Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - arbejdsvilkår - ej handicap - ej medhold

J.nr. 23-98363

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med en frossen skulder, klagede over en forening (indklagede).

Kvinden mente, at foreningen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden ikke blev valgt som talsrepræsentant, fordi kvinden havde en igangværende revalideringssag.

Det fremgik af et journaltnotat af 6. februar 2023, at kvinden havde haft smerter i et år, hvilket blev karakteriseret som en frossen skulder.

Der var bedring i kvindens smerter, men nedsat bevægelighed.

Ved en kontrol den 20. marts 2023 havde kvinden ganske få smerter, men fortsat nedsat bevægelighed.

Kvinden havde selv oplyst for nævnet, at det havde været muligt for hende at arbejde på fuld tid trods nedsat bevægelighed og smerter i skulderen.

Kvinden havde været sygemeldt i tre uger på grund af den frosne skulder.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvindens frosne skulder ikke udgjorde en sådan langvarig funktionsbegrænsning, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på det tidspunkt, hvor hun ikke kunne vælges som talsrepræsentant.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kunne blive valgt som talsrepræsentant i den indklagede forening, fordi klager havde en igangværende revalideringssag.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kunne blive valgt som talsrepræsentant.

Sagsfremstilling

I 2011 blev klager ansat som operatør i afdeling Y hos virksomhed X.

Indklagede er en forening for specialarbejdere hos virksomhed X.

Indklagedes formål er at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og kulturelle interesser.

Foreningens bestyrelse består af en række bestyrelsesmedlemmer, en kasserer og en række tillidsrepræsentanter.

Den 6. februar 2023 var klager til konsultation på et privathospital.

Af journalnotatet fra konsultationen fremgår bl.a.

”Henvist med højresidig frossen skulder.

…

Aktuelt

Debut for 1 år siden med smerter i højre skulder, karakteriseret som værende frossen skulder ved undersøgelse her.

Fik intraartikulær blokade, uden effekt.

Der er bedring i smerterne, men fortsat nedsat bevægelighed som forventet.

Har daglige smerter og lidt natlige smerter.

Fortsat svær nedsat udadrotation, ab- og adduktion.

Skal skifte stilling på [virksomhed X], og er bekymret for ny arbejdsstilling, hvor hun vil bruge sin højre skulder mere - specielt i fleksionsbevægelser og repetitive bevægelser.

Ingen red flags.

Ingen B-symptomer.

…

Konklusion og plan

Fortsat frossen skulder i fase 2.

Informeres om dette.

Informeres også om at i tilfælde af, at der kommer forværring i forbindelse med ny arbejdsaktivitet, kan vi forsøge med intraartikulær Steroidinjektion i ledkapslen mhp.

symptomlindring.

Informeres derudover om at fortsætte med fysioterapeutisk træning med bevægelser.

Informeres om at den vanlige længde af frossen skulder er 1½-3 år og at hun er i fase 2.

”

Den 20. marts 2023 var klager til kontrol på privathospitalet.

Af journalnotatet herfra fremgår bl.a.

”Det går bedre.

Har ganske få smerter, får dem ved aktivitet og brug af armen, men ingen hvilesmerter eller natlige smerter.

Ikke meget bedring i bevægelsen, omend hun har en subj.

fornemmelse af at det også dér er blevet bedre.

Objektivt synes dog fortsat samme svære nedsatte udadrotation, mens abduktion og fleksion ligner noget omkring 70 gr.

Fortsætter med fys.

træning, der er ikke indikation for blokade, og således ikke behov for yderligere reumatologisk kontrol.

Kan ses ved forværring, ellers afsluttes hun u.d.”

Den 6. september 2023 sendte tillidsrepræsentant A en mail til alle operatørerne i afdeling Y.

Af mailen fremgår bl.a.

”Da [navn] er stoppet mangler i en talsrepræsentant.og derfor skal i have valgt en ny.

Hvem kan stille op som talsrepræsentant

Hvem kan i givet fald afgive stemmer, hvis der bliver udskrevet valg

Til orientering lidt om talsrepræsentantens opgaver

Der er lokale SU-møder i [by] ca. hver 6 uge som man inviteres til og derudover nogle talsmandsmøder sammen med øvrige tals folk fra [by], [by] og [by], som man bliver inviteret til af [indklagede].

.

Hvis dette har din interesse så send mig ([tillidsrepræsentant A]) en mail senest d 20 september kl 12, Svar evt.

på denne mail.

…

NB!

Er der kun en kandidat som har meldt sig på banen på ovennævnte tidspunkt, er vedkommende valgt.

Den 10. september 2023 meldte klager sig som kandidat til posten som talsrepræsentant.

Klager har oplyst, at hun var den eneste, der meldte sig som kandidat inden for fristen, hvorfor hun blev valgt som talsrepræsentant.

Klager har oplyst, at hun blev meddelt, at valget af hende ikke kunne anerkendes, fordi hun havde en verserende revalideringssag.

Af klagers mail af 1. oktober 2023 til indklagedes formand B fremgår bl.a.

”Torsdag sidste uge har jeg en samtale med [tillidsrepræsentant A], hvor han fortæller, at han ikke var bevidst om, at jeg har en REVA sag og derfor er i en ”uafklaret” jobsituation.

Dette gør, at det ikke kan lade sig gøre for mig at blive talsrepræsentant i vores afdeling.

Endvidere forklarer han, at det der søges efter er en ”anerkendt” medarbejder.

Jeg bliver en del overrasket over udmeldingen og spørger til, hvor det er beskrevet, at man ikke kan blive valgt til talsrepræsentant, når man f.eks. har en REVA sag.

Jeg kan ikke få et konkret svar, men [tillidsrepræsentant A] vil finde ud af hvor det står.

Efterfølgende kontakter jeg [navn] fra [fagforenings lokalafdeling] telefonisk.

Han lover at sende et udskrift af Industriens overenskomst, hvori jeg på skrift kan se grunden til, at jeg ikke kan vælges til talsrepræsentant.

Han sender mig følgende på SMS

Paragraf 7, stk. 2.

Denne paragraf omhandler, at tillidsrepræsentanten kan udpege en stedfortræder.

…

Jeg er helt uforstående overfor argumentet for, at jeg ikke kan vælges til talsrepræsentant.

For mig at se, er der tale om forskelsbehandling/diskriminering.

Jeg hæfter mig ved, at jeg til fulde opfylder betingelserne for at opstille – nemlig at være fastansat operatør i [afdeling Y].

At der bliver skelet til min REVA sag, finder jeg ikke har nogen relevans.

Jeg kan nævne, at min REVA sag omhandler en ”frossen skulder” og at den med overvejende sandsynlighed bliver lukket ved næste REVA møde.

”

Af klagers mail af samme dag til tillidsrepræsentant A fremgår bl.a.

”Som vi aftalte telefonisk, sender jeg her på skrift, hvad jeg gerne vil have fra dig.

Jeg har brug for en skriftlig redegørelse for årsagen til, at jeg ikke - trods valgresultat - kan komme i betragtning som talsrepræsentant i [afdeling Y].

”

Den 8. november 2023 svarede formand B klager.

Af formandens mail fremgår

”Som lovet i mandags, på vores møde.

Dit kandidatur som tals-repræsentant er blevet sat på pause indtil dit reva-forløb er afklaret.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. november 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Klager har oplyst, at revalideringssagen efterfølgende blev afsluttet, hvorefter indklagede oplyste klager om, at hun kunne blive talsrepræsentant, hvis hun fortsat var interesseret.

Klager har fremlagt en beskrivelse af posten som talsrepræsentant fra en informationsbog.

Informationsbogen er udarbejdet af en forening, som er en sammenslutning af de forskellige foreninger, der findes i virksomhed X.

Af beskrivelsen fremgår bl.a.

”7.

Talsrepræsentanter.

For skiftehold kan aftales, at der udpeges et antal talsrepræsentanter, således at disse kan fungere som tillidsrepræsentanter, når de er på arbejde på andre skift end de, på hvilke de valgte tillidsrepræsentanter arbejder.

Talsrepræsentanters opgaver

Talsrepræsentanten kan på kollegernes vegne diskutere afdelingsspecifikke spørgsmål med afdelingens ledelse, samt søge afdelingsspecifikke uoverensstemmelser løst.

Såvel talsrepræsentanten som afdelingens ledelse kan dog i hvert enkelt tilfælde kræve tillidsrepræsentanten inddraget.

Hvis en løsning af en afdelingsspecifik uoverensstemmelse indebærer en fortolkning af lokalaftaler, skal aftalens parter involveres.

…

Talsrepræsentantens "tillidsmandsstatus".

Talsrepræsentanten er udpeget af områdets tillidsrepræsentant eller valgt ved en af tillidsrepræsentanten foranlediget afstemning blandt afdelingens medlemmer.

Antallet af talsrepræsentanter aftales med selskabet, og efter valg / udpegning meddeles navnet til selskabet samt afdelingens ledelse.

Talsrepræsentanten skal opfylde betingelserne nævnt i hhv.

Industriens overenskomst §1 og Industriens Funktionær overenskomst §12.

Selskabet har 14 dages påtaleret, hvis man mener, at valget er i strid med overenskomsten.

Talsrepræsentanten har ikke fast tillidsmandsfrihed.

Talsrepræsentanten har ikke automatisk ret til tillidsrepræsentantuddannelse.

Talsrepræsentanten er omfattet af hhv.

Industriens overenskomst §4 og Industriens Funktionær overenskomst §14.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede ikke anerkendte valget af klager som talsrepræsentant, fordi klager havde en revalideringssag.

Indklagede vurderede, at klager ikke kunne være talrepræsentant i afdeling Y, fordi klager havde en frossen skulder.

Dette udgør en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Revalideringssagen blev oprettet, fordi klagers teamleder ville afprøve, om klager kunne foretage manuel inspicering.

Dette var ikke muligt for klager på grund af den frosne skulder.

Der blev derfor oprettet en revalideringssag, som efterfølgende blev lukket, da manuel inspicering inden for kort tid skulle nedlægges i afdeling Y.

Da klagers arbejde består i kontorarbejde, har det været muligt for klager at arbejde trods nedsat bevægelighed og smerter i skulderen.

Klager var sygemeldt i tre uger på grund af sin frosne skulder.

Sygemeldingen fandt sted nogle måneder før revalideringssagen blev oprettet.

Klager har ikke været på nedsat tid.

Indklagede stillede klager ringere end klagers kollegaer på grund af klagers handicap.

Indklagede har ikke afgivet bemærkninger til Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Der klages over forskelsbehandling begrundet i handicap.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af journalnotatet af 6. februar 2023, at klager havde haft smerter i et år, hvilket blev karakteriseret som en frossen skulder.

Der var bedring i klagers smerter, men nedsat bevægelighed.

Det fremgår også, at den vanlige længde af en frossen skulder er mellem halvandet og tre år, og at klager var i fase 2.

Ved kontrollen den 20. marts 2023 havde klager ganske få smerter, som hun fik ved aktivitet og brug af armen.

Der var dog fortsat nedsat bevægelighed.

Klager har oplyst, at det har været muligt for hende at arbejde på fuld tid trods nedsat bevægelighed og smerter i skulderen, da hendes arbejde er kontorarbejde.

Hun har været sygemeldt i tre uger på grund af den frosne skulder.

Klager kunne dog ikke foretage manuel inspicering på grund af sin frosne skulder.

På den baggrund vurderer nævnet, at klagers frosne skulder ikke udgjorde en sådan langvarig funktionsbegrænsning, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på det tidspunkt, hvor hun ikke kunne vælges som talsrepræsentant.

Allerede af den grund får klager ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Alle fastansatte operatører i [afdeling Y]

-

Alle fastansatte operatører, Alle midlertidige ansatte operatører og Alle proces/pharma elever i [afdeling Y].

-

Talsrepræsentanten kan på kollegernes vegne diskutere afdelingsspecifikke spørgsmål med afdelingens ledelse, samt søge afdelingsspecifikke uoverensstemmelser løst.

Såvel tals repræsentanten som afdelingens ledelse kan dog i hvert enkelt tilfælde kræve tillidsrepræsentanten inddraget.

Hvis en løsning af en afdelingsspecifik uoverensstemmelse indebærer en fortolkning af lokalaftaler, skal aftalens parter involveres.

-

Talsrepræsentanten kan ikke forhandle bestemmelser, der indgår i lokalaftaler eller overenskomster, og kan ikke indgå bindende aftaler på kollegernes vegne.

-

I personlige spørgsmål, herunder ved forestående advarsler/afskedigelser, er det altid tillidsrepræsentanten, der repræsenterer kollegerne.

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 3, stk. 4, om forbud mod forskelsbehandling