Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - kompetence - tilgængelighed - afvisning
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - kompetence - tilgængelighed - afvisning
J.nr. 23-25009
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med Ehlers-Danlos Syndrom, klagede over et færgeselskab (indklagede).
Kvinden mente, at færgeselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden den 10. november 2022 fik afslag på at rejse med færgen.
Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at der var plads til kvindens handicapbil på den pågældende færgeafgangs parkeringsdæk.
Imidlertid var der ikke fysisk plads på parkeringsdækket til, at kvinden kunne benytte sig af handicapbilens rampe.
Ligebehandlingsnævnet vurderede herefter, at spørgsmålet om, hvorvidt kvinden, som er kørestolsbruger, kunne rejse med den pågældende færgeafgang hos færgeselskabet, var et spørgsmål om tilgængelighed.
Nævnet havde i sin vurdering lagt vægt på, at kvinden ikke kunne rejse med den pågældende færgeafgang grundet fysisk pladsmangel ombord på færgens parkeringsdæk, hvorved kvinden ikke kunne anvende rampen på sin handicapbil.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 10. november 2022 fik afslag på at rejse med indklagede færgeselskab.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
Sagsfremstilling
Klager har fremlagt dokumentation for, at hun er indehaver af et parkeringskort for personer med handicap, som er udstedt af Danske Handicaporganisationers Brugerservice.
Den 10. november 2022 havde indklagede reserveret en plads med sin handicapbil på en færgeafgang hos indklagede kl.
16:45.
En færgeafgang hos indklagede kl.
15:10 passede klager bedre, hvorfor hun i stedet forsøgte at nå denne færgeafgang.
Klager ankom til færgehavnen kl.
14:44 med henblik på at benytte sig af færgeafgangen kl.
15:10.
Imidlertid blev klager oplyst af en medarbejder hos indklagede, at der kun var plads til klagers handicapbil på færgen, hvis handicapbilens rampe ikke skulle anvendes.
Den 14. december 2022 sendte Institut for Menneskerettigheder en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”[Klager] fortæller herudover, at hun for nyligt har oplevet, at hun 35 minutter før en afgang fik af vide, at hun kunne komme med færgen, hvorefter hun ca. 10 minutter før afgang modtog besked om, at hun alene kunne komme med afgangen, såfremt hun selv kunne gå ud af sin bil og op til siddepladserne, idet der ikke var plads til hendes rampe.
Eftersom [klager] ikke er i stand til dette, måtte hun ikke komme med og skulle afvente halvanden time på næste afgang.
…
Herudover skal vi bede om [indklagedes] bemærkninger til, hvordan episoden, hvor [klager] ender med ikke at kunne komme færgen, kan forekomme.
”
Den 20. december 2022 henvendte indklagede sig telefonisk til klager.
Klager har oplyst, at indklagede forklarede, at det er en kunstig intelligens, som fordeler bilerne.
Den 28. februar 2023 sendte Institut for Menneskerettigheder en ny mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Instituttet rettede første gang henvendelse til [indklagede] den 14. december 2022 vedrørende [klagers] afslag på at rejse med [indklagede] den 10. november 2022.
.
.
Vi blev herefter den 20. december 2022 telefonisk kontaktet af PR- og kommunikationschef [A], som forklarede lidt om (…) og om [indklagedes] pladsberegningssystem.
Vi har efterfølgende på ny drøftet sagen med [klager], og det er fortsat vores opfattelse, at der er flere forhold ved afvisningen af [klager] den 10. november 2022 (…), som vi ikke mener, er i overensstemmelse med [indklagedes] forpligtelser efter Handicapdiskriminationsloven.
”
Den 2. marts 2023 svarede indklagede på Institut for Menneskerettigheders mail og oplyste
”Jeg har ikke yderligere kommentarer til denne ’sag.
”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. marts 2023.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.
Parternes bemærkninger
Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun den 10. november 2022 fik afslag på at rejse med indklagede færge.
Desuden gør klager gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 10.000 kr.
Klager lider af Ehlers-Danlos Syndrom og er som følge heraf kørestolsbruger.
Det er klagers opfattelse, at indklagedes afvisning af klager den 10. november 2022 udgør indirekte forskelsbehandling, idet afvisningen var begrundet i, at klagers handicapbil fylder mere, fordi hun har brug for at slå en rampe ned for at komme ud og ind af bilen.
Personalet på kajen fortalte hende, at hun godt kunne komme med færgen, hvis hun ikke skulle bruge sin rampe.
Havde hun haft en almindelig personbil, havde der altså ikke været noget problem.
Indklagede foretrækker herved at have flere almindelige personbiler med frem for én handicapbil.
Diskriminationen består således i, at klager blev afvist, fordi hun skal bruge ekstra plads omkring bilen for at slå rampen ned og komme ud med sin kørestol.
Havde klager ikke haft sit handicap, var hun kommet med færgen den pågældende dag.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
En hurtigfærge har en enkelt elevator, som kan benyttes af folk, som af den ene eller anden grund kan have svært ved at komme fra vogndækket og op i passagerområdet.
Det er en bred vifte af passagerer, som kan være kommet til skade, er ældre og gangbesværede – eller har et handicap, som forhindrer dem i at klare trapperne.
Alle disse passagerer har et behov for at blive parkeret i nærheden af skibets elevator for at kunne gennemføre deres rejse.
Alle disse passagerer booker en billet, som alle andre – og tildeles plads ved elevator ved personlig henvendelse og efter først-til-mølle-princippet.
Dette for at sikre, at dem med størst behov, får de mest fordelagtige pladser.
En hurtigfærge har maksimalt otte pladser, som kan siges at være placeret i nærheden af elevatoren.
Antallet af pladser afhænger også af størrelsen på de biler, som skal have en elevatorplads.
Det er en kompliceret proces at laste en hurtigfærge.
Biler, lastbiler, fragt og passagerer skal placeres rigtigt for at få plads til alle og for at få den rigtige balance i skibet.
Derfor begynder lastningen af skibet som regel en halv time før afgang, så lastningen ikke giver forsinkelser i sejlplanen.
På det tidspunkt skal vi vide, hvor mange biler af hvilken størrelse, vi skal have placeret et særligt sted på færgen, da selve lasteplanen altid er forskellig fra færge til færge og fra afgang til afgang.
Indklagedes færger er ikke ens, hvorfor lasteprocessen kan være forskellig.
De biler, som skal have en særlig placering i forhold til elevator, skal være kendte og placerede de rigtige steder i opmarchbanerne, når lastningen begynder på en afgang, hvor sammensætningen af lasten altid vil variere.
Derfor beder vi folk med ønske om elevatorplads om at møde en halv time før, hvilket giver de bedste muligheder for at placere gæster med særlige behov det rette sted.
Færger har nogle fysiske rammer, som der ikke kan ændres på.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Det følger af lovens forarbejder, at der ved rimelig tilpasning skal forstås, at tilbud og ydelser tilpasses, således at personer med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne som andre.
Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, mens pligter med hensyn til tilgængelighed er rettet mod grupper.
Det betyder, at en vurdering af enkeltpersoners ret til rimelig tilpasning skal ske, når der opstår et givent behov, hvorimod en vurdering i forhold til tilgængelighed er forudgående.
Endvidere fremgår det af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.
En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.
Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 10. november 2022 ikke kunne rejse med indklagedes færgeafgang kl.
15:10.
Efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at der var plads til klagers handicapbil på den pågældende færgeafgangs parkeringsdæk.
Imidlertid var der ikke fysisk plads på parkeringsdækket til, at klager kunne benytte sig af handicapbilens rampe.
Nævnet vurderer herefter, at spørgsmålet om, hvorvidt klager, som er kørestolsbruger, kunne rejse med den pågældende færgeafgang hos indklagede, er et spørgsmål om tilgængelighed.
Nævnet har i sin vurdering lagt vægt på, at klager ikke kunne rejse med den pågældende færgeafgang grundet fysisk pladsmangel ombord på færgens parkeringsdæk, hvorved klager ikke kunne anvende rampen på sin handicapbil.
Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
-
§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
-
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 2 om lovens anvendelsesområde
-
§ 3 om lovens anvendelsesområde