Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kompetence - uddannelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kompetence - uddannelse - ej medhold

J.nr. 23-20271

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med dysleksi, klagede over et universitet (indklagede).

Kvinden mente, at universitetet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at universitetet den 14. juni 2022 gav kvinden afslag på, at hendes skriftlige eksaminer kunne omlægges til mundtlige eksaminer.

Derudover angår klagen påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at universitetet den 28. april 2023 gav afslag på kvindens ansøgning om dispensation fra, at stave- og formuleringsevne skulle indgå i den samlede vurdering af kvindens bacheloropgave.

Desuden angår klagen påstået chikane på grund af handicap i forbindelse med kvindens uddannelsesforløb hos universitetet, herunder ved at forkorte kvindens navn til ”AFK”.

Endvidere angår klagen påstået repressalier i forbindelse med, at universitetet den 3. maj 2023 varslede kvinden om, at hun ville blive udmeldt fra uddannelsen, fordi hun ikke havde bestået førsteårsprøven.

Afslag på omlægning af skriftlige eksaminer til mundtlige eksaminer

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun ved universitetets afslag den 14. juni 2022 blev stillet ringere end andre på grund af sit handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på indholdet af kvindens testrapport af 14. juni 2022, hvori det alene var anbefalet, at kvinden tildeles forlænget tid i forbindelse med eksaminer, hvorved hun får mulighed for at studere på lige fod med andre.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Afslag på dispensation fra at stave- og formuleringsevne indgik i den samlede bedømmelse af kvindens bachelorprojekt

Universitetet havde oplyst, at kvinden ikke havde påklaget den pågældende afgørelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvilket kvinden ikke havde bestridt.

Efter lov om Ligebehandlingsnævnets § 4, stk. 1, kan nævnet ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Da den administrative klageadgang over afgørelsen af 3. maj 2023 ikke var udnyttet, kunne nævnet ikke behandle denne del af klagen.

Om chikane

Der var ikke oplysninger i sagen, som tydede på, at kvinden var blevet udsat for chikane i relation til sit handicap.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun var blevet udsat for chikane i relation til sit handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om repressalier

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde godtgjort, at der var en sammenhæng mellem varslingen om udmeldelse og det forhold, at kvinden havde indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvinden efter det oplyste ikke havde bestået førsteårsprøven.

Efter adgangsbekendtgørelsens § 42, nr. 4, skal universitetet bringe indskrivningen til ophør, når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået førsteårsprøven.

Nævnet havde derudover lagt vægt på, at kvinden den 26. maj 2023 fik dispensation fra kravet om en bestået førsteårsprøve, idet kvinden den 9. november 2021 havde modtaget forkert vejledning.

Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede universitet den 14. juni 2022 gav klager afslag på, at hendes skriftlige eksaminer kunne omlægges til mundtlige eksaminer.

Derudover angår klagen påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede universitet den 28. april 2023 gav afslag på klagers ansøgning om dispensation fra, at stave- og formuleringsevne skulle indgå i den samlede vurdering af klagers bacheloropgave.

Desuden angår klagen påstået chikane på grund af handicap i forbindelse med klagers uddannelsesforløb hos indklagede, herunder ved at forkorte klagers navn til ”AFK”.

Endvidere angår klagen påstået repressalier i forbindelse med, at indklagede universitet den 3. maj 2023 varslede klager om, at hun ville blive udmeldt fra uddannelsen, fordi hun ikke havde bestået førsteårsprøven.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 14. juni 2022 gav klager afslag på, at hendes skriftlige eksaminer kunne omlægges til mundtlige eksaminer.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen over, at indklagede den 28. april 2023 gav afslag på klagers ansøgning om dispensation fra, at stave- og formuleringsevne skulle indgå i den samlede vurdering af klagers bacheloropgave.

Indklagede har ikke udsat klager for chikane på grund af handicap i forbindelse med klagers uddannelsesforløb hos indklagede, herunder ved at forkorte klagers navn til ”AFK”.

Indklagede har ikke udsat klager for repressalier i forbindelse med, at indklagede den 3. maj 2023 varslede klager om udmeldelse, idet hun ikke havde bestået førsteårsprøven.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt en testrapport af 23. august 2002, hvoraf fremgår bl.a.

”Samlet viser prøverne at [klager] har en hel del læse- og store stavevanskeligheder, som må anses for specifikke i forhold til hendes øvrige færdigheder.

Det vurderes, at hun er ordblind i middelsvær grad.

…

Hendes funktionsnedsættelse medfører, at hun vil være berettiget til at søge sit uddannelsessted om hjælpemidler (fx fagtekster på lydbånd) samt dispensation til mere tid og/eller brug af IT-hjælpemidler ved eksamener, hvor det primære mål for prøvningen ikke direkte er hendes (uhjulpne) læse- og stavefærdigheder”

Derudover har klager fremlagt en testrapport af 16. maj 2017, hvoraf fremgår bl.a.

”Ud fra de samlede testresultater vurderes det, at [klagers] læse- og skrivevanskeligheder er specifikke og skyldes ordblindhed (dysleksi).

Anbefalinger og videre forløb

Af testningen fremgår det, at [klager] er udfordret i forhold til sin læsning både i forhold til læsehastighed og i indholdstilegnelse.

I forhold til [klagers] stavning ses en mangelfuld beherskelse af bøjningsendelserne og visse vanskeligheder med både vokal- og konsonantforvekslinger og med udeladelser af stumme d’er og usikkerheder ved ortografiske overkompenseringer.

(…).

På baggrund af testresultaterne anbefales det i øvrigt, at der i forbindelse med [klagers] videre uddannelse ansøges om it-værktøjer og undervisning i brugen af dem, og at [klager] ved eksaminer tildeles forlænget tid, så hun ad den vej får mulighed for at studere på lige fod med andre.

”

Den 3. marts 2020 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Du har som studerende på [studie] ansøgt om forlænget eksamenstid ved dine skriftlige eksamener, jf. eksamensbekendtgørelsens § 7 (bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020).

[Institut] imødekommer din ansøgning .

…

Sagens omstændigheder

Du begrunder din ansøgning med at du er ordblind.

Du har til din dispensationsansøgning vedlagt testresultater som dokumentation.

[Institut] har nu truffet afgørelse om at imødekomme din ansøgning, sådan du får eksamenstid forlænget med 25 % ved de skriftlige eksaminer på [adresse].

Du har desuden adgang til bruge programmet [X] ved dine eksamener.

Dispensationen omfatter også gå-hjem-eksamener.

…

Bemærk

Dispensationen omfatter ikke eksamenerne i [matematiske og økonomiske fag], idet der ved disse typer af eksamener, er en begrænset læse- og skrivemængde.

”

Den 12. juli 2020 sendte klager en ansøgning om dispensation til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Efter at have deltaget i første semestres eksamener på [uddannelse], står det klart, at mit handikap er for stort til, at der er muligt for mig, at aflægge visse skriftlige prøver, så de afspejler mit faglige niveau.

Nu hvor jeg skal til re-eksamen, kan jeg se, at re-eksamenerne i de fag måske bliver omlagt til mundtlige eksamener, hvilket vil sige, at der er en anerkendt måde at vurdere min faglighed uden, at min skriftlige formåen kommer til at overskygge det, jeg ellers kan.

Derfor søger jeg hermed om, at mine skriftlige eksamener i de fag som har en anerkendt og brugt mundtlig eksamensform, bliver omlagt til denne mundtlige form.

Således sikrer vi, at de karakterer jeg får også afspejler min evner.

”

Den 8. september 2020 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Afslag på dispensation til ekstraordinært at kunne tage eksamener mundtligt på [uddannelse] ved [indklagede]

…

Afgørelse

Din ansøgning om dispensation blev forelagt studienævnet på [institut] på møde den 4. september 2020.

[Studienævnet] besluttede at meddele sig afslag på din ansøgning.

Studienævnet lagde ved deres afgørelse til grund, at det af ressourcemæssige årsager ikke er muligt at tilbyde dig mundtlig eksamination i fag hvor eksamensformen er skriftlig.

Det er samtidig studienævnets vurdering, at den eksamensform og de hjælpemidler der tilbydes ordblinde studerende på [uddannelse], er tilstrækkelige til at også deres gruppe af studerende kan opnå en retvisende karakter der afspejler deres faglige niveau.

…

[Institut] udbyder mundtlige eksamener i fag når kun 5-6 studerende har tilmeldt sig den skriftlige eksamen.

Når kun 5-6 studerende har tilmeldt sig en skriftlig eksamen, kan eksamen omlægges til en mundtlig eksamen, men det bemærkes dog, at det aldrig er til at forudse om kun 5-6 studerende vil tilmelde sig en eksamen.

Det er derfor ikke muligt at forudse om en eksamen vil blive omlagt til at være mundtlig.

”

Den 3. november 2020 sendte klager en klage til dekanen over indklagedes afgørelse af 8. september 2020.

Den 17. november 2020 sendte studielederen hos indklagede en udtalelse til dekanen, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] (AFK) har klaget til dekanen på [fakultet] over en afgørelse fra studienævnet på [institut].

AFK er ordlind og havde søgt studienævnet om at få omlagt en række skriftlige eksamener til mundtlige eksamener.

Studienævnet gav afslag på denne ansøgning.

Baggrunden for studienævnets afslag er først og fremmest hensynet til at sikre, at alle studerende afprøves på så ensartet måde som muligt.

En mundtlig eksamen er væsentligt forskellig fra en skriftlig, og ved omlægning til mundtlig eksamen er der risiko for, at den ordblinde studerende afprøves på andre vilkår end andre studerende.

”

I perioden mellem den 12. juli 2021 og den 9. august 2021, havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”I forbindelse med eksamen i [fag] på [adresse], har jeg oplevet fejl.

Det opgavesæt som jeg åbnede og løste på [adresse], indeholdt 3 opgaver.

Hvorimod rettevejledningen jeg har modtaget, indeholdt 6 opgaver.

”

Indklagede

”Det lyder meget mystisk.

På forsiden af opgaven står, at opgavesættet indeholder 3 sider i alt, hvilket også er ment som en mulighed for at I kan tjekke, at der ikke mangler sider.

Jeg har dog aldrig tidligere hørt om, at opgavesættet har manglet en side for en enkelt studerende.

”

Klager

”Jeg er enig i, at det virker mærkeligt, at jeg tilsyneladende er den eneste, der har oplevet problemet.

Men efter fejlen ikke har været undersøgt, er det for tidligt at konkludere, at jeg er den eneste.

Så inden jeg tager fejlen personligt, bør vi finde ud af hvad der er sket, og hvordan det kan afhjælpes.

”

Indklagede

”Jeg talte med den IT-ansvarlige i fredags, og han ville se om han kunne nå at se på, om han kunne fremprovokere fejlen, men det nåede han ikke.

Hans første svar er, at der ikke er noget i vejen, opgaven ser normal ud.

Den er skrivebeskyttet, så umiddelbart er det svært at få den til at se anerledes ud.

Han mener, du må (ubevidst) ændret på noget opsætningsmæssigt, men burde dog ikke gøre at opgaven fremstår anderledes.

Der er afviklet tusindvis af eksamener på computerne på [adresse] gennem årene, og det er ikke noget, han er stødt på tidligere.

”

Den 4. november 2021 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg er lige blevet opmærksom på 1 årsprøven.

Min udfordring er, at jeg ikke har bestå de 3 eksamener [fag 1], [fag 2] og [fag 3].

Alle 3 fag er blevet omlagt og har været en del af første års fag.

Jeg har bestået fag på til sammen 50 ESTS og forventer at når vinterens eksamener er over, at have 72,5 ESTS.

Spørgsmålet er derfor om jeg skal være bekymret og om der er noget jeg skal være særligt opmærksom på?

”

Den 9. november 2021 modtog klager et svar fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Førsteårsprøven er for dig, at du skal have deltaget i og bestået 45 ECTS af kurserne på dit 1. studieår, men der ikke krav om specifikke fag du skal bestå som en del af førsteårsprøven.

Du skal derfor ikke bekymre dig ift.

om du består førsteårsprøven, hvis du har bestået over 45 ECTS ved semesterets udgang.

”

Den 13. april 2022 modtog klager en afgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvoraf fremgår bl.a.

”Ved e-mail af 5. maj 2021 har du klaget til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen over en afgørelse, som er truffet af [indklagede].

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har nu behandlet sagen.

Styrelsen har besluttet at hjemvise sagen til fornyet behandling på [indklagede].

…

Sagens omstændigheder i hovedtræk

…

I august 2020 ansøgte du om at få omlagt dine fremtidige skriftlige eksamener til mundtlige prøver.

Du ansøgte specifikt om at få omlagt til mundtlige prøver i de fag, som har en anerkendt og brugt mundtlig eksamensform, eksempelvis når der er få tilmeldte, eller hvis der er eksamener, hvor det åbenlyst giver mening.

”

Den 14. juni 2022 modtog klager en ny afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg har modtaget din ansøgning til genbehandling den 25. april 2022.

Din ansøgning er blevet genbehandlet af studienævnet på [institut] på studienævnsmøde den 6. maj 2022.

[Institut] fastholder afslaget om at få omlagt de skriftlige eksamener til mundtlige eksamener i det tilfælde, hvor det fremgår af kursuskataloget at reeksamen kan være mundtlig.

[Institut] imødekommer din ansøgning om at benytte særlige hjælpemidler til de skriftlige eksamener på [adresse].

Sagens omstændigheder

Du har søgt om at få ændret eksamensformen fra skriftlig til mundtlig i de kurser, hvor det fremgår af eksamensformen at reeksamen kan være mundtlig hvis der er er få tilmeldte.

Det er praksis på [uddannelse] at ordblinde studerende kompenseres ved at de tildeles en generel dispensation til 25% forlænget eksamenstid ved skriftlige stedprøver og hjemmeopgaver, dog maksimalt 2 fulde dage ved hjemmeopgaver.

Der gives altid dispensation til at få adgang til [software X] som forefindes i eksamenshuset på [adresse].

Der gives i høj grad også lov til at medbringe hjælpemidler som du kender, medmindre studienævnet vurderer at det kan føre til risiko for eksamenssnyd eller stille dig bedre end andre medstuderende.

Hvis studerende skal have dispensation til at blive kompenseret yderligere, så kræver det at de dokumenterer, at de er særligt udfordret i forhold til andre studerende som er ordblinde.

Du har fået dispensation til 25% forlængelse og ovennævnte hjælpemidler.

Studienævnet har valgt at imødekomme din ansøgning om adgang til yderligere hjælpemidler, denne del af din ansøgning var ikke tidligere blevet forelagt studienævnet

Det er studienævnets vurdering, at du ikke har dokumenteret, at du har særlige udfordringer som kan begrunde at du har brug for yderligere kompensation, dvs. ud over de hjælpemidler og den forlængede tid som du allerede har fået tildelt.

Studienævnet har vurderet med disse særlige prøvevilkår er du derfor fuldt ud kompenseret for din ordblindhed og dermed ligestillet med ikke-funktionsnedsatte studerende.

Det indgik som et væsentligt element i studienævnets drøfte at nævnet skal sikre at funktionsnedsatte ligestilles med ikke-funktionsnedsatte og samtidig ikke må blive bedre stillet end ikke-funktionsnedsatte studerende.

Hvis du foretrækker mundtlige prøver, er eksamenstilrettelæggelsen på [indklagede] så fleksibelt indrettet, at det er muligt for de studerende selv at bestemme om de vil tilmelde sig til den ordinære prøve eller omprøven.

I de kurser hvor reeksamen er en mundtlig prøve har du samme mulighed for – som alle andre studerende der evt.

foretrækker en mundtlig prøve – at tilmelde dig til reeksamen i stedet for til den ordinære eksamen,

Studienævnet blev dog opmærksom på at der ved reeksamen for skriftlige prøver i alle uddannelsens kurser er fastsat en bestemmelse om at reeksamen kan være mundtlig.

Det var imidlertid studienævnets opfattelse at de må bero på en administrativ fejl, da det er studienævnets vurdering at der er kurser, hvor den skriftlige prøveform er bedst egnet til at eksaminere de studerende.

Derfor har der været en gennemgang af reeksamensformen for alle kurser, så det alene fremgår af de kurser, hvor de reelt er en mulighed for at omlægge eksamen.

”

Den 17. juli 2022 sendte klager en klage over afgørelsen af 14. juni 2022 til rektor hos indklagede.

Den 13. september 2022 oversendte indklagede den modtagne klage til rektor, hvoraf fremgår bl.a.

”Hermed fremsendes en klage til videre behandling.

Klagen er indsendt af [klager] den 17. juli 2022.

…

Fakultetet fremsender hermed hendes klage til videre behandling.

Fakultetet indstiller til, at klagen afvises.

…

Klagens indhold

…

[Klager] har klaget over, at der i forbindelse med hendes studium fortsat ikke bliver foretaget de fornødne tilpasninger, der skal til for at sikre, at hun som svært ordblind kan opnå en faglig retvisende karakter ved hendes eksaminer.

…

[Klager] har også klaget over, at hun i forbindelse sagen har været udsat for chikane, og at hun er blevet kaldt nedladende øgenavne.

Som et eksempel på chikane har hun henvist til, at hun til [fag]-eksamen den 22. juni 2021 kun fik et halvt eksamenssæt.

Da hun gjorde opmærksom på dette, blev hun mødt med en bemærkning om, at IT var gået på ferie, og at det nok var hende, der havde begået en fejl.

Til hendes eksamen i [fag] var halvdelen af eksamenssættet ikke læsbart for hendes ordblindeprogram, og i en udtalelse den 17. november 2020 fra [studieleder] omtalte han hende som AFK (Away From Keyboard).

…

I forbindelse med klagesagens behandling sendte jeg den 16. august 2022 [klagers] klage til [studielederen], som samme dag svarede

’Specifikt omkring udsagnet om mig i [klagers] klage: Jeg beklager, at jeg har forkortet [klagers] navn forkert (AFK i stedet for [initialer]) men jeg må på det kraftigste afvise, at stavefejlen var bevidst eller at den i virkeligheden står for ”away from keyboard”.

Den fortolkning er helt forkert.

Ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, ud over dem, jeg tidligere har givet.

’

…

Fakultetets indstilling i sagen og begrundelse

Som nævnt indstiller fakultetet til, at klagen afvises.

I forhold til [klagers] klage over, at hun føler sig udsat for chikane, er det beklageligt, at hendes navn ved flere tilfælde er blevet stavet forkert ved, at hun enten er blevet omtalt [navn], eller at [studieleder] har anvendt en forkert forkortelse af hendes navn (AFK i stedet for [initialer]).

Ovenstående er imidlertid efter fakultetets opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at der er tale om chikane.

For så vidt angår [klagers] ansøgning om at få dispensation til at omlægge sine skriftlige eksaminer til mundtlige, henvises der til studienævnets begrundelse.

…

Heraf kan det konkluderes, at det efter studienævnets opfattelse vil udgøre en overkompensation af [klager] i forhold til hendes medstuderende, hvis alle hendes eksaminer omlægges til mundtlige eksaminer.

”

Den 17. oktober 2022 modtog klager en afgørelse fra rektor hos indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”[Afdeling] har på rektor vegne modtaget sin klage over studienævnets afgørelse vedrørende genbehandling af din ansøgning om særlige prøvevilkår.

…

Det er vurderingen, at der ikke er retlige mangler ved studienævnets afgørelse.

Du får derfor ikke medhold i din klage.

…

Begrundelse

…

I forhold til dine bemærkninger om at valget af den skriftlige eksamensform stiller dig ringere som ordblind, har vi forståelse for, at det trods mulighed for længere tid til de skriftlige prøver og særlige hjælpemidler stadig er svært at deltage i skriftlige prøver.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at den faglige tilrettelæggelse af bachelor- og kandidatuddannelsen i [uddannelse] skal sikre, at bachelorer og kandidater har den nødvendige kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet for [uddannelse].

Det afspejles i de enkelte målbeskrivelser for fagene og i den kompetenceprofil, der er fastsat på uddannelsen.

Uddannelsen skal via de enkelte prøver samlet give de faglige kompetencer, som fremgår af uddannelsens kompetenceprofil.

Universitetet kan ikke fravige de faglige krav, der er til at gennemføre de enkelte kurser og prøver på en uddannelse, og det er ikke muligt at give studerende med funktionsnedsættelser et alternativt studieforløb, hvor det kun er en del af de faglige kompetencer, der er opnået under uddannelsen.

…

Samlet set er det vurderingen, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte studienævnets nye afgørelse.

Du får derfor ikke medhold i klagen.

”

Den 12. januar 2023 modtog klager en afgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvoraf fremgår bl.a.

”Ved e-mail af 17. juli 2022 har du klaget til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen over en afgørelse, som er truffet af [indklagede] om dispensation med henblik på særlige prøvevilkår på grund af ordblindhed.

Styrelsen har behandlet sagen, og vi konkluderer, at du ikke får medhold i din klage.

…

Din ansøgning om særlige prøvevilkår

…

Endelig har styrelsen noteret sig, at [ordblindeskolen] ifølge testrapporten anbefaler, at du på en videregående uddannelse får it-værktøj stillet til rådighed samt undervisning i brug af samme, og at du får forlænget tid til eksamen, med henblik på at du bliver ligestillet med andre.

Styrelsen vurderer på den baggrund, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte [indklagedes] skøn over særlige prøvevilkår.

Styrelsen har noteret sig, at universitetet har tilbudt kompenserende foranstaltninger for din ordblindhed.

Styrelsen har endvidere noteret sig, at [indklagede] har vurderet, at du er særligt udfordret af din ordblindhed, og at du derfor ikke har behov for yderligere kompensation for at blive ligestillet med øvrige studerende.

På baggrund af ovenstående gennemgang af din sag konkluderer styrelsen samlet set, at du ikke får medhold i din klage.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. februar 2023.

Den 3. maj 2023 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Studienævnet har på møde den 28. april 2023 behandlet din ansøgning om dispensation fra stave- og formuleringsevnen for Bachelorprojektet tilmeldt i forårssemestret 2023.

Studienævnet traf afgørelse om at meddele dig afslag på din ansøgning.

Sagens omstændigheder

Du har begrundet din ansøgning med, at du er blevet opmærksom på, at stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven.

Du søger om dispensation fra denne bestemmelse på grund af din ordblindhed.

Bestemmelsen formuleres under pkt. 6.2.1 om Bachelorprojektet i 2020 studieordningen således

Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest: Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Du har ikke vedlagt ny dokumentation for din ordblindhed der understøtter adgang til dispensation for, at stave- og formuleringsevne ikke skal indgå som del af bedømmelsen af dit Bachelorprojekt.

Du har tidligere dokumenteret ordblindhed med testrapporter fra [ordblindeskole] dateret hhv.

23. august 2002 og 16. maj 2017.

Det fremgår heraf, at du er ordblind i middelsvær grad, og at du har vanskeligt ved at udnytte skriftens lydprincip, hvilket er karakteristisk for ordblindhed.

I deltesten om identifikation af det ord, der er rigtigt stavet, har du scoret markant over gennemsnittet for den gruppe af normallæsere, som testen er afprøvet på.

Deltesten om stavning viste, at du har tilegnet dig en del viden om grammatiske forhold, men med mangelfuld beherskelse af bøjningsendelser.

En deltest om din udarbejdelse af en fritekst viste endvidere, at du havde god variation i de tre perioder, som teksten bestod af, og en god fornemmelse for sætningsopbygning.

Hvorfor får du ikke dispensation

Studienævnet har i sin afgørelse om afslag på dispensation fra, at stave- og formuleringsevnen skal indgå som en del af bedømmelsen af dit Bachelorprojekt, lagt vægt på, at du har dokumenteret middelsvær og karakteristisk ordblindhed, og blandt andet kan skrive forståelige fritekster med god fornemmelse for sætningsopbygning.

Dermed vurderes det, at du ikke har en relevant og specifik funktionsnedsættelse, der betyder, at stave- og formuleringsevnen ikke skal indgå i bedømmelsen af dit Bachelorprojekt.

Det indgår endvidere som grundlag for afgørelsen, at du allerede ved tidligere dispensationer er blevet kompenseret for din ordblindhed jævnfør de anbefalinger, som beskrives i testrapporten om brug af it-værktøjer og forlænget tid.

De it-værktøjer, du dels har fået tilladelse til at bruge herunder også i forhold til Bachelorprojektet, og som også stilles til rådighed for ordblinde i universitetsregi, indebærer stavekontrol, som i øvrigt unødvendiggør dispensation fra stavekravet.

De hjælpemidler fakultetet har stillet til rådighed for dig tidligere, vurderes at være af en sådan kompenserende karakter at det har ligestillet dig med dine medstuderende.

Studienævnets samlede og konkrete vurdering af din funktionsnedsættelse er, at en dispensation fra stave- og formuleringsevnen i din situation ville betyde, at du stilles væsentligt bedre end dine medstuderende, som skriver Bachelorprojekt på almindelige vilkår, og at prøvens niveau dermed ville ændres.

Stave-og formuleringsevnen skal dermed indgå som en del af bedømmelsen af dit Bachelorprojekt.

Denne afgørelse er truffet af Studienævn den 28. april 2023.

…

Varsling om udmeldelse pga.

manglende beståelse af førsteårsprøven

Du er i øjeblikket indskrevet som bachelorstuderende ved [fakultet], men har ikke bestået førsteårsprøven inden udgangen af andet studieår, som man skal i henhold til Eksamensbekendtgørelsens § 29.

Ifølge Adgangsbekendtgørelsens § 42, nr. 4 skal en indskrivning bringes til ophør, hvis man ikke har bestået førsteårsprøven.

For at kunne fortsætte dit studie skal du derfor søge om dispensation.

Hvis du mener, at der er tale om en fejl, skal du kontakte os.

Du skal kontakte os eller indsende dispensationsansøgning senest 14 dage fra dags dato.

”

Den 16. maj 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”For det første: I forbindelse med studiestart, blev der oplyst om førsteårsprøven, at hvis den ikke var bestået ved udgangen af andet studie år, ville vi modtage en skriftlig advarsel og have et semester til at bringe forholdet i orden.

Samtidig vedhæfter jeg mail fra studievejledning, hvor der klart og tydeligt står, at jeg har bestået førsteårsprøven.

Derfor forstå jeg ikke hvordan, du kan komme frem til, at jeg ikke har bestået førsteårsprøven?

For den andet: Undres jeg over timingen af denne advarsel der gives 2½ uge efter [indklagede] har modtaget partshøring fra ligebehandlingsnævnet, 3 dage før jeg skal aflevere min bachelor og 16 dage før jeg skal forsvare min bachelor.

Jeg forstår ikke, at administrationen på [indklagede] kan finde på at sende en vigtig meddelelse med 14 dages indsigelse op til en eksamens aflevering.

”

Den 23. maj 2023 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Ad 1)

Som det fremgår af afgørelsen, skulle du henvende dig, hvis du mener, at der er tale om en fejl eller indsende dispensationsansøgning inden 14 dage.

Du har henvendt dig rettidigt og gjort opmærksom på en fejl.

Fejlen består ikke i, at du har bestået førsteårsprøven, da du endnu har ikke opfyldt førsteårsprøvekravet.

Fejlen består i den vejledning, som du har dokumenteret at have fået.

Selvom der i svaret fra studievejledningen linkes til korrekte oplysninger om krav til førsteårsprøven, så bliver du desværre oplyst om, at du allerede har opfyldt førsteårsprøvekravet.

Du vil modtage en separat afgørelse om dispensation fra førsteårsprøvekravet på baggrund af fejlvejledning.

Ad 2)

Det er en forudsætning for behandling af en dispensationsansøgning, at der tages udgangspunkt i de konkrete forhold, som kan gøre sig gældende i forbindelse med ansøgningen.

Herunder er frister på uddannelsen, som har afgørende betydning for, om uddannelsens regler kan overholdes, et konkret forhold, der skal tages højde for.

Således er det studieadministrationens pligt at sikre, at der tages højde for og orienteres om de forhold, der også skal søges dispensation for, som ikke fremgår af ansøgningen.

I nærværende sag var det derfor vigtigt at du hurtigst muligt fik mulighed for at få afklaret den manglende opfyldelse af førsteårsprøvekravet, så du kan planlægge det kommende semester og tilmelde dig kurser og eksamener under hensyntagen til, at du skal prioritere at opfylde førsteårsprøven.

I forhold til klagefristen på 14 dage skal det bemærkes, at denne er fastsat i Rammestudieordningens punkt 7.4 og kun kan dispenseres fra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

”

Den 26. maj 2023 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

¬”Dispensationsteamet ved [fakultet] har behandlet din henvendelse modtaget 16. maj 2023 som svar på varsel givet til dig 3. maj 2023 vedr.

din manglende opfyldelse af førsteårsprøvens krav om beståelse af prøven senest inden udgangen af andet studieår.

Din henvendelse har betydet, at der gives dispensation til, at fristen for at du skal bestå førsteårsprøven er udsat to år fra 31. januar 2022 til 31. januar 2024.

Hvorfor får du dispensation?

Der er lagt vægt på, at du har dokumenteret, at du den 9. november 2021 modtog et svar fra studievejledningen på din forespørgsel 4. november 2021 om, hvordan du skulle forholde dig til førsteårsprøvekravet.

Svaret fra studievejledningen kan have foranlediget dig til at tro, at du kunne opfylde kravet og bestå førsteårsprøven indenfor fristen, som var 31. januar 2022.

”

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 900.000 kr. svarende til 18 måneders gennemsnitlig løn for en nyuddannet fra den pågældende uddannelse.

Klager har derudover fremsat en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr. for chikane.

Klager har desuden fremsat en påstand om betaling af en godtgørelse på 600.000 kr. for repressalier.

Parternes bemærkninger

Klager har anført navnlig, at indklagedes afslag på klagers ansøgning om at få omlagt skriftlige eksaminer til mundtlige eksaminer, og indklagedes afslag på klagers ansøgning om dispensation fra at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af klagers bachelorprojekt, udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap.

De forhold, at klager kun modtog et halvt eksamenssæt, blev kaldt ”AFK” af studielederen og tilmeldt et forkert hold, udgjorde chikane i relation til klagers handicap.

Indklagedes varsel om udmeldelse på grund af manglende beståelse af førsteårsprøven udgjorde repressalier.

Indklagede har ikke foretaget en faglig vurdering af eksaminerne i forhold til klagers ordblindhed.

Det undrer klager, at hun som middelsvær ordblind ikke kan blive omfattet af dispensation fra, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af klagers bachelorprojekt.

Studienævnet har ikke den nødvendige specialviden om ordblindhed til at konkludere, at klager fuldt ud er kompenseret.

Indklagede har lagt vægt på, at klager i en kort skriveprøve havde udvist god fornemmelse for sætningsopbyggelse.

Imidlertid er der en væsentlig forskel mellem den pågældende skriveprøve og en skriftlig eksamen hos indklagede.

Når klager laver vokal- eller konsonantforvekslinger, er der ikke noget IT-program, som kan afhjælpe dette.

Hvis klager skriver ”ryg” i stedet for ”ryk”, er det korrekt stavet, og det lyder ens i et oplæsningsprogram.

Den fejl, som klager oplevede under en eksamen, er ikke blevet tilstrækkeligt undersøgt.

Fejlen er ikke blevet identificeret, og der foreligger ikke nogen konklusion eller teknisk underbygget forklaring.

Indklagedes kursustilmelding er sædvanligvis pålidelig.

Klager har ikke tidligere oplevet udfordringer i den forbindelse.

Da klager skrev til administrationen om udfordringerne, blev hun tilmeldt et forkert hold.

Klagers navn blev forkortet ukorrekt til ”AFK”.

Dette er den eneste bogstavskombination, som både gør grin med klagers navn og klagers ordblindhed.

Klager har ikke modtaget nogen form for undskyldning herfor.

Klager er uenig i, at hun ikke har bestået førsteårsprøven.

Det er først efter, at sagen blev sendt til Ligebehandlingsnævnet, at indklagede hævdede, at klager ikke havde bestået førsteårsprøven.

Der er således en tidsmæssig sammenhæng mellem klagen i Ligebehandlingsnævnet og varslingen.

Indklagede har anført navnlig, at klager hverken er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, chikane i relation klagers handicap eller repressalier.

Indklagede er af den opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet alene kan tage stilling til de punkter i klagen, som har været en del af den klagesag, som blev indledt af klagers dispensationsansøgning den 12. juli 2020 og endeligt afgjort med Uddannelses- og Forskningsstyrelsens afgørelse af 12. januar 2023.

Dette omfatter således klagers ansøgning om at få dispensation til at få foretaget en mere generel omlægning af sine skriftlige eksaminer til mundtlige eksaminer og klagen over at være blevet udsat for chikane.

Afgørelsen om ikke at give klager dispensation til generelt at få omlagt sine skriftlige eksaminer til mundtlige eksaminer er truffet med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen og studieordningen.

Indklagede har givet klager dispensation til at få tilpasset sine eksaminer i et omfang, der er i overensstemmelse med den grad af ordblindhed, som er dokumenteret af klager.

Klager har i klagen henvist til flere eksempler på, hvordan hun har oplevet tekniske udfordringer i forbindelse med kursustilmelding og eksamenssæt.

Uanset, at disse forhold kan opleves som generende, er det indklagedes vurdering, at der ikke er grundlag for at fastslå, at de tekniske udfordringer, som klager har oplevet, var udtryk for chikane i relation til klagers handicap.

Den forkerte forkortelse af klagers navn er beklagelig, men heller ikke i dette tilfælde finder indklagede, at der er grundlag for at karakterisere fejlen som chikane.

Indklagede afviser, at varslingen af klager var udtryk for repressalier.

Det er indklagedes ansvar at orientere studerende om oplysninger af væsentlig karakter, så snart indklagede bliver opmærksom herpå.

Dette omfatter et sådant varsel om manglende beståelse af førsteårsprøven, da der er tale om en vigtig frist, som har betydning for klagers deltagelse og indskrivning på studiet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager har fremlagt to ordblindetests, hvoraf fremgår, at klager er ordblind.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i uddannelsen på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Om afslag på omlægning af skriftlige eksaminer til mundtlige eksaminer

Klager fik den 14. juni 2022 afslag på at få omlagt sine skriftlige eksaminer til mundtlige eksaminer.

Det fremgår af afgørelsen, at studienævnet havde vurderet, at klager var fuldt ud kompenseret for sin ordblindhed, idet hun allerede var tilkendt 25 % ekstra tid til eksaminer samt tilladelse til brug af en række IT-hjælpemidler.

Det fremgår af klagers testrapport af 27. marts 2017, at det på baggrund af testresultaterne anbefales, at klager ved eksaminer tildeles forlænget tid, således hun ad den vej får mulighed for at studere på lige fod med andre.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun ved indklagedes afslag den 14. juni 2022 blev stillet ringere end andre på grund af sit handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på indholdet af klagers testrapport af 14. juni 2022, hvori det alene er anbefalet, at klager tildeles forlænget tid i forbindelse med eksaminer, hvorved hun får mulighed for at studere på lige fod med andre.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om afslag på dispensation fra at stave- og formuleringsevne indgik i den samlede bedømmelse af klagers bachelorprojekt

Den 3. maj 2023 fik klager afslag på sin ansøgning om dispensation fra, at stave- og formuleringsevne indgik i den samlede bedømmelse af klagers bachelorprojekt.

Det fremgik af afgørelsen, at denne kunne påklages til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Indklagede har oplyst, at klager ikke har påklaget den pågældende afgørelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvilket klager ikke har bestridt.

Efter lov om Ligebehandlingsnævnets § 4, stk. 1, kan nævnet ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Da den administrative klageadgang over afgørelsen af 3. maj 2023 ikke er udnyttet, kan nævnet ikke behandle denne del af klagen.

Om chikane

Klager har klaget over, at hun er blevet udsat for chikane i relation til sit handicap, idet studielederen hos indklagede forkortede klagers navn til ”AFK”, at administrationen hos indklagede tilmeldte klager et forkert fag, samt at klager kun modtog et halvt eksamenssæt under en eksamen.

Der er ikke oplysninger i sagen, som tyder på, at klager er blevet udsat for chikane i relation til sit handicap.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at hun er blevet udsat for chikane i relation til sit handicap.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om repressalier

Klager har klaget over, at hun ved afgørelsen af 3. maj 2023 blev varslet om udmeldelse grundet, at hun ikke havde bestået førsteårsprøven.

Den 26. maj 2023 fik klager dispensation fra førsteårsprøve-kravet.

Dispensationen var begrundet i, at klager den 9. november 2021 havde modtaget forkert vejledning.

Nævnet vurderer, at klager ikke har godtgjort, at der var en sammenhæng mellem varslingen om udmeldelse og det forhold, at klager havde indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager efter det oplyste ikke havde bestået førsteårsprøven.

Efter adgangsbekendtgørelsens § 42, nr. 4, skal indklagede bringe indskrivningen til ophør, når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået førsteårsprøven.

Nævnet har derudover lagt vægt på, at klager den 26. maj 2023 fik dispensation fra kravet om en bestået førsteårsprøve, idet klager den 9. november 2021 havde modtaget forkert vejledning.

Klager får derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Computerprogrammet [Y], med personlig tilpasset ordliste.

-

Computerprogrammet [Z] (et indtalingsprogram)

-

Bøger i digitalt format.

(når bøger er tilladt).

-

En indscannings pen.

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 2, om repressalier

•

§ 7 a om delt bevisbyrde