DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08708
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08708
Ikke kritik af Bornholms Tidende for redigering
Bornholms Tidende bragte i marts 2024 en artikel om en uopklaret sag, hvor ukendte gerningsmænd havde fældet træer på en grund, der ikke tilhørte dem.
Ejerne af den grund, træerne var fældet på, klagede til Pressenævnet over omtalen, som de mente indeholdt ukorrekt information, idet mediet ikke havde omtalt, at den nabo, der havde været mistænkt for den ulovlige handling, tidligere havde været i politiets søgelys i en anden sag.
Nævnet fandt, at mediets valg og fravalg af information lå inden for redigeringsretten og udtalte ikke kritik.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen: ” Træmorder stadig på fri fod: Dusør udloves” , bragt den 25. marts 2024 i den trykte avis og på tidende.dk, idet [Klager 1] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information og at den berigtigelse, mediet foretog, var utilstrækkelig.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Bornholms Tidende bragte den 25. marts 2024 artiklen ” Træmorder stadig på fri fod: Dusør udloves” .
Artiklen blev bragt på tidende.dk og i den trykte avis i sektion 1 på side 4.
Artiklerne er enslydende.
Der er i artiklen indsat et billede, som viser to træer, der er skåret delvist over.
Af billedteksten fremgår
”Træerne var savet delvist over, men stod ikke til at redde.
Hvem der har gjort det er stadig uvist.
”
Af artiklens underrubrik fremgår
”Det er ikke lykkedes Bornholms Politi at finde gerningspersonen, som fældede 20 træer på en sommerhusgrund i [Bynavn 1] i november 2022.
Sommerhusejeren har ikke opgivet håbet om, at gerningspersonen på et tidspunkt bliver fundet og får sin straf.
Derfor udloves nu en dusør på 25.000 kroner for oplysninger, som kan føre til en domfældelse.
”
Af artiklen fremgår
”Det vakte opsigt, da Tidende i november 2022 kunne fortælle, at en sommerhusejer i [Bynavn 1] var blevet offer for groft hærværk.
Mens ejeren var hjemme på Sjælland, havde en person begivet sig ind på grunden og fældet omkring 20 træer.
Forbrydelsen blev opdaget fredag formiddag den 11. november, og sommerhusejeren [Klager 1] var chokeret over det, som var hændt.
– Det har rystet vores familie temmelig meget, at nogle kan finde på at gå ind på andre menneskers grund og fuldstændig rasere det, fortalte han til Tidende.
– Vi har gennem årene stille og roligt gået og plantet til og fældet, og hvad man ellers gør i en have, og nu var der altså nogle, der syntes, at det hele skulle fældes på én gang, sagde han.
[Klager 1] var overbevist om, at motivet skulle findes i havudsigt: At en i nabolaget havde gjort det for at få bedre udsigt til Østersøen.
Bornholms Politi havde samme formodning, fortalte politidirektør [Person 1] til Tidende.
– Der er jo måske nogle, det kan have gavn for, hvis det har noget med havudsigt eller andet at gøre.
Der er formentlig nogle ret konkrete personer, man kan rette mistanke imod i et område, men indtil videre er der ikke nogen, som er sigtet, fortalte [Person 1] og oplyste, at politiet vurderede forseelsen til at være groft hærværk, som kan udløse fængselsstraf.
”
Der er i artiklen indsat et billede, som viser et væltet træ.
Af billedteksten fremgår
”Træerne stod på en sommerhusgrund, som ligger 300 meter fra havet.
”
Af artiklen fremgår videre
” Ingen domfældelse
Nu næsten halvandet år senere er gerningspersonen endnu ikke fundet.
Bornholms Politi har efterforsket sagen intenst, og flere personer har været til afhøring.
Undervejs i efterforskningen valgte anklagemyndigheden at sigte en af naboerne for forbrydelsen, men sigtelsen blev frafaldet i september 2023, da anklagemyndigheden nåede frem til, at det ikke kunne bevises ved en domstol, at personen havde begået hærværket.
Bornholms Politi oplyser til Tidende, at sagen nu er færdigefterforsket, og der er ingen andre sigtede eller tiltalte i sagen, hvilket de facto betyder, at sagen er lukket.
Sagen kan dog åbnes igen, hvis politiet modtager nye oplysninger.
For [Klager 1] er det frustrerende at vide, at gerningspersonen stadig går frit rundt.
– Det er jo trist, og det er vi kede af.
Vi synes, det er temmelig utrygt at vide, at der går en gerningsmand fri.
– Grundliggende har vi jo bare et ønske om tryghed.
Vi har plantet nye træer, og når de vokser op - med den tid det nu tager - så kan vi jo godt forestille os, at det kunne ske igen, og det er ikke særlig rart at vide, siger han og fortæller, at utrygheden har ført til, at familien nu har installeret kameraovervågning i haven.
Nabo føler sig hængt ud
Sagen har ikke kun haft en negativ påvirkning på familien [Klager], som mod deres vilje fik fældet deres træer.
Også [Person 2] føler sig som et offer.
Han ejer et sommerhus, som ligger tæt ved familiens [Klager]s sommerhus, og han var manden, som anklagemyndigheden valgte at sigte for hærværket.
En sigtelse som altså siden hen frafaldt grundet manglende beviser.
Selvom sigtelsen blev trukket tilbage, oplever han stadig, at nabolaget tror, det er ham, som har fældet træerne.
Den mistro har ramt ham hårdt.
– Vi føler sådan set lidt, at vi på en eller anden måde er blevet angrebet fra alle sider af.
Hvor man mener nogle ting uden at have dokumentation for noget af det, og hvor der ikke rigtig er hoved og hale i det, siger [Person 2].
Han mener ikke kun, at det er sigtelsen, som fik nabolaget til at rette mistanken mod ham.
Også Tidendes artikel fra november 2022 kastede brænde på bålet, mener han.
I artiklen stod der: "Hvis man går hen til gerningsområdet og vender ryggen mod havet, kan man nemlig tænke sig til, hvem der drager fordel af, at træerne ikke længere står der".
[Person 2]s navn blev ikke nævnt i artiklen, men det har ikke forhindret nabolaget i at tro, at der blev henvist til ham.
– Det er vigtigt for mig at blive offentligt renset, såvel som jeg offentligt er blevet hængt ud i jeres avis, dog ikke med navn.
Alle vores naboer i kvarteret er ikke i tvivl om, hvem artiklen refererer til.
Og det er jeg ked af, siger [Person 2].
– Det har været meget hårdt.
Og det er jo ikke noget, vi har bedt om på nogen som helst måde.
Han havde netop købt sommerhuset i [Bynavn 1] sammen med sin kone, da hærværket skete, og sagen har betydet, at ægteparret endnu ikke har haft glæde af boligkøbet.
– Vi havde glædet os til at nyde tiden i sommerhuset, men det har vi ikke kunnet, fordi folk tror, det er os, som har gjort det.
Men nu hvor sigtelsen er frafaldet, og vi er blevet frifundet, så håber vi, at folk bliver glade for at se os, når vi kommer på besøg, og at vi kan få en glæde ved at være der, siger han.
Grænseoverskridende
[Person 2] og ægtefællen har aldrig tidligere været sigtet for en forbrydelse og har aldrig nogensinde haft noget med politiet at gøre, fortæller han.
Derfor har det været en grænseoverskridende oplevelse for dem lige pludselig at blive mistænkt for en forbrydelse.
[Ovenstående afsnit er i den digitale udgave af artiklen efterfølgende ændret til: ”Det har været en grænseoverskridende oplevelse for [Person 2] lige pludselig at blive mistænkt for en forbrydelse, fortæller han.
”]
– Jeg forstår godt, politiet tager det meget alvorligt.
Men hvis man aldrig har prøvet sådan noget før, så synes man, det er voldsomt, siger [Person 2], som oplevede at blive stoppet af en patrulje, da han var på vej til sit sommerhus i [Bynavn 1], ligesom han også fik konfiskeret sin telefon, og [Person 2]s kone fik besked på ikke at måtte kontakte sin ægtefælle i en kortere periode, da politiet stod klar i Nordsjælland på privatadressen for at ransage [Person 2]s Mercedes på konens egen fødselsdag.
– Jeg kunne forstå, hvis jeg var en rigtig bandit, og jeg havde 30 straffesager i forvejen hos politiet, og de kendte mig som en bandit.
Men vi er altså et ganske almindeligt ægtepar, der har været gift i 27-28 år på det tidspunkt, der skal over og fejre vores bryllupsdag med vores børn i vores nye sommerhus, siger [Person 2] og peger på, at han lider af en sygdom, som ifølge hans eget udsagn gør, at det slet ikke er fysisk muligt for ham at kunne håndtere en motorsav og fælde 20 træer.
[Person 2] frygter, at gerningspersonen kan være gået fri, fordi der kun har været fokus på havudsigt som motiv.
– Politiet og avisartiklen stirrer sig blind på, at det kan have noget med havudsigt at gøre, men måske kunne det også have en anden årsag.
Vi håber ligeså meget som [Klager 1], at gerningsmanden bliver fanget, og måske kan det have været, at gerningsmanden er sluppet fri, fordi det slet ikke havde noget med havudsigt at gøre, siger han.
Bornholms Politi kan ikke kommentere på den konkrete sag, men oplyser til Tidende, at man følger de samme procedurer i efterforskningen af alle straffesager, uanset om man er tidligere straffet eller ej.
– For en, der aldrig tidligere har været mistænkt i en sag, kan det selvfølgelig godt opleves grænseoverskridende, men vi behandler alle - uanset fortid - på samme måde, fortæller vicepolitiinspektør [Person 3], der er linjechef for efterforskningen.
Håber på forsoning
Nu hvor sigtelsen er frafaldet, håber [Person 2], at nabolaget ikke længere vil se skævt til ham og ægtefællen.
Det betyder også meget for dem at kunne få et normalt naboskab til [Klager 1].
– Jeg kan godt forstå, at [Klager 1] er ked af det, der er foregået.
Det kan jeg virkelig godt forstå.
Vi har prøvet at gå ned og hilse på [Klager 1] og sige dav til ham og fortælle ham, at vi har altså ikke noget med det at gøre.
Men han vil slet ikke tale med os.
Han var overbevist om, at det var os.
– Så vi håber, at hvis noget af det her kommer i avisen, så vil det måske ændre på situationen, siger han.
[Klager 1] understreger, at han ikke har anmeldt [Person 2] for at have udøvet hærværket.
Han har anmeldt selve hærværket og har så ladet politiet om at efterforske sagen og finde frem til, hvem der har gjort det.
Han har undervejs bemærket, at der har været en person, som blev sigtet, og at sigtelsen siden hen frafaldt.
– Vi anerkender, at der skal være et bevis for en domfældelse.
Det er vi helt enige i, siger [Klager 1] og oplyser, at grunden til han ikke har villet indgå i en dialog med [Person 2] er, at han af politiet blev bedt om ikke at tale med vedkommende under efterforskningen af sagen.
Udlover dusør
Tilbage står det faktum, at der stadig går en træmorder rundt på fri fod.
[Klager 1] har dog ikke opgivet håbet om, at gerningspersonen på et tidspunkt bliver fundet og får sin straf.
Derfor udlover han nu en dusør på 25.000 kroner for oplysninger, som kan føre til en domfældelse.
– Vi håber, det kan få nogle ud af busken, som ved noget, og at det kan føre til, at den eller de skyldige bliver dømt, siger [Klager 1] og oplyser, at man kan tage kontakt til ham på [mailadresse] eller henvende sig med oplysningerne direkte til politiet.
”
Der er i artiklen indsat et billede, som viser [Klager 1].
Af billedteksten fremgår
”[Klager 1] måtte selv tage fat i motorsaven og save de fældede træer i mindre stykker efter hærværket i november 2022.
Nu halvandet år efter er gerningspersonen endnu ikke fundet.
”
Der er i den trykte artikel indsat et billede, som viser to træer.
Af billedteksten fremgår
”De tre-fire højeste træer var 15-17 meter, og de blev anlagt, da [Klager 1] og hustruen overtog huset for knap 20 år siden.
”
Efter offentliggørelsen
Efter publiceringen blev den digitale udgave af artiklen opdateret med følgende præcisering
”Det fremgik i en tidligere udgave af artiklen, at [Person 2] og ægtefællen aldrig tidligere har været sigtet af politiet.
Det er ikke korrekt, da [Person 2]s ægtefælle tidligere har været involveret i to retssager og dermed også har været sigtet.
Hun blev dog frikendt ved landsretten i begge sager.
Tidende beklager fejlen.
”
Bornholms Tidende bragte i den trykte avis den 27. marts 2024 følgende berigtigelse i sektion 1 på side 9
” Berigtigelse
Det fremgik af mandagens artikel ”Træmorder stadig på fri fod”, at [Person 2] og ægtefællen aldrig tidligere har været sigtet af politiet.
Det er ikke helt korrekt, idet [Person 2]s ægtefælle tidligere har været involveret i to retssager og dermed også har været sigtet.
Hun blev i den forbindelse frikendt ved landsretten i begge sager.
Tidende beklager fejlen.
”
Klagerne har til Pressenævnet indsendt en mail, som Bornholms Tidende sendte til dem den 4. april 2024.
Af denne fremgår
”Hej [Klager 2].
[Klager 1] fortalte mig over telefonen, at han havde læst en artikel om, at konen var blevet frikendt i en retssag.
Jeg tjekkede ikke, om denne påstand fra [Klager 1] var korrekt.
Vi kom med en berigtigelse, og som [Redaktøren] skriver, så vil vi ikke foretage os yderligere.
Med venlig hilsen [Journalist 1], journalist”
[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. juli 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
Korrekt information, berigtigelse og kildekritik
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Bornholms Tidende bevidst har bragt urigtige oplysninger i artiklen, og at de forkerte oplysninger volder skade mod deres familie i en i forvejen ubehagelig sag, hvor familien har været udsat for omfattende groft hærværk mod deres sommerhus, som familien har haft i 20 år.
Hærværket har medført, at klagerne ikke længere føler sig trygge i deres sommerhus, og episoden har været traumatisk for familien.
Klagerne har henvist til følgende uddrag fra artiklen
Grænseoverskridende
[Person 2] og ægtefællen har aldrig tidligere været sigtet for en forbrydelse og har aldrig nogensinde haft noget med politiet at gøre, fortæller han.
Derfor har det været en grænseoverskridende oplevelse for dem lige pludselig at blive mistænkt for en forbrydelse.
Klagerne har hertil anført, at oplysningen om, at [Person 2] og ægtefællen aldrig tidligere har været sigtet for en forbrydelse eller haft noget med politiet at gøre, ikke er korrekt, og at avisen var blevet gjort opmærksom på, at oplysningerne var faktuelt forkerte forud for publiceringen af artiklen.
Avisen valgte alligevel at bringe oplysningerne uden på eget initiativ at efterprøve, om de var korrekte.
Klagerne har i den forbindelse henvist til en artikel, som omhandler de omtalte naboer, bragt af Sjællandske Nyheder i 2016 med overskriften ” [Person 4] var tre år i offentlig gabestok ” og har anført, at det fremgår af artiklen, at [Person 2]s ægtefælle, [Person 4], var involveret i to retssager, hvor hun i den første ved byretten blev dømt til et års fængsel (heraf 3 måneder ubetinget), hvorefter hun blev frifundet i landsretten.
[Person 4] skulle ifølge anklageskriftet have hyret sin mands el-installationsfirma til at udføre omfattende renoveringsarbejde på en kommunalt ejet villa, som blev brugt til et pædagogisk tilbud for en ung mand, som [Person 4] var socialformidler for.
Der var tale om renoveringsarbejde for op mod 1,5 mio. kr., hvilket aldrig kom i udbud.
Klagerne har på den baggrund anført, at det ikke er korrekt, når Bornholms Tidende i artiklen – under underoverskriften ”grænseoverskridende” beskriver, at hverken [Person 2] eller [Person 4] har været involveret i noget lignende tidligere, og at det på den baggrund var grænseoverskridende for dem at blive efterforsket af politiet, da de begge tidligere har været involveret i en retssag, hvor de blev dømt i byretten og frifundet i landsretten.
Klagerne har oplyst, at journalist [Journalist 1] telefonisk den 23. og 24. marts 2024 var i kontakt med [Klager 1], hvor de drøftede artiklens indhold.
[Klager 1] gjorde i den forbindelse Bornholms Tidende opmærksom på, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, som kunne efterprøves ved en Google-søgning.
Der er således tale om faktuelt forkerte oplysninger.
Journalisten kvitterede for oplysningerne, men rettede ikke artiklen før udgivelsen, hvilket journalisten også har bekræftet ved mail af 4. april 2024.
[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, i afsnittet ” Efter offentliggørelsen ”, Pressenævnet ]
Artiklen blev herefter publiceret den 25. marts 2024 indeholdende de ukorrekte oplysninger.
Klagerne kontaktede herefter journalisten på LinkedIn og på mail, og videresendte endvidere henvendelsen til redaktionens hovedpostkasse, da der kom autosvar om, at [Journalist 1] var gået på ferie.
Henvendelsen blev herefter besvaret af [Journalist 2] som oplyste, at den digitale udgave af artiklen ville blive rettet, og at der ville blive bragt en berigtigelse i den trykte avis senere på ugen.
Klagerne har hertil anført, at denne berigtigelse blev bragt langt inde i avisen og ikke på forsiden som den oprindelige artikel, ligesom det i berigtigelsen er formuleret, at oplysningerne ikke var ”helt rigtige”.
I forhold til Bornholms Tidendes bemærkninger om, at det blev overvejet, hvorvidt oplysningen om den tidligere sigtelse var relevant at bringe i artiklen, når den pågældende sag lå 10 år tilbage i tiden, har klagerne anført, at argumentet er selvmodsigende, idet journalisten skriftligt har bekræftet, at han ikke efterprøvede oplysningerne, og at avisen således bevidst har afgivet urigtige oplysninger.
Klagerne har herudover bemærket, at politiet under hele forløbet var sikre på, at hærværket var udført af [Person 2], men at avisen alligevel har citeret [Person 2]s løgne om blandt andet tidligere berøring med politiet, retssystemet og hans helbredsproblemer, men avisen citerer ikke [Klager 1] for de oplysninger, han har givet til mediet, og hans synspunkter er stort set ikke er gengivet i artiklen, selv om han talte med avisen flere gange og af en varighed på ikke under to timer.
Herudover har klagerne anført, at journalist [Journalist 1] telefonisk oplyste, at han ikke ville inddrage [Person 2]s helbredsmæssige oplysninger, men at disse alligevel ses inkluderet i artiklen.
Klagerne har i den forbindelse bemærket, at han og de øvrige naboer kan bevidne, at [Person 2]s fysik ikke fejler noget, der forhindrer ham i at udføre hærværket.
Journalisten [Journalist 1] oplyste, at [Person 2] kom haltende ind på redaktionen med stok og lagde vægt på, at han ikke var fysisk i stand til at fælde træer på den måde.
Klagerne har anført, at det er usagligt at gengive disse urigtige oplysninger, og at der er diverse billeder fra sociale medier, der kan bevidne, at [Person 2] ikke er gangbesværet.
Klagerne har herudover henvist til udtalelsen i artiklen fra Bornholms Politi
”Bornholms Politi kan ikke kommentere på den konkrete sag, men oplyser til Tidende, at man følger de samme procedurer i efterforskningen af alle straffesager, uanset om man er tidligere straffet eller ej.
– For en, der aldrig tidligere har været mistænkt i en sag, kan det selvfølgelig godt opleves grænseoverskridende, men vi behandler alle - uanset fortid - på samme måde, fortæller vicepolitiinspektør [Person 3], der er linjechef for efterforskningen.
”
Klagerne har anført, at politiet har udtalt sig på baggrund af forkerte oplysninger, og at det derfor er ikke etisk korrekt at bringe citatet.
I forhold til den berigtigelse af oplysningerne, mediet foretog, har klagerne anført, at Bornholms Tidende har tilsidesat god presseskik ved ikke på eget initiativ at berigtige de forkerte oplysninger, selv om mediet flere gange var blevet gjort opmærksom herpå.
Bornholms Tidende foretog således først en berigtigelse, da klagerne truede med at gå til Pressenævnet, og avisen har ikke foretaget tilstrækkelig berigtigelse.
I den digitale version af artiklen justerede Bornholms Tidende i teksten, men undlod at indføre en sætning om, at der er foretaget ændringer, og læserne får således ikke mulighed for at se, hvad der er blevet rettet i artiklen.
Herudover har Bornholms Tidende ikke skrevet i den digitale udgave af artiklen, at [Person 2]s ægtefælle, [Person 4], har været sigtet i de to sager – som de påstår i deres svar i forbindelse med klagesagen i Pressenævnet.
I den trykte udgave blev der bragt en lille berigtigelse langt inde i avisen, som langt fra står mål med den forsidehistorie, som den oprindelige artikel udgjorde.
Klagerne har videre oplyst, at de efter berigtigelsen opfordrede avisen til at samle op med en grundig artikel, der indeholdt en samlet beskrivelse af hele sagen, hvilket blev afvist af avisen.
Klagerne har opsummerende anført, at Bornholms Tidende har bragt en artikel, som omhandler et hærværk begået mod den ene part, hvor den anden part har været sigtet i sagen.
Der er således uden tvivl tale om parter, der har personlige interesser i sagen.
Bornholms Tidende forholder sig fuldstændig ukritisk til sagen, og artiklen har karakter af mikrofonholderi, hvor Bornholms Tidende har ladet [Person 2] få mulighed for at iscenesætte sig selv som en uskyldig forfulgt mand, selv om avisen var klar over, at dette ikke er korrekt.
Bornholms Tidende har således svigtet sin forpligtelse til at udvise kildekritik, særligt henset til at der er tale om en sag, hvor parterne kan være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.
2.2 Bornholms Tidendes synspunkter
Korrekt information, berigtigelse og kildekritik
Bornholms Tidende har indledningsvist anført, at avisen forstår klagen som en klage over, at avisen har undladt at oplyse, at den interviewede tidligere har været i politiets søgelys, et faktum som kunne være relevant, fordi avisen citerer kilden for selv at oplyse, at han og hans hustru ikke har været i politiets søgelys før, da vedkommendes hustru havde været det ca. 10 år tidligere, hvor hun blev frifundet.
Bornholms Tidende har videre oplyst, at avisen var blevet gjort bekendt med dette, inden historien blev udgivet, men da der var tale om en 10 år gammel sag, hvor hustruen i øvrigt var blevet frifundet, var vurderingen, at det var en irrelevant oplysning, som ville miskreditere kilden mere, end det ville bidrage til en neutral fremstilling af sagen.
Herudover er [Klager 1] også citeret i artiklen, hvor han fremkommer med sit syn på sagen.
Efter udgivelsen klagede [Klager 1] til redaktionen, som efter nærmere overvejelse valgte at imødekomme kritikken og bringe en rettelse i papiravisen og på netavisen samt ændre brødteksten i den digitale udgave, hvor det uddybes, at kildens hustru har været sigtet tidligere.
Bornholms Tidende har hertil bemærket, at grundlaget for rettelsen er, at det er forkert, at ægteparret aldrig har været sigtet.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.
Pressenævnet bemærker videre, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om et genmæle, som mediet har afvist at bringe, da klager ikke i forbindelse med klagen til nævnet har fremsendt et konkret forslag til genmæle.
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig¬interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
¬Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Klagen er indgivet af [Klager 1] og [Klager 2], der klager på egne vegne.
De har derfor retlig interesse i, at sagen behandles i forhold til den del af omtalen, der vedrører dem.
I det omfang, at oplysningerne om naboen kan have indflydelse på opfattelsen og vinklingen af klagernes oplysninger, behandles klagen derfor også i forhold til disse oplysninger.
God presseskik
Korrekt information og berigtigelse
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information om, at det i artiklen omtalte ægtepar aldrig tidligere havde været i kontakt med politiet, idet Bornholms Tidende forinden af klagerne var blevet gjort opmærksom på, at de tidligere havde været involveret i en anden sag, at avisen ikke efterprøvede denne oplysning, men bevidst viderebragte de ukorrekte oplysninger, at berigtigelsen var utilstrækkelig, og at mediet ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
2.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne og seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på jf. punkt A.
1, A.
2, A.
3, A4 og A.
7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Det vakte opsigt, da Tidende i november 2022 kunne fortælle, at en sommerhusejer i [Bynavn 1] var blevet offer for groft hærværk.
Mens ejeren var hjemme på Sjælland, havde en person begivet sig ind på grunden og fældet omkring 20 træer.
Forbrydelsen blev opdaget fredag formiddag den 11. november, og sommerhusejeren [Klager 1] var chokeret over det, som var hændt.
– Det har rystet vores familie temmelig meget, at nogle kan finde på at gå ind på andre menneskers grund og fuldstændig rasere det, fortalte han til Tidende.
– Vi har gennem årene stille og roligt gået og plantet til og fældet, og hvad man ellers gør i en have, og nu var der altså nogle, der syntes, at det hele skulle fældes på én gang, sagde han.
[Klager 1] var overbevist om, at motivet skulle findes i havudsigt: At en i nabolaget havde gjort det for at få bedre udsigt til Østersøen.
Bornholms Politi havde samme formodning, fortalte politidirektør [Person 1] til Tidende.
– Der er jo måske nogle, det kan have gavn for, hvis det har noget med havudsigt eller andet at gøre.
Der er formentlig nogle ret konkrete personer, man kan rette mistanke imod i et område, men indtil videre er der ikke nogen, som er sigtet, fortalte [Person 1] og oplyste, at politiet vurderede forseelsen til at være groft hærværk, som kan udløse fængselsstraf.
”
[…]
For [Klager 1] er det frustrerende at vide, at gerningspersonen stadig går frit rundt.
– Det er jo trist, og det er vi kede af.
Vi synes, det er temmelig utrygt at vide, at der går en gerningsmand fri.
– Grundliggende har vi jo bare et ønske om tryghed.
Vi har plantet nye træer, og når de vokser op - med den tid det nu tager - så kan vi jo godt forestille os, at det kunne ske igen, og det er ikke særlig rart at vide, siger han og fortæller, at utrygheden har ført til, at familien nu har installeret kameraovervågning i haven.
Nabo føler sig hængt ud
Sagen har ikke kun haft en negativ påvirkning på familien [Klager], som mod deres vilje fik fældet deres træer.
Også [Person 2] føler sig som et offer.
Han ejer et sommerhus, som ligger tæt ved familiens [Klager]s sommerhus, og han var manden, som anklagemyndigheden valgte at sigte for hærværket.
En sigtelse som altså siden hen frafaldt grundet manglende beviser.
Selvom sigtelsen blev trukket tilbage, oplever han stadig, at nabolaget tror, det er ham, som har fældet træerne.
Den mistro har ramt ham hårdt.
– Vi føler sådan set lidt, at vi på en eller anden måde er blevet angrebet fra alle sider af.
Hvor man mener nogle ting uden at have dokumentation for noget af det, og hvor der ikke rigtig er hoved og hale i det, siger [Person 2].
Han mener ikke kun, at det er sigtelsen, som fik nabolaget til at rette mistanken mod ham.
Også Tidendes artikel fra november 2022 kastede brænde på bålet, mener han.
I artiklen stod der: "Hvis man går hen til gerningsområdet og vender ryggen mod havet, kan man nemlig tænke sig til, hvem der drager fordel af, at træerne ikke længere står der".
[Person 2]s navn blev ikke nævnt i artiklen, men det har ikke forhindret nabolaget i at tro, at der blev henvist til ham.
– Det er vigtigt for mig at blive offentligt renset, såvel som jeg offentligt er blevet hængt ud i jeres avis, dog ikke med navn.
Alle vores naboer i kvarteret er ikke i tvivl om, hvem artiklen refererer til.
Og det er jeg ked af, siger [Person 2].
– Det har været meget hårdt.
Og det er jo ikke noget, vi har bedt om på nogen som helst måde.
Han havde netop købt sommerhuset i [Bynavn 1] sammen med sin kone, da hærværket skete, og sagen har betydet, at ægteparret endnu ikke har haft glæde af boligkøbet.
– Vi havde glædet os til at nyde tiden i sommerhuset, men det har vi ikke kunnet, fordi folk tror, det er os, som har gjort det.
Men nu hvor sigtelsen er frafaldet, og vi er blevet frifundet, så håber vi, at folk bliver glade for at se os, når vi kommer på besøg, og at vi kan få en glæde ved at være der, siger han.
Grænseoverskridende
[Person 2] og ægtefællen har aldrig tidligere været sigtet for en forbrydelse og har aldrig nogensinde haft noget med politiet at gøre, fortæller han.
Derfor har det været en grænseoverskridende oplevelse for dem lige pludselig at blive mistænkt for en forbrydelse.
[Ovenstående afsnit er i den digitale udgave af artiklen efterfølgende ændret til: ”Det har været en grænseoverskridende oplevelse for [Person 2] lige pludselig at blive mistænkt for en forbrydelse, fortæller han.
”]
– Jeg forstår godt, politiet tager det meget alvorligt.
Men hvis man aldrig har prøvet sådan noget før, så synes man, det er voldsomt, siger [Person 2], som oplevede at blive stoppet af en patrulje, da han var på vej til sit sommerhus i [Bynavn 1], ligesom han også fik konfiskeret sin telefon, og [Person 2]s kone fik besked på ikke at måtte kontakte sin ægtefælle i en kortere periode, da politiet stod klar i Nordsjælland på privatadressen for at ransage [Person 2]s Mercedes på konens egen fødselsdag.
– Jeg kunne forstå, hvis jeg var en rigtig bandit, og jeg havde 30 straffesager i forvejen hos politiet, og de kendte mig som en bandit.
Men vi er altså et ganske almindeligt ægtepar, der har været gift i 27-28 år på det tidspunkt, der skal over og fejre vores bryllupsdag med vores børn i vores nye sommerhus, siger [Person 2] og peger på, at han lider af en sygdom, som ifølge hans eget udsagn gør, at det slet ikke er fysisk muligt for ham at kunne håndtere en motorsav og fælde 20 træer.
[Person 2] frygter, at gerningspersonen kan være gået fri, fordi der kun har været fokus på havudsigt som motiv.
– Politiet og avisartiklen stirrer sig blind på, at det kan have noget med havudsigt at gøre, men måske kunne det også have en anden årsag.
Vi håber ligeså meget som [Klager 1], at gerningsmanden bliver fanget, og måske kan det have været, at gerningsmanden er sluppet fri, fordi det slet ikke havde noget med havudsigt at gøre, siger han.
Bornholms Politi kan ikke kommentere på den konkrete sag, men oplyser til Tidende, at man følger de samme procedurer i efterforskningen af alle straffesager, uanset om man er tidligere straffet eller ej.
– For en, der aldrig tidligere har været mistænkt i en sag, kan det selvfølgelig godt opleves grænseoverskridende, men vi behandler alle - uanset fortid - på samme måde, fortæller vicepolitiinspektør [Person 3], der er linjechef for efterforskningen.
[…]
[Klager 1] understreger, at han ikke har anmeldt [Person 2] for at have udøvet hærværket.
Han har anmeldt selve hærværket og har så ladet politiet om at efterforske sagen og finde frem til, hvem der har gjort det.
Han har undervejs bemærket, at der har været en person, som blev sigtet, og at sigtelsen siden hen frafaldt.
– Vi anerkender, at der skal være et bevis for en domfældelse.
Det er vi helt enige i, siger [Klager 1] og oplyser, at grunden til han ikke har villet indgå i en dialog med [Person 2] er, at han af politiet blev bedt om ikke at tale med vedkommende under efterforskningen af sagen.
[…]”
Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at [Klager 1], forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel, oplyste Bornholms Tidende om, at hans naboer, [Person 2] og hans ægtefælle, ca. 10 år tidligere havde været involveret i en retssag, hvor [Person 2]s ægtefælle blev sigtet og dømt for bedrageri i byretten og senere frifundet i landsretten.
Uanset, at [Person 2] i artiklen er citeret for at sige, at han og ægtefællen aldrig tidligere har været sigtet for en forbrydelse og aldrig nogensinde har haft noget med politiet at gøre, finder Pressenævnet, at Bornholms Tidendes fravalg af at omtale forhold, der for klagerne forekommer centrale i forhold til opfattelsen og vinklingen af deres oplysninger i artiklen, i den konkrete situation ligger inden for redigeringsretten.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det tydeligt fremgår, at [Person 2] har været mistænkt i sagen, og at det er hans subjektive holdning, der gengives.
Herudover har nævnet lagt vægt på, at der efter det oplyste er tale om en sag, der ikke har sammenhæng med det omtalte hærværk.
Nævnet finder herefter ikke anledning til at kritisere Bornholms Tidende for redigeringen af artiklen.
Det bemærkes, at Bornholms Tidende efter drøftelser med klager valgte at præcisere omtalen.
Nævnet finder endvidere, at udtalelsen fra politiet i den konkrete sammenhæng, hvor den er gengivet, ikke fremstår ukorrekt, idet det bemærkes, at der ses at være tale om en udtalelse af forholdsvis generel karakter.
I forhold til oplysningerne om [Person 2]s fysiske tilstand og troværdigheden af hans udsagn om, at han ikke ville være i stand til at fælde de omtalte træer på klagernes grund, skal Pressenævnet bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, om disse er korrekte eller ej.
Nævnet finder endvidere, at det ikke kan lægges til grund, at der mellem parterne var indgået en aftale om, at [Person 2]s fysiske forhold ikke skulle omtales.
Nævnet udtaler på den baggrund ikke kritik af denne del af omtalen.
Nævnet bemærker generelt, at det er gjort tilstrækkeligt klart over for læserne, hvilke motiver den omtalte nabo kan have for at udtale sig, som han gør, herunder at han er tidligere mistænkt i sagen, og at det er hans subjektive oplevelse af situationen, der er gengivet.
Nævnet finder således, at læserne har mulighed for at forholde sig til hans troværdighed som kilde.
Nævnet bemærker, at [Klager 1] også ses at være kommet til orde med sin side af sagen i artiklen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 18. marts 2025