Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16196

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16196

B.

T.

får ikke kritik for artikel om overtrædelse af straffelovens § 266 b

B.

T.

bragte i november 2024 en artikel om, at en partistifter var blevet dømt for at overtræde straffelovens § 266 b på baggrund af en udtalelse i en video.

Af artiklens overskrift fremgik, at partistifteren var fundet skyldig i at komme med en racistisk udtalelse.

Partistifteren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at overskriften var usand, da han ikke var blevet fundet skyldig i at komme med en racistisk udtalelse, men derimod i at forhåne en bestemt nationalitet.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften havde dækning i de faktiske forhold, der var beskrevet i artiklens brødtekst, herunder at partistifteren var blevet dømt for at have overtrådt straffelovens § 266 b (”racismeparagraffen”), og at han i 2021 ligeledes var blevet dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Klager] er skyldig i at komme med racistisk udtalelse i 2019 ”, bragt den 22. november 2024 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

B.

T.

bragte den 22. november 2024 artiklen ” [Klager] er skyldig i at komme med racistisk udtalelse i 2019 ” på bt.dk under bjælken ”KRIMI”.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Stifteren af [Partinavn], [Klager], er flere gange dømt for racisme.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”[Bynavn]s Byret har afgjort, at [Klager] overtrådte racismeparagraf.

Men han slipper for ekstra straf.

”

Af artiklen fremgår

”Partistifter [Klager] er skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen på baggrund af en udtalelse i en video fra 2019.

Videoen blev offentliggjort på hans parti [Partinavn]s YouTube-kanal i sommeren 2019 og er filmet under en demonstration på [Gadenavn] i [Bynavn].

Her siger partistifteren, at den gennemsnitlige IQ i [Landenavn]er 68, og at det for en orangutang "vist nok" er 69.

Det er [Bynavn]s Byret, der fredag har fundet stifteren af [Partinavn] skyldig i forhold til videoen.

Retten udmåler dog ikke yderligere straf i forhold til en tidligere dom fra 2021, hvor han blev idømt tre måneders betinget fængsel efter samme paragraf.

I fredagens dom frifindes [Klager] for en anden anklage, som drejede sig om en video, som blev offentliggjort på YouTube-kanalen kort før jul i 2018.

Retten mener, at der er "rimelig tvivl" om, hvorvidt det er [Klager], som er lagt videoen op på YouTube.

Den er optaget på et ukendt tidspunkt i den amerikanske stat New Jersey.

Ifølge [Klager] blev den optaget i 2017.

Her siger [Klager] blandt andet, at islam er "drab, ydmygelse, hærværk og fornedrelse mod alle, der ikke er muslimer".

Han siger desuden at man må bruge "overvældende fysisk magt" som modsvar, da det er "det eneste, muslimer forstår".

[Klager] har under retssagen nægtet sig skyldig.

Da han fik det sidste ord, stod han op med foldede hænder.

Her fortalte han, at det ikke er blevet vurderet, at han har overtrådt racismeparagraffen siden 2019.

- Det er ikke tilfældigt, at det er fem et halvt år siden.

Det er selvfølgelig, fordi jeg har gjort mig umage, lød det.

Han hæftede sig også ved, at en dom kunne få konsekvenser.

- Det vil jo medføre, at jeg ikke kan sidde i en kommunalbestyrelse i tre år, for forhold der er begået for over fem år siden.

Det, synes jeg, er en mærkelig form for retfærdighed, sagde han.

Retsformand [Navn på person] anerkendte, at der er gået alt for lang tid i behandlingen af sagen.

- Derfor bør statskassen under alle omstændigheder betale sagens omkostninger, lød det.

[Klager] modtager dommen og vil altså ikke anke til landsretten.

Anklagemyndigheden har mulighed for at anke inden for 14 dage.

/ritzau/”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 10. december 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og overskrifters dækning

[Klager] har anført, at overskriften ” [Klager] er skyldig i at komme med racistisk udtalelse i 2019 ” er usand, idet han ikke er fundet skyldig i at komme med en racistisk udtalelse, men derimod at forhåne [Nationalitet], som er en nationalitet og ikke en race.

[Klager] har endvidere anført, at billedtekstens formulering om, at han flere gange er blevet dømt for racisme, er ukorrekt.

[Klager] er ikke blevet dømt for at forhåne nogen på baggrund af race, men alene på baggrund af religion og nationalitet.

Afslutningsvist har [Klager] anført, at det er ukorrekt, når det fremgår af artiklen, at han har sagt, at man ”må bruge” overvældende fysisk magt.

2.2 B.

T.s synspunkter

Korrekt information og overskrifters dækning

B.

T.

har indledningsvist anført, at mediet har efterlevet de presseetiske regler, herunder om retsreportage, og har i den forbindelse henvist til, at mediet loyalt og objektivt har gengivet dommens afgørelse i artiklen.

For så vidt angår [Klager]s bemærkninger om, hvorvidt hans domfældelse er begrundet i forhånelse på baggrund af race, religion eller nationalitet, har B.

T.

anført, at domstolene har foretaget denne afvejning og dømt ham efter straffelovens § 266 b, der også kaldes ”racismeparagraffen”.

Dette forhold har B.

T.

objektivt gengivet, og mediet kan derfor ikke se, at [Klager]s vurdering af artiklens ordlyd er relevant.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information og overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift og billedtekst er ukorrekt.

[Klager] har endvidere klaget over, at oplysningen om, at han i en YouTube-video har udtalt, ”at man må bruge ”overvældende fysisk magt” som modsvar, da det er ”det eneste, muslimer forstår”, er ukorrekt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. A.

1 og A.

6.

Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarsloven § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngivet i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Ritzau, ændrer således ikke B.

T.s ansvar for at overholde god presseskik.

B.

T.

skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Artiklen har overskriften ” [Klager] er skyldig i at komme med racistisk udtalelse i 2019 ”.

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Stifteren af [Partinavn], [Klager], er flere gange dømt for racisme.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”[Bynavn]s Byret har afgjort, at [Klager] overtrådte racismeparagraf.

Men han slipper for ekstra straf.

”

Af artiklen fremgår

”Partistifter [Klager] er skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen på baggrund af en udtalelse i en video fra 2019.

Videoen blev offentliggjort på hans parti [Partinavn]' YouTube-kanal i sommeren 2019 og er filmet under en demonstration på [Gadenavn] i [Bynavn].

Her siger partistifteren, at den gennemsnitlige IQ i [Landenavn]er 68, og at det for en orangutang "vist nok" er 69.

Det er [Bynavn]s Byret, der fredag har fundet stifteren af [Partinavn] skyldig i forhold til videoen.

Retten udmåler dog ikke yderligere straf i forhold til en tidligere dom fra 2021, hvor han blev idømt tre måneders betinget fængsel efter samme paragraf.

I fredagens dom frifindes [Klager] for en anden anklage, som drejede sig om en video, som blev offentliggjort på YouTube-kanalen kort før jul i 2018.

Retten mener, at der er "rimelig tvivl" om, hvorvidt det er [Klager], som er lagt videoen op på YouTube.

Den er optaget på et ukendt tidspunkt i den amerikanske stat New Jersey.

Ifølge [Klager] blev den optaget i 2017.

Her siger [Klager] blandt andet, at islam er "drab, ydmygelse, hærværk og fornedrelse mod alle, der ikke er muslimer".

Han siger desuden at man må bruge "overvældende fysisk magt" som modsvar, da det er "det eneste, muslimer forstår".

[Klager] har under retssagen nægtet sig skyldig.

Da han fik det sidste ord, stod han op med foldede hænder.

Her fortalte han, at det ikke er blevet vurderet, at han har overtrådt racismeparagraffen siden 2019.

- Det er ikke tilfældigt, at det er fem et halvt år siden.

Det er selvfølgelig, fordi jeg har gjort mig umage, lød det.

Han hæftede sig også ved, at en dom kunne få konsekvenser.

- Det vil jo medføre, at jeg ikke kan sidde i en kommunalbestyrelse i tre år, for forhold der er begået for over fem år siden.

Det, synes jeg, er en mærkelig form for retfærdighed, sagde han.

Retsformand [Navn på person] anerkendte, at der er gået alt for lang tid i behandlingen af sagen.

- Derfor bør statskassen under alle omstændigheder betale sagens omkostninger, lød det.

[Klager] modtager dommen og vil altså ikke anke til landsretten.

Anklagemyndigheden har mulighed for at anke inden for 14 dage.

/ritzau/”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved [Bynavn]s Byret den 22. november 2024 blev kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b for i en YouTube-video fra 2019 at have sagt, at den gennemsnitlige IQ i [Landenavn]er 68, og at det for en orangutang ”vist nok” er 69.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] ved Østre Landsret i september 2021 blev kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b.

Pressenævnet finder, at overskriftens formulering ”[Klager] er skyldig i at komme med racistisk udtalelse” og billedtekstens formulering om, at han flere gange er dømt for racisme, har dækning i de faktiske forhold, som er nærmere beskrevet i artiklens brødtekst, herunder at [Bynavn]s Byret fandt, at [Klager] havde overtrådt straffelovens § 266 b (”racismeparagraffen”) for at have sagt, at ”den gennemsnitlige IQ i [Landenavn]er 68, og at det for en orangutang ”vist nok” er 69”, og at [Klager] ligeledes blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b i 2021.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af B.

T.

for formuleringerne.

For så vidt angår oplysningen om, at [Klager] i en YouTube-video fra 2017 har sagt, ”at man må bruge ”overvældende fysisk magt” som modsvar, da det er ”det eneste, muslimer forstår”, kan Pressenævnet, som sagen er oplyst, ikke tage stilling til, hvorvidt oplysningen om de nærmere omstændigheder om videoens tilblivelse og spredning er korrekt.

Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af B.

T.

for at bringe oplysningen.

Afgjort den 18. marts 2025