Legislator Case Law & Legislation
W20250922825 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

J.nr. 23-2773

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med colitis ulcerosa, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden den 31. marts 2022 blev afskediget fra sin stilling som overlærer.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Den 31. marts 2022 blev klager afskediget i forbindelse med en afskedigelsesrunde som følge af økonomisk underskud hos skole Z.

Ved udvælgelsen af hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes på skole Z, foretog arbejdsgiveren en vurdering af medarbejdernes kvalifikationer i forhold til 7 kriterier, herunder fleksibilitet, stabilitet og omstillingsevne.

Arbejdsgiveren vurderede, at kvindens kvalifikationer i forhold til kriterierne fleksibilitet, stabilitet og omstillingsevne var dårlig.

Samlet fik kvinden den laveste gennemsnitsscore af alle de vurderede lærere.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at det fremgår af speciallægeepikrisen af 11. november 2016, at kvindens funktionsnedsættelse medfører betydelig træthed og stress.

Dette indebærer, at kvinden vil være mindre tilbøjelig til at opnå en positiv vurdering i forhold til kriterierne om fleksibilitet, stabilitet og omstillingsevne sammenlignet med en arbejdstager uden handicap.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at skolen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at kvinden modtog personlig assistance i form af individuel vejledning fra arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren havde endvidere ikke godtgjort, at det ikke var muligt at omplacere kvinden til en stilling på en anden skole forud for afskedigelsen.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 555.000 kr. svarende til 12 måneders løn.

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager den 31. marts 2022 blev afskediget fra sin stilling som overlærer hos indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager den 31. marts 2022 blev afskediget fra sin stilling som overlærer hos indklagede kommune.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 555.000 kr. med procesrente fra den 10. januar 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 17. januar 1989 blev klager uddannet som lærer med linjefag i dansk og engelsk.

Den 1. august 1995 blev klager ansat som lærer i en forhenværende kommune med tjenestested på skole X.

Den 14. december 2006 modtog klager et tillæg til sit ansættelsesbrev, hvoraf fremgår bl.a.

”Du overgår fra den 1. januar 2007 som led i den generelle opgave og strutkurreform til ansættelse ved ny [indklagede kommune].

…

Overførslen sker i henhold til lov om virksomhedsoverdragelse.

Din arbejdsgiver fra 1. januar 2007 er [indklagede kommune].

Du er fra 1. januar 2007 ansat som Overlærer.

Du er fra 1. januar 2007 ansat ved [skole X]

Dit tjenestested for tiden vil være uændret.

”

Den 16. juni 2010 gennemførte klager et læsevejlederkursus.

Af kursusbeviset fremgår bl.a.

”Kurset er tilrettelagt som et procesforløb, hvor læsevejlederen har haft mulighed for at tilegne sig et overblik, en stor teoretisk og en bred faglig indsigt, således at vedkommende er i stand til at forklare sig, begrunde og vejlede om læsetilegnelse og dermed beslægtede områder.

Målet har været at kvalificere til arbejdet som vejleder, inspirator og koordinator for skolens samlede arbejde med at skabe de gunstige forhold til udvikling af elevernes læse- og skrivefærdigheder i hele skoleforløbet.

”

Den 10. oktober 2011 modtog klager et tillæg til sit ansættelsesbrev, hvoraf fremgår bl.a.

”Du er ansat som lærer ved [skole X].

Som aftalt mundtligt bekræftes det herved, at dit daglige arbejdssted fra 1. august 2011 er ændret fra skolens specialklasseområde ([afdeling X]) til normalklasseområdet.

”

Den 9. august 2012 modtog klager et ansættelsesbrev fra indklagede kommune, hvoraf fremgår bl.a., at klager fra 1. august 2012 overgik til en stilling som overlærer på skole Y.

Klager har fremlagt en speciallægeepikrise af 27. oktober 2016, hvoraf fremgår bl.a.

”Pt.

har stort set været rask livet igennem, indtil hun i jan.

efter nogle års forsvarsler får konstateret colitis ulcerosa, som i dec.

2012 efter forskellige medicinske behandlingsforsøg bliver opereret, (…).

…

KONKLUSION: det drejer sig om således om en 55-årig skolelærer, som har været under stærkt pres gennem de sidste fem-otte år, og som nu er i kronisk stresstilstand, der dels er forårsaget af arbejdsmængden og dels af de uafklarede forhold angående hendes fremtid.

Pt.s kroniske fysiske sygdom spiller ind som en betydelig træthedsfaktor og også en stressfaktor.

Jeg ser pt.s kognitive vanskeligheder som udtryk for stressbelastning og ikke som udtryk for hjerneskade.

Man kan frygte, at pt.

ved vedvarende stressbelastning kan udvikle kroniske symptomer, som så siden kan vise sig irreversible.

Min vurdering er, at hvis man får pt.s opgaver i skolemæssigt regi tilpasset hendes kapacitet, vil hun have en lang, god funktionsperiode foran sig.

Det vil kræve, at pt.

bliver friholdt for de ting, der erfaringsmæssigt efter hendes egen vurdering ikke kan løses sufficient, og det drejer sig specielt om længerevarende planlægnings og overbliksproblemer, men hun vil være kapabel til almindelige skolefrontationstimer.

”

Den 26. juni 2017 blev der afholdt et møde mellem klager, fastholdelseskonsulent, handicapkonsulent, klagers faglige organisation, skolelederen og viceskolelederen på skole Y.

Af referatet fremgår bl.a.

”[Viceskoleleder] bød velkommen og inviterede [klager] til at orientere om formålet med mødet.

[Klager] orienterede om, at hun nu er på vej tilbage efter flere års sygdom, som har bevirket, at hun føler sig slidt ned både fysisk og psykisk med følgevirkninger som bl.a. hukommelsesbesvær.

[Klager] har derfor valgt at gå ned i tid i det kommende skoleår, for bedre at kunne overskue fremtiden.

[Klager] har kontaktet Jobcenteret for at undersøge om der kunne være nogle hjælpeforanstaltninger, når hun raskmeldes.

[Handicapkonsulent] oplyste, at der er mulighed for at yde [klager] personlig assistance i en periode, således at [klager] kan få hjælp til nogle opgaver fra f.eks. en kollega, opgaver der kan aflaste hende.

Skolen ydes en godtgørelse på 117,53 kr. pr. time.

Aftalen løber i første omgang fra skolestart til 31.12.17, hvorefter aftalen kan forlænges fra 01.01.18.

…

[Viceskoleleder] var enig i, at det er vigtigt, at [klager] har færre lektioner og ro til at løse de opgaver, der ligger uden for børnetiden.

[Viceskoleleder] og [klager] fortsætter de ugentlige samtaler, og har fået et godt kendskab til hinanden.

[Klager] udtrykte tilfredshed med samtalerne, hun har tillid til [viceskoleleder], og synes, at samtalerne er respektfulde.

…

[Klager] stillede spørgsmål vedrørende timetallet til forberedelse hjemme, hvor [faglig organisation] orienterede om den nye aftale, som giver lærere mulighed for at forberede sig hjemme i 200 timer årligt (udregnet på en fuldtidsstilling).

[Viceskoleleder] tilkendegav, at selve antallet af forberedelsestimer ikke er alt afgørende, men at [klager] og [viceskoleleder] følger behov løbende.

Endvidere aftalt, at [klager] kan sende SMS’er til koordinatorerne ved § 56-sygdom.

Det blev aftalt, at [viceskoleleder] og [klager] mødes mandag den 7. august 2017 kl.

12.00 for at drøfte opgaveoversigten for det kommende skoleår samt udkast til dialogskema.

Det blev endvidere aftalt, at [klager], [handicapkonsulent] og [viceskoleleder] afholder møde om dialogskemaet onsdag den 9. august 2017 kl.

13.00 på skole Y.

”

Den 2. november 2017 blev der afholdt et møde mellem klager, handicapkonsulent og viceskolelederen på skole Y.

Af referatet fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser, at hun føler sig stabil, men slidt pga.

de mange års sygdom.

[Klager] har på grund af sit helbred valgt, selv at betale for at gå ned i tid, således at hun har en ugentlig fridag.

[Klager] beskriver, at det har været godt for hende.

Fysisk kan hun nu holde til at arbejde mandag og tirsdag, og derefter en hviledag onsdag, som bevirker, at hun derefter kan overskue at arbejde torsdag og fredag.

[Klager] beskriver, at hun arbejder langsomt og gør fejl, når hun er træt eller bliver forstyrret.

De tiltag som skolen, jobcenteret og hun selv har foretaget har været gavnlige for [klager], og bevirker, at [klager] kan få dagligdagen til at hænge sammen.

Skolen har givet mulighed for at [klager] kan have sine forberedelsestimer hjemme og ordningen med personlig assistance har været rigtig god og fratager [klager] fra stress.

[Klager] sover bedre, hvilket ligeledes giver et større overskud.

[Klager] har mulighed for at gå fra, når der er behov for det, hun får tid til at tænke overtingene, og ikke mindst til at skrive huskesedler, som hjælper hende i dagligdagen.

[Viceskoleleder] oplyser, at det ligeledes er hans opfattelse, at skolen har fået en glad medarbejder tilbage, som leverer kerneopgaven.

Det er [viceskolelederens] indtryk, at det tiltag der er gjort, har været rigtig gode for [klager], og at [klager] fungerer rigtig godt i sin klasse.

…

Det blev konkluderet, at [klager] har været i en positiv udvikling, og at det er vigtigt for [klager], at de tiltag der er foretaget fortsætter uændret, med uændrede timetal både i forhold til arbejdstimer samt assistancetimer.

Det blev derfor besluttet at udarbejde en ny ansøgning om personlig assistance for året 2018 på uændrede vilkår.

”

Den 1. august 2020 blev skole Y en del af skole Z, som følge af en sammenlægning.

Klager har fremlagt en afgørelse fra jobcenteret af 8. oktober 2020, hvoraf fremgår bl.a.

”[Jobcentret] har den 8. oktober 2020 modtaget din ansøgning om tilskud til personlig assistance med dit arbejde.

Afgørelse

Jobcentret har truffet afgørelse om, at bevillige tilskud til personlig assistance.

Du bevilges tilskud til en personlig assistance fire timer om ugen.

Bevillingen omfatter personlig assistance til følgende

…

Begrundelse

…

Grundlaget for vurderingen er, tidligere bevilling af personlig assistance, genansøgningsskema, § 56-aftale og lægelig dokumentation, samt dialogskema med bilag.

”

Den 14. december 2021 blev der afholdt et møde mellem klager og ledelsen på skole Z.

Af referatet fremgår bl.a.

”Mødet er foranlediget af et ønske fra [klager], så derfor lægger [klager] ud med at fortælle baggrunden for hendes ønske om dette møde.

[Klager] har en bevilling til personlig assistance.

[Klager] har nogle ting, hun har behov for at få afklaring omkring og efterspørger eventuelle månedlige samtaler med en leder.

Det har hun før med [viceskoleleder], og det hjalp hende på daværende tidspunkt.

…

Vi aftaler at [indskolingsleder] og [klager] mødes igen til en opfølgende samtale hvert kvartal.

[Leder] har teten.

”

Den 2. februar 2022 blev der afholdt et ekstraordinært MED-møde.

Af referatet fremgår bl.a.

”Vi går ud af 2021 med et underskud på ca. 2,8 millioner.

…

MED-udvalget peger på, at vi alene er nødt til at finde pengene på lønninger.

Vi er enige om, at vi ønsker at undvære eksempelvis vores busser og/eller skære i teambudgetter.

Det skal fortsat være muligt at lave et godt pædagogisk tilbud for vores elever.

Tilrettelæggelse af afskedigelsesrunde

Grundet økonomien bliver vi nødt til at tilpasse antallet af medarbejdere allerede nu, og derfor vil der komme en afskedigelsesrunde i februar.

Alt efter elevtallet, som viser sig senere på året, må vi vurdere, om der også vil blive tale om en forflyttelsesrunde.

…

Kriterier for udvælgelse af medarbejdere til afskedigelse

Den 24. februar 2022 blev der afholdt et møde mellem klager, klagers faglige organisation og ledelsen på skole Z.

Af referatet fremgår bl.a.

” Dagsorden

Referat fra samtale vedr.

påtænkt opsigelse, afholdt 24.02.2022

[Skoleleder] indledte mødet med at orientere om den beklagelige økonomiske situation, som skolen står i, og som har bevirket, at man er nødt til at afskedige personale.

Ledelsen har set på stillingsopslag i [indklagede kommune] med henblik på at undersøge, om der kunne være et match til [klager], men ledelsen må konstatere, at der ingen ledige lærerstillinger er p.t.

Pr. 1. marts 2022 kan der ikke opslås stillinger på grund af ansættelsesstop, og eventuelle ledige stillinger vil indgå i jobpuljen.

Det giver forhåbning om, at der kan være et jobmatch til [klager] i slutningen af april måned.

…

Ledelsen fortsætter med at søge efter stillinger i [indklagede kommune], men forventer ikke at der er muligheder før ultimo april.

Der har tidligere været mellem 20 og 40 stillinger i jobpuljen.

Ledelsen tager straks kontakt til [klager], hvis man får kendskab til stillinger, som vil være gode match for [klager].

[Klager] orienteres om, at fratrædelsesproceduren derfor fortsætter, og at [klager] i uge 9 vil modtage en påtænkt opsigelse.

”

Den 28. februar 2022 modtog klager et brev fra indklagede kommune, hvoraf fremgår bl.a.

”Du meddeles hermed, at jeg påtænker at opsige dig fra din stilling som overlærer ved [skole Z] under [indklagede kommune].

Begrundelse

Baggrunden herfor er den besparelse vi er nødt til at gennemføre.

Budgettet er senest drøftet på ekstraordinært MED-møde den 22. februar 2022.

[Skole Z] går ud fra 2021 med et underskud på cirka 2,8 millioner kr. Grundet økonomien skal der ske en tilpasning af antallet af medarbejdere.

Muligheden for at søge besparelsen gennemført ved naturlig afgang er undersøgt, ligesom muligheden for omplacering løbende er undersøgt.

Vi har konstateret, at der ikke på nuværende tidspunkt er mulighed for at omplacere dig til anden stilling i [indklagede kommune].

Muligheden vil fortsat blive undersøgt i høringsperioden.

De kriterier der ligger til grund for udpegningen af det personale, der skal indstilles til afsked efter drøftet på MED-mødet.

Kriterierne

1) Fravær

2) Samarbejde

3) Kompetencer

På baggrund af ovenstående skal jeg meddele dig, at jeg påtænker at opsige dig fra din stilling som overlærer ved [skole Z] under [indklagede kommune].

Det sker med baggrund i et samlet skøn ud fra ovennævnte kriterier og de fremtidige opgaver.

Jeg vil gerne understrege, at det ikke på nogen måde skal opfattes som kritik af din varetagelse af arbejdet.

”

Klager har fremlagt et udateret skema med rating af lærerne hos skole Z, hvoraf fremgår bl.a.

”

”

Den 25. marts 2022 blev der afholdt en forhandling mellem klagers faglige organisation, ledelsen på skole Z og indklagede kommune.

Den indklagede kommune har udarbejdet et uenighedsreferat fra mødet, hvoraf fremgår bl.a.

”[Faglige organisation] oplyser, at der ikke er overensstemmelse mellem de 3 kriterier drøftet på ekstraordinært MED-møde d. 2 februar 2022 og de 7 kriterier, som ledelsen har vurderet medarbejderne ud fra i ratingskemaet.

[Faglige organisation] mener derfor, at der er sket en procedurefejl.

[Faglige organisation] anfører desuden, at de har den opfattelse, at [skole Z] selv har skabt behovet for at spare, idet [faglige organisation] er bekendt med, at skolen har rekrutteret medarbejdere i løbet af 2021.

[Faglige organisation] kan desuden ikke forstå, hvorfor skolen ikke afventer den årlige forflyttelsesrunde på skoleområdet, før de indleder afskedigelser pga.

besparelser.

Dertil kommer at [faglige organisation] mener, at en opsigelse af [indklagede] vil være i strid med Forskelsbehandlingsloven.

[Faglige organisation] anfører til støtte for dette, at [klager] har en § 56 grundet colitis ulcerosa, samt hun har en personlig assistance bevilling.

[Faglige organisation] oplyser endvidere, at [klager] scorer påfaldende lavt i ratingskemaet, samt at [klager] ikke har nogen advarsler eller referater fra tjenstlig samtaler omhandlende udygtighed eller samarbejde i sin personalesag.

[Faglige organisation] oplyser desuden, at [klager] ikke mener, at hun har fået den tilstrækkelige støtte fra ledelsen, som hun har behov for.

I forlængelse af dette oplyser [faglige organisation], at de mener, at [klager] ville have haft en højere vurdering, hvis ledelsen havde taget hensyn til skånehensyn.

[Faglige organisation] mener derfor, at der er en formodning for, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling.

…

[Indklagede kommune] afviser, at der er sket en procedurefejl.

De 7 kriterier anvendt i ratingskemaet er en udfoldelse af de 3 kriterier drøftet på ekstraordinært MED-møde.

[Indklagede kommune] oplyser, at de 7 kriterier er objektive og saglige, og at ratingskemaet er et internt ledelsesværktøj.

[Indklagede kommune] anfører, at der ved udvælgelsen af den enkelte medarbejder er tilstrækkeligt at henvise til de kriterier, som har været behandlet på ekstraordinært MED-møde, og at der ikke er pligt til at forelægge den foretagne individuelle bedømmelse for medarbejderne.

I forhold til den situation som [skole Z] står i, så oplyser [indklagede kommune], at [skole Z] har fået en ny opgave i [by].

For at varetage opgaven var skolen nødt til at rekruttere, både fordi de medarbejdere, der allerede er ansat ikke ønskede en overflytning, og fordi kompetencerne ikke allerede fandtes på [skole Z].

[Skole Z] står nu i en situation, hvor flere elever er skrevet ud af skolen, og hvor skolen får færre penge pr. elev.

Ledelsen har vurderet, at besparelserne ikke kan afvente den årlige forflyttelsesrunde, hvor overtallige medarbejdere forventligt afskediges i maj 2022.

Besparelsesrunden sker altså nu grundet rettidig omhu.

[Indklagede kommune] bestrider ikke, at [klager] har et handicap, men [indklagede kommune] mener ikke, at dette har haft betydning i nærværende sag.

[Indklagede kommune] oplyser, at de er opmærksomme på, at [klager] har nogle skånebehov, og at disse hensyn ikke er tillagt vægt ved vurderingen.

[Indklagede kommune] uddyber sin vurdering af [klager] og oplyser, at hun ikke er et fagligt fyrtårn.

I klassen hvor hun er lærer, er det pædagogmedhjælperne, der bidrager med faglige indspark.

[Indklagede kommune] oplyser, at [klager] ofte forsvinder ind i skærmen på sin computer og ikke virker engageret.

Derudover er det ledelsens vurdering, at hun ikke bidraget til samarbejdet i teamet og på tværs.

Ledelsen er uenig i, at [klager] ikke har fået den tilstrækkelige støtte fra ledelsen, eller at ledelsen ikke har foretaget de nødvendige tilpasninger.

[Indklagede kommune] oplyser, at det ikke er et problem, at [klager] har forberedelsestid derhjemme.

I forhold til kriteriet fravær (stabilitet i ratingskemaet), så har [klager] udover sit § 56-fravær også almindeligt sygefravær.

[Indklagede kommune] oplyser, at selv hvis [klagers] rating ved vurdering af stabilitet ændre fra vurderingen ’1’ til vurderingen ’3’, så vil [klager] fortsat ligge så lavt, at hun ville blive indstillet til en afskedigelse.

[Indklagede kommune] mener ikke, at vurderingen af [klagers] kompetencer og samarbejdsevner nødvendigvis skal understøttes af tjenstlig samtaler og påtaler i personalesagen.

[Indklagede kommune] oplyser, at de ved en besparelsesrunde er nødt til at afskedige de laveste vurderede medarbejdere og er ikke et udtryk for, at [klager] er så udygtig eller ubrugelig til sit arbejde, at der skulle have været indkaldt til en tjenstlig samtale på dette.

Afslutningsvist oplyser [indklagede kommune], at selv hvis [klagers] vurdering i ratingskemaet ændres, således at 1-tallerne ved fleksibilitet, omstillingsevne og fremtidig opgaveløsning ændres til 2, samt 1-tallet ved stabilitet ændres til 3, så vil gennemsnittet fortsat være en af de laveste, og der vil blive indledt afskedigelse.

”

Den 31. marts 2022 modtog klager et brev fra indklagede kommune, hvoraf fremgår bl.a.

”Du meddeles hermed, at jeg opsiger dig fra din stilling som overlærer ved [skole Z] under [indklagede kommune].

Begrundelse

Baggrunden herfor er den besparelse vi er nødt til at gennemføre.

Budgettet er senest drøftet på ekstraordinært MED-møde den 2. februar 2022.

[Skole Z] går ud fra 2021 med et underskud på cirka 2,8 millioner kr. Grundet økonomien skal der ske en tilpasning af antallet af medarbejdere.

Muligheden for at søge besparelsen gennemført ved naturlig afgang er undersøgt, ligesom muligheden for omplacering løbende er undersøgt.

Vi har konstateret, at der ikke på nuværende tidspunkt er mulighed for at omplacere dig til anden stilling i [indklagede kommune].

De kriterier der ligger til grund for udpegning af det personale, der skal indstilles til afsked er drøftet på MED-mødet.

Kriterierne er følgende

1) Fravær

2) Samarbejde

3) Kompetencer

På baggrund af ovenstående skal jeg meddele dig, at du opsiges fra din stilling som overlærer ved [skole Z] under [indklagede kommune].

Det sker med baggrund i et samlet skøn ud fra ovennævnte kriterier og de fremtidige opgaver.

Jeg vil gerne understrege, at det ikke på nogen måde skal opfattes som en kritik af din varetagelse af arbejdet.

…

Du har været ansat uden afbrydelser siden den 1. august 1995 og har (…) et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Du opsiges således med fratrædelse til udgangen af september måned 2022.

”

Klagers faglige organisation har udarbejdet et notat dateret den 1. april 2022, som indeholder bemærkninger til uenighedsreferatet af 25. marts 2022.

Af notatet fremgår bl.a.

”[Faglige organisation finder det usagligt og i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis [indklagede kommune] træffer afgørelse om afskedigelse af vores medlem [klager].

…

Der har ikke været kritik af vores medelms arbejde, hverken i form af tjenstlig samtaler, påtaler eller advarsler.

Vores medlems sygefravær er hovedsageligt forbundet med hendes § 56 aftale.

…

[Kredsformand] tilkendegiver, at han ikke tidligere har set denne fremgangsmåde i [indklagede kommune].

Afskedsrunder har tidligere fundet sted efter omplaceringsrunden i april måned.

[Faglige organisation] er uforstående overfor, at [indklagede kommune] vælger denne fremgangsmåde, når afskedigelserne kunne være undgået som følge af forflyttelsesrunden.

…

[Faglige organisation] påpeger, at [indklagede kommune] har ansat 20 nye ansatte på skolen i dette skoleår (siden august måned 2021), og at der skulle være ansat personale så sent som i januar måned 2022.

Det er [faglige organisations] opfattelse, at [indklagede kommune] allerede havde konstateret de økonomiske udfordringer i efteråret 2021, og at det således er [indklagede kommune] selv har skabt en besparelsessituation.

Det er [faglige organisations] påstand, at der er sket en procedurefejl, da de kriterier som der er målt på i [indklagede kommunes] ratingskema ikke passer overens med de kriterier som fremgår af MED-referatet af 2. februar 2022 samt partshøring om påtænkt opsigelse.

Der står ordret i partshøringsbrevet, at det er ovenstående 3 kriterier (Fravær, Samarbejde og Kompetencer), der ligger til grund for udpegning af det personale, der skal indstilles til afsked, og som er aftalt til MED-mødet den 2. februar 2022.

I [indklagede kommunes] ratingskema er der imidlertid vurderet på baggrund af 7 kriterier (Faglighed, Erfaring, Fleksibilitet, Stabilitet, Omstillingsevne, Engagement og Fremtidig opgaveløsning).

Det er [faglige organisations] påstand, at [indklagede kommune] har vurderet vores medlem på baggrund af nogle kriterier andre kriterier end dem der fremgår af partshøringsbrevet, og som er aftalt til MED-mødet den 2. februar 2022.

Det var [indklagede kommunes] påstand, at de 7 kriterier er en udfoldelse af de 3 kriterier som var aftalt i MED.

[Faglige organisation] afviste dette.

Vores medlems sygehistorik og skånehensyn blev drøftet til forhandlingen, og fremgår i øvrigt af aktindsigten.

Vores medlem er blandt andet diagnosticeret med Colitis Ulcerosa, Osteporose, og har slidgigt samt skal til udredning i forhold til fibromyalgi.

Vores medlem har en række skånehensyn på baggrund af hendes handicap, blandt andet

Det er [faglige organisations] påstand, at vores medlem har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

[Indklagede kommune] anerkendte til forhandlingen, at vores medlem har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det er endvidere [faglige organisations] påstand, at vores medlem er kompetent, egnet og disponibel, og at [indklagede kommune] har udsat vores medlem for direkte eller indirekte forskelsbehandling i denne sag.

Det er [faglige organisations] påstand, at [indklagede kommune] har lagt vægt på vores medlems skånehensyn ved vurderingen af hvem der bedst kunne undværes.

Vores medlem har scoret lavt på blandt andet kriterierne fleksibilitet, stabilitet og omstillingsevne, netop som følge af hendes varige funktionsnedsættelse og de skånevilkår som er forbundet hermed (dette er 3/7 kriterier som fremgår af [indklagede kommunes] ratingskema).

Det er [faglige organisations] opfattelse, at vores medlem scorer påfaldende lavt i forhold til alle hendes kollegaer, på trods af at hun har 27 års anciennitet i stillingen, og aldrig har modtaget påtaler eller advarsler.

Vores medlem scorer 1 på 4/7 kriterier.

I henhold til [indklagede kommunes] skala betyder dette, at vores medlem har scoret ’dårlig’ i 4/7 kriterier.

Vores medlems kollegaer scorer markant højere, og der er alene en kollega ud af den samlede medarbejdergruppe som har en 1 score, på nær dem som er indstillet til afskedigelse.

[Indklagede kommune] har ikke opfyldt kriterierne i bevillingen om personlig assistance om vejledning og sparring med ledelsen.

Dette er årsagen til, at vores medlem efterspørger et møde med ledelsen den 14. december 2021, og det er vores medlems oplevelse, at [indklagede kommune] fortsat ikke har fulgt op på dette.

Det er [faglige organisations] påstand, at formodningen for at [indklagede kommune] har lagt vægt på vores medlems handicap og skånehensyn styrkes yderligere af, at skolelederen på samme skole har valgt pege på 3 medarbejdere med en § 56 aftale.

Vores medlem er en af disse 3 medarbejdere, og hun er at betragte som handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.

[Faglige organisation] henviste til KEN nr. 9422 af 28/05/2021, som en sammenlignelig sag.

Klager blev i denne sag tildelt en godtgørelse på 12 måneders løn.

[Indklagede kommune] skal kunne dokumentere følgende

Den 26. april 2022 blev der afholdt en forhandling mellem klagers faglige organisation, ledelsen på skole Z og indklagede kommune.

Den indklagede kommune har udarbejdet et uenighedsreferat fra mødet, hvoraf fremgår bl.a.

”[Faglige organisation] fastholdt de samme argumenter og holdninger som ved forhandling af den påtænkte opsigelse d. 25. marts 2022, og henviste til deres argumenter og bemærkninger til uenighedsreferatet.

[Faglige organisation] henviste til [klagers] sygdomshistorik.

[Faglige organisation] oplyste blandt andet, at [klager] fik konstateret Colitis Uclerosa i 2011, og at hun efterfølgende fik andre diagnoser.

[Faglige organisation] oplyste, at der i 2012 skete en forværring af sygdommen, hvilket [faglige organisation] mener skyldtes en salmonellaforgiftning i forbindelse med en studietur til Amsterdam.

[Faglige organisation] ønskede at få ført til referat, at daværende skoleleder afviste at anmelde salmonellaforgiftningen som en arbejdsskade.

…

[Faglige organisation] oplyste, at de fandt det påfaldende, at [klager] blev afskediget umiddelbart inden forflyttelsesrunden startede.

Derefter blev kriterierne drøftet.

[Faglige organisation] spurgte ledelsen, hvordan ledelsen var kommet frem til de 7 kriterier.

Ledelsen oplyste, at der på MED-mødet var fastsat 3 kriterier, som havde udfoldet i 7 kriterier i deres interne ratingskema.

Ledelsen gentog, at kriteriet fravær svarede til ratingskemaets kolonne med stabilitet, kriteriet samarbejde svarede til ratingskemaets kolonner med fleksibilitet, omstillingsevne og engagement og kriteriet kompetencer svarede til ratingskemaets kolonner med faglighed, erfaring og fremtidig opgaveløsning.

[Faglige organisation] oplyste, at de fandt det besynderligt, at [klager] scorer lavt på kriterierne fleksibilitet, omstillingsevne og stabilitet, og oplyste, at de mener den lave rating er begrundet i [klagers] skånehensyn.

[Indklagede kommune] fastholdte indledningsvist de samme argumenter og holdninger som ved forhandling af den påtænkte opsigelse d. 25. marts 2022.

…

[Indklagede kommune] oplyste, at besparelsesrunden ikke kunne afvente den årlige forflyttelsesrunde.

Såfremt ledelsen havde afventet forflyttelsesrunden ville det have skubbet afskedigelserne 2 måneder, og da der er tale om i alt 6 afskedigelser ville det have givet skolen en merudgift på i alt 12 måneders løn.

Ledelsen på [skole Z] har derfor handlet ud fra rettidig omhu og indledt en besparelsesrunde, da de fik klarhed over omfanget af besparelsen.

Ledelsen har udvidet sin omplaceringsforpligtelse og tilbudt samtlige medarbejdere, der blev indstillet til afskedigelse at være med i den årlige forflyttelsesrunde.

[Klager] har derfor været med i den årlige forflyttelsesrunde i april måned, men det har desværre ikke været muligt at finde en omplacering til [klager].

[Indklagede kommune] afviser, at der i vurderingen af medarbejderne ikke er taget hensyn til [klagers] skånehensyn.

[Klager] har skånehensyn i form af personlig assistance, § 56-aftale, nedsat arbejdstid, forberedelse hjemme.

[Indklagede kommune] mener, at de løbende har opfyldt tilpasningsforpligtelsen, og at [klagers] handicap ikke har haft betydning ved vurderingen.

…

Ledelsen uddyber sin vurdering af [klager] og giver et eksempel, hvor [klager] har fået en ny elev i klassen.

Denne elev kan gå, hvilket de øvrige elever ikke kan.

Dette har været en stor udfordring for [klager], og hun har ikke kunne overskue det.

Ledelsen oplyser også, at det fx er pædagogmedhjælperne der udarbejder elevplaner.

Det er en opgave, som normalt ligger hos en lærer.

Ledelsen supplerer herefter med, at de kunne have haft tilrettevisende samtaler med [klager], men at de har en positiv indstilling til medarbejderne, og de ønsker ikke løbende at have samtaler med medarbejderne om, hvad de ikke er særligt dygtige til.

Ledelsen mener godt, at [klager] kan varetage sit arbejde, men de mener ikke, at hun er særligt dygtig til det.

…

[Indklagede kommune] anfører afslutningsvist, at selv hvis der var sket indirekte forskelsbehandling af [klager], så kan [indklagede kommune] dokumentere, at [klager] under alle omstændigheder ville være udvalgt til afskedigelse.

Dette kan dokumenteres ved, at selv hvis vurdering i ratingskemaet ændres, således at 1-tallerne ved fleksibilitet og omstillingsevne ændres til 2 og mødestabilitet til 3, så vil gennemsnittet fortsat være blandt de laveste.

”

Klagers faglige organisation har udarbejdet et notat dateret den 18. maj 2022, som indeholder bemærkninger til uenighedsreferatet af 26. april 2022.

Af notatet fremgår bl.a.

”[Klager] er ansat i hele [indklagede kommune].

Det er [faglige organisations] påstand, at [indklagede kommune] ikke har afsøgt muligheden for omplacering eller forflyttelse forud for afskedigelsen, da afskedigelsen iværksættes umiddelbart forud for forflyttelsesrunden i april måned 2022.

[Indklagede kommune] valgte at opsige [klager] med udgangen af marts måned, hvorefter [indklagede kommune] i starten af april måned indstillede medarbejdere til forflyttelsesrunden.

Det er [faglige organisations] påstand, at [faglige organisations] tilkendegivelse om at have haft vores medlem med i forflyttelsesrunden i april måned efter afskedigelsen, ikke ændrer på at [indklagede kommune] ikke har opfyldt sin omplaceringsforpligtelse, da vores medlem blev opsagt den 31. marts 2022 – dvs. inden forflyttelsesrunden.

”

Klager har fremlagt en afgørelse fra jobcenteret af 29. august 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Jobcenteret har godkendt din og din arbejdsgivers ansøgning om § 56-aftale.

Aftalen dækker fravær til følgende lidelse/lidelser:¬

Indklagede kommune opslog et stillingsopslag, hvor der blev søgt efter lærer til skole Z med ansøgningsfrist den 23. november 2022.

Af stillingsopslaget fremgår bl.a.

”[Skole Z] søger fem lærere på fuld tid.

Der er tale om tre faste stillinger og to tidsbegrænsede barselsvikariater frem til 31/12-23.

Vi søger fleksible lærere, der har lyst til at varetage specialundervisning og har viden om, hvordan børn bedst støttes i deres udvikling.

Lærere der har god indsigt og forståelse for elevernes læringsforudsætninger, og som kan skabe gode læringsarenaer.

Arenaer der øger de personlige, sociale og faglige kompetencer hos den enkelte elev i fælleskabet.

Til vores afdeling på [adresse] søger vi følgende

En fast stilling

…

Til vores afdeling på [adresse] søger vi følgende

En fast stilling og et tidsbegrænset barselsvikariat

Til vores afdeling på [adresse] søger vil følgende

En fast stilling

[Skole Z] er fordelt på tre afdelinger: (…).

Det nuværende elevgrundlag er 270 elever.

Vi har ca. 190 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, medhjælpere, terapeuter, IT-vejlede og TAP.

…

Det forventes, at man er omstillingsparat og fleksibel.

At man kan arbejde systematisk med viden, herunder viden om forudsætninger og funktionsniveau hos eleven.

…

Din profil

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. januar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør navnlig gældende, at indklagede kommune har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 ved at afskedige hende, idet hun var kompetent, egnet og disponibel.

Klager gør desuden gældende, at indklagede kommune skal betale hende en godtgørelse svarende til 12 måneders løn, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1.

Ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse bør der lægges vægt på, at klager ved udgangen af opsigelsesvarslet havde været ansat ved indklagede kommune i mere end 27 år.

Derudover risikerede klager at miste sin tilknytning til det danske arbejdsmarked få år inden, hun kan gå på pension.

En speciallæge vurderede i november 2016, at klager ville have en lang, god funktionsperiode foran sig, såfremt arbejdsopgaverne blev tilpasset hendes kapacitet.

Speciallægen italesatte således behovet for skånehensyn, samt at der var udsigt til et langt og stabilt arbejdsliv, hvis skånehensynene blev iagttaget.

Spørgsmålet om hvorvidt klager er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand blev drøftet ved forhandlingerne henholdsvis den 25. marts 2022 og den 26. april 2022.

Der har mellem parterne været enighed om, at klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

På baggrund af den fremlagte dokumentation finder klager det påvist, at klager har et handicap i lovens forstand, at klager har funktionsnedsættelse af lang varighed, og at indklagede kommune var bekendt med dette på tidspunktet for afskedigelsen.

Det gøres gældende, at der ved afskedigelsen af klager blev lagt vægt på hendes handicap.

Den konkrete anvendelse af de kriterier, der dannede grundlag for udvælgelsen af medarbejdere til afskedigelse, giver anledning til at formode, at klagers handicap blev tillagt betydning ved udvælgelsen af hende til afskedigelse.

Der er uoverensstemmelse imellem kriterierne, der blev vedtaget på MED-mødet den 2. februar 2022, og som lægges til grund i partshøringsbrevet og afgørelse om afskedigelse, modsat ledelsens egentlige vurdering af medarbejderne i ratingskemaet.

Indklagede kommune gjorde til forhandlingen den 26. april 2022 gældende, at de 3 vedtagne kriterier var udfoldet i de 7 kriterier i indklagede kommunes interne ratingskema.

Der findes ingen akter i sagen, som understøtter dette.

I indklagede kommunes ratingskema er der lagt vægt på 7 kriterier, og klager opnår en samlet score på 1,571429.

Klager scorer 1 på 4 ud af 7 kriterier.

Klagers kollegaer scorer markant højere.

Der er alene en enkelt kollega ud af den samlede medarbejdergruppe, som har en score på 1, på nær de to lærere der blev indstillet til afskedigelse.

Det er klagers opfattelse, at det er usandsynligt, at en medarbejder der arbejdet i indklagede kommune i 27 år, skulle score markant lavere i gennemsnit end resten af sine lærerkollegaer.

Ved forhandlingen den 26. april 2022 gav skolelederen udtryk for, at den lave rating var begrundet i klagers dårlige opgavevaretagelse og manglende engagement i undervisningen.

Imidlertid er der ikke dokumentation for, at klager havde modtaget påtaler eller advarsler på baggrund af sin opgavevaretagelse og engagement.

Det må have formodning imod sig, at skolelederens udsagn ikke skulle afspejles i klagers personalesag, særlig hos en medarbejder med 27 års anciennitet.

Skolelederens forklaring er derfor udokumenteret og kan ikke lægges til grund.

Klager henviser i den forbindelse til udtalelsen af 6. juli 2011, hvori det beskrives, at klager er en meget faglig og kompetent underviser.

Klager scorer 1 i fleksibilitet.

Klager scorer lavere i dette kriterie end sine kollegaer, da hun har skånehensyn i form af personlig assistance, forberedelse hjemme, en ugentlig fridag, nedsat tid og § 56-aftale.

Klager scorer også 1 i stabilitet.

Klager vil ligeledes som følge af sit handicap score laverer i dette kriterie end sine kollegaer, da der er aftalt skånehensyn som § 56-aftale på grund af klagers kroniske sygdom.

Klager er endvidere påvirket af sine daglige og jævnlige symptomer som træthed og smerter i kroppen.

Klager scorer yderligere 1 i omstillingsevne og fremtidig opgaveløsning.

Klager har grundet sit handicap udfordringer med at have flere bolde i luften, større arbejdsbelastninger og udfordringer ved at lære nyt.

Det gøres gældende, at klager på grund af sit handicap og deraf følgende skånehensyn uundgåeligt vil score lavere end sine kollegaer, når klager vurderes på baggrund af de anvendte kriterier.

Det gøres gældende, at indklagede kommune har tilsidesat sin pligt til at foretage hensigtsmæssige tilpasninger.

Indklagede kommune er en stor arbejdsplads, og klager var ansat med hele kommunen som ansættelsesområde.

Indklagede kommune burde have undersøgt muligheden for at omplacere klager til en anden afdeling eller institution i kommunen.

Indklagede kommune valgte at afskedige klager ved udgangen af marts 2022, uagtet at en afskedigelse kunne være undgået, hvis klager var indgået i den forestående forflyttelsesrunde i april 2022.

Klager har kunnet konstatere, at skole Z indstillede et antal lærere til forflyttelsesrunde i april 2022, og at disse derved har haft mulighed for at blive omplaceret til en anden stilling inden for indklagede kommune.

Klager fik ikke denne mulighed forud for afskedigelsen.

Det gøres gældende, at indklagede kommunes udsagn om, at klager indgik i forflyttelsesrunden i april 2022, imens hun var i en opsagt stilling, ikke kan føre til, at indklagede kommune har opfyldt sin pligt til omplacering.

I den forbindelse bemærker klager, at skole Z i november 2022 søgte efter fem lærere til skolen.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen af klager ikke udgør forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med loven.

Klager har ikke været udsat for direkte forskelsbehandling, idet klagers handicap ikke var en del af begrundelsen for, at hun blev udvalgt til afskedigelse.

Klager har heller ikke været udsat for indirekte forskelsbehandling, idet der udelukkende lå neutrale og saglige kriterier til grund for udvælgelsen af, hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes, og disse kriterier stillede ikke klager ringere end sine kolleger.

Vurderingen af hvilke medarbejdere, der fremadrettet bedste kunne varetage de nødvendige opgaver på skole Z efter gennemførelsen af den nødvendige personalereduktion, blev udelukkende truffet på baggrund af en gennemsnitsscore af de i skolens MED-udvalg godkendte kriterier.

Da klagers kvalifikationer skulle vurderes i forhold til de opstillede kriterier, skete dette på det grundlag, at indklagede kommune stedse gennem ansættelsesforholdets forløb havde iagttaget sin forpligtelse til at iværksætte de hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger.

På den baggrund – at klagers arbejde var tilrettelagt med hensyntagen til klagers handicap – blev vurderingen af klagers kvalifikationer og egnethed sammenholdt med de øvrige kvalifikationer og egnethed i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven foretaget uden skelen til klagers handicap.

Hvis Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at de anvendte udvælgelseskriterier stillede klager ringere end hendes kolleger, gøres det gældende, at disse kriterier var objektivt begrundede i et sagligt formål om at sikre den bedst mulige bemanding på skolen i lyset af den fremadrettede opgaveløsning, ligesom midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, hvorfor der ikke foreligger indirekte forskelsbehandling, jf. U.

2014.3592H og Østre Landsrets dom af 25. maj 2021 i sag BS-25094/2020.

Ex tuto bemærkes, at selv hvis klager i forhold til kriteriet ”fravær” (stabilitet) havde scoret ”3” svarende til den anvendte skalas middelværdi, ville hendes gennemsnitlige score stadig have været sådan, at hun ville have været blandt de to lærere, der blev indstillet til afsked.

Tilsvarende bemærkes, at dette også havde været tilfældet, hvis klager score på kriterierne ”fleksibilitet”, ”omstillingsevne” og ”fremtidig opgaveløsning” tillige var blevet vurderet til ”2” frem for ”1”.

Indklagede kommune bestrider, at der ikke i tilstrækkeligt omfang blev iværksat hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger.

Indklagede kommune havde iværksat nedsættelse af klagers arbejdstid i relation til mulighed for forberedelsestid hjemme og ydelse af personlig assistance til varetagelse af arbejdsopgaver.

Det bestrides, at bevillingen til personlig assistance ikke blev varetaget af skolens ledelse.

Hvis Ligebehandlingsnævnet måtte finde yderligere afklaring af dette spørgsmål nødvendigt i forhold til vurdering af afskedigelsens forenelighed med forskelsbehandlingsloven, må Ligebehandlingsnævnet afvise sagen, idet mundtlig bevisførelse da vil være påkrævet.

Omplaceringsmuligheder blev afsøgt, hvilket fremgår af referatet af samtalen den 24. februar 2022 om påtænkt opsigelse af klager.

Derudover blev klager taget i betragtning i forbindelse med den årlige forflyttelsesrunde.

Klager har anført, at det var problematisk, at skole Z søgte efter fem lærere i november 2022.

Sagligheden af en afskedigelse skal bedømmes ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet, jf. U.

2022.2026H.

Stillingsopslaget var fra november 2022, mens afskedigelsen af klager blev initieret i februar 2022 og gennemført ved opsigelsesbrev af 31. marts 2022.

Allerede grundet det tidsmæssige aspekt må klagers opfattelse af, at stillingsopslaget var ”problematisk”, afvises.

Supplerende kan oplyses, at baggrunden for de pågældende stillingsopslag var, dels at der var blevet visiteret en del nye elever, dels at der i den mellemliggende periode var lærere, der havde opsagt deres stillinger.

Der var med andre ord tale om vakancer, som skole Z ikke var herre over og ikke kunne have forudset i foråret 2022.

Indklagede kommune gør gældende, at en eventuel godtgørelse skal fastsættes i en mindre størrelsesorden, som i henhold til praksis højest kan udgøre 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Afvisningspåstand

Indklagede har anført, at hvis Ligebehandlingsnævnet finder behov for yderligere afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt indklagede ydede personlig assistance til klager, må nævnet afvise sagen, idet mundtlig bevisførelse da vil være påkrævet.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Af speciallægeepikrise af 11. november 2016 fremgår, at klager tidligere er blevet diagnosticeret med colitis ulcerosa, som har medført en kronisk stresstilstand og depression hos klager.

Det fremgår desuden af speciallægeepikrisen, at klager ville have en lang og god funktionsperiode foran sig, hvis klagers opgaver i skolemæssigt regi blev tilpasset klagers kapacitet.

I forbindelse med jobcentrets bevilling af tilskud til personlig assistance af 8. oktober 2020 lagde jobcentret vægt på, at klager har en kronisk lidelse, der gør, at klager har behov for en særlig personlig støtte i sit job som lærer hos indklagede, og at det var dokumenteret, at klager i forhold til sit arbejde har en varig og betydelig funktionsnedsættelse, der medfører et behov for personlig assistance.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af EU-Domstolens dom af 11. september 2019 i sag C-397/18 (DW mod Nobel Plastiques Ibérica SA), at et udvælgelseskriterie om en høj fraværsprocent inden for et år kan stille arbejdstagere med handicap ufordelagtigt, hvis fraværet fra arbejdet har sammenhæng med handicappet, og således medføre en forskellig behandling indirekte på grund af handicap.

Det fremgår desuden, at en arbejdstager med handicap på grund af sin begrænsede kapacitet ved et udvælgelseskriterie med henblik på afskedigelse, som består i produktivitet på under en bestemt sats og en mindre fleksibilitet i virksomhedens stillinger, vil være mindre tilbøjelig til at opnå gode resultater end en arbejdstager uden handicap.

Sådanne kriterier kan derfor ligeledes medføre en forskellig behandling, der indirekte skyldes et handicap.

Den 31. marts 2022 blev klager afskediget i forbindelse med en afskedigelsesrunde som følge af økonomisk underskud hos skole Z.

Ved udvælgelsen af hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes på skole Z, foretog ledelsen en vurdering af medarbejdernes kvalifikationer i forhold til tre overordnede kriterier om fravær, samarbejde og kompetencer.

De tre udvælgelseskriterier blev senere udfoldet i syv kriterier: 1) faglighed, 2) erfaring, 3) fleksibilitet, 4) stabilitet, 5) omstillingsevne, 6) engagement og 7) fremtidig opgaveløsning.

Ledelsen hos skole Z vurderede, at klagers kvalifikationer i forhold til kriterierne fleksibilitet, stabilitet og omstillingsevne var dårlig.

Samlet fik klager den laveste gennemsnitsscore af alle de vurderede lærere.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af speciallægeepikrisen af 11. november 2016, at klagers funktionsnedsættelse medfører betydelig træthed og stress.

Dette indebærer, at klager vil være mindre tilbøjelig til at opnå en positiv vurdering i forhold til kriterierne om fleksibilitet, stabilitet og omstillingsevne sammenlignet med en arbejdstager uden handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager havde en § 56-aftale og var bevilliget tilskud til personlig assistance som følge af sin funktionsnedsættelse.

Den 2. november 2017 blev der holdt et møde mellem klager og indklagede, hvor klagers funktionsnedsættelse samt mulige hjælpeforanstaltninger blev drøftet.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre, opgavefordelingen, nedsættelse af arbejdstiden eller omplacering.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Det fremgår af bevillingen til tilskud til personlig assistance, at denne bl.a. omfatter individuel vejledning fra skolens ledelse i forhold til f.eks. prioritering og strukturering af opgaver.

Klager har navnlig anført, at indklagede ikke har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse i forhold til personlig assistance i form af individuel vejledning og undersøgelse af, hvorvidt klager kunne omplaceres.

Indklagede har navnlig anført, at klager modtog individuel vejledning fra skolens ledelse.

Derudover havde klager mulighed for at henvende sig til skolens ledelse ved behov.

Desuden havde indklagede undersøgt mulighederne for at omplacere klager forud for afskedigelsen.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at indklagede ikke har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at klager modtog personlig assistance i form af individuel vejledning fra skolens ledelse.

Indklagede kommune har endvidere ikke godtgjort, at det ikke var muligt at omplacere klager til en stilling på en anden skole forud for afskedigelsen.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 555.000 kr., svarende til omkring 12 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 555.000 kr. til klager med procesrente fra den 10. januar 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

-

daglig klargøring til undervisning og gennemgang af dagen, øvrige opgaver sammen med 1-2 kolleger

-

individuel vejledning ved skolens ledelse i forhold til f.eks. prioritering og strukturering af opgaver

-

støtte i forhold til skriftlige formuleringer på grund af hukommelsesbesvær.

Eksempelvis ved skrivning af elevplaner, samt daglig kommunikation i elevernes kontaktbøger

-

Øvrigt personale overtager nogle praktiske opgaver f.eks. bespisning og bleskift på elever pga.

mine hyppige toiletbesøg.

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

-

Fravær: MED-udvalget ønsker tilstedeværende medarbejdere

-

Samarbejde: MED-udvalget ønsker medarbejdere, der samarbejder konstruktivt ind i udviklingen af teamet, matriklen og organisationen…

-

Kompetencer: MED-udvalget ønsker medarbejdere, der har kompetencerne til at varetage den specialpædagogiske og specialdidaktiske opgave for skolens specifikke målgrupper.

”

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

-

Orientering om, hvorvidt der er et jobmatch i [indklagede kommune] pt.

-

Såfremt der ikke er jobmatch pt, vil du blive orienteret om det videre forløb i forhold til påtænkt opsigelse.

-

Hvorledes kan vi løbende støtte dig i at finde et jobmatch i [indklagede kommune].

-

Eventuelt samt aftaler.

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

Ekstrem god

5

Meget god

4

God

3

Ikke dårlig

2

Dårlig

1

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

Navn

Faglig-hed

Flek-sibilitet

Erfar-ing

Sta-bilitet

Omstillings-evne

Enga-gement

Fremtidig opgave-¬løsning

GN

X

4

3

3

4

4

4

4

3,714286

X

3

3

3

4

3

4

4

3,428571

X

4

4

4

4

4

4

3

3,857143

X

3

4

3

4

3

3

3

3,285714

X

3

3

3

1

3

2

2

2,428571

X

3

4

4

3

4

3

3

3,428571

X

4

3

4

4

4

4

4

3,857143

X

2

2

3

3

3

4

3

2,857143

X

4

4

3

3

3

4

3

3,428571

X

4

3

4

3

4

4

4

3,714286

X

4

4

4

5

4

4

4

4,142857

X

3

4

3

4

3

3

3

3,285714

X

3

4

3

3

3

3

3

3,142857

X

2

4

3

2

3

2

2

2,571429

X

3

3

2

4

2

3

2

2,714286

X

3

4

3

2

3

3

3

3

X

3

3

4

4

4

4

4

3,714286

X

5

4

3

5

2

3

2

3,428571

X

2

4

3

4

2

3

2

2,857143

X

4

4

5

5

4

3

3

4

X

5

3

4

3

3

4

4

3,714286

X

5

4

4

4

4

4

4

4,142857

X

3

4

3

4

3

3

3

3,285714

X

4

3

3

3

3

4

4

3,428571

X

3

4

3

3

3

3

3

3,142857

X

5

5

4

4

4

5

4

3,428571

X

3

5

4

4

3

3

3

3,571429

X

3

4

4

4

3

3

3

3,428571

X

4

4

4

4

4

4

4

4

X

3

3

2

1

1

1

1

1,714286

X

4

3

3

2

3

4

4

3,285714

X

3

4

3

5

2

2

2

3

X

4

4

3

3

3

3

3

3,285714

X

3

3

2

2

3

3

3

2,714286

X

4

4

4

4

4

4

4

4

X

3

3

3

3

3

3

3

3

X

3

3

3

2

3

3

3

2,857143

X

3

3

2

2

3

3

3

2,714286

X

3

3

3

3

3

3

3

3

X

3

3

3

3

3

3

3

3

Klager

2

3

1

1

1

2

1

1,571429

X

3

4

2

2

3

3

3

2,857143

X

3

3

3

3

3

3

3

3

X

3

4

4

3

4

4

4

3,714286

X

3

3

3

3

3

3

3

3

X

3

3

3

3

3

3

3

3

X

4

4

4

2

4

4

4

3,714286

X

4

4

3

4

4

4

4

3,857143

X

2

3

2

2

3

3

3

2,571429

X

2

4

3

3

3

3

3

3

X

4

4

2

3

3

3

3

3,142857

X

5

5

5

3

5

5

5

4,714286

X

5

5

5

3

5

3

5

4,428671

X

5

5

5

5

5

5

5

5

X

5

5

5

5

5

5

5

5

X

3

4

5

5

5

3

4

4,142857

X

5

5

5

3

5

5

5

4,714286

X

3

5

4

4

4

2

3

3,571429

X

4

3

5

3

5

5

5

4,285714

X

3

5

4

5

3

5

5

4,285714

X

4

3

5

3

4

5

5

4,142857

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

-

§ 56 aftale grundet Colitis Ulcerosa

-

Personlig assistance

-

Nedsat tid

-

Forberedelse hjemme

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

-

At, der ved vurderingen af vores medlem er taget hensyn til hendes skånehensyn.

-

At, vores medlem – uanset at der var blevet taget hensyn til hendes skånehensyn – under alle omstændigheder ville være blevet udvalgt til afskedigelse.

-

Det er [faglige organisations] påstand, at [indklagede kommune] ikke kan løfte denne bevisbyrde.

”

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

-

En lærer med linjefag i Dansk (Udskoling)

-

Læsevejlederuddannelse og gerne erfaringer med denne opgave

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

-

Lærere der kan varetage undervisning i almindelige skolefag, og som også er i stand til didaktisk at bringe faget til elever med et funktionsniveau, der kan spænde fra 0-6 år, så det giver mening for eleven.

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

-

En lærer med stærke relationskompetencer, der fleksibelt kan varetage undervisning i almindelige skolefag, og som er i stand til didaktisk at bruge det udvidede undervisningsbegreb til elevernes forudsætningsniveau.

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

-

Er uddannet lærer.

-

Har stærke faglige kompetencer indenfor det specialpædagogiske område.

-

Har stærke relationskompetencer og blik for den enkelte elevs udvikling i fællesskabet.

-

Kan arbejde selvstændigt og struktureret.

-

Har gode tværfaglige samarbejdsevner.

-

Er skriftlig velformuleret.

”

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2025 9228 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →