Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej handicap - kommuner - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej handicap - kommuner - afvisning

J.nr. 24-114569

En mand (klager), der lider af en nerveskade, ADHD og autisme, klagede over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden fik afslag på ansættelse som IT-administrativ medarbejder hos kommunen.

Manden havde på trods af opfordring herom, ikke fremlagt dokumentation for sine lidelser.

På den baggrund vurderede Ligebehandlingsnævnet, at manden ikke havde godtgjort, at han på tidspunktet for afslaget havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse som IT-administrativ medarbejder hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte den 24. september 2024 en stilling som IT-administrativ medarbejder hos indklagede.

Den 25. september 2024 inviterede indklagede klager til samtale den 26. september 2024.

Klager har fremlagt en lydoptagelse fra samtalen og en transskribering af samtalen.

Af transskriberingen fremgår bl.a.

”[indklagede]: Du har netop også skrevet at du har et handicap, og det er jo også noget af det vi bliver nødt til at høre ind til.

Da har vi jo også nogle forpligtelser.

Hvad består handicappet af?

[Klager]: Jeg har en kronisk nerveskade i min undermund, som betyder at jeg har en affektion på en af kranienerverne.

Over betegnelsen er TrigeminusNeuralgi, og det er i bucalnerven i højre side, som er en af de fem kranienerver.

Det betyder at jeg altid har smerter i højre side af mit ansigt, og det betyder at jeg er enorm kuldefølsom.

Jeg kan ikke sidde i træk, og i sær ikke hvis der er koldt.

I vil nok se mig rende rundt i vinterhalvåret, rende rundt med en halsedisse, inden for og udenfor.

Det hjælper mig.

Jeg tager en hel del smertestillende til dagligt, og det er jo hvad det er.

Jeg har også ADHD og autisme.

Det bringer jo noget godt til, da det betyder at jeg virkelig kan dykke ned i det, så jeg måske dykke rigtig ned i det.

Det betyder også at jeg kan blive distraheret af en bil der kører rundt.

Det er hvad det er, jeg kan jo ikke gøre noget ved det.

…

[Indklagede]: I forhold til det med din medicin, kører du bil og sådan noget?

[Klager]: Ja, det gør jeg.

[Indklagede]: Det må du gerne?

[Klager]: Ja, det må jeg gerne.

Det er jo det samme som hvis man drikker alkohol men er under promillegrænsen, hvis der sker et uheld og politiet mistænker at det kan være på grund af det.

Jeg har ikke været udsat for et uheld siden jeg startede med det.

[Indklagede]: Det er fordi at der er brug for at du kører rundt.

Der er mange lokalitioner.

Det hører også med til stillingen.

[Klager]: Det gør intet for mig.

Jeg kan godt lide at køre i bil”

Klager fik afslag på stillingen efter samtalen den 26. september 2024.

Samme dag anmodede klager om en uddybende redegørelse for afslaget og aktindsigt i ansættelsesprocessen.

Klager har fremlagt indklagedes udaterede redegørelse for afslaget.

Af redegørelsen fremgår bl.a.

”Efter den gennemførte samtale, vurderede ansættelsesudvalget [klager] ikke var den rette kandidat til en af de opslåede stillinger.

Det vurderes der er kandidater i ansøgerfeltet der er bedre kvalificeret til den aktuelle stilling.

Uddannelsesmæssig baggrund

Vi har ikke beskrevet, man skulle have en bestemt uddannelsesmæssig baggrund.

Dog fandt ansættelsesudvalgte det vigtigt, ansøger kunne dokumentere, man har gennemført en uddannelse, med et fagligt indhold, og på et niveau hvor man vil kunne forvente, man vil kunne løse hovedopgaverne i stillingen.

[Klager] har alene gennemført HF, hvilket vi ikke vurderer er tilstrækkeligt.

Erhvervserfaring

Vi har ikke stillet som krav om, man skulle have erfaring fra det sundhedsfaglige felt, men it-kundskaber nødvendige for at kunne arbejde i en sundhedsfaglig kontekst.

En stor del af vores medarbejdere er sundhedsfagligt meget kompetente, og det at skulle anvende forskellige it-løsninger er en nødvendighed med ikke det der er i fokus.

Det kræver derfor kendskab til medarbejderens arbejdsfelt og vilkår at kunne løse opgaverne i forhold til at kunne: hjælpe og understøtte den enkelte medarbejder, teamet og klyngen.

Personlige kompetencer

En af hovedopgaverne er at kunne servicere organisationen så it-løsningerne understøtter driften 24/7/365.

[klager] gav udtryk for, behov for at kunne arbejde en del hjemmefra, særligt i de kolde måneder.

Vi har i ansættelsesudvalget vurderet, at man i denne nyoprettede stilling indledningsvis men også efterfølgende, skal være til stede i organisationen på forskellige lokationer på tidspunkter hvor medarbejderne er i deres teamlokaler.

Eksempel vis fra kl.

7.00 om norgenen, eller kl.

15-16 om eftermiddagen – hvilket vi ikke vurderer er foreneligt med hjemmearbejdsdage.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. oktober 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 75.000 kr. svarende til tre måneders løn.

Den 27. november 2024 bad Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet klager om at sende dokumentation for, at han havde et handicap på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.

Den 15. december 2024 besvarede klager Sekretariatets høringsbrev.

Klager oplyste, at han lider af en permanent nerveskade efter en tandoperation.

Klager oplyste også, at han har ADHD og autisme.

Klager vedlagde ikke dokumentation for sine lidelser.

Den 20 december 2024 bad Sekretariatet igen klager om at sende dokumentation for, at han havde et handicap på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.

Klager har ikke svaret på Sekretariatets høringsbrev af 20. december 2024.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslaget på ansættelse.

Klager lider af en nerveskade i sin buccalis nerve.

Nerveskaden medfører daglige smerter, der forværres i koldt vejr og gør klager meget kuldefølsom.

Klager lider også af ADHD og autisme, hvilket påvirker klagers evne til at håndtere komplekse sociale interaktioner og støjende miljøer uden forudsigelighed.

På grund af sine handicap har klager behov for fleksible arbejdsvilkår, som eksempelvis mulighed for hjemmearbejde i perioder med forværrede smerter, ligesom klager indimellem har øget sygefravær i de koldere måneder.

Disse forhold begrænser klagers mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Under samtalen spurgte indklagede ind til detaljer om klagers handicap.

Dette var både upassende og irrelevant for klagers evne til at udføre arbejdet.

Indklagede spurgte ind til klagers medicinering og evne til at køre bil, selvom klager havde oplyst, at han var i stand til at udføre de nødvendige opgaver, herunder kørsel.

Dette var udtryk for forskelsbehandling.

Afslaget, som klager modtog kort tid efter samtalen, var ikke sagligt begrundet i forhold til de formelle krav.

Afslaget henviste til klagers uddannelse og erfaring, men klager opfyldte alle nødvendige krav, ligesom klager besad de kompetencer, der blev efterspurgt i stillingen.

Derudover blev klager præsenteret for forkerte oplysninger omkring sin mulighed for at arbejde hjemme, selvom hjemmearbejde blev nævnt som en mulighed under samtalen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager har oplyst, at han lider af en nerveskade, som medfører daglige smerter, der forværres i koldt vejr, samt ADHD og autisme.

Klager har på trods af anmodning herom ikke fremlagt dokumentation for sine lidelser.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at han på tidspunktet for afslaget havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde