DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - sundhed - ej medhold
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - sundhed - ej medhold
J.nr. 23-21678
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med paranoid skizofreni med komplet remission klagede over en region (indklagede).
Kvinden mente, at regionen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med kvindens graviditetsforløb på familieambulatoriet på et af regionens hospitaler.
Kvinden havde bl.a. anført, at jordemoderteamet på familieambulatoriet tilgik kvindens psykiatriske journal uden samtykke, at jordemoderteamet ikke undersøgte kvinden, og at familieambulatoriet sendte en underretning til kvindens kommune.
Kvinden havde klaget over de samme forhold til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Kvinden havde ikke fået medhold i sine klager til disciplinærnævnet.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers graviditetsforløb på familieambulatoriet på den indklagede regions hospital X.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Indklagede handlede ikke i strid med handicapdiskriminationsloven i forbindelse med klagers graviditetsforløb på familieambulatoriet på hospital X.
Sagsfremstilling
Klager blev i 2010 diagnosticeret med paranoid skizofreni.
I 2018 blev klagers diagnose ændret til paranoid skizofreni med komplet remission.
I 2019 blev klager diagnosticeret med PTSD efter en arbejdsskade.
Klager har oplyst, at hun i starten af 2020 blev henvist til familieambulatoriet på hospital X af sin egen læge.
Klager har oplyst, at lægen skrev i henvisningen, at klager blev henvist, fordi klager var kendt med diagnosen paranoid skizofreni og derfor skulle henvises efter loven.
Den 17. marts 2020 og 7. maj 2020 var klager til jordemoderkonsultation ved familieambulatoriet.
Klager blev tilset af jordemoder A.
Klager har oplyst, at hun den 21. maj 2020 rettede henvendelse til jordemoder A og bad om at blive undersøgt, da klager var bekymret for sit barn.
Klager var herefter til jordemoderkonsultation den 28. maj 2020 hos jordemoder A.
Den 9. juni 2020 var klager igen til jordemoderkonsultation hos jordemoder A, hvorefter der blev afholdt et netværksmøde.
Klager har oplyst, at hun havde smertefulde plukkeveer under jordemoderkonsultationen og det efterfølgende møde.
Klager oplyste jordemoder A om veerne.
Klager blev efterfølgende undersøgt for urinvejsinfektion på en anden afdeling.
Under undersøgelsen blev det opdaget, at klager var i fødsel.
Den 15. juni 2020 fødte klager.
Klager har fremlagt en rapport af 2. juli 2020 fra klagers behandler fra distriktspsykiatrien.
Af rapporten fremgår bl.a.
”Tirsdag d. 9/6 kl.
14 2020 deltog jeg i et netværksmøde.
Mødet blev afholdt i [team] (familieambulatoriet), [hospital X].
Pt.
var gravid og mødet omhandlede evt.
underretning/henvisning til spædbamspsyk.
Selv deltog jeg som pt.s behandler fra Distriktpsykiatrien, [adresse].
Pt.
var fra mødets start grædende og klagede over smerter i underlivet.
Pt.
ankom til mødet direkte fra en samtale med sin jordemoder (som også deltog i mødet) og forklarer, at hun har fået at vide, at der må være tale om blærebetændelse.
Vi gennemfører mødet, der varer ca. 60 minutter.
Pt.
kryber under mødet flere gange sammen i smerte og forklarer, at smerterne kommer i jag.
Pt.
formår periodevist at samtale på relevant vis.
Pt.
får efter mødet (via personale i [team]) mulighed for at gå over til en afd.
på [hospital X] for at blive us.
For UVI.
Her opdager man, at pt.
er i fødsel.
Dvs. 5 cm åben.
Pt.
er angiveligt ikke blevet undersøgt af jordemoderen inden mødet.
Mon man allerede inden mødet (idet pt.
klagede over smerter) kunne have opdaget, at pt.
var i fødsel?
Pt.
blev efterfølgende overflyttet til [andet hospital], hvor hun fødte sin søn, der heldigvis er i live - men indlagt på neonatal.
…
Pt.
havde i første omgang angiveligt fået at vide, at hun skulle henvende sig hos e.l.
dagen efter mhp.
at blive us.
For UVI.
Pt.
fortæller, at hun overfor jordemoder fastholdt at have for ondt til at gå hjem, hvorfor hun fik lov til at gå over på en afd.
på [hospital X] til tjek for UVI.
Pt.
er angiveligt ikke blevet undersøgt af jordemoderen, selvom hun var til særskilt samtale hos jordemoder inden mødet.
Mon man allerede inden mødet (idet pt.
klagede over smerter) kunne have opdaget, at pt.
var i fødsel.
”
Klager har oplyst, at hun i juli 2020 klagede til familieambulatoriets ledelse over den behandling, som klager havde modtaget i ambulatoriet.
Klager har også oplyst, at ambulatoriet efterfølgende sendte en underretning til klagers bopælskommune, som derfor besøgte klager og klagers nyfødte barn på hospitalet.
Kommunen gjorde ikke yderligere efter besøget.
Den 8. oktober 2021 traf Ankenævnet for Patienterstatningen afgørelse om, at klager havde ret til erstatning for en skade, som hun var blevet påført ved behandlingen på hospital X.
Skaden bestod i infektion i livmoderhulen som følge af forsinket diagnosticering af truende præterm fødsel.
Den 8. februar 2022 traf Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgørelse på baggrund af klagers klage til disciplinærnævnet.
Af afgørelsen fremgår bl.a.
” 1.
KLAGEPUNKT
Der er klaget over
SAGSFREMSTILLING
…
Den 7. maj 2020 var [klager] til jordemoderkonsultation hos [jordemoder A] på Familieambulatoriet, [hospital X].
De talte om de tidligere misforståelser omkring tiderne med psykologen.
[Klager] samtykkede til udveksling af oplysninger med de øvrige behandlingsansvarlige, men hun ønskede at trække sit samtykke tilbage i forhold til, at jordemoderen og andre fra Familieambulatoriet kunne læse journalnotater fra samtaler i psykiatrien, da hun mente disse var private.
…
Ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, [ledende overlæge B] har oplyst, at [klager] var førstegangsfødende, da hun i perioden marts til juni 2020 blev fulgt i Familieambulatoriet på [hospital X].
Familieambulatoriet er et tværfagligt regionalt tilbud til gravide med psykiske eller sociale belastninger.
I forbindelse med forløbene i Familieambulatoriet orienterer sundhedsprofessionelle sig i de gravides somatiske og psykiatriske anamnese.
[Ledende overlæge B] har også oplyst, at [jordemoder A] har dokumenteret, at hun den 7. maj 2020 aftalte med [klager] ikke at slå op i notater fra tidligere kontakter, herunder distriktspsykiatriens notater.
[Jordemoder A] har derfor ikke slået op i [klagers] journal fra distriktspsykiatrien.
…
[Klager] har hertil oplyst, at [jordemoder A] læste op fra hendes journal i distriktspsykiatrien.
Hun citerede endda fra en samtale med en psykolog i distriktspsykiatrien, hvor [klager] havde fortalt om sine følelser om netop det at være tilknyttet Familieambulatoriet.
[Klager] bad derfor om, at de ikke tilgik hendes journal hos distriktspsykiatrien igen.
Der er dermed modstridende oplysninger fra [klager] og [jordemoder A] om, hvorvidt jordemoderen indhentede oplysninger i [klagers] journal i distriktspsykiatrien.
Der er ikke flere oplysninger i sagen, der kan støtte den ene forklaring frem for den anden.
Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen oplyst mere, fordi nævnet afgør sagen på skriftligt grundlag.
Nævnet har heller ikke mulighed for at afhøre parter og vidner ved behandlingen af sagen.
Tvivlen skal derfor komme sundhedspersonen til gode, fordi kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion.
Disciplinærnævnet kan derfor ikke fastslå, at [jordemoder A] indhentede oplysninger i [klagers] elektroniske journal fra distriktspsykiatrien.
Disciplinærnævnet lagt til grund, at [jordemoder A] indhentede oplysninger i [klagers] elektroniske journal fra Familieambulatoriet den 7. maj 2020.
Disciplinærnævnet har også lagt til grund, at [klager] ikke havde givet sit samtykke til, at [jordemoder A] kunne indhente oplysninger i hendes elektroniske journal.
…
Disciplinærnævnets resultat
Disciplinærnævnet vurderer, at oplysninger i [klagers] elektroniske journal er fortrolige.
Disciplinærnævnet vurderer også, at [jordemoder A´s] indhentning af oplysninger i [klagers] elektroniske journal hos Familieambulatoriet var lovlig.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at [jordemoder A] ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved sin indhentning af oplysninger om [klager] ved elektronisk opslag den 7. maj 2020.
2.
KLAGEPUNKT
Der er klaget over
SAGSFREMSTILLING
…
[Klager] blev under sin graviditet fulgt ved Familieambulatoriet grundet PTSD efter en arbejdsskadesag og paranoid skizofreni i fuld remission, da hun havde været symptomfri de seneste 6-8 år uden medicin.
Hun blev også fulgt i distriktspsykiatrien.
…
Den 9. juli 2020 sendte Familieambulatoriet en underretning til [kommune].
Det fremgår af underretningen, at [klager] var henvist til Familieambulatoriet på baggrund af PTSD, tilpasningsreaktion og skizofreni.
Under forløbet hos Familieambulatoriet var hun blevet revurderet i psykiatrien, hvor man havde fundet, at hendes skizofreni var i remission.
Hun blev fulgt af en specialpsykolog i distriktspsykiatrien hver 2-3 uger, og var indstillet til førtidspension på grund af hendes PTSD.
Det fremgår, at parret havde kendt hinanden i et år, og at graviditeten var uplanlagt, men ønsket.
Det fremgår også af underretningen, at [klager] fødte allerede i uge 26, og der således var tale om et ekstremt tidligt født barn med en fødselsvægt på 984g.
Familien blev i den forbindelse overflyttet til [andet hospital] og graviditetsforløbet i Familieambulatoriet afsluttedes 14 uger før tid.
Der fremgår en beskrivelse af udfordringer hos for tidligt fødte børn.
Det fremgår også af underretningen, at der skulle være opmærksomhed på, om der var behov for støtte til forældreskabet, dels på den for tidlige start på forældreskabet grundet for tidlig fødsel, på særlige behov hos barnet og forældrenes reaktioner
[Klager] har oplyst, at formålet med netværksmødet var at afklare om der var grund til at inddrage kommunen allerede under hendes graviditet på grund af hendes og hendes kærestes diagnoser.
Det blev under netværksmødet aftalt, at der ikke var behov for at sende en underretning til kommunen.
Hun er derfor uforstående over, at der alligevel blev sendt en underretning.
[Klager] påpeger, at underretningen blev lavet flere uger efter hun fødte, da hun tog kontakt til ledelsen for at klage over forløbet.
…
[Ledende overlæge B] har oplyst, at underretningen blev sendt på baggrund af parrets forløb i psykiatrien og bekymring for, om den præmature fødsel og efterfølgende forløb på Neonatal Afdelingen kunne udløse en øget psykisk belastning samlet set for familien.
…
BEGRUNDELSE
…
Disciplinærnævnets resultat
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere [ledende overlæge B] eller [jordemoder A] for at give oplysninger om [klager] i underretningen til [kommune].
Disciplinærnævnet har lagt vægt på
…
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at [ledende overlæge B] og [jordemoder A] ikke handlede i strid med sundhedsloven.
…
Denne afgørelse er endelig.
Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed.
”
Den 29. april 2022 traf Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgørelse på baggrund af en anden klage fra klager.
Af afgørelsen fremgår bl.a.
” 1.
KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at [klager] ikke modtog en korrekt behandling af [jordemoder A] i Familieambulatoriet, [hospital X], i perioden fra den 17. marts til den 9. juni 2020.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er
…
BEGRUNDELSE
…
Det fremgår af klagen, at der ikke blev reageret på symptomer i form af grønt udflåd og manglende liv samt afgang af en slimklat.
Det fremgår ikke af journalen, at der blev forklaret om symptomer i form af grønt udflåd, manglende liv samt afgang af en slimklat.
…
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere [jordemoder A] for behandlingen.
…
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at [jordemoder A] handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af [klager] i perioden fra den 17. marts til den 9. juni 2020 i Familieambulatoriet, [hospital X].
2.
KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at [jordemoder A] ikke foretog en korrekt journalføring af behandlingen af [klager] på Familieambulatoriet, [hospital X], i perioden fra den 17. marts til den 9. juni 2020.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er
…
BEGRUNDELSE
…
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere [jordemoder A] for hendes journalføring.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på
…
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at [jordemoder A] handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af [klager] i perioden fra den 17. marts til den 9. juni 2020 i Familieambulatoriet, [hospital X].
”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. marts 2023.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers forløb i familieambulatoriet på hospital X.
Familieambulatoriet behandlede klager ud fra, at klager havde paranoid skizofreni, selvom klager ikke havde paranoid skizofreni, hvilket fremgik af henvisningen til familieambulatoriet.
Klager har en forkert diagnose tilknyttet sit cpr.nr. Diagnosen kan ikke fjernes på grund af lovgivning.
Klager anfægter ikke, at hun havde en psykiatrisk diagnose, uanset om det er den forældede fejldiagnose eller den nye retvisende diagnose.
Klager blev udelukkende henvist til familieambulatoriet rent lovmæssigt, da klagers egen læge på daværende tidspunkt havde fulgt klager i ni år og derfor, sammen med klagers psykiater, kunne stå inde for, at klagers skizofreni-diagnose var i fuld remission.
Klager havde ikke symptomer på paranoid skizofreni, og klager modtog ikke medicinsk eller anden behandling.
Indklagede planlagde et særligt tilrettelagt graviditetsforløb med tilknytning til børnepsykiatrisk afdeling og børn- og ungeforvaltningen allerede fra uge 13 af klagers graviditet.
Indklagede havde ikke mødt klager eller klagers kæreste, inden indklagede tog beslutningen.
Jordemoder A tilgik klagers psykiatriske journal uden klagers tilladelse.
Indklagede vaskede efterfølgende hænder ved at slette og ændre i journalmaterialet, så det fremgår af journalerne, at klager blev tilbudt undersøgelse første gang klager henvendte sig med en bekymring angående sin graviditet.
Indklagedes jordemoderteam mødte klager med mistillid fra det første møde.
Klager forklarede på mødet, at hendes diagnose vaf i fuld remission.
Jordemoder A sagde, at indklagede ikke ville tage nogle chancer.
Jordemoder A sagde også, at det var for klagers barns skyld.
Jordemoder A sagde ved det første møde med klager, at det var bedre for klager og klagers kæreste, at kommunen lærte klager og klagers kæreste at kende, mens det stadig gik godt.
Jordemoder A antog dermed, at der senere ville blive behov for at tilkalde kommunen.
Jordemoder A undersøgte ikke klager, selvom klager flere gange bad om at blive undersøgt.
Hvis klager var blevet undersøgt, kunne den tidlige fødsel af klagers søn være undgået.
Indklagede havde så travlt med at afklare klagers og klagers kærestes forældeevne, at det var lige før, at der ikke var et barn at blive forældre til.
Indklagede lod klager deltage i et timelangt møde om retten til at være i fred som kommende forældre, mens klager var i gang med at føde.
Jordemoder A og en psykolog fra familieambulatoriet besøgte uanmeldt klager på hospitalet efter, at klager havde født.
Det var første gang klager hørte fra familieambulatoriet efter mødet den 9. juni 2020.
Klager afviste besøget og klagede efterfølgende til familieambulatoriets ledelse.
Familieambulatoriet lavede to uberettigede indberetninger til kommunen efter, at klager klagede over sit forløb i familieambulatoriet.
Kommunen undrede sig over, at familieambulatoriet ikke havde spurgt det fagpersonale, som havde observeret klager og klagers kæreste efter fødslen, inden familieambulatoriet lavede underretningen.
Underretningerne blev sendt i juli måned.
Underretningerne blev dermed lavet efter mødet den 9. juni 2020, hvor en række fagpersoner var blevet enige om, at der ikke var anledning til bekymring for klagers barns trivsel.
Klagers forløb hos indklagede udgjorde et traume for klager, som klager stadig er mærket af.
Indklagede skulle have taget hånd om en i forvejen sårbar gravid patient, men indklagede gjorde i stedet klager angst for at miste sin søn.
Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling.
Klager blev i forbindelse med sit graviditetsforløb i 2020 relevant og efter gældende retningslinjer og anbefalinger for svangeromsorg henvist til forløb i familieambulatoriet ved hospital X på grund af tidligere forløb i psykiatrien.
Det er erfaringen, at tidligere psykiatrisk sygdom kan reaktiveres i forbindelse med graviditet og fødsel, hvorfor der er og skal være særlig opmærksomhed på dette.
Hvis man som sundhedsprofessionel i graviditetsforløbet bliver opmærksom på, at en kvinde eller et par kan få behov for støtte som nybagt familie, er man med skærpet underretningspligt forpligtet til at henlede de kommunale instansers opmærksomhed på dette.
Det har indklagede gjort i klagers tilfælde.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Faktiske omstændigheder
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Klager har gjort gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med sit graviditetsforløb på familieambulatoriet på hospital X.
Klager har bl.a. anført, at jordemoderteamet på familieambulatoriet tilgik klagers psykiatriske journal uden samtykke, at jordemoderteamet ikke undersøgte klager, og at familieambulatoriet sendte en underretning til kommunen.
Klager har klaget over de samme forhold til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Klager fik ikke medhold i sine klager.
På baggrund af sagens samlede oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager får herefter ikke medhold i klagen.
Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling, om klager har et handicap i lovens forstand.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
-
at [jordemoder A] indhentede oplysninger i [klagers] elektroniske journal uden samtykke den 7. maj 2020.
-
at [jordemoder A] indhentede oplysninger i journalen hos Familieambulatoriet i forbindelse med aktuel behandling af [klager].
-
at disciplinærnævnet ikke har grundlag for at fastslå, at det ikke var nødvendigt for [jordemoder A] at indhente oplysninger i journalen.
-
at [ledende overlæge B] og [jordemoder A] har brudt deres tavshedspligt ved at give oplysninger om [klager] i underretningen af 9. juli 2020 til [kommune].
-
at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som den ledende overlæge og jordemoderen lavede, da de sendte underretningen.
-
at [ledende overlæge B] og [jordemoder A] derfor lovligt måtte give oplysninger om [klager] til kommunen.
-
at der ikke blev reageret relevant på symptomer i form af grønt udflåd, manglende liv og afgang af slimklat
-
at det blev vurderet, at der var tale om blærebetændelse
-
at det ikke blev opdaget, at [klager] var i aktiv fødsel.
-
at der løbende blev ændret i journalen, herunder at notater blev slettet.
-
at en sundhedsperson har pligt til at foretage journalnotater så tidstro som muligt.
Der ses ikke i aktuelle sag at være indikation for, at jordemoderen ændrede eller slettede i journalen
-
at der i aktuelle sag blev foretaget en relevant journalføring af behandlingen, henset til de udviste symptomer.
•
§ 1, stk. 1, og 6, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2 om lovens anvendelsesområde
•
§ 3 om lovens anvendelsesområde
•
§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 10 om delt bevisbyrde