Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold

J.nr. 23-8614

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med Aspergers syndrom og forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, og var bevilliget en servicehund, klagede over en lægeklinik (indklagede).

Kvinden mente, at lægeklinikken havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at lægeklinikken den 20. juni 2022 afviste, at kvinden medbragte sin servicehund i lægeklinikken.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i lovens forstand.

Kvinden fik afslag på at medbringe sin servicehund, der var bevilget hende på grund af sit handicap, idet det ikke var tilladt at medbringe hunde i lægeklinikken.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun blev stillet ringere end andre som følge af, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Lægeklinikken havde anført, at der var personer med angst og allergi for hunde blandt personalet og patienterne.

Nævnet vurderede herefter, at lægeklinikken havde godtgjort, at den indirekte forskelsbehandling af kvinden var objektivt begrundet i et sagligt formål om andres sundhed og helbred.

Nævnet vurderede, at lægeklinikken ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt at afslå, at kvinden kunne få adgang til lægeklinikken med sin servicehund for at sikre de saglige formål.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at lægeklinikken ikke havde godtgjort, at det ikke konkret var muligt at modtage kvinden med sin servicehund uden at tilsidesætte hensynet til andres helbred og sundhed.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede lægeklinik den 20. juni 2022 afviste, at klager medbragte sin servicehund i lægeklinikken.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 20. juni 2022 afviste, at klager medbragte sin servicehund i lægeklinikken.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 30. januar 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt en lægejournal af 17. maj 2013, hvoraf fremgår, at hun er diagnosticeret med Aspergers syndrom og forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed.

Klager har fremlagt en afgørelse på ansøgning om servicehund fra sin bopælskommune af 3. februar 2020, hvoraf fremgår bl.a.

”Du har søgt om en servicehund for at kunne opnå et liv med både en selvstændighed og livskvalitet.

Du mener at en servicehund vil kunne give dig tryghed i hverdagen, skabe et ’tryghedsværn’ til omverdenen, når du er ude og give dig mulighed for at færdes i forskellige dagligdags sammenhænge i det offentlige rum.

Og endeligt vil det kunne give dig en ro, når du er stresset og overbelastet og på sigt forhåbentligt gøre dig i stand til at flytte hjemmefra, hvilket er et stort ønske for dig.

Afgørelse

Du er bevilget følgende efter servicelovens § 112 som hjælpemiddel

Begrundelse for afgørelsen

Vi har vurderet, at du opnår en højere grad af selvstændighed, når du har en servicehund.

…

Vi har lagt vægt på, at du har varige lidelser i form af ADHD, Asperger Syndrom, OCD og angst.

Dette er grundigt beskrevet i de lægepapirer, både fra egen læge og psykiater, der forefindes i din journal.

Servicehunden har blandt andet gjort dig i stand til selvstændigt at komme ud af hjemmet, f.eks. til indkøb og at være alene hjemme om aftenen.

Dette har du ikke kunne tidligere.

…

Der er lagt vægt på at jeres familiehunde ikke har kunne skabe samme tryghed, som servicehunden kan, da de ikke er trænet til at kun have fokus på dig.

Familiehundene har ikke på samme måde fungeret som ’værn’ i offentligheden, da de ikke er trænet til at ignorere indtryk fra omgivelserne.

”

Indklagede har fremlagt et journalnotat af 20. juni 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Journal notater for [klager]

10:22

Indformeres i døren om at hunden ikke må komme med ind i lægehuset, men at vi gerne vil følge hende ind, hun bliver vred og går, ringes efterfølgende til faderen og indformeres omkring dette og at vi også gerne vil se hende udenfor, Bliver meget vred og siger vi skal regne med der kommer en klage, forklare på bedste vis at vi gerne vil se hende men at det bliver udenfor.

Faderen smækker røret på.

10:54

Taler med mater igen, spørges af [initialer] hvordan vi forholder os.

Pt vil slet ikke undersøges på pladsen/udenfor.

Må derfor forsøge at kontakte andet lægehuus.

11:05

Pater kommer til skranken – utilfreds med at hun ikke bliver set.

Tilbydes som tidligere at vi sagens kan undersøge hende i bilen på p-pladsen , på den overdække terasse eller et andet diskret sted, men at jeg ikke vil have en hund ind i klinikken af hensyn til de patienter som har hhv angst, hundeallergi mm og ifht personalet som også har hunde allergi/angst.

Det vil han klage over og anfører at det er ulovligt.

Han vil også have på skrift at jeg ikke vil have en hund herind, hvilket jeg ikke vil skrive.

Jeg informere ham om at det er en privat konsultation/klinik og at det er en ejendom jeg ejer og derfor bestemmer over.

De har som turister mulighed for at blive tilset ved akutte tilstand, men det er ikke et krav at man bliver tilset for ikke livstruende tilstande.

Han fastholder at han mener det er ulovligt og vil iøvrigt optage vores samtale som jeg siger nej til.

Han fremkommer så med informationer som har karakter af trusler om at hans datter er formand og bestyrer en facebookgruppe med massere af følgere og at hun skrive om os her og truer på den måde til at efterleve hans ønsker.

Jeg beder ham herefter om forlade huset.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. januar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, idet indklagede afviste, at hun medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Klager gør derudover gældende, at indklagede som følge heraf skal betale hende en godtgørelse på 10.000 kr.

Klager havde forud for ankomsten til indklagede lægeklinik oplyst om, at klager medbragte en servicehund til lægeklinikken.

Lægesekretæren hos indklagede lægeklinik oplyste, at klagers servicehund var velkommen i lægeklinikken.

Trods denne bekræftelse fra lægesekretæren afviste lægeklinikken, at klager medbragte sin servicehund, da hun mødte op til sin aftalte tid.

Klager oplevede afvisningen som ubehagelig og ydmygende.

Klager fik en nedsmeltning og et angstanfald som følge af afvisningen.

Lægens tilbud om at ville undersøge klager på parkeringspladsen er i den grad forskelsbehandling på grund af klagers handicap.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede er beliggende i et turistområde og kan se passanter ved akutte skader og sygdomme, men er ikke forpligtet hertil.

Klager havde henvendt sig på grund af sin hånd og blev telefonisk bedt om at møde op, således at hånden kunne blive tilset.

Klager blev ved sin ankomst oplyst, at hun ikke kunne medbringe sin hund i lægeklinikken, men hun kunne blive tilset på en overdækket terrasse eller i bilen.

Klager havde telefonisk oplyst, at hun havde en servicehund.

Imidlertid havde hun ikke oplyst, at hun forventede, at denne kunne medbringes i lægeklinikken.

Det er ikke usædvanligt at tilse patienter med knogleskader i biler, da disse kan være forhindret i at bevæge sig.

En hund er ikke tilladt i indklagede lægeklinik, idet der er mennesker med angst og allergi over for hunde blandt indklagedes personale og patienter.

Klager er ikke blevet forskelsbehandlet, da klager blev tilbudt en lægefaglig vurdering af sin hånd uden for lægeklinikken.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er diagnosticeret med Aspergers syndrom og forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, og at klager er blevet bevilliget en servicehund.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation, hvorefter hun har et handicap i lovens forstand.

Afvisningen af klagers servicehund

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager fik afslag på at medbringe sin servicehund, der er bevilget hende på grund af sit handicap, idet det ikke var tilladt at medbringe hunde i lægeklinikken.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun blev stillet ringere end andre som følge af, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund i lægeklinikken.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at forskelsbehandlingen af klager ikke var i strid med forbuddet.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har anført, at der var personer med angst og allergi for hunde blandt personalet og patienterne.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har godtgjort, at den indirekte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om andres sundhed og helbred.

Spørgsmålet er herefter, om det af hensyn til de saglige formål var nødvendigt at afslå, at klager kunne få adgang til lægeklinikken med sin servicehund.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har godtgjort, at det var nødvendigt at afslå, at klager kunne få adgang til lægeklinikken med sin servicehund for at sikre de saglige formål.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke har godtgjort, at det ikke konkret var muligt at modtage klager med sin servicehund uden at tilsidesætte hensynet til andres helbred og sundhed.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 30. januar 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

-

En servicehund

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse