Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kommuner - medhold

J.nr. 23-20384

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med en skizoaffektiv tilstand, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden ikke måtte medbringe sin servicehund i fælleshuset hos kommunens bosted.

Ligebehandlingsnævnet vurderede på baggrund af sagens lægelige oplysninger, at kvinden havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand, og havde behov for at medbringe sin servicehund i det offentlige rum, herunder bostedets fælleshus.

Bostedet havde i november 2022 sagt til kvinden, at hun skulle øve sig i ikke at medbringe servicehunden i fælleshuset.

I januar 2023 oplyste bostedet kvinden om, at hun ikke længere måtte medbringe servicehunden i fælleshuset.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte forskelsbehandling.

Kommunen gjorde gældende, at servicehundens færden i fælleshuset medførte problemer for fødevarehygiejnen, da kommunen fandt hundehår i fødevarer og køkkenet generelt.

Nævnet vurderede, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevarehygiejnen i fælleshuset.

Nævnet vurderede dog herefter, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af kvinden var nødvendig og rimelig.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde bevist, at det ikke var muligt at iværksætte procedurer, herunder ekstra rengøring, som kunne fjerne eventuelle hygiejnemæssige problemstillinger i forbindelse med, at kvindens servicehund var med i fælleshuset.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke måtte medbring sin servicehund i fælleshuset hos den indklagede kommunes bosted.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke måtte medbringe sin servicehund i fælleshuset hos indklagedes bosted.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 10.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager blev i februar 2019 diagnosticeret med en skizoaffektiv tilstand og har en servicehund.

Af et brev af 10. september 2020 fra en afdelingslæge på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling fremgår følgende

” Vedr.

ansøgning om servicehund

[Klager] er en 16-årig pige der følges i børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorie, hvor hun modtager behandling for skizoaffektiv tilstand.

Denne tilstand er oftest ledsaget af socialkognitive vanskeligheder og i [klagers] tilfælde er der tale om en invaliderende social fobi.

…

Det er meget angstprovokerende for [klager] at være alene samt at færdes i det offentlige rum.

Vi har arbejdet med denne angst ud fra en kognitiv ramme, men det går fremad med meget små skridt.

Tanken med en servicehund er, at hun nemmere skal kunne træne disse færdigheder.

Hendes ansøgning bakkes derfor op af undertegnede, dog med det forbehold, at servicehunden primært bruges til dette formål.

”

I sommeren 2022 blev klager visiteret til et bosted af sin bopælskommune.

I maj og august 2022 var klager på forbesøg og rundvisning på bostedet.

Den 15. september 2022 flyttede klager ind på bostedet med sin servicehund.

Indklagede har oplyst, at der den 29. november 2022 blev afholdt et handleplansmøde med deltagelse af klager, klagers far, en medarbejder fra bostedet og en sagsbehandler fra klagers bopælskommune.

På mødet fastlagde sagsbehandleren fra klagers bopælskommune et mål om, at klagers servicehund på sigt ikke skulle være med klager i bostedets fælleshus.

Af et notat af 13. december 2022 fremgår bl.a.

”Udviklingsstatus – Mål 2: At [klager] støttes og øver sig på ikke at have servicehund [navn] med i fælleshuset

Måltype Langtids

…

Beskrivelse af mål At [klager] bliver i stand til at kunne gå i fælleshuset på [bostedet] uden selskab af servicehund.

Hvorfor er det vigtigt Hygiejne ift storkøkken status i fælleshus på [bostedet]”

Den 4. januar 2023 blev der afholdt et nyt møde med deltagelse af klagers far, sagsbehandleren fra klagers bopælskommune og bostedets afdelingsleder.

Efter mødet tog klager hjem med sin far, og efterfølgende flyttede klager fra bostedet.

Den 9. januar 2023 havde indklagede en korrespondance med Fødevarestyrelsen.

Af korrespondancen fremgår bl.a.

Indklagede

”Vi er et kommunalt bosted for psykisk sårbare voksne.

vi står i en situation hvor vi oplever at vores storkøkken og fødevare bliver kontermineret af hundehår.

…

Der ud over har vi en administrationsbygning hvor i der er et åbent køkken alrum, med godkendt storkøkken.

For 4 mdr.

flyttede en borger ind med en servicehund.

borgerne fik lov til at tage hunden med ind i køkkenalrummet.

vi tog de forholdsregler vi kunne - hunden opholder sig længst væk fra køkkenet - dvs. den ligger 4,5 meter fra "den usynlige linje" til storkøkkenet.

Vi gør rent som forskrevet og mere til.

alligevel har vi nu konstateret at vi har hundehår i vores fødevarer og i vores køkkenskabe og skuffer.

der er en gennemgang af ca. 26 mennesker i løbet af en dag igennem køkken alrummet og jeg tænker at hundehårene herved ikke kan undgåes at blive hvivlet rundt.

Vi har undersøgt muligheden for extra daglig hovedrengøring af hele rummet hvilket ikke er muligt.

Ligeledes er ombygning af rummet således at køkkenet afskærmes ikke muligt.

Hvad gør vi?

”

Fødevarestyrelsen

”Fører- og servicehunde kan tillades adgang til virksomhedens serveringsområde, hvis de ikke kontaminerer fødevarerne.

Det er fødevarevirksomhedens ansvar at sikre, at dette ikke sker.

Hunde/kæledyr må umiddelbart ikke komme ind i områder, hvor der tilberedes fødevarer.

Køkkener i leve- og bomiljøer betragtes også som fødevarevirksomheder, selvom de mange steder har karakter af privat bolig.

Beboere i leve- og bomiljøer kan have et kæledyr, som på særlige betingelser kan tillades adgang til køkkenområderne.

Hvis kæledyr har adgang til køkkenområder, skal kræves der dog særlig fokus på hygiejnen og på, at det er nødvendigt at have særlige betingelser for kæledyrenes adgang til køkkenområdet.

Det kan f.eks. være hyppigere rengøring;

at personalet overvåger kæledyrene;

at kæledyrene i visse situationer ikke kan have adgang til køkkenområdet eller at personalet indfører særlige rengøringsprocedurer i fødevarevirksomheden, før og efter madlavningen.

Det er dog altid fødevarevirksomhedens ansvar at sikre mod kontamination af fødevarerne.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. februar 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Indklagede har fremlagt en oversigt over fælleshuset.

Det fremgår af oversigten, at fælleshusets køkken er placeret i et åbent rum, hvor der også er spiseområde og fællesstue.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund i bostedets fælleshus.

Klager kunne ikke være i fælleshuset uden sin servicehund.

Hverken klager eller klagers sagsbehandler hos bopælskommunen var bekendt med, at klager ikke måtte medbringe servicehunden i fælleshuset, da klager flyttede ind på bostedet.

Det blev heller ikke oplyst, at klager skulle arbejde hen imod, at servicehunden ikke skulle med i fælleshuset.

Hvis klager havde været bekendt med dette, var hun aldrig flyttet ind.

Før klager flyttede ind, oplyste bostedet, at bostedet havde stor erfaring med servicehunde, da en anden beboer med servicehund havde boet på bostedet i et par år.

Klager havde det godt på bostedet indtil midten af november 2022, hvor afdelingslederen begyndte at sige, at klager ikke længere måtte have sin servicehund med i fælleshuset.

Afdelingslederen oplyste først, at der ikke måtte være servicehund i fællesområdet, fordi de andre beboere ville trække sig socialt fra klager.

Klagers forældre rettede herefter henvendelse til afdelingslederen og oplyste, at klager og hendes servicehund hang sammen.

Hvis det betød, at nogle af de andre beboere ville trække sig fra klager, så måtte de gøre det.

Afdelingslederen fortsatte med at sige til klager, at klager skulle øve sig i ikke at have servicehunden med i fælleshuset.

Klagers forældre bad herefter i midten af december 2022 om et møde om servicehunden.

Fødevarestyrelsen har oplyst, at der er mulighed for dispensation fra hygiejnekravene i forhold til servicehunde på bostedet.

På et møde den 4. januar 2023 fastholdt afdelingslederen, at servicehunde skulle ud af fælleshuset fra dags dato.

Afdelingslederen afviste alternative løsninger.

Afdelingslederen og indklagede smed dermed klager ud af bostedet, da hun ikke længere kunne bo der, hvis hun ikke måtte have sin servicehund med i fælleshuset.

Det blev aftalt, at bostedet skulle dokumentere, at der ikke kunne eller måtte være servicehunde i fælleshuset.

Indklagede har ikke dokumenteret, at indklagede har forsøgt at imødekomme, at servicehunden stadig kunne komme i fælleshuset.

Den krog til hundesnor, som indklagede har nævnet i deres bemærkninger, blev ikke sat op, mens klager boede på bostedet.

Bostedet har ændret deres forklaringer frem til, at klager flyttede.

Først måtte servicehunden ikke komme i fælleshuset på grund af andre beboere.

Derefter blev det ændret til, at Fødevarestyrelsen havde sagt, at servicehunden ikke måtte komme i fælleshuset.

Da klagers far ringede til Fødevarestyrelsen og fik bekræftet, at servicehunden godt måtte komme i fælleshuset, blev årsagen ændret til, at der var hundehår over alt i køkkenet.

Bostedet har nægtet at udlevere deres egne kontrolrapporter, hvor bostedet påstår, at der er bemærkninger om hundehår i skuffer, mad mv.

Bostedet og den indklagede kommune begyndte først at arbejde med sagen efter, at klager var flyttet.

Det er denne sag uvedkommende, hvad bostedet og indklagede vil gøre fremover.

Indklagede gør gældende, at servicehunde i fælleshuset medførte kontaminering af fødevarer og arbejdsstationer i køkkenet, hvorfor det var nødvendigt at forbyde servicehunde i fælleshuset.

Bostedet består af en række beboelseshuse og et fælleshus.

Hvert beboelseshus indeholder fire værelser, to fælles badeværelser og et fælles køkken-alrum.

Fælleshuset indeholder en fællesstue med integreret køkken, kontorer og mødefaciliteter.

I forbindelse med klagers forbesøg og rundvisning i maj og august 2022 oplyste afdelingslederen klager og hendes pårørende om, at servicehunden i starten af klagers ophold godt kunne være med klager i fælleshuset, men at der skulle arbejdes hen mod, at den ikke skulle være med.

Dette skyldes hensyn til de øvrige beboeres fysiske og psykiske trivsel.

I september, oktober og indtil midt november 2022 havde klager servicehunden med i fælleshuset.

I den forbindelse blev der taget forskellige forholdsregler for at imødegå, at dette skulle påvirke de øvrige beboeres trivsel.

Det blev eksempelvis indskærpet, at madlavning og rengøring i køkkenet altid skulle foregå sammen med en medarbejder for at sikre tilstrækkelig rengøring.

Servicehunden skulle også opholde sig i et hjørne og ikke ligge foran indgangsdøren eller bevæge sig rundt i lokalet.

Der kom dog stadig hundehår i fødevarer, skabe og på køkkenborde.

Andre beboere havde klaget til personalet over hundehår i maden.

I midt november 2022 spurgte afdelingslederen klager om, hvordan det gik med at arbejde hen imod, servicehunden ikke skulle være med i fælleshuset.

Klager fortalte, at hun ikke var begyndt at arbejde med målet.

Afdelingslederen oplyste herefter klager om, at hun skulle arbejde med målet fremover, og at der var et aktuelt problem i forhold til hundehår i fødevarer, køkkenskabe og –skuffer samt på spise- og køkkenborde.

Efter mødet den 29. november 2022 holdt klagers kontaktperson samtaler med klager om, hvordan der kunne arbejdes trinvist med, at klager fremover ikke skulle medbringe servicehunden i fælleshuset.

Der blev opsat en krog til hundesnor, så klagers servicehund kunne befinde sig umiddelbart uden for fælleshuset, ligesom klager kunne se servicehunden fra fællesrummet.

Derudover skulle klager træne servicehunden i at være alene på klagers værelse, mens klager opholdt sig i andre rum i huset.

Der blev lagt en plan for dette, men det lykkedes ikke at arbejde ud fra planen.

Servicehunden var derfor fortsat meget i fælleshuset.

Det komplicerede situationen, at servicehunden ikke kunne lide at være adskilt fra klager og hylede, hvis den eksempelvis skulle stå uden for døren og vente.

På mødet den 4. januar 2023 tilkendegav klagers far, at han var uenig i målet.

Faren anførte, at der ifølge Fødevarestyrelsen ikke var noget til hinder for, at klagers servicehund kunne opholde sig i fælleshuset.

Sagsbehandleren fra klager bopælskommune opretholdt målet, hvorefter klager tog med sin far hjem.

Klager var den anden beboer med servicehund på bostedet.

Der boede i forvejen en beboer med en servicehund, der ikke kom i fælleshuset.

Da klagers servicehund kom i fælleshuset, ønskede den anden beboer også, at dennes servicehund kunne være i fælleshuset.

Der var andre beboere på bostedet, der ikke var trygge ved hunde.

En konsekvens af servicehunde i fælleshuset kunne derfor være, at andre beboere ville trække sig fra samværet i fælleshuset, hvilket er en væsentlig del af bostedet.

Derudover kunne der være beboere, som var allergiske over for hunde.

Bostedet har været i kontakt med Fødevarestyrelsen om servicehunde i fælleshuset.

Servicehunde kan tillades adgang til det område, som Fødevarestyrelsen har kaldt virksomhedens serveringsområde.

Dette gælder dog kun, hvis servicehundene ikke kontaminerer fødevarerne.

Fødevarestyrelsen har oplyst, at der kan være behov for hyppigere rengøring, at personalet overvåger servicehunden, at servicehunden i visse situationer ikke kan have adgang til køkkenområdet eller at personalet indfører særlige rengøringsprocedurer før og efter madlavning.

Bostedet forsøgte sig med yderligere rengøring, men oplevede fortsat udfordringer med kontaminering af fødevarerne.

I slutningen af januar 2023 traf bostedet beslutning om, at de ikke fremover vil tillade servicehunde adgang til fælleshuset.

Begrundelsen for forbuddet er, at forbuddet mod hund i fælleshuset er rimeligt i forhold til det saglige formål om at undgå kontaminering af både fødevarer og arbejdsstationer i køkkenet, så beboernes sundhed ikke bringes i fare, samt at sikre, at fødevaremyndighederne ikke nedlægger forbud mod produktion af mad i køkkenet.

Forbuddet skal også ses i lyset af, at det ikke har været muligt, selv med hyppig rengøring og særlige procedurer for hundes færden i fællesarealet, at opnå det ønskede formål.

Det var ikke meningen, at forbuddet skulle gælde for klager med det samme.

Derimod skulle der trinvis arbejdes henimod, at klager skulle overholde forbuddet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager blev i februar 2019 diagnosticeret med en skizoaffektiv lidelse.

Det fremgår af brev af 10. september 2020 fra en afdelingslæge på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, at klager har en invaliderende social fobi, ligesom der er meget angstprovokerende for klager at være alene samt at færdes i det offentlige rum.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Klagers behov for en servicehund

Spørgsmålet er herefter, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et behov for sin servicehund på grund af sit handicap.

Det fremgår af brev af 10. september 2020, at tanken med en servicehund var, at klager nemmere skulle kunne træne sine færdigheder i forhold til at være alene og færdes i det offentlige rum.

Servicehunden skulle primært bruges til dette formål.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde behov for at medbringe sin servicehund i det offentlige rum, herunder bostedets fælleshus.

Forskelsbehandling

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har gjort gældende, at indklagede den 4. januar 2023 oplyste, at hun ikke længere måtte medbringe sin servicehund i fælleshuset.

Forud herfor havde afdelingslederen siden november 2022 sagt til klager, at hun skulle øve sig i ikke at medbringe servicehunden i fælleshuset, ligesom det fremgår af notat af 13. december 2022, at klager skulle blive i stand til at gå i fælleshuset uden servicehunden.

Servicehunden havde til formål at støtte klager, når hun færdes i det offentlige rum.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for direkte forskelsbehandling.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har gjort gældende, at servicehundens færden i fælleshuset medførte problemer for fødevarehygiejnen, da indklagede fandt hundehår i fødevarer og køkkenet generelt.

Dette udgjorde en fare for de andre beboeres sundhed, ligesom fødevaremyndighederne kunne nedlægge forbud mod produktion af mad i køkkenet.

Nævnet vurderer herefter, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevarehygiejnen i fælleshuset.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig og rimelig.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har bevist, at det ikke var muligt at iværksætte procedurer, herunder ekstra rengøring, som kunne fjerne eventuelle hygiejnemæssige problemstillinger i forbindelse med, at klagers servicehund var med klager i fælleshuset.

Klager får derfor medhold i klagen

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse