Ligebehandlingsnævnets afgørelse om seksuel orientering - chikane - kommuner - sagsbehandling - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om seksuel orientering - chikane - kommuner - sagsbehandling - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 23-95140

En kvinde (klager) klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende i form af chikane på grund af seksuel orientering i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Kvinden havde oplyst, at lederen hos kvindens barns vuggestue i kommunen blandt andet havde kaldt hende ”lebbefrans”, at kvinden blev mødt med flere fordomme fra medarbejderne hos kommunen grundet kvindens seksuelle orientering, og at kvinden blev behandlet ringere på grund heraf f.eks. ved, at der blev indgivet flere underretninger om kvinden.

Kommunen oplyste, at kommunen ikke kunne genkende hændelserne, som de var beskrevet af kvinden.

Kommunen bestred desuden at have været bekendt med kvindens seksuelle orientering.

Der var herefter for nævnet tvivl om det faktiske hændelsesforløb, herunder om en medarbejder hos kommunen havde udtalt sig som forklaret af kvinden.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling i form af chikane på grund af seksuel orientering i forbindelse med en kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet i form af chikane på grund af seksuel orientering, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, som er kvinde, har oplyst, at hun er en del af LGBT+, og at hun har fået et barn via kunstig befrugtning.

Klager har oplyst, at klagers barn gik i en daginstitution hos den indklagede kommune.

Den 8. juli 2021 sendte pædagogisk leder hos daginstitutionen en underretning om klager.

Den 2. august 2022 skrev klager et brev til indklagede.

Følgende fremgår bl.a. heraf

”…

Vedr.

: En redegørelse for den adfærd som [pædagogisk leder], udviste i juli måned 2021

Årsag: Det lader til at [pædagogisk leder] har taget nogle kontroversielle beslutninger og udvist uprofessionelt adfærd over for både min familie samt andre personer involveret i hendes professionelle virke.

…

Det skaber grobund for en del undren hos mig

…

Hvorfor skriver hun i det hele taget bare en masse om mig, dårligt formuleret og sat som en masse påstande?

Skulle underretninger på et barn ikke være om barnet?

…

Det er ikke bare uprofessionelt men decideret hetz.

Hvor får hun i det hele taget [sundhedsplejerskes] nummer fra?

Og den ekstreme frækhed det er at præsentere sig som en professionel voksen i et barns liv, når hun aldrig har haft noget med barnet at gøre.

Og når denne sundhedsplejerske så afviser at der skal være noget, med det her barn som [pædagogisk leder] aldrig nogensinde har set - så skriver og sender hun alligevel sine grimme og usande påstande til [indklagede].

Ikke for noget, men har hun helt tabt sutten?

Hvordan forhindrer jeg at det skete har negativ indflydelse på min søns barndom og hvordan forhindrer jeg at dette sker igen?

Jeg kan ikke forstå hvorfor det skal gå ud over min søn og min familie at [pædagogisk leder] har problemer på sit job som hun ikke kan finde løsninger på.

Det er naturligvis dårlig adfærd at [pædagogisk leder] råber af en forælder når hun passer telefon på sit job, men hvordan ender hendes uprofessionelle adfærd så langt ude at hun mange måneder senere får startet en børnesag på min uskyldige søn?

Hvorfor går hun tre måneder tilbage og skriver dårlige ting om mig og hvordan finder hun i det hele taget min søns oplysninger?

For mig ligner det noget af en ekstrem reaktion på et uønsket opkald, og hvorfor sidder hun og passer telefonen hvis hun virkelig ikke vil tale i telefon den dag?

Der er kun åben mellem 11 og 12, hun kunne da bare have sat en anden på!

Hele det her forløb giver ingen mening for mig, men jeg mærker en stærk uvilje fra denne her kvinde.

Jeg kan ikke forstå hvorfor hun går rundt og siger dårlige ting omkring mig, til kommunens børneafdeling og bag min ryg.

Og i min søns navn.

…

Det er min klare opfattelse at [pædagogisk leder] handler helt uden hjemmel, hun krænker mine rettigheder, overtræder forvaltningsloven, god skik og i det hele taget er denne her børnesag noget mærkeligt noget.

I forbindelse med den administrative rekurs vil jeg gerne have klarlagt hvorfor [navn] alligevel siger til [pædagogisk leder] at hun skal skrive denne underretning, hvorfor får [pædagogisk leder] ikke gentaget beskeden om at man skal ikke skrive underretninger på børn man ikke har mødt?

Såfremt [pædagogisk leder] altså i sin skrivelse har forklaret dette retvisende: [pædagogisk leder] ord er jo ikke til at stole på.

…”

Klager har oplyst, at familieafdelingen i indklagede kommune lukkede den sag, der var oprettet på baggrund af den underretning, der var sendt den 8. juli 2021.

Den 20. januar 2023 traf indklagede afgørelse om standsning af klagers børne- og ungeydelse for andet kvartal 2023 på grund af manglende deltagelse i sprogstimulering.

Den 16. februar 2023 sendte dagtilbudschefen hos indklagede en underretning om klager.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. oktober 2023.

Den 7. december 2023 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at indklagede ikke havde haft ret til at standse udbetaling af klagers børne- og ungeydelse på grund af manglende deltagelse i sprogstimulering.

Ankestyrelsen kritiserede indklagede for ikke at have partshørt klager, inden afgørelsen blev truffet.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane på grund af seksuel orientering i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Klager blev af sin søns vuggestue udsat for forskelsbehandling på baggrund af, at klager er LGBT+ og har fået et barn alene via fertilitetsbehandling.

Da den nyeste leder fandt ud af dette, blev klager udsat for alt muligt mærkeligt.

Klager blev udsat for kommentarer om, at klager ikke kunne finde en mand, at klager var en type, og lederen omtalte klager som ”lebbefrans”.

Lederen kaldte også klagers barn for en snylter og anklagede klager for at have snydt sig til et gratis barn på statens regning.

Dette var lederens præcise ord.

Lederen satte krav om, hvornår klager måtte aflevere sit barn i vuggestuen med et vindue på 15 minutter, samt via hvilken dør dette skulle ske.

Lederen begyndte at ringe til klager, også i ferie og ved sygdom og klokken 15.30 fredag eftermiddag, og hun rakkede ned på klager og anklagede klager for at ”holde barnet hjemme”, selvom klagers søn var meldt syg.

Lederen begik ligeledes lovbrud ved at udføre tests på klagers barn, som klager ikke gav samtykke til.

Klager klagede flere gange over lederen i vuggestuen.

Det endte med, at klager i januar 2023 tog sit barn ud af vuggestuen.

Lederen i vuggestuen reagerede flere gange ved at sende en underretning.

Hun havde intet med klagers barn at gøre og påstod, at klagers barn havde sprogstimuleringspligt.

Klager fik også frakendt børne- og ungeydelsen.

Der blev startet en sag hos familieafdelingen på baggrund af underretningerne.

De påstod hårdnakket, at lederens had til LGBT+ intet havde med sagen at gøre.

Klager fandt aldrig ud af, hvilken motivation den pædagogiske leder havde til at sende en underretning på klager, men klager mistænker homofobi.

Klager fik ikke svar fra indklagede på sine klager eller sine mails.

Dette er uordenlig adfærd fra indklagede.

Klager ignoreres og overvåges uden klagers viden.

Når klager påtaler forhold over for indklagede, fører dette til underretninger om klager.

Klager kan altså ikke klage mere af frygt for, at flere fremmede kommunalansatte sender flere underretninger.

Det er krænkende og indskrænker klagers retssikkerhed.

Der blev lavet en børnefaglig undersøgelse af klager, men den er fuld af fordomme, kritik, usandheder osv., og store dele er skrevet af folk, klager ikke kender.

Begge sager i familieafdelingen og de økonomiske sanktioner udspringer alt sammen af, at klager irettesatte lederen for at kalde klager ”lebbefrans” og klagers barn for en snylter.

På skrift holdes klagers seksualitet og familiekonstruktion ude af det hele, men det kan alligevel læses mellem linjerne.

F.eks. i et brev, hvor der spekuleres frit omkring, at sagen nok ”tager af klagers overskud”, og dette i en sådan grad, at klager helt taber evnen til at være en ordentlig mor, og det derfor ”påvirker relationen mellem mor og barn negativt”, og det giver anledning til ”bekymring”, og denne spekulation bruges blandt andet til at nedgøre klager og holde sagen åben.

Klager betragtes altså som en art undermenneske, der lader tåbelig kommunal sagsbehandling gå ud over klagers barn – helt uden der gives årsag eller belæg for det, men det kan jo læses mellem linjerne, at klager ikke anses ”som normal nok”.

I et andet skriv anklages klager for, at der er ”stor udskiftning af de voksne omkring barnet”, trods at klager er anerkendt enlig forsørger og i mere end 10 år har boet alene.

Igen gives der ingen årsag, men fordommen om, at sådan nogle LGBT+ har et udskejende romantisk liv, ses tydeligt.

Dertil indlægges det, at det er skadeligt for barnet, og at det er klagers skyld, så klager altså ikke må have en kæreste på lige fod med alle andre.

Når klager påpeger problemerne, bliver klager blot afvist.

Indklagede fastholder, at folk ikke skriver til kommunen uden grund, og ignorer dermed, at der er tale om 100 % fremmede mennesker, der udelukkende har fået breve og klager fra klager, hvor klager forklarer blandt andet den forskelsbehandling, klager er udsat for.

Og det, der derefter sker, er mere forskelsbehandling.

Klager er blevet udsat for opkald om fredagen, afvisning af aktindsigt, kontakt uden om klager, ignorering af klager, underretninger til kommunen, ulovlige økonomiske sanktioner og pure opspind og grimme spekulationer om klager som person og mor, og det hele udspringer af, at klager som ”unormal” kræver lige ret.

Klager er blevet udsat for løgne, krænkelser, nedladende sprog, omtalt som andet end menneske og frarøvet helt simple rettigheder.

Der er tale om årevis af chikane, overvågning, ulovlige afgørelser og sanktioner.

Indklagede henviser til klagers ”måde at være på”, altså klagers helt grundlæggende ret til at eksistere som sig selv, og klagers ret til at blive behandlet som et ligeværdigt menneske sættes over styr.

Det værste er, at løgnene, ulovlighederne og sanktionerne går på klagers barn.

Klager er lagt for had af nogle nøglepersoner hos indklagede.

Det er langt ude, at to pædagoger i vuggestuen kalder klager for ”lebbefrans” og en type, der hader mænd eller børn på systemet, og hvordan personer hos indklagede lyver og bedrager for at ramme klager.

Det fremgår af underretningen fra 2021, at den pædagogiske leder har ringet til klagers barns sundhedsplejerske og spurgt, om ikke hun var bekymret for barnet, nu når klager er biseksuel, fordi hvad skulle klagers ”måde at være på” ellers dække over?

Klager mistænker, at medarbejderne hos indklagedes fordomme mod LGBT+ er så gennemgribende, at de ikke kan se lige.

Klager bliver ikke set som et rigtigt menneske, en borger med rettigheder som alle andre, grundet fordommene over for LGBT+-personer.

Klager kan ikke komme til anden konklusion.

Klager har haft ret, hver gang klager har påpeget fejl ved indklagede, fx den manglende brandsikkerhed hos vuggestuen, som blev rettet.

Alligevel bliver indklagede ved med at påstå, at klager må været et dårligt menneske og en dårlig mor, fordi klager ”sender lange klager” eller ”truer med jurister” eller ”sender mange e-mails”.

Klager skrev bare igen, da indklagede ignorerede de første mails.

Klagers søn bliver straffet, fordi klager ikke er i et forhold med en mand.

Klagers rettigheder bliver sløjfet, fordi indklagede ikke finder det nødvendigt at følge dansk lov, når klager ikke er normal.

Det kan ikke hænge anderledes sammen.

Der må være nogle kæmpe portioner af had, som er grunden til den diskrimination.

Der blev holdt et møde den 18. januar 2023.

Af referatet fremgår, at en af medarbejderne hos indklagede kækt påstår, at klager udviser truende adfærd.

Dette er imponerende at påstå af en, der aldrig har set klager.

Der spekuleres også i, om klager mon kunne finde på at lave en scene.

Fordi klager er LGBT+ eller hvad?

I referatet stilles der ligeledes spørgsmål ved, hvem der skal tage sig af barnet, hvis han udmeldes.

Der har alvorligt siddet fire kommunalt ansatte ledere og talt til hinanden, som om klager ikke eksisterer.

Når klager har skulle hente sit barn i vuggestuen, har lederen ikke sagt ”hej” men i siger i stedet ”nu kommer en type og henter et barn”.

Klager kan ikke forestille sig alt det had uden grund, og at indklagede har blokerende fordomme mod LGBT+-segmentet giver i det mindste en slags forklaring.

Klager har fra familieafdelingen fået at vide, at de ikke kan lide klagers tone, at klager virker presset af sagen, at det kunne føre til konsekvenser derhjemme og at klagers barn mistrives.

Det er en masse frit opspind fra deres hjerner.

Det drejer sig alt sammen om en personlig hetz.

Det er fordomme og had, og klager har indset, at det hele drejer sig om at køre klager i sænk, fordi klager som LGBT+-undermenneske tillader sig at kræve sin ret.

Det er næppe tilfældigt, at det hele er gået ud over klager.

Folk kan simpelthen ikke tåle at blive taget i fejl af en person, de betragter som mindre værd, og derfor føler de sig berettiget til at bruge tricks til at hævne sig på den person.

Klager har ingen idé om, hvorfor flere medarbejdere hos indklagede har en sådan interesse i lige klager, men klager antager, at det skyldes, at klager er LGBT+, og klager kan læse i aktindsigten, hun har modtaget fra indklagede, hvordan der frit fantaseres om, at klager ikke kan finde ud af noget som helst og ikke er egent til at passe sit barn, helt uden anden grund end klagers ”måde at være på”, hvilket er dækord for, at klager anses som værende et forkert menneske.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i form af chikane.

Indklagede har forelagt de konkrete klager fra klager om forskelsbehandling og chikane for de berørte klyngeledere og pædagogiske ledere.

Ingen af disse kan genkende hændelserne, som de er beskrevet af klager.

Hverken de selv eller deres personale erindrer at have udtrykt sig eller har udvist en sådan adfærd, som kunne tolkes i retning af forskelsbehandling.

Lederen erindrer ikke at have været bekendt med klagers seksualitet.

Flere af lederne hos indklagede har betegnet samarbejde med klager som vanskeligt, men det har ikke givet anledning til forskelsbehandling.

Klager er altid behandlet ordentligt.

Eventuelle problemer er blevet løst i dialog med hende – dette er i tråd med den almindelige praksis i kommunens tilbud.

Lederne hos indklagede kan ikke genkalde sig, at klager skulle have påberåbt sig forskelsbehandling.

Flere ledere har modtaget mails om deres dagtilbuds planlægning og udførelse af dagligdagsopgaver.

Disse har efter ledernes vurdering ikke haft karakter af egentlige klager og er besvaret mundtligt eller skriftligt, som det har været muligt i dagsrytmen.

Henvendelser fra forældre til kommunens dagtilbud om dagligdagens opgaver og prioritereringer journaliseres typisk ikke.

Det skal bemærkes, at forvaltningen og den daværende dagtilbudschef modtog påtaler fra klager.

Ingen af disse vurderes at have omhandlet forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

En persons afvisning af eller accept af en sådan adfærd må ikke anvendes som grundlag for en beslutning, der vedrører den pågældende.

Der foreligger chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons seksuelle orientering med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at klager af lederen hos vuggestuen i indklagede blandt andet blev kaldt ”lebbefrans”, at klager blev mødt af flere fordomme fra medarbejderne hos indklagede grundet klagers seksuelle orientering, og at klager blev behandlet ringere på grund heraf f.eks. ved, at der blev indgivet flere underretninger om klager.

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke kan genkende hændelserne, som de er beskrevet af klager.

Indklagede bestrider desuden at have været bekendt med klagers seksuelle orientering.

Der er derfor for nævnet tvivl om det faktiske hændelsesforløb, herunder om en medarbejder hos indklagede har udtalt sig som forklaret af klager.

Dette spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 2 a om chikane