spændt tilstrækkeligt til at sikre, at barnet ikke triller ud, og selvom snorene ikke glider af sig selv i spænderne, skal der ikke meget kraft til før det sker, så siderne bliver mindre spændt.
Stropperne kan også glide i spænderne, så siderne bliver mindre spændt.
I manualen står der ud for funktionen som babylift, at siderne skal være lukket helt til ved brug.
Dette gælder også, men står ikke nævnt for babynest funktionen.
Der står i brugermanualen, at børnene skal sove mellem forældrenes hoveder, hvis de ligger i deres seng.
Dette på trods af, at sundhedsmyndighederne ikke anbefaler forældre, at deres babyer sover sammen med dem.
[Produktet] kan også bruges med en bæresele, der ikke indgår direkte i denne undersøgelse.
Bæreselen har dog været sat i forbindelse med en del af de ulykker med fald af babyer fra babyliften, som børnelæger tidligere har indrapporteret til Sikkerhedsstyrelsen.
Der er ikke umiddelbart ændringer af bæreselen mellem [Produktnavn 1] og [Produktnavn 2], som vi vurderer ændrer væsentligt på sikkerheden ved brug af bæreselen.
”
Pressenævnet har lagt til grund, at Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der varetager personlige medlemmer, medlemsorganisationer og forbrugergruppers interesser.
Forbrugerrådet Tænk arbejder både forbrugerpolitisk, tester produkter og producerer forbrugerjournalistik.
Pressenævnet har videre lagt til grund, at Forbrugerrådet Tænk journalistisk både dækker egne undersøgelser og uafhængige test, der typisk er udført på uvildige og akkrediterede laboratorier.
På baggrund af sagens oplysninger har nævnet lagt til grund, at Forbrugerrådet Tænk har foretaget sin egen selvstændige undersøgelse af tretten babynests og otte bløde babylifte.
Nævnet har videre lagt til grund, at konklusionerne fra undersøgelsen er blevet fremlagt i forskellige artikler, herunder i den påklagede artikel ”Undersøgelse: babylifte med bløde sider”.
På baggrund af det oplyste er Forbrugerrådet Tænks undersøgelse foretaget af to interne eksperter og en ekstern ekspert i børneproduktsikkerhed, der har gennemgået alle produkterne.
Gennemgangen har taget udgangspunkt i sikkerhedsstandarder for enten produkttypen og/eller for tilsvarende produkttyper, og gennemgangen er suppleret med relevante laboratorietest.
I forhold til de interne eksperter, der har deltaget i Forbrugerrådet Tænks undersøgelse, har nævnet på baggrund af det oplyste lagt til grund, at [Testansvarlig 1] og [Testansvarlig 2] har erfaring med henholdsvis test af børneprodukter og standardisering af børneprodukter.
Pressenævnet finder, at udsagnet om, at den nye model af [Produktet] stadig rummer flere problemer med sikkerheden klart fremstår som testansvarlige [Testansvarlig 1]s faglige vurdering af produktet på baggrund af undersøgelsen.
Nævnet har lagt vægt på, at det blandt andet fremgår af den påklagede artikel, hvilke funktioner [Testansvarlig 1] har undersøgt.
Det fremgår af artiklen, at [Testansvarlig 1] har undersøgt indstillingen af sidernes funktion, liftens stropper og produktets bæresele.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] er blevet forelagt undersøgelsens resultater, og at Forbrugerrådet Tænk har gengivet [Klager]s svar i den påklagede artikel, herunder at [Klager] er uenig i påstanden fra Forbrugerrådet Tænk om, at produktets snore kan glide, så langsiderne bliver mindre spændte, at [Klager] ikke har modtaget nogen dokumentation for, hvordan Forbrugerrådet Tænk er kommet frem til, at kortsiderne kan åbnes, og at [Klager] stiller sig stærkt tvivlende over for denne information.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Utilstrækkelig reference til Sikkerhedsstyrelsens afgørelse
[Klager] har klaget over, at Forbrugerrådet Tænk i sin opdatering af 17. juni 2024 alene henviser til to udvalgte citater fra Sikkerhedsstyrelsens afgørelse.
Ifølge [Klager] medfører det, at læseren får den tanke, at Sikkerhedsstyrelsens undersøgelse kun har beskæftiget sig med de ting, som Forbrugerrådet Tænk har været kritisk over for, hvilket ikke er et retvisende billede af virkeligheden.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”Sidste år konkluderede vi i vores undersøgelse af babynests, at designet af [Produktnavn 1] ikke tager tilstrækkeligt hensyn til barnets sikkerhed, og netop [Produktnavn 1] blev da også nævnt i forbindelse med flere af de 25 faldulykker med babyer, der blev indrapporteret til Sikkerhedsstyrelsen i 2023.
Sikkerhedsstyrelsen startede derfor en undersøgelse af [Produktet], der os bekendt endnu ikke afgjort (april 2024).
”
[…]
”Opdatering 17. juni 2024
Sikkerhedsstyrelsen har i maj 2024 afsluttet deres behandling af [Produktnavn 1].
Af afgørelsen fremgår det, at styrelsen ikke foretager sig yderligere i sagen.
Følgende sætning er tilføjet 5. august 2024: De skriver i sagsafgørelsen, at det er deres vurdering, at de tiltag [Klager] har gjort igennem sagens forløb er passende i forhold til risikoen ved produktet, og at sagen på baggrund af disse tiltag kan afsluttes.
[Klager] bedes være opmærksom på en række punkter, listet i et vejledningsafsnit, hvor Sikkerhedsstyrelsen blandt andet skriver:?
”Da siderne på [Produktet] er bløde, er det af væsentlig betydning, at snorene i hjørnerne er tilstrækkelig strammet og låst, inden produktet anvendes som lift, for at standardens krav om tilbageholdelse af barnet, er opfyldt.
Hvis de ikke er korrekt strammet op, er der øget risiko for, at barnet kan falde ud af liften ved at brugeren af en eller anden årsag tipper den eller barnet selv møver sig ud.
Det er beskrevet i brugsanvisningen, men det fremgår ikke tydeligt, hvornår stramning af snorene er tilstrækkelig.
Da faren ved at falde ud af liften under brug er af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning, opfordrer Sikkerhedsstyrelsen [Klager] til at gøre denne sikkerhedsinformation om korrekt stramning af snorene mere synlig og eventuel permanent påført på produktet, så det er synligt inden og/eller under brug, eller eventuelt ved at der på produktet er en passende synlig indikation på, at snorene er korrekt strammet op.
”
Sikkerhedsstyrelsen kommer desuden med en vejledning vedrørende bæresele-funktionen/skulderstroppen.
Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at korrekt anvendelse af spænde og sikkerhedsløkke/elastikbånd, der sidder på bæreselen, har væsentlig betydning for sikkerheden, og at faren ved at falde ud af liften under brug er af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning.
Styrelsen opfordrer derfor [Klager] til at påføre brugerinformation om korrekt anvendelse af sikkerhedsløkken direkte på bæreselen samt foretage en vurdering af, om sikkerhedsløkken/elastikbåndet påfører produktet en unødvendig risiko for, at spændet ikke isættes korrekt.
Ovenstående er tilsvarende konklusionerne af vores undersøgelse af bløde babylifte herunder [Produktet].
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at Sikkerhedsstyrelsen på tidspunktet for den påklagede artikels offentliggørelse endnu ikke havde afsluttet sin undersøgelse af [Produktnavn 1].
Nævnet lægger endvidere til grund, at Sikkerhedsstyrelsen i maj 2024 afsluttede undersøgelsen af [Produktnavn 1], hvorefter Sikkerhedsstyrelsen besluttede ikke at foretage sig yderligere i sagen.
Pressenævnet finder, at Forbrugerrådet Tænks valg og fravalg af information fra Sikkerhedsstyrelsens afgørelse ikke overskrider rammerne for redigering.
Nævnet har lagt vægt på, at Forbrugerrådet Tænk korrekt har gengivet resultatet af Sikkerhedsstyrelsens afgørelse og dele af styrelsens opmærksomhedspunkter i forhold til produktet.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] og de øvrige producenter har fået mulighed for at svare på undersøgelsens konklusioner, hvilket fremgår af den påklagede artikel.
Det er herefter nævnets opfattelse, at Forbrugerrådet Tænks omtale ikke kan anses for at efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af Sikkerhedsstyrelsens afgørelse og opmærksomhedspunkter.
Nævnet bemærker, at Forbrugerrådet Tænk den 5. august 2024 præciserede opdateringen med en oplysning om, at det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at de tiltag, som [Klager] har gjort igennem sagens forløb, er passende i forhold til risikoen ved produktet, og at sagen på baggrund af disse tiltag blev afsluttet.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 18. marts 2025