Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - kommuner - medhold

J.nr. 23-14424

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse og ADD, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kommunen gav kvinden afslag på at medbringe sin servicehund i et aktivitetscenter.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde godtgjort, at hun havde et handicap i lovens forstand.

Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at afvisningen af kvindens servicehund stillede kvinden ringere end andre personer, idet kvinden havde et behov for sin servicehund på grund af sit handicap.

Kommunen havde oplyst, at der var personer i aktivitetscenteret med enten angst for hunde eller pelsallergi.

Nævnet vurderede herefter, at kommunen havde godtgjort, at afvisningen af kvindens servicehund var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre hygiejnen og andres helbred.

Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde godtgjort, at afvisningen af kvindens servicehund var nødvendig for at opnå de ovenfor nævnte saglige formål.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at kommunen ikke havde dokumenteret, at der var personer i aktivitetscenteret med angst for hunde eller pelsallergi.

Derudover lagde nævnet vægt på, at kommunen ikke havde dokumenteret, at det ikke var muligt at indrette sig på en sådan måde, at kvinden kunne medbringe sin servicehund i aktivitetscenteret, uden hensynet til hygiejne og andres helbred blev tilsidesat.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i et aktivitetscenter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i et aktivitetscenter.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 10. februar 2023, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt en speciallægeerklæring, hvoraf fremgår bl.a.

”Under kontakten er [klager] diagnosticeret med Skizotypisk sindslidelse og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse).

…

Hun har gennem årene i perioder isoleret sig grundet angst og da den skizotypiske sindslidelse medfører mikropsykotiske oplevelser, hvor hun oplever uvirkelighedsfølelse og tendens til paranoide forestillinger, når hun føler sig presset.

…

[Klager] har flere kroniske psykiske lidelser, der medfører isolation og angst for at færdes.

Hendes hund er altafgørende for, at hun kan færdes og føle sig tryg i hverdagen og opnå en tålelig tilværelse.

”

Klager har fremlagt dokumentation for, at klagers servicehund blev certificeret som en psykiatrisk servicehund den 31. marts 2022.

Klager har fremlagt to skærmprint af 7. februar 2023.

Af det første skærmprint fremgår en kontaktformular til indklagede, som klager har udfyldt, hvoraf fremgår bl.a. følgende

”Jeg er folkepensionist med et psykiskhandicap.

Jeg har en servicehund der er uddannet og certificeret hos [udbyder af servicehundetræning], jeg er afhængig af den så derfor vil jeg gerne, inden jeg laver en indmeldelse have en tilkendegivelse fra jer på at jeg er velkommen i centret med min hund.

”

Af det andet skærmprint fremgår en mail fra indklagede.

Af mailen fremgår bl.a. følgende

”Tak for din henvendelse og interesse for [aktivitetscenter A].

Jeg må desværre fortælle dig at der vil være mange borgere og ansætte vores aktivitetscenter, der vil være udfordret hvis der er en hund tilstede.

Jeg vil derfor råde dig til at kontakte visitationen for at undersøge hvor at en hund ikke vil udgøre udfordringer.

Jeg ved at der er Aktivitetscentre i [indklagede kommune] hvor er i forvejen er hunde, fx (…).

”

Indklagede har fremlagt et indsatskatalog, hvoraf fremgår bl.a.

”[Indklagede kommune] har forskellige aktivitetstilbud på de kommunale aktivitetscentre.

Dels findes et forebyggende aktivitetstilbud efter servicelovens § 79, som ikke kræver visitation.

De forebyggende aktivitetstilbud tildeles af aktivitetstilbuddet selv i forbindelse med en startsamtale.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. februar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 20.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på at medbringe sin servicehund i det pågældende aktivitetscenter.

Klager gør desuden gældende, at indklagede som følge heraf skal betale hende en godtgørelse på 20.000 kr.

Klager er folkepensionist og afhængig af sin servicehund.

Klager har før medbragt sin servicehund på universitet, bibliotek, beboerforening og i kirke.

Aktivitetscenteret vil være et perfekt træningssted for klager, da der er aktiviteter med andre mennesker samtidig med, at der er mulighed for, at klager vil kunne trække sig.

Klager blev ikke inviteret til en samtale hos aktivitetscenteret.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede tilbyder forskellige aktivitetstilbud på de kommunale aktivitetscentre.

De aktivitetstilbud, som forvaltningen tilbyder, er opdelt i henholdsvis vedligeholdende tilbud efter servicelovens §§ 83, 84, 86, stk. 2, og 104.

Tilbud efter disse forudsætter, at borger er visiteret hertil.

Derudover anvises der tilbud efter servicelovens § 79, hvilket er et tilbud for borgere, der kan klare sin dag i aktivitetscenteret uden nogen form for hjælp eller støtte.

Disse tilbud er forbyggende, og borger kan deltage i de pågældende tilbud uden at være visiteret.

Når en aktivitetsleder kontaktes af en borger, er det almindelig praksis, at lederen henviser borgeren til at kontakte visitationen i de situationer, hvor aktivitetslederen ikke umiddelbart kan vurdere, om borgeren tilhører målgruppen for forebyggende tilbud efter servicelovens § 79.

Idet klager henvendte sig med spørgsmål om en servicehund og derved særlige sociale behov, var det centrets vurdering, at klagers deltagelse ikke gik ind under servicelovens § 79, og at hun derfor skulle kontakte visitationen.

På aktivitetscenteret er der både borgere og personale, der umiddelbart vil være udfordret ved at have besøg af en hund, som følge af enkelte borgeres angst for hunde samt diagnosticeret pelsallergi hos centerets personale.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af den fremlagte speciallægeerklæring, at klager er diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse og ADD.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun har et handicap i lovens forstand.

Afslaget på at medbringe servicehund i aktivitetscenter

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

På baggrund af indklagedes mail af 7. februar 2023 lægger nævnet til grund, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund i aktivitetscenteret.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at afvisningen af klagers servicehund stillede klager ringere end andre personer, idet klager har et behov for sin servicehund på grund af sit handicap.

Det er herefter indklagede, som skal bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at der var personer i aktivitetscenteret med enten angst for hunde eller pelsallergi.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede har godtgjort, at afvisningen af klagers servicehund var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre hygiejnen og andres helbred.

Spørgsmålet er herefter, om det var nødvendigt at afvise klagers servicehund for at sikre de saglige formål.

Nævnet vurderer, at klager ikke har godtgjort, at afvisningen af klagers servicehund var nødvendig for at opnå de ovenfor nævnte saglige formål.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke har dokumenteret, at der var personer i aktivitetscenteret med angst for hunde eller pelsallergi.

Derudover har nævnet lagt vægt på, at indklagede ikke har dokumenteret, at det ikke var muligt at indrette sig på en sådan måde, at klager kunne medbringe sin servicehund i aktivitetscenteret, uden hensynet til hygiejne og andres helbred blev tilsidesat.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 10. februar 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse