Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - ej medhold

J.nr. 23-14993

En mand (klager), der var diagnosticeret med skæv ryg og syringomyeli, klagede over en virksomhed (indklagede).

Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at virksomheden oplyste manden om, at virksomheden sjældent ansatte personer i et fleksjob.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da han bl.a. led af smerter i nakken og udtrætning, hvorfor han kun kunne arbejde otte timer om ugen.

Mandens tilstand var kronisk, og kunne ikke blive bedre.

Manden kontaktede i oktober 2022 virksomheden angående et praktikforløb, hvilket virksomheden ikke kunne tilbyde.

Manden spurgte derefter i november 2022 om virksomheden ansatte fleksjobbere.

Virksomheden svarede, at virksomheden meget sjældent ansatte fleksjobbere, og at de få fleksjob virksomheden havde var forbeholdt nuværende medarbejdere.

Manden havde ikke fået bevilget fleksjob på det tidspunkt, hvor han kontaktede virksomheden.

Nævnet vurderede på den baggrund, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede virksomhed oplyste klager om, at virksomheden sjældent ansatte personer i fleksjob.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede oplyste klager om, at indklagede sjældent ansatte personer i et fleksjob.

Sagsfremstilling

Klager, som har en skæv ryg og syringomyeli, var i oktober 2020 udsat for et trafikuheld.

I februar 2021 søgte klager en stilling som produktionsmedarbejder hos indklagede.

Den 27. maj 2021 sendte klager en mail til indklagede.

Af mailen fremgår bl.a.

”Jeg er spændt på at høre om der nyt ift.

vores samtale d. 18/5?

”

Klager har oplyst, at indklagede ringede til ham efter seks til ni måneder og tilbød ham en stilling.

Indklagede har bestridt dette.

Den 3. august 2022 var klager til undersøgelse på et sygehus.

Af journalnotatet fra undersøgelsen fremgår bl.a.

”25 årig mand henvises af egen læge mhp.

vurdering af syringomyeli, som pt.

har fået konstateret for 1 års tid siden i forbindelse med udredning for et whiplash traume.

TIDLIGERE

Har for godt 10 år siden fået konstateret skæv ryg.

Har en lavt siddende thorakal kyfose.

…

RESUMÉ OG PLAN

25 årig mand som har en lav thorakal kyfoscoliose ud for Th 10-11.

Har egentlig ikke haft gener fra dette, og der har ikke været udvikling af hans kyfoscoliose siden 2014.

Kommer ud for et trafikuheld i 2020 og efter dette begynder han at få voldsomme smerter, dels thorakalt, dels føleforstyrrelser ned i benene, prikkende fornemmelser mest i hø.

ben, smerter i nakken, træthed og udtrætning med nedsat udholdenhed i både hænder og fødder, svært ved at svede (pga.

påvirkning af autonomfunktionen) har af og til knivagtige smerter thorakal.

Pt.

har været til MR skanning som viser, dels en lidt mindre protrusion ud fro C5/C6 og så er der syrinx fra C6-Th1 og herefter en udvidet centralkanal til Th4 hvorefter der atter er en syrinx som går helt til conus.

Umiddelbart passer hans neurologi med hans syrinx, både med udtræt barheden i armene og hans føleforstyrrelser.

Vi taler en del om energiforvaltning, om hvorledes han skal træne hellere mange repititioner med lav vægt end høj vægt få gange.

Vi taler om det hensigtsmæssige i forbindelse med arbejde, med at undgå at sidde længe ved f.eks. en computer, have vekslende arbejdsstillinger, mulighed for pauser undervejs, transporttiden skal tælles med, at det er godt både med siddende og gående arbejde, og han helst skal undgå tunge løft.

Derfor er den arbejdsprøvning han er i gang med faktisk helt ideel, da den opfylder alle kravene.

Lige for tiden går det også ok med de 8 t.

/ugt.

timetallet kan ikke siges klart hvad det skal være, men det må komme an på en afprøvning.

Hans tilstand er kronisk og kan ikke blive bedre men kan forværres hvis skånehensynene ikke overholdes.

”

Den 4. oktober 2022 søgte indklagede i et stillingsopslag medarbejdere til deres produktion.

Den 20. oktober 2022 kontaktede klager indklagede og spurgte, om han kunne komme i et praktikforløb hos indklagede.

Af indklagedes mail til klager af samme dag fremgår bl.a.

”Tak for henvendelsen.

Vi har desværre ikke mulighed for, at tilbyde et praktikforløb.

”

Den 7. november 2022 havde klager og indklagede en mailkorrespondance.

Af korrespondancen fremgår bl.a.

Klager

”I ansætter heller ikke fleksjobbere?

”

Indklagede

”Meget sjældent.

De få fleksjob vi måtte have, forbeholdes nuværende medarbejdere.

”

Den 14. november 2022 var klager til online konsultation hos en overlæge.

Af journalnotatet fra konsultationen fremgår, at klagers sag snart skulle på møde i rehabiliteringsteamet, hvor han forventede at blive indstillet til et fleksjob.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. februar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Den 14. februar 2023 blev klager bevilget fleksjob.

Bevillingen var gældende fra den 15. februar 2023.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede ikke ville ansætte klager i et fleksjob.

Klager havde tidligere været til ansættelsessamtale hos indklagede.

Indklagede ringede derefter tilbage til klager efter seks til ni måneder og tilbød ham en stilling som produktionsmedarbejder.

Indklagede må derfor have vurderet, at klager var kvalificeret til stillingen.

Klager kontaktede indklagede angående praktikforløb eller fleksjob, fordi indklagede tidligere havde tilbudt ham en stilling.

Klager spurgte først til mulighederne for et praktikforløb og dernæst til mulighederne for et fleksjob.

Klagers forespørgsel må derfor anses for en reel forespørgsel om en stilling hos indklagede.

Forespørgslen var uopfordret, men indklagede havde trods alt et stillingsopslag ude, hvor de søgte produktionsmedarbejdere.

Forespørgslen skal også ses i lyset af, at indklagede tidligere havde tilbudt klager en stilling.

Indklagede afviste at ansætte en person i fleksjob.

Indklagede har anført, at afslaget skyldtes, at indklagede ikke havde ledige stillinger på tidspunktet for klagers forespørgsel om praktik eller fleksjob.

Klager bestrider dette, da indklagede den 4. oktober 2023 slog et stillingsopslag op, hvor indklagede søgte produktionsmedarbejdere.

Indklagede gør gældende, at klager ikke skal have medhold, da klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede udsatte ham for direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Det bestrides, at klagers forespørgsel skal anses for en reel forespørgsel om ansættelse.

Klager spurgte alene ind til, om indklagede ansatte fleksjobbere.

Klager oplyste på intet tidspunkt, at han var interesseret i en sådan ansættelse, ligesom klager på intet tidspunkt reelt ansøgte stillingen.

En forespørgsel kan ikke sidestilles med en ansøgning.

Det er korrekt, at indklagede i begyndelsen af 2021 søgte efter nye produktionsmedarbejdere.

Klager søgte denne stilling og var til ansættelsessamtale.

Klager blev dog ikke tilbudt stillingen i 2021.

Indklagedes situation ændrede sig markant i løbet af 2021, hvorfor der ikke blev ansat nye produktionsmedarbejdere.

Klager fik derfor, ligesom de øvrige ansøgere, et afslag på ansættelse.

Klager blev heller ikke senere tilbudt en stilling hos indklagede.

Parterne er uenige om, hvorvidt klager blev tilbudt en stilling i 2021.

Denne uenighed kan alene afklares ved mundtlig bevisførelse, hvilket ikke kan ske ved Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet kan derfor ikke tillægge dette forhold betydning ved vurderingen af sagen.

Indklagede søgte ikke efter ny arbejdskraft på det tidspunkt, hvor klager uopfordret spurgte indklagede, om klager kunne få et praktikforløb eller et fleksjob hos dem.

Indklagedes afslag skyldtes derfor alene det forhold, at selskabet ikke havde brug for yderligere arbejdskraft, og afslaget var hverken direkte eller indirekte på grund af klagers påståede handicap.

Det fremgår hverken af indklagedes mail af 20. oktober 2022 eller af mailen af 7. november 2022, at afslaget skulle være begrundet i de – for indklagede ubekendte – lidelser, som klager havde.

Afslaget var alene begrundet i, at indklagede ikke havde mulighed for at tilbyde klager et praktikforløb eller en stilling i et fleksjob, idet indklagede ikke havde ledige stillinger på det pågældende tidspunkt.

Klager var på tidspunktet for sin forespørgsel ikke bevilget et fleksjob.

Den bevilling fik klager først i februar måned 2023.

Klagers forespørgsel til indklagede den 7. november 2022 savner derfor mening, idet klager ikke var bevilget fleksjob på daværende tidspunkt.

Indklagede kendte ikke til klagers påståede handicap på tidspunktet for afslaget.

Klager havde således ikke oplyst indklagede om, at han havde de pågældende begrænsninger.

Under alle omstændigheder har indklagede løftet bevisbyrden for, at afslaget ikke skyldtes klagers handicap, men alene det forhold, at indklagede ikke havde ledige stillinger på det pågældende tidspunkt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af journalnotatet fra undersøgelsen den 3. august 2022, at klager bl.a. lider af smerter i nakken og udtrætning, hvorfor han kun kunne arbejde otte timer om ugen.

Det fremgår også, at klagers tilstand er kronisk og ikke kan blive bedre.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager kontaktede den 20. oktober 2022 indklagede angående et praktikforløb, hvilket indklagede ikke havde mulighed for at tilbyde.

Klager spurgte derefter den 7. november 2022, om indklagede ansatte fleksjobbere.

Indklagede svarede, at de meget sjældent ansatte fleksjobbere, og at de få fleksjob de havde var forbeholdt nuværende medarbejdere.

Klager havde ikke fået bevilget fleksjob på det tidspunkt, hvor han kontaktede indklagede.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde