Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - uddannelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - uddannelse - medhold

J.nr. 23-60095

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med atypisk autisme, klagede over et universitet (indklagede).

Kvinden mente, at universitetet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at universitetet den 14. oktober 2021 gav kvinden afslag på at medbringe sin servicehund til undervisning, samt, at universitetet den 28. marts 2022 gav kvinden afslag på at medbringe sin servicehund til eksamen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i studiet på lige vilkår med andre studerende, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderede herefter, at universitetets praksis om, at det ikke var tilladt at medbringe hunde i undervisningslokalerne, kunne stille studerende med handicap ringere end andre studerende uanset undtagelsen om, at det på visse områder var tilladt at medbringe servicehunde.

Nævnet fandt, at kvinden havde dokumenteret, at hun på grund af sit handicap havde behov for at medbringe sin hund til både undervisning og eksamen.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med universitetets afslag på, at kvinden kunne medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen.

Det var herefter universitetet, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at den indirekte forskelsbehandling af klager var lovlig, hverken i forbindelse med undervisningen eller eksamen.

Kvinden fik derfor medhold i begge dele af sin klage og en godtgørelse på 30.000 kr.

Sagen blev behandlet principielt.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede universitet den 14. oktober 2021 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund til undervisningen.

Derudover angår klagen påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede universitet den 28. marts 2022 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund til eksamen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 14. oktober 2021 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund til undervisningen.

Det var også i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 28. marts 2022 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund til eksamen.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 30.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager startede på sin uddannelse ved det indklagede universitet den 1. september 2021.

Klager har fremlagt psykiatrisk speciallægeerklæring af 7. oktober 2021, hvoraf fremgår bl.a.

”Hermed bekræftes at ovenstående patient er listet i denne klinik med følgende diagnose og behandling

Atypisk Autisme DF84.

1

Anbefales at [klager] medbringer sin servicehund til undervisningen på baggrund af ovenstående diagnose.

”

Den 14. oktober 2021 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”[Indklagede] har d. 14. oktober 2021 truffet afgørelse vedr.

dit behov for at medbringe en hund i forbindelse med dit studie.

Afgørelse

På baggrund af din henvendelse inden studiestart 2021, og den til sagen indhentede dokumentation for medstuderendes gener efter undervisningens påbegyndelse, fastholder fakultetet at servicehunde har adgang til fakultetets områder, dog fraset undervisningslokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

Fakultet[et] tilbyder i tilfælde, hvor en servicehund ikke kan medbringes, at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden, så vidt muligt med frit udsyn til hund.

Yderligere vil fakultet[et] reservere plads i undervisningslokalet, hvor den studerende frit kan gå til og fra sin servicehund.

…

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med studiestart på [uddannelse] rettede du henvendelse til fakultetets Studie- og støttevejleder [A].

Du gjorde opmærksom på, at du benyttede dig af en hund som støtte ved færdsel i det offentlige rum.

Sammen med fakultetets direktør blev det besluttet, at dette forhold var fuldt foreneligt med fakultetets målsætning om lige vilkår for alle studerende, for så vidt at hunden ikke var til gene under undervisningen.

Efter undervisningsstart den 1. september 2021 har fakultetet modtaget en række henvendelser fra medstuderende, som angav at være generet af din hunds tilstedeværelse i undervisningen.

De beskrevne gener grundede sig i forskellige helbredsmæssige vilkår, herunder svær allergi med astma og paranoid-skizofreni med angstreaktion.

De nævnte studerende angav at fremmøde til undervisningen ikke var muligt, hvis hunden fortsat var til stede.

Fakultet[et] besluttede på den baggrund midlertidigt fra d. 15. september 2021, at bede dig om ikke at medbringe din hund til undervisningen.

Ved samme meddelelse blev du indbudt til møde med Studieleder for [fakultetet], som blev afholdt den 17. september 2021 på fakultetet.

…

Der er til sagen overvejet følgende muligheder

a) Hunden placeres i et bur uden for auditoriet, hvor du kan se den og gå ud til den efter behov.

b) Hunden opholder sig på administrationsgangen, mens du har undervisning og du kan komme og være sammen med den i pauserne.

c) Hold-bytte, så der ikke er deltagelse på samme hold af hunden og helbredsmæssigt udfordrede studerende.

d) Deltagelse via fjernundervisning (streamet) i alle fag.

e) At de studerende skiftes til fremmøde.

…

Det er også lagt til grund for sagen, at fakultet[et] alene råder over et enkelt auditorium som kan rumme studerende i fornødent antal.

Det er lagt til grund, at der skal være en væsentlig tidsmæssig forskydning mellem undervisningsgangene for at tilgodese allergikere.

…

Fakultet[et] har for sagens oplysning taget kontakt til [servicehundeforening], som oplyser, at det er ganske almindeligt, at hunde ikke har adgang til alle lokaler uden undtagelse, og at hunden derfor trænes i at opholde sig alene i længere tidsrum.

I de tilfælde vil brugeren således også skulle indrette sig derefter.

Til sagen er fremlagt følgende dokumentation

…

Begrundelse

Fakultetet har for nærværende afgørelse overvejet alle de beskrevne forhold, og lagt særlig vægt på Fakultet[ets] forpligtigelse til at sikre alle studerende lige adgang til undervisningen.

Fakultet[et] finder ikke at kunne pålægge studerende med helbredsmæssige reaktioner på tilstedeværelsen af en hund at måtte undlade at deltage i undervisningen eller pålægges alene at kunne deltage via videolink, hverken helt eller delvist.

Fakultet[et] finder det ikke praktisk muligt, at placere studerende på forskellige hold med tilstrækkelig tidsmæssig mellemrum.

Derudover har uddannelsen selvstændig holdtilmelding, hvor den enkelte studerende selv vælger hold ud fra faglige interesser, øvrige fag og evt.

underviser.

Denne valgfrihed finder fakultet[et] ikke at kunne fratage studerende med gener efter tilstedeværelse af hund, ligesom planlægningen af disse studerendes undervisning og eksamen ville skulle betinges af hvilke lokaler en hund vil være tilstede.

Fakultet[et] finder ikke på det foreliggende grundlag, at det vil være fagligt forsvarligt at tilbyde fjernundervisning til studerende i alle fag.

På baggrund af de erfaringer fakultet[et] har draget af de seneste års nedlukninger, vil fakultet[et] kun benytte fjernundervisning i et meget begrænset omfang for at værne om den faglige dialog og interaktion som bedst foregår i den fysiske undervisning.

Fakultetet finder, at der med det ovenfor beskrevne tilbud er givet tilbud om en rimelig tilpasning på baggrund af et sagligt formål.

Der ses ikke af sagen dokumenteret grundlag for at tilpasningen ikke skulle være fyldestgørende og muliggøre din deltagelse i undervisningen.

Fakultet[et] har for afgørelsen noteret sig, at der ikke til sagen ses dokumenteret at der er tale om en fuldt uddannet servicehund.

”

Den 26. oktober 2021 klagede klager til rektoratet over afgørelsen fra det indklagede fakultet.

Den 14. marts 2022 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”[Afdeling] har på rektors vegne modtaget din klage over [fakultets] afgørelse vedrørende medbringelse af servicehund i undervisningslokaler.

…

Det er vurderingen, at afgørelsen ikke indeholder retlige mangler, og du får derfor ikke medhold i din klage.

Afgørelsen er begrundet yderligere nedenfor.

Sagens baggrund

…

Du klagede den 26. oktober 2021 over afgørelsen.

Du anfører i din klage bl.a., at det umuligt kan være rigtigt, at du ikke kan medbringe din servicehund i træning grundet tre studerendes hundeallergi, og at du ikke mener, at der er blevet taget hensyn til dine rettigheder i forhold til en rimelig tilpasning af studiet.

Du mener, at fakultetet forhindrer dig i at deltage i undervisningen ved at forbyde din servicehund adgang, både mens den er under træning og som færdiguddannet.

Du sammenligner forholdet med at bede en kørestolsbruger om at efterlade kørestolen.

Du anfører videre, at du er klar over, at der må tages hensyn til alle i denne situation, men at du også mener, at du har strakt dig længere, end du havde lyst til, ved at foreslå holdbytte, udluftning og rengøring, skiftevis undervisning for dig og allergikerne eller at tage noget af din undervisning virtuelt.

Du mener på trods heraf, at fakultetet har valgt at sikre allergikernes ret til undervisning, men ikke forsøgt at imødekomme din ret.

Du anfører, at du nu i snart to måneder ikke har kunnet deltage i undervisningen, og at du vil tage sagen op andet steds, hvis det ikke snart bliver muligt for dig at deltage i undervisningen.

[Fakultetet] har den 29. oktober 2021 afgivet en udtalelse i sagen, hvoraf følgende bl.a. fremgår

’Fakultetet har for nærværende kommentar inddraget klagen og den eftersendte lægeerklæring af 7. oktober 2021 fra privatpraktiserende psykiater [B].

Kommentar

Som indledende kommentar til klagen skal det understreges, at fakultetet fastholder, at servicehunde som det klage udgangspunkt har fri adgang til fakultetets områder.

På baggrund af de beskrevne og dokumenterede forhold dog fraset undervisningslokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

Fakultet[et] tilbyder i tilfælde, hvor en servicehund ikke kan medbringes at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden, så vidt muligt med frit udsyn til hunden.

Yderligere vil fakultet[et] reservere plads til undervisningslokalet, hvor den studerende frit kan gå til og fra sin servicehund.

Hvad angår den studerendes forslag om at følge dele af undervisning online, skal det understreges, at det ene af de fag den studerende er tilmeldt, allerede udbydes hybridt, og at den studerende har haft mulighed for at følge det digitalt i hele semesteret.

Hvad angår den studerendes forslag om, at vedkommende selv og dem, der lider af hundeallergi, kan bytte hold, er fakultet[et] blev oplyst, at allergikere ikke kan opholde sig i et lokale, hvor der har opholdt sig en hund forinden.

I tilknytning hertil skal det oplyses og understreges, at fakultet[et] kun råder over ét lokale, der kan rumme hold i den størrelsesorden som klager aktuelt er tilmeldt.

Det har indgået i fakultet[ets] overvejelser, at det væsentligt vil begrænse valgfriheden for studerende, der ikke kan dele lokale med en hund, hvis fakultet[et] fremover tillader en hund i selve undervisningslokalet.

De studerendes holdtilmelding grunder sig ikke alene i selve kurset, men også i holdets udbudstidspunkt ift.

øvrig undervisning, underviser og undervisers valg af pensum/originaltekster.

Det skal også bemærkes, at fakultet[et] alene har modtaget dokumentation fra studerende med enten psykisk lidelse eller kombination af allergi og astma, der umuliggør tilstedeværelsen af en hund i lokalet.

Fakultet[et] har begrundet formodning om, at der også til undervisningen er studerende, der alene lider af allergi, og som medicinerer sig mod de gener hundens tilstedeværelse forårsager.

Fakultet[et] finder således fortsat i henhold til sagens samlede akter, herunder fakultetets afgørelse og ovenstående, at der med de tilbudte vilkår, i videst mulige omfang er tilstræbt en tilpasning der tilgodeser både klager og medstuderende.

’

Begrundelse

Du har i din klage bl.a. anført, at du ikke mener, at der er blevet taget hensyn til dine rettigheder i forhold til en rimelig tilpasning af studiet.

…

[Afdeling] skal bemærke, at det fremgår af sagen, at fakultetet har forholdt sig til dine oplysninger og har overvejet forskellige løsningsmuligheder.

Som det fremgår af [fakultetets] afgørelse, så har fakultetet fundet, at servicehunde har adgang til fakultetets områder, dog med undtagelse af undervisningslokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

Fakultet[et] har i de tilfælde, hvor en servicehund ikke kan medbringes i undervisningslokalet tilbudt, at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden, så vidt muligt med frit udsyn til hunden.

Herudover har fakultet[et] tilbudt at reservere plads i undervisningslokalet, hvor den studerende frit kan gå til og fra sin servicehund.

På baggrund heraf, og da det ifølge [servicehundeforening] er almindeligt, at hunde, herunder servicehunde, ikke har adgang til alle lokaler, finder vi, at fakultetet har tilbudt de fornødne tilpasninger, der kan give mulighed for gennemførelse af uddannelsen.

Vi finder derfor ikke, at der er tale om forskelsbehandling.

Det bemærkes i øvrigt, at din hund er under træning, og at der således ikke er tale om en servicehund.

Det er på ovennævnte baggrund vurderingen, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte fakultetets afgørelse, og at du derfor ikke kan få medhold i din klage.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. marts 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 28. marts 2022 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”[Indklagede] har d. 22. marts 2022 truffet afgørelse vedr.

din anmodning om at medbringe en hund i forbindelse med eksamen.

Afgørelse

Fakultetet kan ikke efterkomme din anmodning om at medbringe din hund ved eksamen.

Fakultet[et] tilbyder i tilfælde, hvor en uddannet servicehund pga.

andre hensyn ikke kan medbringes i lokaler at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden, så vidt muligt med frit udsyn til hund.

Begrundelse

Du henvendte dig pr. mail af 2. marts 2022 til Studieleder for [indklagede] med anmodning om at måtte medbringe din hund under eksamen.

Det er lagt til grund for afgørelsen, at servicehunde har adgang til fakultetets offentlige områder.

Det er særligt lagt til grund for afgørelsen, at den hund der anmodes om at måtte medbringes til eksamen, ikke er en uddannet servicehund, og at det dermed må vurderes at hunden er uegnet til at indgå i en eksamenssituation.

Det er også lagt til grund for sagen, at du er diagnosticeret med Atypisk Autisme.

Fakultet[et] finder dog ikke til sagen dokumentation for bevilling af servicehund i den forbindelse, eller dokumentation for at din lidelse lægefagligt vurderes at afhjælpes af en servicehund.

Fakultet[et] har slutteligt truffet afgørelse på baggrund af fakultet[ets] forpligtigelse på at sikre, at eksamenssituationen forløber uforstyrret i trygge rammer for alle studerende og bedømmere.

Fakultet[et] finder grund til at påminde om, at vores afgørelse af 14. oktober 2021, hvori du tilbydes at din hund kan medbringes på campus og der kan anvises plads uden for undervisningslokalet, forudsætter, at der er tale om en servicehund, som ikke er til gene for den øvrige aktivitet på fakultetet.

Dokumentation

Det følger af [indklagedes] regler, at en dokumenteret certificeret og godkendt servicehund har adgang til universitets offentlige områder.

Du har til din sag oplyst, at der er tale om en ’servicehund i træning’, og fremsendt følgende dokumenter ang.

din hunds status

…

På baggrund af artikel i [avis], 16. marts 2022, har fakultet[et] modtaget henvendelse fra den forening [servicehundeforening], som du har oplyst at din hund er i træning hos.

Foreningens repræsentant påpeger, at din hund ikke er i træning hos dem, ligesom du ikke er medlem af foreningen.

Det bekræftes, at din hund har været til optagelsesprøve (forhåndsgodkendelse) 2. november 2021, men at hunden ikke bestod denne prøve.

Foreningen har ikke kendskab til det ID-kort, du har fremsendt og formoder, at det må være udenlandsk.

Det ses således ikke af den fremsendte dokumentation, at der er tale om en færdiguddannet servicehund.

Det ses heller ikke, at der er tale om en servicehund, der er så langt i sin uddannelse, at hunden fra fakultetets side vurderes åbenlys klar til at kunne færdes på en uddannelsesinstitution (servicehund under træning).

Hvis du finder, at ovenstående konklusion ang.

din hunds status, hviler på et ufuldstændigt grundlag, og kan fremsende dokumentation til berigtigelse heraf, hører fakultetet gerne derom.

”

Klager har fremlagt en attest fra egen læge af 11. november 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”I perioden oktober 2017 til marts 2018 er der udført en ambulant ungdomspsykiatrisk undersøgelse der viser at angstsymptomer vurderes at skulle ses i lyset af gennemgribende udv.

forstyrrelse.

Ovenstående har altid været påvirket af autismen, ved bl.a. at have angstanfald i samspil med andre mennesker eller i ustrukturerede perioder.

Servicehunden hjælper på symptomerne.

”

Den 18. januar 2023 afgjorde Ligebehandlingsnævnet klagers klage med sagsnr.

22-13858, hvoraf fremgår bl.a.

”Det er nævnets vurdering, at indklagedes praksis om, at det ikke er tilladt at medbringe hunde i undervisningslokalerne, kan stille studerende med handicap ringere end andre studerende uanset undtagelsen om, at det på visse områder er tilladt at medbringe servicehunde.

Det fremgår af de lægelige oplysninger af 7. oktober 2021, at det på grund af klagers autisme-diagnose anbefales, at klager medbringer sin servicehund til undervisningen.

Det fremgår videre af oplysningerne fra klagers egen læge, at klagers servicehund afhjælper klagers symptomer i form af blandt andet angstanfald.

Klager har desuden oplyst, at hun har behov for at medbringe servicehunden til undervisning for at kunne deltage i undervisningen.

Klager har herved dokumenteret, at hun på grund af sit handicap har behov for at medbringe sin hund til undervisningen.

Klager har derved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes afslag på, at klager kan medbringe servicehunden til undervisning.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at indklagedes afslag på, at klager kunne medbringe servicehunden til undervisningen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a.

Indklagedes bevisbyrde

…

Spørgsmålet er herefter, om indklagede har godtgjort, at afslaget på, at klager kunne medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen, var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, herunder om indklagede som offentlig institution konkret har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap.

Indklagede har oplyst, at afslaget var begrundet i hensynet til de medstuderende, der ikke kan dele lokale med en hund.

Man har konkret viden om studerende, der ikke vil kunne deltage i undervisningen på grund af enten psykisk lidelse eller en kombination af allergi og astma.

Nævnet vurderer, at indklagedes praksis er begrundet i et sagligt formål, og at praksissen som udgangspunkt er et hensigtsmæssigt middel til at opfylde dette formål.

Spørgsmålet er herefter, om indklagede har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap.

Det ses, at der mellem klager og indklagede har været drøftet forskellige tilpasningsforanstaltninger forud for indklagedes endelige afslag på, at klager kunne medbringe sin servicehund til undervisningen.

Indklagedes har blandt andet foreslået klager, at hunden blev placeret i et bur uden for auditoriet, hvor klager kunne se den og gå ud til den efter behov, eller at hunden opholdt sig på administrationsgangen, mens klager var til undervisning.

Hertil har klager oplyst, at det ikke er muligt for hende at deltage i undervisning uden sin servicehund ved sin side.

Klager har blandt andet foreslået indklagede at skifte hold, så studerende med helbredsmæssige udfordringer ikke deltog på samme hold som klager og hunden.

Hertil har indklagede oplyst, at det pågældende fakultet alene råder over et enkelt auditorium, som kan rumme det fornødne antal studerende.

Der skal være en vis tidsmæssig forskydning mellem undervisningssessionerne for at tilgodese allergikerne.

Endvidere påbegyndes planlægningen af undervisning og lokaler flere måneder inden semesterstart, og det er ikke muligt at ændre, når semesteret først er begyndt.

Det er nævnets samlede vurdering, at indklagede på baggrund af de konkrete omstændigheder har udfoldet de fornødne rimelige bestræbelser på at sikre klager ligebehandling henset til hendes handicap.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

”

Den 30. januar 2023 klagede klager til Folketingets Ombudsmand over Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 18. januar 2023.

Af klagen fremgår bl.a.

”Jeg må ikke medbringe min kommende servicehund på [indklagede] pga.

hundeallergi – jeg har klaget til Ligebehandlingsnævnet, da jeg ikke mener, det er fair, jeg ikke må få en uddannelse, bare fordi jeg har en funktionsnedsættelse og skal bruge en servicehund.

Ligebehandlingsnævnet har ikke givet mig medhold – og det forstår jeg ikke;

da der tydeligt er tale om forskelsbehandling!

”

Den 14. februar 2024 sendte klager en mail til Folketingets Ombudsmand, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg ville lige informere om to punkter jeg studsede over ifb.

med Ligebehandlingsnævnets afgørelse

1.

Mange andre af [indklagedes] fakulteter tillader servicehunde at følge der studerende også til undervisning og eksaminer (ligesom [uddannelse] i [by] også gør det), men lige præcis på [uddannelse] på [indklagede], kan de ikke medbringes…?

2.

Afgørelse lyder på allergihensyn – hvor de siger, at de ikke kan tillade, at jeg går til undervisning med en servicehund, heller ikke på et andet hold end dem med allergi, fordi det vil efterlade allergener i rummet, som kan udløse en allergisk reaktion senere hen… Men vi må god deltage i fakultetets fester, gå på gangene og mødes med min studiementor, selvom vi jo også kan efter allergener dér…?

”

Klager har fremlagt en bestået offentlighedstest for sin psykiatriske servicehund af 1. juni 2023.

Den 30. januar 2024 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at genoptage sagen.

Nævnet vurderede bl.a., at der forelå nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på at medbringe sin servicehund under træning i undervisningslokalet og til eksamen hos indklagede.

Da klager startede på det indklagede universitet, fik hun at vide, at hendes hund, som var i træning som servicehund, måtte medbringes.

Efter knap to uger ombestemte indklagede sig, fordi en række allergikere klagede over hundens tilstedeværelse under undervisningen.

Klagers hund er en almindelig labrador.

Klager har autisme og angst, og klager har derfor behov for sin hund, som udgør et hjælpemiddel.

Indklagedes beslutning har medført, at klager blev forhindret i at deltage i undervisningen i over seks måneder.

Indklagede har ikke taget hensyn til klagers ret til rimelig tilpasning.

På tidspunktet for afslagene var klagers hund under træning som servicehund.

Klager finder det irrelevant, hvor langt i træningsforløbet hendes hund var på tidspunktet for afslagene.

Det var ikke en løsning for klager, at hunden opholdt sig et andet sted under undervisningen, da formålet med hunden var at forhindre panikanfald og angst, som klager ellers ville få dagligt uden sin hund.

Studiet er der, hvor klager har allermest brug for sin hund, da hunden hjælper klager med at holde fokus.

Derudover har klager behov for sin servicehund i sociale sammenhænge, herunder i forbindelse med gruppearbejde og klassediskussioner.

Klager har forsøgt at imødekomme indklagede ved bl.a. at tilbyde at skifte undervisningshold for at undgå at skulle være i samme lokale, som personer med hundeallergi.

Indklagede har svaret, at nogle allergikere ikke kan opholde sig i undervisningslokalet, hvis der tidligere har været en hund til stede.

Klager er af den opfattelse, at det ikke udgør en tilstrækkelig grund til at udelukke klager fra undervisningen, da disse personer ligeledes vil få en allergisk reaktion af en person med hundehår på tøjet.

Personer med kraftig allergi vil desuden have mulighed for at medicinere sig mod allergiske reaktioner.

Klager kender til en anden bruger af servicehund på et andet fakultet hos indklagede, som benytter de samme undervisningslokaler, hvor klager er blevet afvist fra at medbringe sin hund.

Den anden brugers servicehund må formentlig også efterlade allergener i undervisningslokalet.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har truffet afgørelserne efter grundige overvejelser af mulige tilpasninger, herunder i samråd med klager, og henviser derfor til begrundelserne, som er beskrevet i afgørelserne af 14. oktober 2021 og 28. marts 2022.

Det er indklagedes vurdering, at der ikke er sket brud på reglerne og principperne om ligebehandling i sagen.

Indklagede fastholdt, at selvom det ikke var tilladt at medbringe husdyr i de pågældende bygninger, har uddannede servicehunde adgang til fakultetets områder, fraset lokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

Indklagede tilbyder i det tilfælde, hvor en uddannet servicehund ikke kan medbringes, at anvise nærmest mulige opholdssted for hunden så vidt muligt med frit udsyn til hunden for den studerende.

Indklagede vil reservere plads i lokalet, hvor den studerende frit kan gå til og fra sin servicehund.

Indklagede gav dette tilbud til klager i afgørelsen af 14. oktober 2021 til trods for, at det ikke til sagen var dokumenteret, at klagers hund var uddannet servicehund.

På baggrund af klagers påstand vurderede indklagede, at hunden var under uddannelse til servicehund.

Indklagede oplyser, at de til sagen meddelte helbredsmæssige forhold og gener hos medstuderende var af en sådan karakter, at de medstuderendes deltagelse ville være umuliggjort, hvis der var eller havde været en hund i lokalet.

Der foreligger lægefaglig dokumenteret risiko for svære angstanfald og risiko for respirationsstop.

Hensynet til denne gruppe studerende vejede tungt i indklagedes behandling af klagers anmodning om at medbringe sin hund i indklagedes lokaler.

Indklagede er af den opfattelse, at de gav tilbud om en rimelig tilpasning på baggrund af et sagligt formål og bemærker, at klager ikke lægefagligt har dokumenteret behovet for at have tæt og umiddelbar følge af sin hund på alle tidspunkter.

Indklagede finder det således ikke bevist, at det beskrevne tilbud om tilpasning ikke er fyldestgørende og skulle umuliggøre klagers deltagelse i uddannelsen.

I forhold til sociale arrangementer var det indklagedes vurdering, at klager ikke skulle afskæres fra at medbringe sin hund, blot for den mulighed at der måske ville deltage personer med allergi eller med stor angst for hunde.

Indklagede har ikke forholdt sig til, om hensynet til de medstuderende med helbredsmæssige udfordringer ved tilstedeværelse af en hund kunne varetages gennem retningslinjer for de studerendes placering i undervisningslokalerne.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på grund af handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også enhver, der driver uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, det vil sige uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fremgår af lovens § 2 a, at arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager lider af atypisk autisme, og at hun altid har været påvirket af autismen ved bl.a. at få angstanfald i samspil med andre mennesker eller i ustrukturerede situationer.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i studiet på lige vilkår med andre studerende, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fik den 14. oktober 2021 afslag på at medbringe sin servicehund til undervisningen hos indklagede.

Derudover fik klager den 28. marts 2022 afslag på at medbringe sin servicehund til eksamen hos indklagede.

Det indklagede universitet har oplyst, at det ikke er tilladt at medbringe dyr i fakultetets bygninger.

Uddannede servicehunde har dog adgang til fakultetets områder med undtagelse af lokaler, hvor medstuderende af helbredsmæssige årsager ikke kan dele lokale med en hund.

På den baggrund afslog indklagede, at klager kunne medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen.

Det er nævnets vurdering, at indklagedes praksis om, at det ikke er tilladt at medbringe hunde i undervisningslokalerne, kan stille studerende med handicap ringere end andre studerende uanset undtagelsen om, at det på visse områder er tilladt at medbringe servicehunde.

Det fremgår af de lægelige oplysninger af 7. oktober 2021, at det på grund af klagers autisme-diagnose anbefales, at klager medbringer sin servicehund til undervisningen.

Det fremgår videre af oplysningerne fra klagers egen læge, at klagers servicehund hjælper på klagers symptomer i form af bl.a. angstanfald.

Klager har desuden oplyst, at hun har behov for at medbringe sin servicehund til undervisningen for at kunne deltage i undervisningen.

Nævnet finder herefter, at klager har dokumenteret, at hun på grund af sit handicap har behov for at medbringe sin hund til både undervisning og eksamen.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes afslag på, at klager kunne medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagedes bevisbyrde

Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal arbejdsgiveren træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Forskelsbehandlingslovens § 2 a, der implementerer artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftige og erhverv, omhandler – som direktivets artikel 5 – alene arbejdsgivere.

Forarbejderne til forskelsbehandlingslovens § 2 a og betragtningerne i præamblen til direktivet tyder ikke på, at det var hensigten, at andre pligtsubjekter skulle være omfattet af tilpasningsforpligtelsen i direktivets artikel 5.

Nævnet har således tidligere fastslået, at tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a og direktivets artikel 5 alene gælder for arbejdsgivere og således ikke for andre pligtsubjekter efter forskelsbehandlingsloven, herunder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, der tager sigte på lønnet beskæftigelse.

Nævnet har dog samtidig slået fast, at det ikke hermed er udelukket, at der på andet grundlag kan bestå en tilpasningsforpligtelse for offentlige institutioner.

Det følger således af EU-retlige forpligtelser såvel som af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention, at offentlige institutioner mere generelt skal træffe foranstaltninger med henblik på at sikre ligebehandling af personer med handicap.

I overensstemmelse med formålet med forskelsbehandlingsloven og beskæftigelsesdirektivet må det derfor indgå ved vurderingen af, om der foreligger ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap, om en offentlig institution har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling.

I forhold til indirekte forskelsbehandling henviser nævnet til direktivets artikel 2, stk. 2, litra b.

Det fremgår heraf blandt andet, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med et bestemt handicap særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre 1) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller 2) arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af direktivet i medfør af national lovgivning er nødt til at træffe passende foranstaltninger i henhold til principperne i artikel 5.

Spørgsmålet er herefter, om indklagede har godtgjort, at afslaget på, at klager kunne medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen, var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige, herunder om indklagede som offentlig institution konkret har udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre ligebehandling af klager henset til hendes handicap.

Om afslag på at medbringe servicehund til undervisning

Indklagede har oplyst, at afslaget var begrundet i hensynet til de medstuderende, der ikke kunne dele lokale med en hund på grund af helbredsmæssige årsager.

Indklagede har anført, at de havde konkret viden om studerende, der ikke vil kunne deltage i undervisningen på grund af enten psykisk lidelse eller en kombination af allergi og astma.

Nævnet vurderer, at afslaget på at klager kunne medbringe sin hund til undervisning, var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre andres helbred og sundhed.

Spørgsmålet er herefter, om afslaget var nødvendigt og hensigtsmæssigt for at sikre andres helbred og sundhed.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har godtgjort, at afslaget var nødvendigt for at opnå det saglige formål om at sikre andres helbred og sundhed.

Nævnet har lagt særlig vægt på det forhold, at indklagede har oplyst, at det ikke nærmere var blevet undersøgt, om hensynet til de andre studerendes helbred og sundhed kunne opnås gennem retningslinjer for de studerendes placering i undervisningslokalet.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at indklagede dermed ikke har løftet sin bevisbyrde for, at den indirekte forskelsbehandling af klager var lovlig.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Om afslag på at medbringe servicehund til eksamen

Af indklagedes afgørelse af 28. marts 2022 fremgår bl.a., at afslaget var begrundet i, at klagers hund ikke var en uddannet servicehund på tidspunktet for afgørelsen.

Derudover var afslaget begrundet i, at indklagede havde en forpligtigelse til at sikre, at eksamenssituationen forløber uforstyrret i trygge rammer for alle studerende og bedømmere.

Nævnet lægger til grund, at hunden ifølge det oplyste efter en pause på ny var under træning som servicehund, idet klager valgte en anden udbyder af servicehundetræning, og at hunden blev certificeret som psykiatrisk servicehund den 1. juni 2023.

Nævnet finder, at hensynet til rammerne under eksamen isoleret set udgør et sagligt formål.

Imidlertid finder nævnet, at indklagede ikke har begrundet nærmere, hvorfor klagers hund ville udgøre eller forårsage et forstyrrende og utrygt element under eksamen.

Indklagede har således ikke godtgjort, at afslaget var konkret objektivt begrundet i et sagligt formål.

Indklagede har dermed ikke løftet sin bevisbyrde for, at den indirekte forskelsbehandling af klager var lovlig.

Klager får derfor også medhold i denne del af klagen.

Det bemærkes, at det forhold, at klagers hund efter det oplyste kan have bidt en ansat på fakultetet, ikke kan føre til et andet resultat, henset til at episoden i tid ligger efter afslagene på at medbringe servicehunden til undervisning og eksamen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 30.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 30.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Henvendelse af 7. september 2021 med lægeerklæring af 21. juli 2021 for studerende X til dokumentation af paranoid Skizofreni

-

Beskrivelse af gener i mail af 9. september 2021 for studerende Y

-

Ansøgning om holdskifte fra studerende Z pr. mail af 8. september 2021

-

Lægeerklæring fra studerende Y af 7. oktober 2021

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 2, om behandling af principielle sager

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 3, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a om delt bevisbyrde